Benedicte Wrensted, fotograf i Horsens 1891-1894, udvandret til Idaho
NAVN: Benedicte Marie Wrensted
DATA: Født 10.2.1859 i Hjørring, død 19.1.1949 i Los Angeles, AKTIV: 1891-? ADRESSER: 1891-1894, Torvet 8, Horsens 1895-1912 Pocatello, Idaho UDDANNELSE: I lære som fotograf hos mosteren, Charlotte Borgen, i Hjørring i 1880erne. Febr. 1892 medlem af Dansk fotografisk Forening, adresse ændret til Hjørring 1895 NOTER: Født i Hjørring, men havde et fotoatelier i Horsens 1891-1894. Udvandrede sammen med sin mor Johanne i 1894 til USA og etablerede et fotostudie i Pocatello, Idaho. Især Benedicte Wrensteds portrætter af indianere har høstet anerkendelse. We have some particularly famous Danish-American photographers, one of them was even a woman: Benedicte Wrensted, 1859-1918, trained and worked in Horsens 1891-1894, emigrated in 1894 with her mother to America, where she lived in Pocatello, Idaho, took a photo studio and photographed the original North American population. Her portraits of Shoshone, Bannock and lemhiindianere were sold as postcards. ARKIV: - Se en bog om BW: HER: A Danish Photographer of Idaho Indians: Benedicte Wrensted. Af Joanna Cohan Scherer, årstal? Benddicte Wrensteds selvportræt. Originalfotoet befinder sig på Smithsonian Institution i Washington.
|
En fortælling af Poul Husted, Politiken 2011
Mellem de smukke indianerportrætter på Shoshone-Bannock Tribal Museet i Fort Hall-indianerreservatet i den amerikanske stat Idaho dukker pludselig et portræt op af en lidt alvorlig hvid kvinde, og i bunden af billedet står der: »Benedicte Wrensted, Torvet No 8, Horsens«. Ikke just hvad turisten forventer at finde på et indianermuseum langt, langt ude på prærien, men museumsinspektør Rosemary Devinney forklarer, at Benedicte Wrensteds fotos faktisk er museets stolthed, og at de er udgivet i bogform. »Benedicte Wrensted boede i den nærliggende by Pocatello, hvor hun havde et fotostudie og fotograferede byens bedre borgerskab. Hun tog også portrætter af de lokale indianere, men ikke nok med det. Benedicte Wrensted fotograferede også mine stammefæller i hel figur, og hendes billeder er nogle af de mest værdifulde, vi har af mit folk på den tid«, siger Rosemary Devinney. Rosemary Devinney hiver en flot fotobog, ’A Danish Photographer of Idaho Indians – Benedicte Wrensted’, frem fra disken. Museumslederen er især begejstret for billederne af sine stammefrænder, fordi de viser dem som et stolt og værdigt folkefærd og ikke blot en karikatur af et tæmmet naturfolk, som er tvunget til at henslæbe tilværelsen i reservater præget af fattigdom, alkohol, vold og nød. Indianere i stiveste puds Benedicte Wrensteds billeder fra slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede fra hendes studie i Pocatello viser Shoshone-, Lemhi- og Bannock-indianere i deres stiveste puds akkurat som os andre, når vi en sjælden gang stiller op hos portrætfotografen. Desværre har museet kun ét slidt eksemplar tilbage af bogen med og om Benedicte Wrensteds fotos, og det er ikke til salg, men det lykkes Turengårtil.dk at fremskaffe et eksemplar via netboghandlen Amazon. Bogens billeder illustrerer tydeligt, hvorfor både amerikanske indfødte og forskere sætter så stor pris på Benedicte Wrensteds fotos, som heldigvis er bevaret for eftertiden, selv om de i lang tid enten var i privateje eller lå glemt i arkiver. Snart er indianerne iklædt deres traditionelle tøj, snart er de klædt som cowboys, og snart er de iklædt datidens mode, men som bogens forfatter, Joanna Cohan Scherer, skriver, så lod Benedicte Wrensted det altid være op til dem selv. Hendes fotos var stort set ukendte uden for Pocatello og omegn, og de var lige ved at gå tabt i fotografiets historie som så mange andre kvindelige fotografer, og akkurat som mange indianere »blev henvist til anonymitet, selv når deres foto fandt vej til bøger som illustrationer for navnløse, stereotype indianere«. Sådan er Benedicte Wrensteds billeder ikke, og bogens forfatter har udført et kæmpearbejde for at finde frem til navnene på de fotograferede. Men hvem var Benedicte Wrensted egentlig, og hvordan havnede en ung dansk kvinde på et gudsforladt sted som Pocatello ude på prærien i midten af 1890’erne? Emigrerede efter faderens død Benedicte Marie Wrensted blev født 10. februar 1859 i Hjørring. Senere flyttede familien Wrensted til Frederikshavn. Fotograf var et acceptabelt erhverv for ugifte kvinder fra den danske middelklasse, og fra 1891 til 1894 drev Benedicte Wrensted et fotoatelier i Horsens på Torvet nr. 8. I november 1893 dør faderen, Carl, og det blev startskuddet til Benedicte Wrensted og moderen Johannes udvandring til USA, hvor Benedictes to brødre, Theodor og Peter, allerede havde slået sig ned. I juli 1894 sejlede Benedicte og Johanne Wrensted med dampskibet ’Thingvalla’ fra København til New York. I juni 1895 dukkede mor og datter op hos Peter Wrensted i Pocatello. Køn og ægteskabsstatus var ingen hindring for Benedicte Wrensted, og hun slog sig ned som fotograf og blev med tiden både forsørger for sin mor og en niece. Interessant nok ankom ikke færre end 126 danske fotografer til USA i tidsrummet 1868 til 1900. Den danske fotograf overtog et fotoatelier fra A.B. Hower på South Main Street og også mange af Howers kunder heriblandt indianere fra Fort Hall-reservatet. Benedicte Wrensted kom muligvis også i kontakt med Shoshone- og Bannock-indianerne via Pocatellos lokale erhvervsliv, som gjorde forretninger med reservatet. Hun roses bl.a. for sit brug af lys – sollys indtil 1907, hvor hun investerede i kunstlys – og komposition. I modsætning til portrætterne af euroamerikanere er Benedicte Wrensteds billeder af indianere ofte i fuld figur, hvilket giver os mulighed for at studere indianernes klædedragt. Selv om portrætfotografier tit var opstillede og formelle på hendes tid, var Benedicte Wrensted i stand til at indfange sine motivers menneskelighed. Hun fangede glimtet i deres øjne og formåede at give deres ansigter et levende udtryk.
