Christine Christensen (Kristine Kristensen), f. 1853, Odense, fotograf 1887 - 1908
|
NAVN: Frøken Kristine Elisabeth Kristensen (Christine Elisabeth Christensen)
DATA: Født 16.9.1853 i Hvirring, Skanderborg Amt. - ? (Kom 1855 fra Hvirring til Odense). AKTIV: Ca. 1889-1908 ADRESSER: Ca. 1889-ca. 1893 Klostervej 5, Odense Ca. 1893-1908. Højskolehjemmet, Dronningensgade 2, Odense 1896 Gislev UDDANNELSE: PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: REPORTAGEFOTOS: ? TOPOGRAFISKE FOTOS: ? STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGER: ? ARKIV: ? KOMMENTARER: Christine Christensen (hun kalder sig også Kristine Kristensen) havde fra 1893 atelier på Højskolehjemmet, Dronningsgade 2, i Odense. Udbød pga. sygdom forretningen til salg 1908. KILDER: Ochsner 1986. |
Folketællinger 1890 og 1901:
Odense Kjøbstad, Thorsgade 3, forhus, FT-1890. Christine Elisabeth Christensen, 36. Ugift, fotografistinde. F. Hvirring pr. Horsens, Aarhus Amt. Dorthea Nielsen, 24. Ugift. " [fotografistinde] Roskilde. Odense Købstad, Dronningensgade 4, FT-1901.
Kristine E. Kristensen, f. 16. september 1853. Ugift. Pensionær. Fotograf. F. Hvirring, Skanderborg 
|
Portrætfotografering - ca. 1893-1908
|
|
Foto Kristine Kristensen, Odense. Herreportræt. Cdv, bagsidetryk i guld. BØA 1982-17.
|
|
|
|
|
Foto Kristine Kristensen, Odense. Kvindeportræt. Cdv, bagsidetryk i guld. "Karen Hansen Jerdslev" Samling pa/avk.
|
Foto Kristine Kristensen, Odense. To børn, søskende. Cdv, bagsidetryk i guld. Samling pa/avk.
|
|
|
|
To kvindeportrætter, Højskolehjemmeset Odense. Ens bagsider. Samling pa/avk.
|
|
|
Foto Christine Christensen, Odense. Smal cdv, Blank bagside "Else Eriksen, Hvilshøj, Vendsyssel". Album Stege mv. ES.
|
Foto Christine Christensen, Højskolehjemmet, Odense, smalt cdv, blank bagside, portræt af ung, ukendt kvinde i folkedanserdragt. Samling avk/Peter Hansen, Odense.
|
Højskolehjemmet i Odense
Kvindebladet "Hvad vil vi?" årgang: 6, nr: 19, 1893
Af: Anna Lohse (Kvindebladet "Hvad vil vi?" årgang: 6, nr: 19, 1893) For 10½ Aar siden blev der oprettet et Højskolehjem af Karen Jørgensen i en lille Lejlighed i Søndergade Nr. l; allerede et halvt Aar efter kunde det flyttes hen i en større Lejlighed paa Hjørnet af Torsgade og Dronningensgade, hvor det har været i 10 Aar, og medens Karen Jørgensen har boet der, har hun maattet leje endnu en større og en mindre Lejlighed i samme Gaard og i Gaarden ved Siden af, fordi hun stadig kom til at mangle Plads. |
I den forløbne Vinter har Karen Jørgensen set sig i Stand til selv at lade opføre en Bygning i Dronningensgade lige overfor Valgmenighedskirken. Bygningen ligger kønt, og man har fra dens Værelser en vid og prægtig Udsigt over Kanalen og Smaahaverne i Nærheden af Odense. Selve Bygningen er stor og tager sig udmærket ud; man standser uvilkaarlig for at betragte den; men man behøver ikke længe at være i Tvivl om, hvad det er for en Bygning; thi paa Facaden staar Navnet „Højskolehjem” under et Billede af Hejmdal. Bygningen er 3 Etager høj, desuden er der en høj Kælder med 2 Lejligheder til Udleje og et Atelier øverst oppe, hvor en kvindelig Fotograf, Kristine Kristensen, har sin Virksomhed.
Dette Højskolehjem blev indviet den 23de April. Dets store Sal samt de tilstødende Værelser var fulde af Mennesker, der var mødte fra Land og By. Der blev talt mange gode Ord af de indbudte Talere. Hr. Højskoleforstander Schrøder, Hr. Folketingsmand, Gaardejer Kr. Lohmann og Hr. Pastor Nygaard. At gengive Talerne vilde føre for vidt; men jeg vil gerne have Lov til ganske kort at nævne Grundtonen i det, som blev sagt: 1) At dette Hjem, som havde kunnet samle saa mange, nu i den ny Bolig stadig maatte blive sin Opgave tro, at være „et Hjem”, der sammen med alle smaa og store Hjem i vort Folk kunde blive i Stand til at værne og fremelske alt godt, idet de gode Minder og det lyse Haab altid fandtes til Huse der; 2) at Højskolen maatte faa Lykke til stadig at udrette en god Gerning i vort Folk, saa at flere og flere kunde faa Øjnene opladt for alt det, som højner Menneskelivet, uden at derfor vor daglige Gerning blev forsømt; 3) at det menneskelige og det kristelige kan slet ikke undvære hinanden, uden at det bliver til Skade for en af Parterne, hvorfor det Ønske blev udtalt, at det gode Forhold, som Højskolehjemmets Beliggenhed over for Kirken billedligt tyder paa, stedse maatte blive bevaret. Der var Stemning over Mødet, fuldtonende Sang, i mangt et Øje saas Taarer blinke frem, og det er ikke underligt; thi Karen Jørgensen har Evne og Vilje til at være noget for dem, som bor hos hende, naar de har en Gerning at gøre her i Byen og ikke har deres eget Hjem at bo i, for dem, som kommer tilrejsende, og ikke mindst for os unge, som er velkomne hos hende, ikke alene, naar der er en eller anden festlig Lejlighed, men ogsaa til Hverdag. Er der noget, man skal have talt med hende om, faar hun altid Tid dertil, skønt hun har meget at tage Vare paa, og man gaar ikke fra hende uden at have faaet mere Klarhed. Vi skylder hende meget, og derfor vil jeg gerne slutte med at udtale et „Til Lykke med det ny Højskolehjem”. Odense, den 23de April 1893. |