Et spejlkabinetsfotografi

Når man var på besøg i Koncertsalen Odeon, Frederiksberggade 10 i København, kunne man blive foreviget på denne måde og erhverve de eksemplarer der var brug for, kopieret på postkortkarton. En rigtig
god hilsen at kunne sende hjem til familie og venner. 
     Spejlkabinetsfotograferingen er en ældre, fotografisk teknik. Der må have været en fotograf på Frederiksberggade på Strøget, der tilbød denne
fotograferingsfinurlighed, hvor man ser den samme person fra fem forskellige vinkler. Man kan godt se, at der er to spejle, stående vinkelret på hinanden og personen er anbragt ganske tæt på spejlene. Hvem denne unge mand er vides desværre ikke, men bornholmer, sandsynligvis (billedet er fundet på øen) og dette er et minde fra en københavnertur.
    Men én dansk fotograf har i nyere tid taget teknikken til sig og udnyttet den med stor succes. Det er nu afdøde, kongelig hoffotograf Rigmor Mydtskov, som relancerede teknikken i 1990erne og endda viste flere
udstillinger med sine bedste spejlkabinetsfotografier.

---

En skibsbesætning

Besætningen på et af Janus Jørgensens skibe. Prøv at kigge lidt på disse
gutter. Det er nogle seje nogen, alle de der sidder, står forrest har en smøg i hånden. De har godt nok klædt sig pænt ud fordi de skulle fotograferes – et eller andet sted i verden – teksten på bagsiden af postkortet er engelsk. Bemærk lige slipsemoden! Jeg tror det er Janus Jørgensen fra Gudhjem der sidder forrest, nr. et fra højre. Han har fået fint tøj på, en cigaret i hånden og ser ud som om han skal ud og more sig med vennerne. Men hvor, og hvilket skib osv. – det er forsvundet i historiens glemmekiste. Tid? Omkring 1905-1910.

---

Piger og sømand Janus Jørgensen

Flere søde piger og sømand Janus Jørgensen. Flere veninder med de fine
hatte finder vi på de sidste blade i sømanden Janus Jørgensens postkortalbum –  med postkort fra hele verden. Janus Jørgensen er selv med yderst til højre – det ved vi, fordi der findes et portræt af ham i et album på Gudhjem Museum.

---

Sømandens veninder

På hat med den halve verden, sømandens veninder. Jeg har fået et
postkortalbum, som har tilhørt Janus Peter Jørgensen fra Gudhjem. Han var sømand og synes at have sejlet verdenshavene tyndt. Han har samlet på postkort, købt dem i alle de lande, hvor han er kommet i havn, så i albummet er der postkort fra London, Norge, Melbourne Australien, Indien, Kina, Cape Town, Zanzibar osv. osv.  Postkortene har ikke været sendt – i hvert fald kun meget få - så vi kan ikke i ord, men kun i billeder, følge en sømand jorden rundt.
    Han har købt sit album, da han var i Pensacola i Florida eller nabostaten Alabama, 18. august 1906. Da var han ”ombord i Fregat Avanti af Cristania, Norway”.  
    Hans far var snedker Jørgensen i Gudhjem, og han var født ca. 1886.
Sidst i albummet er der ”ægte fotopostkort” af piger, søde piger med flotte hatte. Det er ikke så almindeligt at se portrætter som disse, hvor kvinderne har ladet sig fotografere med disse overdådige hatte. Men lige omkring 1905-1910 synes det at have været meget moderne og smart. Hvor billedet af de fire piger i hvide bluser er fotograferet ved jeg ikke, men postkortkartonet det er trykt på har dansk tekst. Det andet er fotograferet af A.C. Holm i Gudhjem – han genkendes på atelierinteriøret, selv om han ikke har sat sit navn på billedet. Det er sendt til Janus Jørgensen i Gudhjem - fra Gudhjem - i 1909 med venlig hilsen fra Astrid (til venstre) og Malle. 

---

Familie-hattefest

45 mennesker er der vist på dette billede – de 44 med hat, der er kun en lille purk som har smidt sin, men den holder hans mor i hånden. Og så er der tre hunde, sandelig også hunden med sørøverklap og den har fået den bedste plads, forrest og midt i billedet.
    Det er familien Kjeldsen med flere - med aner i Løgstør og Randers. Et herligt billede, hvor herrernes erhverv kunne have været aflæst, hvis billedet blot havde været lidt  skarpere. Den slanke herre i baggrunden med festligt skæg og stråhat er dog i sit civile tøj. Fotografen er ukendt, det er lykkedes ham at samle de mange mennesker og få dem til at sidde nogenlunde stille. Om lidt rejser de sig alle sammen – og gad vide om der ikke er kaffe i den store kedel ved sørøverhunden. Ca. 1910, fotopostkort.

