Rejsefotograf J. Stratböcker fra ca. 1885 (?) - 1901
|
HJEM til hovedsiden om Stratbøcker HER
|
J. Stratböcker - navnet dækkede også over (og vel især) mandens virksomhed, og hendes/hans ansatte - må have rejst Danmark tyndt i 1880erne-1901, hvor han døde. Der er optagelser fra næsten alle landsdele (ikke Bornholm). Julie Stratbøcker havde lært at fotografere af sin mand (jvnf. nederst på siden.) Hun fortsatte ikke efter hans død i 1901. Aviserne fortæller ikke om annonceringer (kun om familiens mange huskøb før 1901, hvor manden døde).
Rejsefirmaet havde adresse i København, Vesterbrogade 30 fra 1885-1896, på Købmagergade 13 fra 1896-1901. Dertil forskellige privatadresser.
Rejsefirmaet havde adresse i København, Vesterbrogade 30 fra 1885-1896, på Købmagergade 13 fra 1896-1901. Dertil forskellige privatadresser.
Foto J(ulie) Stratbøcker, Kjøbenhavn. Fotografen havde ca. 1896-ca. 1901 atelier i Kjøbmagergade 13.
En kvinde til hest i en kvindesaddel. Med mere og mindre nysgerrige tilskuere. Billedet er fotograferet i et bymiljø, men om det er i København er usikkert.
Julie og hendes mand Hermann Stratbøcker havde et firma med en afdeling med omrejsende fotografer og de har taget mange gode billeder af livet på landet i det meste af Danmark.
De havde også en omfattende ejendomshandel, var katolikker og aktive i de kredse, bl.a. med køb i 1885 af Vesterbrogade 28, en ejendom tilhørende jernstøber Meldahl, nye ejere var Stratbøcker og St. Knuds Stiftelse, nu Stenosgade 4. Firmaet fotograferede også flere katolske kirker, jvnf. herunder..

Foto J. Stratböcker, Kbh. Et syvfags stuehus med udlænger, alt grundmuret. Familie og tjenestefolk på plænen foran huset, som synes at være relativt nybygget. Bagpå står (vist) Snedker R. H. Olsen, Kallehave. Kallehave ved Nysted eller på Sydsjælland? Billedet er fundet i Sundby/Nykøbing F. Samling avk.
København - se Sjælland længere nede på siden - uidentificerede billeder bl.a. nederst
Foto Julie Stratbøcker, Vesterbrogade 30, Kjøbenhavn.
Fotografiet er taget på Kjøbenhavns Klampenborgbanegaard, vi ser mod nord, i baggrunden tv. anes 2-akslede kupévogne heriblandt en vogn med varmekedel, ligesom ejendommene ved Gyldenløvesgade træder frem i tydelig silhuet; til venstre Frederik VII's Stiftelse for fattige Fruentimmer af Arbejdsklassen (Dannerhuset) samt huse i Nansensgade, th. Gyldenløvesgade 2 m.fl. (Billedet er i privateje). Med vanlig venlig hilsen Morten F. Larsen. Kilde HER. |
Morten Larsen har også skrevet således:
I Kraks Vejviser 1894 p. 286 står anført en fotograf Stratbøcker med adresse Vesterbrogade 30(15)(= Gl. Kongevej 19), så i eller efter 1893 passer udmærket. Jeg ved ikke hvor fotohistorie.com har sine (mis)informationer fra (TAK!). Adressen er den samme i 1893, men i 1895 er den borte, og der er ingen i Colbjørnsensgade 3. Derimod er der i 1895 en fotograf Stratbøcker på Østergade 44 og en fotograf J. Stratbøcker i Købmagergade 13 samt en fotograf P.H. Stratbøcker på Jægersborg Allé i Charlottenlund. Vi er derfor efter alt at dømme i 1893 eller 1894. Fotohistorie: Stratbøcker havde forskellige adresser, arbejde og privat. Se indledende side om Stratbøcker. |
Foto Julie Stratbøcker, Kbh. Interiør fra Rosenkranskirken, Boyesgade, Kbh., hvor pastor Slump knæler ved Højalteret, 1890-1899.
