Kgl. hoffotograf Elfelts tusind- og atter tusindvis af københavnerbilleder! Et miniudvalg!

Til hovedsiden om Peter Elfelt HER.
Folketoget søndag 29. maj 1892. Fotograf Peter Elfelt, (1866-1931). Det Kongelige Bibliotek.
København, Rådhuspladsen med Rådhuset og Palads Hotel. Optagelse af et "reklamespot" for firmaet "Erdal" Skopudsecréme som blev produceret eller forhandlet af G. Thyge Ludvigsen & Co. Dampsennepsfabrik. Omkring 1910-1920?

Mit billede er en nyere kontaktkopi af en 18x24 cm glasplade. Fotografen er Peter Elfelt. Hans glasplader er i offentlig eje, idet hans negativer blev overtaget af Det Kgl. Bibliotek og Københavns Museum i fællesskab i 1982. Danmarks Radio havde da købt stereo-negativer og film. (Glasplader og andre negativer befinder sig på Kgl. Bibl.) Jeg har en lille samling billeder, 30 stk., som jeg viser her, de er 30-40 år gamle kontaktkopier efter originalpladerne.
Phd. Louise Wolther har skrevet en afhandling om Elfelt, og dele af den er publiceret af Det Kongelige Bibliotek.
Fra Rådhuset som arbejdsplads.
Jens Kongsø: Billedet (til højre) er taget da spirets tømmerkonstruktion var rejst: Nederst fra venstre: Formand Chr. W. Hansen, fyrbøder Petersen ved Damphejseværket, Martin Nyrop, Emil Jørgensen og Ludv. Nielsen. Over disse fra højre: P. Andersen, Oscar Køhler og lærling Jul. Jørgensen. Næste række fra venstre: I.C.C. Petersen og Carl Nielsen, død ved nedstyrtning på Vandværket ved Nordvestvej. Over disse: Joh. Jensen. Ovenover: Th. Plidner. Derover igen tre på række, fra venstre: Fr. Nielsen, Chr. Glud og Vald. Jonsen. Øverst stående: Konduktør H.I. Kornerup.
Foto i privateje.
Til højre fra byggeriet af Rådhuset i København.
Endnu et af Peter Elfelts mere eller mindre kendte fotos, skannet efter en kontaktkopi af en 18x24 cm glasplade: Rigsdagen åbnes 7. oktober 1912. Christian 10. "oplæser det kongelige Brev. I  Kongelogen ses H.M. Dronningen (bærende Elefantordenens Baand) med Kronprins Frederik ved sin Side, endvidere Prinsesserne Helene, Thyra og Dagmar samt Prins Knud. Til højre for Kongen ses Prinserne Harald og Valdemar. Midt mod Kongen paa forreste Række Tingenes Formænd". (Tekst fra Illustreret Tidende 1912). Rigsdagen (Folketinget og Landstinget) rykkede ind i Fredericiagade 24-28 efter Christiansborgs brand i oktober 1884. Rigsdagen blev her til det nye Christiansborg stod færdigt i maj 1918. Efterfølgende overtog Østre Landsret bygningerne.
Selv om film ikke var og aldrig blev Elfelts hovedbeskæftigelse, kastede han sig også over biografdrift. I 1901 fik han en livstids-biografbevilling og åbnede biografen 'Kjøbenhavns Kinoptikon' på 1. sal i Frederiksberggade 27. Det var lidt 'for tidligt' for det københavnske publikum, og først i 1906 lykkedes biografdriften for Elfelt i samarbejde med den unge ingeniør og senere instruktør, Alexander Chistian.  'Kinografen' blev etableret på samme adresse og fik en lang levetid.
Dette forestiller Peter Elfelts egen biograf, som åbnede i 1906 i Frederiksberggade 27, København K og her kunne man se hans første film "Henrettelsen, som spillede hele fire minutter!
Kinografen, det senere Bristol, åbnede d. 9. oktober 1906 på Frederiksberggade 27 og direktørerne var Hoffotograf Elfelt og Ingeniør A. Christian.
Ved indvielsen i 1906 skrev Politikken: Næsten storstadsmæsssig, elegance, overdådig pragt og flot indretning. Biografen havde plads til 193 gæster og der var tilknyttet en fast pianist - han sad her hver dag fra middag til midnat.

