DFDS´udvandrerskibe
Udvandrerskibet S/S Norges forlis i 1904
Udvandrerskibet S/S Norge blev bygget i 1881 i Glasgow.
|
Udvandrerskibet S/S Norge blev bygget i 1881 i Glasgow for et belgisk selskab og hed oprindelig Pieter de Coninck. Skibet var på 3.310 BRT, havde dampmaskine som gav det en fart på 10 knob (små tyve km i timen). Det kunne medtage op til 50 første klasses, 150 anden klasses og 900 tredje klasses passagerer. Ukendt fotograf o. 1900.
Jeg faldt over det noget medtagne fotografi (23x14 cm) i København (gad vide hvem der har haft det?) og huskede straks dets forfærdelige skæbne i den skandinaviske udvandrerhistorie. Af Titanic’ske-dimensioner. Skibet forliste i 1904 og de fleste passagerer og besætningsmedlemmer omkom. Der var heller ikke her redningsbåde nok til alle! I 1889 blev Pieter de Coninck solgt til A/S Dampskibsselskabet Thingvalla i Danmark og fik navnet Norge. Thingvalla blev i 1898 overtaget af Scandinavian America Line, DFDS. På vej fra Kristiansand til New York gik Norge den 28. juni 1904 på grund ved den lille klippeø Rockall på St. Helensrevet ca. 500 km vest for Skotland. Af de 727 passagerer og besætningen på 68 omkom 635. Der var kun otte redningsbåde til i alt 251 personer. S/S Norges forlis regnes for den største enkeltstående ulykke i dansk søfartshistorie. Det er nemt at finde beretninger og konkrete oplysninger om skibet på nettet, specielt vil jeg anbefale: www.norwayheritage.com. Der finder man en forfærdelig og rørende beretning om en svensk udvandrerfamilie. Manden i familien, med kone og ni børn, var rejst alene til Minnesota for at skabe nye rammer for deres liv. Efter et års tid sendte han penge hjem til en billet, konen solgte deres ejendele på auktion, pakkede det nødtørftige og drog af sted. Natten til den 28. juni stødte skibet på en klippe og begyndte hurtigt at synke. Der var ikke plads til alle i redningsbådene. Men midt i tumulten og panikken lykkedes det moderen at kaste en fire år gammel søn ned i en af bådene. Den ældste søn på 19 sprang i vandet for at komme op i båden til lillebror. Man skubbede ham væk, der var ikke plads nok. Men en bølge løftede ham op i båden – og han og broderen overlevede mirakuløst. Moderen og de syv søskende druknede. |
Mindst elleve personer udvandrede fra Bornholm med S/S Norge i 1904 (iflg. database, Bornholm Ø-arkiv):
Andrea Elisa Marie Dahl, jomfru, f. 1887, fra Østermarie til New York, 13.1. Carl Alfred Christian Olsen, arbejder, f. 1875, fra Aarsdale, Ibsker til Woden, Iowa, 2.3. Carl Valdemar Isakson, stenhugger, f. 1883, fra Rønne til Minneapolis, Minnesota, 27.4. Jørgen Christian Johannes Jørgensen, tømrer, f. 1884, fra Rønne til Jamestown, NY, 27.4. Sofus Axel Leonhardt Pedersen, arbejder, f. 1889, fra Rønne til New York, 27.4. Albert Victor Svendsen, maskinarbejder, f. 1884, fra Rønne til Jamestown, NY, 27.4. Ingeborg Carlsen, tyende, f. 1886, fra Rønne til New York 27.4 Johanne Carlsen, tyende, f. 1888, fra Rønne til New York, 27.4 Anine Pauline Pedersen, jomfru, f. 1881, fra Rønne til New York, 27.4. Ida Andrea Pedersen, jomfru, f. 1885, fra Rønne til New York, 27.4. Carl Peter Møller, landarbejder, f. 1888, fra Rønne til New York, 22.6. Fem kvinder og seks mænd, mellem 29 og 15 år gamle. Blandt dem formentlig to gange to søstre? En svensk indvandret stenhugger, der tog videre også til Minnesota. Om de to, der tog af sted i januar og marts 1904 var med en anden afgang, må man håbe! Der er sikkert nogen, der kender til historier, der knytter sig til denne begivenhed? Jeg vil se hvad aviserne skriver i juli, august og september 1904. En af beretningerne på nettet om forliset gør op, at af besætningen blev 35,3 % reddet, men af passagererne kun 19,9 %. Heraf af mænd 36,3 %, børn 14,8 %, men kvinder kun 8,6 %! http://janss.dk/norge.php. |
Hellig Olav, 1903-1934
Hellig Olav sejlede også udvandrere til Amerika – uden større uheld. Også et emigrantskib, S/S Hellig Olav, blev bygget i 1902 i Glasgow for Scandinavian America Line, DFDS, sejlede første gang til Amerika i 1903 med 1500 skandinaviske passagerer. Den krydsede Atlanterhavet på ni dage fra Norge.
Olav sejlede frem til 1934, hvor den blev hugget op. Havde i 1905 problemer med en lækage syd for Anholt, men synes ellers at have sejlet upåklageligt. Fotografiet her, S/S "Hellig Olav" ved Langelinie, må være taget under Første Verdenskrig – med de danske flag, nationalitetsmærker, malet på siderne.
Det er et fotopostkort, som har tilhørt J.J. Eggers, der var 3de styrmand ombord under Første Verdenskrig. Mindst 534 bornholmere krydsede Atlanterhavet med Hellig Olav (Bornholms Ø-arkivs database.) Foto tilhører Bornholms Ø-arkiv. Kilde: www.norwayheritage.com
Olav sejlede frem til 1934, hvor den blev hugget op. Havde i 1905 problemer med en lækage syd for Anholt, men synes ellers at have sejlet upåklageligt. Fotografiet her, S/S "Hellig Olav" ved Langelinie, må være taget under Første Verdenskrig – med de danske flag, nationalitetsmærker, malet på siderne.
Det er et fotopostkort, som har tilhørt J.J. Eggers, der var 3de styrmand ombord under Første Verdenskrig. Mindst 534 bornholmere krydsede Atlanterhavet med Hellig Olav (Bornholms Ø-arkivs database.) Foto tilhører Bornholms Ø-arkiv. Kilde: www.norwayheritage.com
