Israel Berendt Melchior, 1827-1893. Grosserer, fabrikant, cand. polyt, fotograf
IB Melchior, Interiører HER. IB Melchior på rejse HER. IB Melchiors fantastiske børnefotos HER
Familiebilleder HER, København HER. IB Melchiors H.C. Andersens billeder HER.
Familiebilleder HER, København HER. IB Melchiors H.C. Andersens billeder HER.
Amatørfotografen I.B. Melchior var en af Danmarks rigeste mænd. Hans bedstefar grundlagde firmaet "Moses & Søn G. Melchior", hans far og hans brødre og han selv videreførte det. De tjente deres mange penge på handel med Dansk Vestindien.
I.B. Melchior tog talrige stereoskopfotos i årene 1860-1893, bl.a. fra "Villa Rolighed" på Østerbro. Specielt er han kendt for sine billeder af H.C. Andersen, der kom meget i hjemmet - og døde på Rolighed i 1875.
Israel Berendt (Bernhard) Melchior (12. maj 1827 i København – 7. september 1893 smst) var dansk ingeniør, fabrikant og amatørfotograf og desuden bror til Moritz G. Melchior og Moses Melchior. Israel B. Melchior var uddannet cand.polyt., og i 1874 overtog han for 60.000 kroner Køge Papirfabrik (den tidligere Valdemarshaab Papirfabrik), som 1872 var blevet erklæret konkurs efter en oversvømmelse. Melchior lod fabrikken genopføre og modernisere og samme år lod han villaen Store Søvang opføre ved arkitekt Valdemar Ingemann. Villaen var uhyre moderne og havde bl.a. centralvarme og indlagt vand. Fabrikken brændte året efter og blev ikke genopført, men familien Melchior boede i villaen frem til 1884. Melchior var først gift med sin niece Charlotte Johanne Cecilie, født van Deen (1837-1865) og dernæst med en anden niece Johanne, født Melchior (1848-1911). Han fik otte børn, fire med hver af sine koner (se nedenfor). Charlotte Johanne Cecilie van Deen var datter af søsteren Augusta Melchior, og Johanne var datter af broren Moritz Gerson Melchior. Charlotte Johanne Cecilie døde kun otte dage efter yngste barns fødsel. Altså død i barselssengen. I.B.Melchior huskes bedst som en amatørfotograf, der – skønt han ikke havde fotografering som levebrød – var meget kompetent og original i sine arbejder. Han fotograferede fra 1866 og fremefter familierne Melchior og Henriques' årlige sammenkomster på landstedet Rolighed på Østerbro. Tidens kendte kunstnere var også med ved disse lejligheder, og den mest kendte af disse er H.C. Andersen, som Melchior har fotograferet mange gange. Andersen havde kendt familien siden 1862. Da han byggede Villa Søvang, blev tagetagen indrettet med et stort fotografisk atelier med ovenlys og en glasvæg mod øst, hvilket viser, hvor alvorligt Melchior tog sin hobby. (Kilde RODS). |
Til venstre: Foto I.B. Melchior: familien Moritz G. Melchiors hjem på Gammel Strand, Højbro Plads 21. Det Kongelige Bibliotek
Kilder og litteratur:
Victor Hermansen, Nogle gamle stereoskopbilleder, Danske Museer III, 1952.
Flemming Berendt: Objektiv nr. 57 og 62, 1992 og 1993.
Tove Thage,
Victor Hermansen, Nogle gamle stereoskopbilleder, Danske Museer III, 1952.
Flemming Berendt: Objektiv nr. 57 og 62, 1992 og 1993.
Tove Thage,
Firmaet Moses & Søn G. Melchior blev stiftet i 1760 af Moses Marcus Melchior (1736-1817), som indvandrede fra Hamborg.