Elfelt og Christian blevet afløst af August Blom der tidligere var tilknyttet Strand Teatret. Kinografen var efterhånden "slidt ned" og Blom besluttede sig for at renovere biografen i efteråret 1939 og efter et par måneders ombygning stod en helt ny biograf klar til indvielse d. 26. december 1939. Ved samme lejlighed skiftede Kinografen navn til Bristol Teatret, der lukkede i 1966. I 1971 blev stedet et "rigtigt" teater, Bristol Music Center´s Teater, under ledelse af Morten Grundwald og fra 1980 Lone Hertz og Malene Schwartz. Det lukkede i 1982.

Foto Peter Elfelt. En foredragssal, måske? Påskriften på billedet er utydelig, men datoen 5. juni - kunne tyde på et grundlovsarrangement og det kunne evt. også være i Rigsdagen i Fredericiagade. (Søjledekorationer, lamper m.v.).
Peter Elfelt, kvindegymnastik i Studenterforeningen på H.C. Andersens Boulevard. Øvelse uden tilskuere - men fotografen foreviger inbdsatsen. O. 1915.
Peter Elfelt: Læsesalen i Studenterforening. O. 1915.
Det Filologisk-Historiske Laboratorium. Det en stor forbedring, og en afgørende nyskabelse, da Universitetet i september 1896 kunne tage Det Filologisk-Historiske Laboratorium – en læsesal specielt beregnet for de studerende ved Det Filosofiske Fakultet – i brug. Foto Peter Elfelt.
Frokoststue havde man ikke lige tænkt på. Peter Elfelt.
Foto Peter Elfelt. Christiansborgs Stalde - med heste o. 1915. De Kongelige
Stalde på Christiansborg er stadig hjemsted for de heste og kareter, som
kongehuset bruger ved officielle arrangementer og festlige lejligheder. 
Staldene blev opført i 1745, og da stod der 250 heste mellem marmorsøjlerne. I
løbet af 1900årene blev hestene gradvist fortrængt af biler, men der er stadig
(2012) ca. 20 heste opstaldet i De Kongelige Stalde.
Det Peter Elfelt har fotograferet her, må være det gamle banegårdsterræn i København, som i rigtig mange år (efter at den nye,
tredje hovedbanegård blev indviet i 1911) lå mere eller mindre ubenyttet hen mellem Skt. Jørgens Sø og Vester Farimagsgade. Vi ser ind mod byen fra Frederiksbergssiden. En meget anderledes vinkel på den gamle by.
Udsigt fra et af byens kirketårne. (Tynd kopikvalitet - desværre).
På Københavns Hovedbanegård, den tredje af slagsen, formentlig kort tid efter den blev indviet i 1911. Der bliver leveret varer til en af kioskerne. Foto Peter Elfeldt.
Byg din egen (chokolade)-kiosk og hæng den på juletræet! (Fundet af Jens Peter Lieberkind.)
Axel Netterstrøm, herreekviperingsforretning på Vesterbrogade 17 fra o. 1916. Det er en fin - og meget tidstypisk - vinduesdekoration, med børn og et hyggeligt herreselskab - samt en herre - måske Axel Netterstrøm selv - der ser på fra gaden.
Må jeg få lov til at ønske rigtigt godt nytår med dette festlige billede af karnevalsgæster, som den kongelige hoffotograf har fået til opgave at forevige. "Karneval på Palads Hotel 1914". Plakaten på væggen
reklamerer for en amerikansk film fra 1912 "A Childs Devotion". Foto Peter Elfelt.
Cirkusbygningen, "Cirkus Variete" med reklamer for "Weises 6 Biørne", "Loros Tinsoldater" og "Den amerikanske Hexemester Jarrow", hvad det så end var! Cirkusbygningen i Jernbanegade ved Axeltorv i København blev opført i 1886 af arkitekt Henrik Vilhelm Brinkopff. Med staldplads til 100 heste og vandbassin under manegen. Den blev bygget i grundmur, fordi en bygning i træ med savsmuld og gasbelysning var for farlig. Alligevel brændte den i 1914, men blev dog straks genopført med en stor betonkuppel. Dette billede - med den gamle tagform - må Peter Elfelt have taget umiddelbart før branden.
Peter L. Petersen, HjemløsesHjem i Landemærket 33, København. Billedet hænger  i WeShelter, som har ydet socialt arbejde i København siden 1893. Først under navnet "Faldne Mænds Redning", siden med navnet "Missionen Blandt Hjemløse". I dag hjælper vi hjemløse, udsatte og psykisk syge under navnet WeShelter. Ved Ole Abildgaard Mikkelsen.
Foto Peter Elfelt, Landemærket i København, med Regensen - på Købmagergade -  for enden af gaden og så aner man lige netop
Rundetårn til venstre. O. 1910-1915. Husene i gaden blev desværre revet ned i  1969. Et flot motiv, forhåbentlig er det kun på min kontaktkopi, der har indsneget sig fremkalderfejl? Det er ikke en fremkalderfejl. Det er en prøve på eksponeringstid ved kopieringen. Der er 6 forskellige eksponeringer. Man lagde et stykke papir over fotopapiret i klaprammen - eksponerede i et vist antal sekunder - trak papiret, gentog eksponeringen osv. Efter fremkaldelse af "prøvestrimlen" kan man se, hvor mange sekunder der skulle eksponeres. Det sparede papir  i forhold til at lave flere "hele" eksponeringsprøver. Enhver, der har stået i mørkekammer kender sådanne prøvestrimler. Enkelte huse er bevarede overfor Trinitatis Kirke. Det er længere fremme i gaden.