---

Fotografer forelsket i hatte

Hvis man ikke er det, kan man sagtens blive det, altså forelsket i hatte, når man begynder at kigge nærmere på billeder som dette fra omkring 1910. Det er, som om der er ganske få år, hvor hattemoden ikke alene var det mest overdådige, man kunne tænke sig, men også ualmindelig avanceret. Som om ganske almindelige kvinder nu skulle tage virkelig revanche, for så elegante hatte var ellers kun blevet båret af en velhavende overklasse. Hattene var blevet til sande møllehjul med hattepynt, som virkelig må have udfordret modisternes fantasi og kreativitet. 
    Det er et fint komponeret fotografi, måske af fire søskende og selv om det er de to unge kvinders hatte der overrasker ved første blik, så er det dog pigen med den lille hund med sørøverklap for øjet der løber med al opmærksomheden.
     Billedet er et fotopostkort, desværre helt uden oplysninger, men med forbindelse til familien Kjeldsen i Løgstør.

---

Tre små piger i knapstøvler og laksko

Der er ikke andre kommentarer til dette billede, end at det er tre små, søde piger og at billedet er dukket op på Bornholm. Her må man ”nøjes” med at nyde et godt billede af to mørke storesøstre og en lille lys. De store i fine knapstøvler, den lille med små laksko.

---

Et jysk kvindeportræt

Dette portræt har jeg fundet i en rodekasse på et marked. Jeg ved ikke hvem kvinden er, hvor hun er fra (bortset fra at hun må være fra Jylland, det var alle de øvrige billeder i rodekassen). Og desværre heller ikke hvem fotografen er. Men det er et virkelig flot portræt. Også selv om sølvskæret er synligt i kanten på bromsølvpapiret, som billedet er fremkaldt på. Det v...ille godt kunne klare en  stor forstørrelse.
    Fotografiet fik mig til at tænke på folkemindeforskeren Evald Tang Kristensens fotograf Peder (eller Peter) Olsen, Hadsten, og hans, efter min menig, enestående portrætter af gamle jyder i bogen ”Gamle Kildevæld”, som blev genudgivet af forlaget Arnold Busck i 1981. Peder Olsen rejste rundt i Jylland sammen med Tang Kristensen i 1895 og fotograferede 74 af hans meddelere. 
     Etnologen Palle Ove Kristiansen har i 2011 udgivet en ny bog om Evald Tang Kristensen, "De forsvundne - Hedens sidste fortællere", hvor han bruger de gamle billeder suppleret med nye fotografier af den fremragende fotograf Henrik Saxgren.
    Hun kunne have været en af de portrætterede dengang – men er
det ikke. Dette portræt er også nok lidt yngre end Peder Olsens. Peder Olsens portrætter er alle taget som ”en face”-portrætter, altså set lige forfra. Hvem hun er og hvem der har taget billedet vil næppe nogensinde blive opklaret. Der er ingen notater på billedet. Peder Olsen havde for resten lært at fotografere af sin kone, Margrethe Henriksen, som var en af de tidligste kvindelige fotografer i Danmark.
(Bjørn Ochsner, Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920, 1986.)

---

Karens Konditori

Tophuset ved Rebild – eller ”Sodavand, Øl og Kaffe, det kan Karen skaffe”
    Dette er et såkaldt ”ægte fotopostkort”, altså et originalt fotografi trykt på tyndt postkortkarton. Denne type postkort var billigere at fremstille i mindre oplag end trykte kort, flere fotografer havde anskaffet sig et lille fremkaldeapparat, hvorpå der hurtigt – og løbende fter behov - kunne fremstilles mange kopier.
    Dette billede lå også i en rodekasse med jyske fotografier – og jeg kunne straks huske det, for det er gengivet i en af mine  yndlingskogebøger! Den hedder ”På Lurenkig” og er skrevet af kogekonen
Karen-Margrethe Thomsen og journalist Henrik Bugge Mortensen i 1998. Hun var en himmerlandsk kogekone, som bl.a. stod for køkkenet på det kendte spisested Rebildhus i Rebild Bakker.
    Det er ikke hende der ses på postkortet – men så at sige hendes forgænger. Man vil da også bemærke både det amerikanske flag og det danske på hver side af indgangen til Karens ”konditori”. Den lille
foretagsomme kvinde på billede hed Top-Karen og hun ejede Tophuset sammen med sin mand, Top-Jens. De boede i Rebild længe før den første Rebild-fest blev afholdt på stedet i 1912. I den dansk-amerikanske nationalpark fejrer man stadig hvert år amerikanernes uafhængighedsdag 4. juli – og i det hele taget er Rebild-Bakker et velbesøgt turistmål. Det fandt Top-Karen hurtigt ud af og da hun boede lige ved indgangen til nationalparken fik hun bevilling til at drive konditori - og det blev efterhånden en rigtig god forretning. Postkortet har hun sikkert selv bestilt, det kunne hun også tjene penge på. Top-Karen døde i 1929,
og da var Top-husets æra som traktørsted slut.

---