Domicil fra grundlæggelsen i Seidelins Gård på Amager Torv. Fra 1855 på Højbro Plads 21 og siden 1912 (eller 1917) i Strandgade 34 på Christianshavn. Fra omkring 1820 drev firmaet rederivirksomhed med betydelig fart på Vestindien - også med passagerer. Sønnen Gerson Melchior (1771-1845) fortsatte efter faderens død i 1817 firmaet med sine to ældste sønner og fra 1840 med en yngre søn Moritz (1816-1884), der efter faderens død ledede firmaet alene, da de to ældre brødre døde før faderen. I 1848 indtrådte endnu en broder ind i firmaet, Moses (1825-1912), og i 1853 broderen Israel (1827-1893). En ældre broder, Sally (1814-1865), etablerede sig i Hamburg med sin (senere) svoger Bernhard Dehn (1808-1863). Da Moritz G. Melchior døde i 1884, fortsattes virksomheden sammen med Moritz' søn Carl Henriques Melchior (f. 6. august 1855). I.B. Melchior døde 1893 og da endelig den ugifte og barnløse Moses Melchior døde i 1912, blev Carl Melchior eneleder af handelshuset. De mere HER. Slægtstavle, læs mere HER.
|
Moritz G. Melchior (1816-1884) var gift med Dorothea Melchior, f. Henriques (1823-1885). Deres børn:
William Melchior (1847-1856) Johanne Melchior (1848-1911) Gift med I.B. Melchior 1867. Louise Melchior (1849-1934) Harriet Melchior (1851-1917) Anna Melchior (1853-1881) Carl Henriques Melchior (1855-1931). Overtog firmaet i 1912. Emil Melchior (1857-1881) Thea Melchior (1860-1876) I.B. Melchior fik otte børn med sine to hustruer:
Iflg. folketælling 1860: (Gothersgade matr. 330): Birgitte Melchior 2 år. Augusta Melchior 1 år. Iflg. Folketælling 1880 i Køge: Birgitte, 22 år. Augusta 20 år. Otto Albert 16 år. Poul 11 år. Charlotte Johanne Cecilie 8 år. Emilie 4 år. Folketælling 1885, Holbergsgade 4. Otto Albert Melchior 21 år. Gartnerelev. Poul Charles Bernhard Melchior 16 år. Contorist. Charlotte Johanne Cecilie Melchior 13 år. Emilie Melchior 9 år. Helga Melchior 3 år. De to yngste, Emilie og Helga var født i Køge, de øvrige i København. |
Israel Berendt Melchior død 7. september 1893
Jyllandsposten 9. september 1893, Melchiors dødsfald.
Frederiksborg Amtsavis 11. januar 1894. Årets værste begivenheder.
|
Israel B. Melchior, Israel Berendt (Bernhard) Melchior, 12.5.1827-7.9.1893, polytekniker, fotograf. Født i Kbh, død sst., begravet Mos. nrd. kgd. M. blev foråret 1851 kandidat i anvendt naturvidenskab, svarende til vore dages civilingeniør, og rejste derpå et par år til England og Frankrig, hvor han særlig studerede sæbefabrikation. 1854-73 var han associé i sine to brødres handelsfirma Moses & Søn, G. Melchior og drev derpå i Køge papirfabrikken Valdemarshåb. Den brændte 1875 og blev ikke genopført. De følgende år havde M. forskellige forretningsmæssige og offentlige hverv, men levede iøvrigt som partikulier i Kbh.
1865 blev Melchior medlem af Den fotografiske forening, men havde da allerede i flere år været en fortrinlig fotograf, amatør kun for så vidt det ikke var hans levebrød. Så stor var hans produktion at han havde litograferede kartoner med navn til sine optagelser. Særlig kendt er hans stereoskopfotos fra broderen Moritz G. Melchiors villa Rolighed af H. C. Andersen og andre i det gæstfri hjems have i Rosenvænget. Men også i den danske provins, i Schweiz og Italien tog han glimrende stereoskopbilleder, ligesom han gjorde en række enkeltoptagelser i større format, fx af Teglgaard i Ordrup. Otte af M.s optagelser med H. C. Andersen udsendte Peter Elfelt senere som nr. 5449-5456 i sin stereoserie. Forældre: grosserer Gerson Moses M. (1771-1845) og Birgitte Israel (1792-1855). Gift 1. gang april 1857 i Groningen, Holland med Charlotte Johanne Cecilie van Deen, født 28.11.1837 i Utrecht, død 25.9.1865 i Kbh., d. af professor Isaac v. D. og Augusta Melchior. Gift 2. gang 3.3.1867 i Kbh. med Johanne Melchior, født 25.2.1848 i Kbh., død 24.12.1911 sst., d. af grosserer Moritz Gerson M. (1816-1884) og Dorothea Henriques (1823-1885). Kilde: Bjørn Ochsner: Israel B. Melchior i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. Man kan tolke nogle avisomtaler (Fx Fredborg Amtsavis 11.1.1894) som at det var koleraen der tog livet af I.B.- Melchior (jvnf. til venstre), det var det næppe, snarere var det årets værste begivenheder, der omtaltes. |
I.B. Melchior med sin anden hustru, Johanne Melchior, en brordatter. Fotograferet i hans atelier, 1867, året hvor de blev gift. Et meget dejligt og kærligt billede. RODS JJ.