Et lidt ældre billede (o. 1870?) af ejendommen, hvor bygningen stadig er bevaret som den var tænkt, findes i Før & Nu 1916 s. 165. På det billede ser man bileldhugger L. Prior, maleren Carl Bloch, husets arkitelt Wilh. Petersen og bygherren, grosserer H.P. Prior. (Ukendt år og fotograf)
Peter Elfelt: Amagertorv 5 i København, bygget 1796-1797, men facaden ombygget til det udseende man ser her i 1879. Forsikringsselskabet Hafnia og Kjøbenhavns private Laane-Bank, stiftet 1854 havde, da Elfelt tog billedet, til huse i ejendommen. Mon ikke billedet er optaget i forbindelse med bankens 60 års jubilæum i 1914, som i hvert fald blev markeret med en bog: "Jul. Schovelin: Aktieselskabet Kjøbenhavns Private Laanebank 1854 – 1. Febr. – 1914. Illustreret med sort hvide fotos (Elfelts?). Kjøbenhavn 1914". I dag (2013) er der irsk pub i  bygningen.
Dette prægtige hus, eller baghus, lå i Bredgade: En af Vilhelm Valdemar Petersens første opgaver var en velproportioneret atelierbygning i en baggård i Bredgade, der stadigvæk anvendes til sit oprindelige formål. Blandt brugerne af huset har været Skagens-malerne Laurits Tuxen og P. S. Krøyer.
Atelieret fra 1866 er et af århundredets sidste antikt inspirerede huse i en særlig "schinkelsk senklassicisme" herhjemme, men også påvirket af italiensk højrenæssance, som Petersen stiftede bekendtskab med på en længere studierejse i årene forinden.
Bygningens facade er regelmæssigt inddelt af to brede båndgesimser og fire store indrammede ateliervinduer. Dens afvekslende kvadrer med højere og lavere skifter er grå- eller gulpudset og dekoreret med medaljoner, relieffer og guirlander.
I det ensidige skifertag er isat yderligere to ateliervinduer. Det oprindelige fine rækværk omkring bygningen er nu forsvunden.
Bygningen ejes i dag af Bruun Rasmussens Kunstauktioner, der bor i forhuset.
Kilde: HER.
Dagens Peter Elfelt: "Phænomobil foran Frederiksberg Slot 1912". Foto Peter Elfelt, København. (Passende omgivelser til sin markedsføring.) "Engel & Kisky's" står der på bilen, det var en virksomhed, som producerede chokolade, sukkervarer og halspastiller, grundlagt 1864 af fabrikanterne H.T.V. Engel og T. Kisky, begge uddannet cand. pharm'ere.  
I 1905 overtog Axel og Johannes Engel virksomheden, Axel havde være i USA i 1890erne for at lære nyt, og begyndte fx en produktion af tyggegymmi da han kom hjem. Og var altså også blandt de første til at anskaffe sig en vare"bil". Om "phænomobil" skriver ODS: "Fænomobil, en ell. et. (dannet af I.Fænomen og I.Automobil; i beg. af 20.årh.)  betegnelse for en trehjulet motorvogn. “Phænomobilet” .. har vundet
nogen Udbredelse som Lægevogn paa Landet. OpfB.3I,1.91. Justitsmin. Skr. .. om Tilladelse til at køre paa Biveje med den ham tilhørende Phænomobil, i hvilken der er Plads til 4 Personer. Skr.Nr.354 13/9 1913."
Kilde HER.
Peter Elfelt. Gammeltorvs Apotek med den fornemme sandstensfacade med reliefhugne sten. Bemærk også L. Lindstrøms lille franskeforårs butik på første salen - eller mezzaninen? "Au printemps Paris". Apoteket blev oprettet 1811 på hjørnet af Nytorv og Frederiksberggade. I 1909 flyttet til nyopført ejendom Frederiksberggade 1A. (Hvem har mon tegnet den? Gad vide hvor sandstenen kommer fra (Bornholm?). Mon ikke Peter Elfelt har fået til opgave at fotografere denne imponerende facade kort tid efter Apotekets indflytningen i den nye bygning.
Det er desværre noget sløret dette foto. Men med en for mig interessant
kulturhistorie: Elfelt har fotograferet firmaet Arbo Bähr & Co, der
fremstillede apotekervarer. Grundlagt 1895, lå på Vodroffsvej 4-6 på
Frederiksberg. Fra 1914 trådte ...Fischer-Simonsen ud af selskabets ledelse, og Arbo-Bähr fortsatte som enedirektør til sin død i 1920. Arbo-Bähr & Co fik produceret apotekerkrukker hos L. Hjorth på Bornholm og fik eneforhandling af denne type apotekerkrukker uden for Bornholm i 1928. Produktionen blev sat i værk af den bornholmske apoteker Fischer-Jørgensen og krukkerne blev udviklet  af keramikeren Hans Hjorth. Det var takket være samarbejdet med Arbo-Bähr, at fabrikken Hjorth fik skabt de grå eller brune cylindriske apotekerkrukker, som stadig produceres på det arbejdende keramikmuseum. Foto Peter Elfelt 1914.
En daglig kop Elfelt til københavnerhistorikere: Tapperiet på mejeriet Trifolium på Stæhr Johansens Vej på Frederiksberg o. 1915. Det store buede vindue er let genkendeligt på gamle fotografier af mejeribygningen. Den 1. nov. 1899 begyndte andelsselskabet Trifolium sin virksomhed med mejeriet i Haslev på initiativ af nogle store godser og forpagtergårde. Året efter startedes et mejeri i Fakse og et i Dalmose. Og så i 1901 etableredes
mælkeforsyningen på Frederiksberg. Mejeriet må være anlagt som en konkurrent til Mælkeriet Enigheden, som var et kooperativt mejeri i København, anlagt 1897.
Dagens Peter Elfelt: Ud- eller indbetalinger i København. "Pol. 44001-70000" etc. og højeste tal er 145.750. 