Rejsefotograf Stratböcker i Jylland
Over Barrit Gamle Skole med f.v. lærer Hans Peter Kristiansen, hans hustru, hans datter og hans svigersøn Lærer H.P. Kristiansen var lærer ved Over Barrit Skole 1860-1895. Østjylland. Barrit-Vrigsted Lokalarkiv
J. Stratböcker, Kjøbmagergade 13, Kjøbenhavn. (adresse i Købmagergade 1896-1901). Tilhører Sergio Gutierrez , USA. Hvilket betyder at billeder er sendt til/bragt med til USA af danske immigranter. Var Julie Stratbøcker (der var født på Lolland) rejsefotograf? Eller nogle af hendes medarbejdere kunne være det. Kunne det være fotograferet på hendes fødeegn?
|
A. Juliane Frederikke født Springer, havde en søster, der også var fotograf, Christine N. Springer, f. 1840.
Byggeskikken ligner stedet med møllen der er fotograferet nedenfor. Tilhører Sergio Gutierrez , USA. |
Foto Julie Stratbøcker: Lørsted Mølle m. Familie. Familien opstillet ved gården ca. 1900. Tilhører Fjerritslev Lokalhistoriske Arkiv. Se historien om møllen HER. Hjørring Amt, Nordjylland.
Rejsefotograf Stratböcker på Fyn og omliggende øer
Nyborgvej 52, Refsvindinge Ørbæk. Ørbæk Lokalhistoriske Arkiv
Stratbøcker, Vesterbrogade 30, Kbh. Heldagervej 10 A, Hannelundgård. I midten af billedet ses Jens Pedersen (Pæsen). Giver har oplyst, at det er hendes Bedstefar. Han døde i 1924. Tved Sogn Lokalhistorisk Forening. Ved Svendborg).
Ved gården matr. 57a Lundby. Nuv. adresse Lundbyvej 78. Snedkermester Hans Nielsen (Klemmensen) med mørkt fuldskæg (sidder ned). ca 1880. Fotograf Stratbõcker, I., Kjøbenhavn V, Vesterbrogade 30. Taasinge Lokalhistoriske Arkiv.
Tranekær, Langeland. Karetmager Jens Peter Stengade, foto Julie Stratbøcker, Vesterbrogade 30, Kbh. En affotografering på Nationalmuseet.
Rejsefotograf Stratböcker på Sjælland og nærmeste øer
Foto J. Stratböcker, Kbh. Kirkeltevej 161c, Karlebo Mølle o. 1890. Møllen har kludesejl og manuel krøjning. Kilde Fredensborg Arkiv.
Foto J. Stratbøcker. Spragelse (ved Herlufmagle, nord for Næstved), gamle smedje, 1887. Kilde: Næstvedbilleder.dk
Møn
Julie Stratböcker, Marienborg, Møn. Den nye hovedbygning set fra parken. Bygningen blev opført i 1853-55 af Peter Tutein. Yderst til venstre ses gavlen af den gamle hovedbygning, der blev opført i 1707 af Casper Moltke. 17x23 cm. Lokalarkiv for Møn.
Marienborg på Møn, foto Julie Stratböcker, Kbh. Omkring 1890. Lokalarkiv for Møn.
Se her et af de fine billeder, Jule Stratbøckers firma tog. Her endda med gode oplysninger: Sommeren 1890, Langgade 22, Stege. Skomagermester Alfred Nielsen og hans svend, Hans Frugaard. Kabinetstørrelse. Kilde Lokalarkiv for Møn.
|
Foto Julie Stratbøcker, Kbh. Smeden i Askby på Møn, Henrik Pedersen. Kabinetstørrelse. Kilde Lokalarkiv for Møn.
|
To fornemme fotooptagelser af Julie Stratbøcker. Det er med kalkmalerierne af den kendte Elmelundemester i Keldby kirke på Møn. Kilde Kongelige Bibliotek.
Stratbøcker, Undløse Fællesmejeri. Nordvestsjælland. Jernløse Lokalarkiv.
Rasmus Linds friskole Ubby 1896. Elevbillede. Hvidebæk Lokalhistorisk Arkiv. Vestsjælland, nu Kalundborg Kommune.
Boserup Vindmølle, Boserup, pr. Holmegaard. Billedet viser den hollandske mølle med landevejen Rønnede-Næstved i baggrunden og med 4 personer: Mølleren stående på omgangen, l kunde siddende på sin vogn med sække og i forgrunden 2 kvinder - måske møllerens familie. Toksværd sogn, Holmegård kommune, Landevejen/Sørupvej. Næstved Museum.