I.B. Melchior har fotograferet sin hustru (og kusine), Johanne Melchior. Jeg kunne tro, at dette er fotograferet i et "atelier", som Melchior havde på et tidspunkt. Motivet er set før. Her har han glemt at lukke døren ind til et lille rum, hvor man så kunne tro, at han havde sine kemikalier til fotograferingen. I øvrigt blev det anbefalet i datidens fotolekture, at man anskaffede sig et kvadreret, ternet gulvtæppe i atelieret. RODS JJ.
H. C. Andersen og Charlotte Johanne Cecilie Melchior (04.03.1871-09.05.1926) med en udstoppet stork med et svøbelsesbarn.
Foto Georg E. Hansen. Det er en fotomontage fra 1875, fremstillet som gave til H.C. Andersen på hans 70års dag. Charlotte Melchior var datter af Johanne og I.B. Melchior. H.C. Andersens sidste digt (?) "En lille Lærke kvidrende kom" blev digtet i foråret 1875 i Køge til lille Charlotte. (Kilde Tove Thage, 2007, hvor man kan læse meget mere om billedets baggrund)
Foto Georg E. Hansen. Det er en fotomontage fra 1875, fremstillet som gave til H.C. Andersen på hans 70års dag. Charlotte Melchior var datter af Johanne og I.B. Melchior. H.C. Andersens sidste digt (?) "En lille Lærke kvidrende kom" blev digtet i foråret 1875 i Køge til lille Charlotte. (Kilde Tove Thage, 2007, hvor man kan læse meget mere om billedets baggrund)
Store Søvang i Køge, opført 1874.
Patriciervillaen er tegnet af arkitekt Carl Johannes Valdemar Ingeman, 1873-1874.
Et brev fra H.C. Andersen til Charlotte Melchior - hvor hun, som det fremgår, netop er flyttet med familien til Køge.
Kjøbenhavn, store Bededag, den 23 April 1875. Kjære lille Charlotte! Nu er Du da i Kjøge; har allerede spiist der en lille Kjøge-Kylling; den bliver aldrig til Høne! Igaar forlod Du Kjøbenhavn og er nu en bereist Pige, har seet den store Stad Roeskilde og er nu i den By, hvor vi Allesammen længes efter at besøge Dig! Igaar skrev strax Poul et Brev til Dig, et langt, kjønt Brev, det første han nogensinde har skrevet med Blæk; naar Du kommer saa vidt - ja, saa faaer jeg en heel Skrivelse fra Dig. Poul var glad over sit Brev, at han ikke gik, men sprang og svævede i Luften, sveiede, dreiede, man saae han var stolt af sin Gjerning, men dog ikke mere stolt end en god Dreng tør være det. Nu har Du vel idag seet Dig om i Kjøge? dersom det der ikke har sneet forfærdeligt! her i Kjøbenhavn, faldt Hagl saa store som Kaalhoveder og Sneen fygede saa at jeg troede, nu plukker Charlotte alle de hvide Høns i Kjøge og har sendt dem med Skyerne, saa Fjerene ret kunne drysse ned over Høibroplads, Nyhavn og hvor der boer gode Mennesker som tænke paa Charlotte. Nu skal Du vel en Dag ud til Papirs Fabrikken. Saa siger Fader: "Sæt Maschinen igang", men saa maa Du ikke komme Maskinen fornær, den kan karte et Menneske om til Papir og det er ingen Fornøielse, saa bliver man solgt for to Skilling Arket og skal skrives paa, baade for og bag! Hils nu Din Moder, din Fader, Otto, dine Søstre og Tante Mille, er endnu Tante Louise der, da bring ogsaa hende en Hilsen, og vær nu rigtig glad; lad en af Dine Søstre læse for Dig lidt af Eventyret: "Under Piletræet", der staaer ogsaa fortalt om Kjøge og to søde Børn, der spiiste et Par Kjærestefolk som vare lavede af Honningkage-Deig og havde en Mandel istedet for et Hjerte; Man hjælper sig som man kan! Og nu lev vel! Hurra for lille Charlotte, for Kjøge og Alle, som holde af Dig og som Du holder af! Din Ven H. C. Andersen Øverst Store Søvang, to af I.B. Melchiors stereobilleder af familien i Køge, 1874. RODS LH.
