Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard, 1807-1899, fotograf i Kolding fra 1857
OBS - se denne side, nyd over 2000 glasplader, de rå blot skannede plader, et formidabelt kildemateriale HER
NAVN: Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard
DATA: Født i Kolding 16.8.1807, død i København 6.8.1899 AKTIV: 1857-1879 ADRESSER: 1857-1860, rejsefotograf 1860-1879, Rendebanen 331, senere Rendebanen 12, Kolding UDDANNELSE: fffff NOTER: Kolding arkiv skriver: Aagaard køber Rendebanen 8 i 1838, og han starter som fotograf i fast atelier på samme adresse i 1857. Vi ved at hans søn, Børge, indretter materialhandel i gården i 1870, men at både far og søn stadig driver forretning samme sted i 1877, hvor de begge annoncerer i vejviseren. Foto P. Aagaard, Kolding Stadsarkiv. Kilde: arkivets side på Flickr. Resumé: Af annoncerne fremgår det, at: Aagaard begyndte at fotografere i oktober 1857. At han fotograferede både portrætter og landskaber på papir, glas og stereoskop, at Aagaard fotograferede i Middelfart, også portrætter og prospekter samt stereoskopbilleder. (1860), at Aagaard underviste i fotografi på glas, papir, voksdug etc. (1863). Aagaard solgte missionær Børresens portræt. Han affotograferede billeder og kunne levere store kopier af dem. At Aagaard havde sit atelier endnu i maj 1879, men at hans hustru døde i oktober samme år. Efter det tab, flyttede Aagaard til København, hvor han døde i august 1899 i en alder af 92 år. ARKIV: Kolding Stadsarkiv har fornemme samlinger efter Aagard. Museets bog om fotografen og deres arbejde med hans samling er online HER. |
Lyna. Eine Wochenschritt, 15. oktober 1837. Den første annonce jeg har set fra P. Aagaard, hvor han averterer efter et ungt menneske med lyst til at gå kunstens vej. Han var malermester.
Dannevirke 27. oktober 1857. Aagaard. Første annonce for hans fotovirksomhed.
|
Foto P. Aagaard (?). Rendebanen i Kolding, Foto 1866 med fotografens atelier i centrum. KILDE Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
Her er vi gået igennem porten - ind i fotografens gård. Fra Kolding Stadsarkiv: Dette billede er fra den store samling fra P. Aagaard, Kolding, hvor der dog kun er få "topografiske" billeder. Dette er gården bag Rendebanen 8 (senere 12) i Kolding. P. Aagaards hus, med atelier i sidebygningen, bemærk vandafløbet - der skulle bruges meget vand, når man skyllede billeder.
Maler og fotograf i Kolding. Født 16.08.1807, død 06.08.1899. Koldings første fastboende fotograf. Han boede på Rendebanen, der da havde nummer 331, i dag nummer 12.
Portrættet er et aftryk af Aagaards eget negativ. Portrættet er fra ca. 1860, kopien er senere, formodentlig mellem 1900-1930, fremstillet af fotograf Ludvig Thomsen. |
Familie til fotograf og maler Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard.
Fra v. Frk. Marie Pontoppidan. Fru Aagaard, f. Pontoppidan. Marie Aagaard, g.m. lærer Sørensen. Fotograf og maler D.C.J. Aagaard. Frk. Thora Aagaard. Kolding Stadsarkiv. Begge fotografier tilhører Kolding Stadsarkiv. Billederne er fra Arkiv.dk. |
Kolding arkiv havde (februar 2015) gang i et spændende projekt, hvor de både kopierede og forsøgte at bestemme en række af Aagaards glasplader, som åbenbart ikke har været kopieret siden fotografens tid. Man kunne følge arkivets projekt HER.
To vitrotypier, formentlig fremstillet af P. Aagaard selv og senere affotograferet efter de tilsyneladende havde været opbevaret dårligt. De må være fra 1850'ernes sidste del, altså hvor han begyndte at fotografere. Teksterne herunder er fra Koldings Stadsarkivs registrering.