Mange af Benedicte Wrensteds billeder har overlevet, fordi hvide amerikanere med interesse for den indianske kultur samlede på dem. Andre igen er bevaret, fordi de blev anvendt som postkort. I National Archives and Records Administration (Nara), som nærmest svarer til USA’s rigsarkiv, fandt forfatteren Joanna Cohan Scherer også glasnegativer, hvor fotografen var beskrevet som »anonym«, men Joanna Cohan Scherers efterforskning dokumenterede, at de var Benedicte Wrensteds. I 1912 i en alder af 53 år blev Benedicte Wrensted amerikansk statsborger, og samme år trak hun sig tilbage fra fotoforretningen og flyttede til Long Beach i Californien. På et tidspunkt byggede hun et hus i Hollywood Hills, men mistede en stor del af sin opsparing til finansielle svindlere. Derefter arbejdede hun som husholderske for et dansk ægtepar i San Diego, indtil parret døde, hvorefter hun flyttede til Hollenbeck Home-alderdomshjemmet i Los Angeles. Her boede Benedicte Wrensted, til hun døde 19. januar 1949, mindre end en måned før hun kunne have fejret sin 90. fødselsdag. Kilde: Poul Husted, Politiken 2011 |
Horsens Arbejderblad 30. marts 1893.
Portrait. Unidentified child photographed as part of the series "Native Americans from South eastern Idaho", by Benedicte Wrensted, ca.1897.
Pocatello, Idaho Kilde KID: (Kunstindex Danmark)
Benedicte Marie Wrensted, 1859-1949, fotograf. *10.2.1859 i Hjørring, ?19.1.1949 i Los Angeles, USA. Forældre: Kaptajn, senere kroejer Carl V. og Johanne Borgen. Ugift. Benedicte Wrensted fik en uddannelse som fotograf, et af de få erhverv, der i 1800-tallet ansås passende for kvinder. Hun ernærede sig som selvstændig portrætfotograf, først i Horsens, senere i Idaho i USA, hvor hun havde flere fotografer i sit brød. Foruden portrætter fotograferede W. motiver af lokalhistorisk interesse i hjembyen Pocatello, hvor hun nød stor anseelse. Men først fra 1980erne, da en række berømte portrætter af Northern Shoshone-, Bannock- og Lemhi-indianere fra Fort Hall- reservatet i Idaho blev identificeret som W.s værker, er hendes ry nået ud over det lokale. W. levede sig ind i de personer, hun portrætterede, og gav dem gennem kreativ brug af opstilling og belysning en særlig menneskelig værdighed. Uddannelse I lære som fotograf hos mosteren, Charlotte Borgen, i Hjørring i 1880erne. Udvandrede til Pocatello, Idaho, USA 1894; bosat i Long Beach, Californien fra 1912. Fotograf i Horsens ca. 1890-94; i Pocatello 1895- 1912. UdstillingerThe American Image: Photographs from the Nat. Archives, 1860- 1960, Nat. Archives, Washington, D.C. 1979. Separatudstillinger: The Wrensted Exhib., Idaho Mus. of Natural Hist., Pocatello m.fl. 1993. VærkerFotografier i Bannock Co. Hist. Soc. and Mus., Pocatello, Idaho; Idaho Mus. of Natural Hist., smst.; Idaho State Univ. Special Coll.; Sho-Ban Tribal Mus.; Nat. Archives and Records Adm., Washington, D.C.; Smithsonian Inst., smst. Litteratur The American Image: Photographs from the National Archives, 1860-1960, Washington, D.C. 1979; Warren D'Azevedo (red.): Handbook of North American Indians, bd. II, Washington, D.C. 1986; Bjørn Ochsner: Fotografer i og fra Danm., 1986, 860; Vendsyssel Tid. 15.9.1992; Rendezvous, 28, Idaho State Univ. eft. 1992-forår 1993; Den da. Pioneer, Elmwood Park, Illinois 25.10.1993; Pol. 13.11.1993; Berl. Tid. 14.11.1993; Aalborg Stiftstid. 27.3.1994; Joanna Cohan Scherer: B.W. Da. fotograf i Idaho genopdaget, i: Vendsyssel Årb. 1994, 17-40. Forfatter: Aase Bak (Aa.B.) |