Nederst villaen i 1897. Køge. Bygget 1874 af I.B. Melchior. |
Køb bl.a. af Kjøge Papirfabrik og "livet" i Køge 1874-1884
Papirsfabrikken Valdemarshaab i Køge. (Ukendt kilde). (FB-siden Store Søvang, Den Gule Villa i Den Hvide By).
Man kan opsummere avisannoncerne således: I december 1873 købte I.B. Melchior Kjøge Papirfabrik på auktion. 6. november 1874 var der rejsegilde på familiens villa ved fabrikken. Men knap et år senere brændte papirfabrikken ned og blev ikke genopført og et år senere blev udsalget flyttet til Børsgade i København. Familien Melchior afholder juletræsfester og prises for deres godgørenhed. I.B. Melchior ionteresserer sig for fjerkræavl og deltager i komkurrencr, og vinder præmier. Han er også aktiv i bygningen af en Forsamlingsbygning i Købe, køber andele i bygningen. Han deltager også i en mejeriudstilling som medlem af bestyrelsen. Melchior har været medlem af Byrådet i Køge med slutter pga. flytning til København i 1884. Både fabrikken og bohavet i hans villa sælges på auktioner. Familien fortsætter deres godgørenhed ved oprettelser af legater. Da Melchior død 7. september 1893 beretter Køge Avis om hans indsats og om papirfabrikkens historie.
Israel Berendt Melchior,1827-1893, var gift to gange
Fir portrætter, alle fra Kongelige Bibliotek. Fra venstre I.B. Melchior, foto Jens Petersen, Kbh. Melchiors første hustru, Carlotte Melchior, død 1865. Ukendt fotograf. Endnu et portræt af Charlotte Melcior og til højre Melchiors anden hustru, Johanne Melchior. Foto Neuhaus, KB.
Portræt af IB Melchior som yngre mand. Fra wikimedia.
|
I.B. Melchior, 1827-1893's anden hustru, broderdatteren Johanne Melchior, 1848-1911. De blev gift 1867. Visitkortfoto, ukendt fotograf, privateje.
|
I.B. Melchior, 1827-1893, visitkortfoto 1880'erne (?) af J. Petersen & Co. Kbh. Privateje.
|
I.B. Melchior, 1827-1893, visitkortfoto af Sofus Juncker-Jensen, Kbh.
|
Harald Emil Cohen, 1821-1905 - lærte han Melchior om fotografi? Eller omvendt?
To stereobilleder fa Harald Cohen. Kommentar i RODS ved billedet af børnene der gynger: "Kommentar vedlagt billedet: Billedet er købt sammen med en række Melchior billeder, som angiveligt har tilhørt et medlem af familien. Af gyngen, vippen og plænens udseende kan det fastslås, at optagelsen er gjort i haven på "Rolighed". Både Cohen og Melchior begyndte af producere stereobilleder ca. 1860. Lærte Cohen af Melchior, eller har de eksperimenteret sammen?
H.C. Andersen og Melchior |
Se siden med billederne af H.C. Andersen HER
|
I.B. Melchior. Foto: H.C. Andersen, Carl Bloch og C.F. Lund på Rolighed, København. 1867. Tilhører Odense Bys Museer.
I.B. Melchior var, ligesom Henrik Tilemann og Theodor Collin, en del af H.C. Andersens vennekreds og derfor kunne de få digteren til at posere på relativt afslappet vis. Grossereren, fabrikanten og amatørfotografen Israel Berendt Melchior (1827-93) var lillebror til Moritz Gerson Melchior, hos hvem H.C. Andersen var en hyppig gæst i sine sidste leveår. Moritz og ikke mindst hustruen Dorothea tog sig kærligt af digteren i deres hjem på Højbro Plads såvel som på deres landsted Rolighed på Østerbro, hvor Andersen udåndede den 4. august 1875. (fra Ane Grum-Schwensen). Odense Bys Museer. Se HER.
Thorvaldsen
I.B. Melchior. Thorvaldsens Museum, Pandora. KB.