Rasmine Frideriche Kirstine Pontoppidan blev født den 7. august 1806 i Nimtofte, Randers som datter af feltpræst Børge Pontoppidan og hustru Mette Marie Janson. Hun bliver gift i Sct. Nicolai Kirke, Kolding den 11. februar 1837 med sin fætter Dinnes Christian Jochum Pontoppidan Aagaard, Koldings første fastboende fotograf.
|
Dinnes Christian Jochum Pontoppidan Aagaard blev født den 16. august 1807 i Kolding som søn af købmand Jacob Aagaard og hustru Magdalene Sophie Pontoppidan. Han var uddannet maler og gik tre år på Akademiets gipslinje. Han nedsatte sig som malermester og farvehandler i Kolding. Han blev gift med sin kusine Rasmine Frideriche Kirstine Pontoppidan den 11. februar i Sct. Nicolai Kirke i Kolding. (billede 1679). I 1857 startede han Koldings første fastboende fotografiske atelier, som han drev til 1880, hvor han flyttede til København. Han døde i København i 1899.
|
P. Aagaards annonceringer fra 1859 til hustruen døde i 1879
Kolding set fra vest, fra Cathrinelund, nu Katrinegade og Allégade, Nu Konsul Graus Gade. I baggrunden Koldinghus. (Halvt stereobillede?) Ochsner fortæller, at han solgte stereobilleder af Kolding 1860 - det gør ham til en af de tidligste stereofotografer i Danmark.) Aagaard ca. 1860 jvnf. hans annoncer. Kolding Stadsarkiv.
Den ubearbejdede glasnegativ-scanning. P. Aagaard, 1870'erne (?). Gårdmandsfamilie med måske en søn og et par karle - og deres fire heste. Fra Koldings Stadsarkivs skanninger.
Portrætter. Se også den fantastiske side HER.
Dette foto fra Kolding Stadsarkiv er fantastisk, selv om det fortæller en trist historie. Den originale glasplade til venstre og en beskåret og bearbejdet kopi. (Min bearbejdning).
Når man arbejder fx med slægtshistorie støder man ofte på enker og andre enlige gamle kvinder, der måtte ernære sig ved at spinde. Mange har lignet hende her: Margrethe Jensdatter født og døbt i 1793 i Ringgive. Hun var datter af Jens Bak og Anna Johanne. Vi finder hende første gang i Kolding i folketællingen fra 1845. Her var hun gift med Peter Andrup, Daglejer. I 1850 stod hun dog som fraskilt, boende hos Hanne Mette Andrup, født Johansen, en 25 årig enke der ernærede sig ved "Fruentimmer haandarbejde". Det må næsten være en svigerdatter? |
Ved Margrethe stod der, at hun ernærede sig ved spind. I hustanden stod også opført en Jens Petersen Andrup, ugift, 23 år, fraværende i krigstjeneste.
I 1870 og 1880 stod Margrethe opført som hospitalslem og enke. Hun døde den. 28. juni 1880 på hospitalet. I Kolding Stadsarkivs egne billedregistreringer findes to billeder af Grethe, og her er hun angivet som værende "udråberkone". På begge billeder er hun afbilledet med sin spinderok. Fotograf P. Aagaard, Kolding, Kolding Stadsarkiv. (Hvor teksten også er fra). |
"Bedstemor Rasmussen" står der på dette prægtige visitkortbillede, som desværre ikke er forsynet med et fotografstempel. Det tilhører Niels Godballe og han fortæller, at hun må være bedstemor til fotograf Bodil Hauschildt i Ribe.
