Peder Jensen, 1857-1924, fotograf i Skanderborg 1883-1920
NAVN: Peder Jensen
DATA: Født i Kvorning Sogn, Viborg Amt 11.12.1857, død 1924
AKTIV: 1883-1920
ADRESSER: eAdelgade 68, matr. nr. 83, Skanderborg
UDDANNELSE: -
NOTER: I 1920 overgik forretningen til sønnen Jens Jensen, senere til datteren Kamilla Kudsk. Atelierets kundeprotokoller 1883-1923 fandtes endnu i 1980 hos fotograf H. Andersen, Adelgade 66, Skanderborg (Ochsner). Se meget mere herunder.
ARKIV: Kundeprotokollerne (regnskabsbøger og pladefortegnelser) 1881-1951 fra Peder Jensens og hans efterfølgere findes på Skanderborg Historiske Arkiv.
DATA: Født i Kvorning Sogn, Viborg Amt 11.12.1857, død 1924
AKTIV: 1883-1920
ADRESSER: eAdelgade 68, matr. nr. 83, Skanderborg
UDDANNELSE: -
NOTER: I 1920 overgik forretningen til sønnen Jens Jensen, senere til datteren Kamilla Kudsk. Atelierets kundeprotokoller 1883-1923 fandtes endnu i 1980 hos fotograf H. Andersen, Adelgade 66, Skanderborg (Ochsner). Se meget mere herunder.
ARKIV: Kundeprotokollerne (regnskabsbøger og pladefortegnelser) 1881-1951 fra Peder Jensens og hans efterfølgere findes på Skanderborg Historiske Arkiv.
Fotograf Peter Jensens (1857–1924) atelier. Foto udlånt af: Else Helm-Petersen “Møllebæk” 8250 Egå. NEU brevj.nr. 92/80. Se: Else Helm-Petersens optegnelse under Fotograf NEU nr. 35.877.
Fotograf Peder Jensen - Født: 11/12.1857 - død 1924. Kvorning Sogn, Viborg amt. Var indtil 1883 bosat i Hinnerup St. Etabl. 1.8.1883
(Danmarks Merkantil-Kalender 1887, Kbh. 1887! Provins Vejviser 1889-91, Kbh. 1889, Da Prov:vejv. og Statsadr.: bog 1881-93, Kbh.1892, med 1000 kr. i anslået årl.indtægt.) Fader til Jens Jensen, Kamilla Kudsk og Terndrup Jensen. KB har et ypperligt kabinetsfoto fra ca.1885 af maleren N.P. Mols's mor: Ane Karlsdatter Nielsen. Overdrog i 1920 forretningen til sønnen Jens. Senere overgik den til datteren, fru Kudsk. (Kilde: Ochsner). Peder Jensen var den første i Skanderborg, der havde bil: Her er det Hans Richter Jensen (Peder Jensens søn) i en Oldsmobile årgang 1905. Foto 1913. Fotograf: Peder Jensen. Skanderborg Historiske Arkiv B1603
|
Peder Jensen (1857-1924) var fotograf i Skanderborg. Han var gift med Juliane Jensen (1868-1942). P. Jensen blev født i Kvorning sogn ved Viborg og han var indtil 1883 bosat ved Hinnerup St. Han etablerede sig som fotograf 1883 i Skanderborg ved overtagelse af Chr. Nissens atelier Adelgade 9. I 1890 åbnede han forretning Adelgade 70, købte ejendommen i 1897 og byggede et nyt forhus med et stort atelier med glastag. Øverst var der et tårn med tårnværelse, som også blev brugt til fotografiske optagelser. Peder Jensen beklædte flere offentlige tillidshverv: Byrådsmedlem for Socialdemokratiet 1896-1900, medlem af ligningskommissionen og i mange år kasserer for sygekassen. Peder Jensen var noget svagelig og af statur ikke ret høj, men han nød stor faglig anerkendelse for sit arbejde som fotograf. Han er repræsenteret på Skanderborg Historiske Arkiv med en lang række portrætfotos og topografiske fotos. Det kongelige Bibliotek har et ”ypperligt” kabinetsfoto fra ca. 1885 af maleren N.P.Mols’s mor fotograferet af Peder Jensen.
Børn: Kirstine, Katrine (gift med Henrik Henriksen), Johanne, Camilla Kudsk Jensen, Niels, Jens Jensen og Hans Richter Henriksen. Børnene Kirstine, Camilla, Niels og Jens stod i lære hos ham som fotograf og sidstnævnte blev kompagnon og overtog derefter forretningen i 1920 -1933, hvorefter datteren Camilla Kudsk Jensen overtog den fra 1934 - 1951. I 1951 overtog fotograf Henning Andersen forretningen, og i 1987 blev den overtaget af fotograf Lars Lassen. Kilder: Samtale/interview med Hans Richter Jensen v/ Leif Juul Pedersen 1986. Skanderborg Historiske Arkiv.
Bjørn Ochsner: Fotografer i og fra Danmark til og med 1920. 1986. Else Helm-Petersen,Erindringer om min morfar. Skanderborg historiske Arkiv (som på Nationalmuseet?). |
Fotograf Peder Jensen og hustru Juline Marie, 1892. Skanderborg Historiske Arkiv.
|
Niels Johannes Brunschvig-Petersens barber- og frisørsalon, Adelgade 61, juni 1896.
|
Interiør fra Skanderborg telegrafstation, Adelgade 54, Skanderborg. 1906. Foto Peder Jensen, Skanderborg Historiske Arkiv.
Adelgade 41, Skanderborg. Købmændene Jespersen og J. Olsen. Køretøjet er æggesamler Niels Rasmussens, ca. 1905. Skanderborg Historiske Arkiv.