Hvor er vi henne? DFFA kan man lige ane på den uniformerede herres kasket. Det giver forklaringen: "A/S Dansk Folkeforsikringsansta...lt var et dansk forsikringsselskab, som stiftedes 22. maj 1896 med det særlige formål, specielt blandt de mindre bemidlede befolkningslag, at virke for tegningen af livs- og kapitalforsikringer mod ugentlig præmiebetaling..."

I 1915 var der tegnet 204.000 policer. Selskabet havde til huse på Otto Mønsteds Plads 11, siden 1909. Om billedet her er før eller efter er uvist.

http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Folkeforsikringsanstalt
Gammel Dok med et skib til reparation. Til venstre aner man Gammel Dok Pakhus som først blev tre etager højt i 1920 og selve tørdokken blev lukket og fyldt op i 1918. Så¨fotografiet er vel fra o. 1915? Vor Frelsers Kirke i baggrunden. Der ser kaotisk ud på skibet, skruen i forgrunden er molestreret og det ser ud som om der forestår noget af et arbejde. Men et rigtigt dejligt billede, det kan vi vist alle blive enige om? Foto Kongelig Hoffotograf Peter Elfelt.
Skibskyndig kommentar til billedet fra tørdokken: (Ivar Holm).

Dette er lidt nørdet, men da det ikke er skruespidserne, der er molesteret, så er det næppe kontakt med havbunden, der har beskadiget skruen. Det er heller ikke skruens førende kant, det er bagkanten. Derfor skyldes skaden sandsynligvis kavitation. D.v.s. at de små dampbobler, der opstår i bag skruebladet under rotationen, ”knipser” gruber i skruebladet.

Fartøjet er lidt specielt. Det er af stål, men skanseklædningen er erstattet af et gelænder, som på nutidens tankskibe. Det har en enkelt slank mast, med tilhørende enkeltbom. Lugerne er meget små, næppe beregnet til daglig last – og losning. Fotoet er taget fra for mod agter, og skibet har åben bro. Skorstensmærket er De Danske Statsbaners – sort skorsten, rødt bælte med hvid stribe. Efter nærmere eftertanke er det mere sandsynligt, at skruen er beskadiget af is end kavitation. Måske er det et
arbejds/entreprenørskib?