Fotograf: Julie Stratbøcker, Datering 1896-1901, ca. 1900. Viborggård set fra gårdsiden med personale og ejere på og omkring hovedtrappen. Herlufmagle sogn, Suså Kommune, Fensmarkvej 9. (Det kunne ligne et sølvbryllup). Næstved Museum.
Murere foran kalk/kridtstensejendom under opførelse. Personerne er ukendte. Foto Julie Stratböcker, 1890erne (?). Faxe Kommunes Arkiver. Kilde arkiv.dk
Fotograf Julie Stratbøcker, Kbh. Et jagtselskab, formentlig i Leestrup. Faxe Kommunes Arkiver. Arkiv.dk.
Evensgård, Fodby Sogn. Knud Nikolajsen overtog i 1906 gården efter Aug. Andersen. Det kan være Aug. Andersen med bowleren ved hesten. Næstved Museum.
Hækkerupgård. Foto af stuehus fra havesiden. Personerne ukendte, men på bænken foran flagstang muligvis Iver Petersen og hustru Ane Marie. Til højre muligvis Hans P. Iversen. Midt i haven en sø med pavillon. Tybjerg sogn, Suså kommune, Hækkerupvej 12, Hækkerup, 1a og 4c. Næstved Museum.
Østerskovgaard, Fruekildevej 15, Bogø. ca. 1891.
Karnap og frontspids blev opført senere. Det var tilsyneladende temmelig populært med denne form for tilbygninger på Bogø omkring 1900. Ejerparret Christian og Rasmine Andersen med deres to døtre, Anna Kristine Ingeborg Andersen - kaldet Ingeborg, født den 24. november 1881, og Celia, født 1885, med dukken i favnen. Celia overtog senere gården sammen med sin mand, Emanuel Thorsen.
Foto: J. Stratböcker, Vesterbrogade 30, København. Bogø Lokalhistoriske Arkiv.

Rejsefotograf Stratböcker på Lolland-Falster
Stratbøcker, Vesterbrogade 30. Joachim Godske Willemoes var fader til sognepræsten af samme navn, Joachim Godske Willemoës, (18.12.1828-15.09.1901) Sognepræst i Fuglse og Krønge 1880-1900. Kongelige Bibliotek.
Foto J. Stratbøcker, Kbh. Horslunde mølle. O.1900 (?). Ravnsborg Lokalhistoriske Arkiv, Lolland. Arkiv.dk. Se mere om billedets indhold HER
Uidentificerede steder
Fotograf og rejsefotograf Julie Stratböcker, Vesterbrogade 30, Kbh.
En bondegård et sted i Danmark. Med lidt simpelt bindingsværk, hel- og halvvalmede gavle, den vi ser med træspån i gavlen under halvvalmen. Stråtag med kragetræer. Gad viden om nogen tør byde på, hvor i Danmark vi er, som udgangspunkt vil jeg foreslå Sjælland eller Lolland-Falster og de nærmeste øer?
Julie Stratböcker, havde fotoatelier i København, men var også rejsefotograf. Ret usædvanligt med en kvindelig rejsefotograf dengang, men vi må tro hun havde ansat fotografer til at rejse rundt i Danmark og tage billeder. Og de tog mange og de er fra 1880-1890'erne.
Albuminkopi, derfor er den så gulbrun. Samling avk.

Foto Julie Stratbøcker, 1885-1896. Ejere og ansatte på en gård.
Har tilhørt Anna Fernanda Christensen. Hun er født den 10-06 1906 i Høng, Kirke Helsinge sogn og havde derefter i 1930 bopæl Pile Allè København.
Hendes far var viktualiehandler Niels Peter Frederik Christensen. Han var født 1873 i Køge. Mor var Christine Vilhelmine Marie Christensen. Hun var født 1870 i Vaalse på Falster. Hvis det er fra Anna Christensens fforældre kunne det så enten være fra Sjælland eller Lolland. Men ...

Stratbøcker, Vesterbrogade 30, Kbh. Mølle, ukendt lokation. Privateje.
J. Stratbøcker, Kjøbmagergade 13. Ca. 1896-1901. Kbh. Foto i privateje.