Else Maria Kohl g. Rasmussen var født 1798 og var fra Kolding. Hun kunne være fotograferet fx på hendes 50 års fødselsdag i 1858 i Kolding - og ja, det kunne endog være P. Aagaard, Dines Christian Jochum Pontoppidan Aagaard f. 1807 i Kolding, død 1899 i København. Takket være "Aagaards billeder - Kolding Stadsarkiv", et fantastisk godt projekt, hvor flere end 2000 glasplader er blevet skannet og gjort tilgængelige, kan vi bekræfte det. Takket være den side kan vi se at: 1. Den stol kvinden sidder i brugte Aagaard også 2. Portieren med to ponpon'er brugte han på tidlige fotos 3. Borddugen med mønster på lys baggrund brugte han 4. Gulvtæppet brugte han på tidlige fotos 5. Døren til højre ses også på hans tidlige fotos. |
Skanning af en glasplade fra P. Aagaards samling på Koldings Stadsarkiv. En desværre ukendt kvinde i ternet krinoline-kjole.
|
Canselliråd og prokurator Andreas Christian Dahl blev født den 22. august 1795 i Skudstrup ved Skodborg som søn af gårdmand Jens Pedersen og Cathrine Dall. Ved folketællingen 1870 bor han med hustruen Engel Charlotte Schermann i Vestergade 19-20, Kolding.
|
Christiane Kjær blev født den 27. september 1831 i Kolding som datter af rebslagermester Johannes Kjær og hustru Johanne Kjær.
Hun blev gift den 10. februar 1854 i Sct. Nicolai Kirke med sadelmagermester Hans Diderik Christian Christensen Ørum, og ved folketællingen 1860 bor de Rendebanen 243 sammen med hendes forældre og hans mor. |
Affotografering af Aagaard af et af hans egne ældre portrætter: Ane Justine Buck blev født den 27. april 1794 i Skanderup som datter af Antoni Buck og hustru Ane Jørgensdatter. Hun blev gift i Sct. Nicolai Kirke den 3. oktober 1817 ,med Daniel Christian Hentzen. Han døde den 7. februar 1855 og hun den 16. januar 1870.
|
Aagaards visitkortbilleder - originaler
Foto P. Aagaard, Kolding. Kvinde fotograferet i atelie på fotografens stol. "Frk. K. Hübertz". (+ ulæselig signatur). Samling pa/avk.
Glasnegativ: Anne Cathrine Spliid Hübertz blev født den 17. januar 1807 i Ørre, Ringkøbing, død 1869, datter af sognepræst Hans Peter Hübertz og hustru Anna Cecilia Brøchner. 1860'erne. KILDE Kolding Stadsarkiv.
Glasnegativ: Anne Cathrine Spliid Hübertz blev født den 17. januar 1807 i Ørre, Ringkøbing, død 1869, datter af sognepræst Hans Peter Hübertz og hustru Anna Cecilia Brøchner. 1860'erne. KILDE Kolding Stadsarkiv.
Foto P. Aagaard, Kolding. 1860'erne. Fem børn, tre piger to drenge, fotograferet i atelieret ved to af fotografens tidlige stole. Også fra en tid, hvor han karakteristisk draperede sin portiere hen over den lille gueridon, der også var beklædt med en mønstret dug - og hen over stolene. (Jeg kan ikke pt. komme i tanke om, at jeg har set andre fotografer gøre det). Billederne har jeg erhvervet fra en samler sammen med billedet af Frk. Hübertz. Usikkert om de hører sammen, desværre. Samme bagsidetryk på alle billeder. Samling pa/avk.
Ung ukendt herre, foto Aagaard, Kolding. bangalbum2, ES
|
Fotograf P. Aagaard, Kolding. CDV. BØA 2004-16. Cdv'erne med børnene er fra samme album.
|
To fornemme portrætter. Foto P. Aagaard, Kolding, cvd. es. Ukendte kvinder, i hvert fald den ene i en krinolinekjole. Fra Uwe Lüthjes samling.
Fotograf P. Aagaard, Kolding. CDV. BØA 2004-16. Desværre er der ikke skrevet navne på nogle af billederne, som findes i et album, muligvis fra lille Almegård i Knudsker på Bornholm.
|
Andersen, Henriette Louise Frederikke f. Gedde (27.05.1819-17.03.1887). Ægtefælle: Andersen, Niels, residerende kapellan, Kolding (1811-1871). KB.
|