På lugekarmen ligger noget der ligner et langt stykke bolværk og nogle mindre stumper. Det ligner ikke noget til skibsbygning/reparation. Redningsbådene er rigget af… Nå, nu vil jeg stoppe mine fantasier, men jeg har ikke fundet noget lignende i Museet for Søfarts billedarkiv.
December 2012.
Efterslægtens skole på Østergade 1911. Eleverne motionerer i skolegården. Grunden blev købt af Illum i 1911, og skolen blev nedrevet i 1913 med henblik på opførelsen af stormagasinets hovedindgang

Man tænker på kaptajn Jespersens gymnastik, når man ser sådan et billede af drenge i en skolegård i København med læreren poserende på en bænk i baggrunden. Men fotografiet af Peter Elfelt er fra 1910erne, så vi skal måske se på Jespersens forbillede, I.P. Müller, som var en verdenskendt gymnastikpædagog, der udgav bogen "Mit System" fra 1904 - en international bestseller.
Inden for skolevæsenet var der også dengang "gymnastikguruer" som
gymnastikdirektør Olav Schrøder og idrætpædagogen Niels Illerup. Men  drengeskolen, hvor lå/ligger den? Med den ældste bygning til højre og en ny tilbygning til venstre? Drengene skulle sidde helt stille i lang tid, medens fotografen tog sit billede - og det kunne nok tage nogen tid dengang.
Sundholm er oprettet af Københavns Kommune i 1908 til afløsning af den gamle Ladegård, som siden 1822 havde fungeret som arbejdsanstalt for fattige og husvilde. Sundholm var en tvangsarbejdsanstalt med tilknyttet hospital og værksteder og p...lads til lidt over 1000 beboere ("lemmer").
Bygningerne, der ligger mellem Sundholmsvej, Amager Fælledvej og Brigadevej, er opført 1905-1908 ved arkitekten Emil Jørgensen. Peter Elfelts billede kan ikke være taget mange år efter byggeriets afslutning. Den kendte bornholmske lokalhistoriker, M.K. Zahrtmann, var fra 1890 til 1931 læge, først ved Ladegården og fra 1908 ved Sundholm. Han var dygtig og anerkendt og udgav adskillige faglige artikler, bl.a. med medicinsk-sociale overvejelser og stor engagement.
"Dyssen på Christiania". Christianias østlige landstrækning. Dyssen er delt ind i tre områder; Norddyssen, Midtdyssen og Syddyssen. Foto Peter Elfelt o. 1910-1920.
Margarinefabrikken Otto Mønsteds Bygning på nuværende Otto Mønsteds Plads ved Polititorvet. (Man kører i bus, 5'eren, forbi ejendommen). Firmaets arkitekt, Osvald Rosendahl Langballe, tegnede det pompøse
hovedsæde med granitelefanter i 1908-1909. Og granitten? Det kan vist næppe være andet end dygtigt  bornholmsk stenhuggerarbejde. Foto Peter Elfelt o. 1910

Kongelige Teater

Foto Peter Elfelt. Wagners Siegfried fra 1903, Peter Cornelius som Siegfried. Fotos fra Det kongelige Teater.
Foto Peter Elfelt. Wagners Siegfried fra 1903, Peter Cornelius som Siegfried. Fotos fra Det kongelige Teater.
Arkitekt Hack Kampmanns bygning, facaden mod Glyptotekshaven. I 1899 skænkede Carl & Ottilia Jacobsen deres
antiksamling til stat og kommune. Samlingen befandt sig på Det gamle Glyptothek på Carlsberg og var så stor,
at den ikke kunne rummes i Vilhelm Dahlerups bygning fra 1897 i det nye Glyptotek på Dantes Plads. En udvidelse var derfor
nødvendig, og en arkitektkonkurrence blev udskrevet. Konkurr...encen blev vundet af arkitekten Hack Kampmann
(1856-1920), hvis forslag var bygget op omkring en streng aksial symmetri. Bygningens ydre afspejlede ro og monumentalitet
og var bygget op af antikke arkitekturformer i et stramt arkitektonisk skema. Den nye bygning blev efter fem års byggearbejde
indviet 27. juni 1906. (Fra Glyptotekets hjemmeside glyptoteket.wordpress.com/category/om-glyptoteket). Foto Peter Elfelt o. 1910-1915.
Peter Elfelt, Børneasyl i landlig idyl. København - et sted. O. 1915. Ti små piger og en diakonisse? Hvor?