Haderslev, Skanderborg og Tønder
To billeder fra Haderslev, først i 1900-årene. Badstuegade og Apotherkerstrasse, Kongelige Bibliotek.
|
|
|
|
|
Fornem dør i Skanderbprg
|
Tre fornemme døre fra det gamle Tønder
|
Skanderup Kirke i det gamle Ribe Amt
I 1905 besøgte Kristian Hude Skanderup Kirke. ES.
|
I 1905 besøgte Kristian Hude Skanderup Kirke, som ligger ved Lunderskov, ikke langt fra Kolding. En af de fornemme, jyske, romanske kirker, bygget af granitkvadre. Hude har fotograferet den nuværende vestportal (til venstre) og norddørens tympanon, dvs. det buede felt over døren. Det er udsmykket med en fremstilling af den tronende Kristus omgivet af apostlene Peter og Paulus. Feltet er kantet med en tovsnoning. Hudes fotografi er benyttet i Nationalmuseets Kirkeværk hvor kirken er beskrevet. (1905. Neg. nr. 2076 og 2077).
Vestportalen står der bag på Hudes billede herunder. I virkeligheden er det en meget fornem sydportal, som ved en restaurering i 1862 blev flyttet hen på tårnets vestside. Rundbuerne og et trekantet gavlpati, som man ikke ser på dette billede, kom til ved flytningen. Hvis man kigger efter er såvel baser som kapitæler (de nederste og øverste dele af søjlerne) forskellige. På baserne er der bl.a. mandshoveder og kapitælerne har tovsnoninger, skjolde osv. Fornemt billedhuggerarbejde på begge døre. |
Gad vide hvem Hude fotografererede kirker for? Formentlig Nationalmuseet. Historikeren Mogens Mackeprang, siden direktør for Nationalmuseet, var i 1897 blevet ansat som inspektør ved Nationalmuseets middelalderafdeling, og det kunne være ham, der eftersøgte systematiske fotograferinger af betydningsfulde danske bygningsværker og også forsynede Hude med en liste over hvilke emner der burde foreviges. Interessant i denne sammenhæng er det, at Mackeprang i 1902-1905 foretog nogle undersøgelsesrejser i Danmark med henblik på et værk om danske døbefonte. Mackeprang stod selv for fotograferingen med et håndbygget kamera, som snedker Jens Poul Andersen, 1844-1935, i Nellerød havde fremstillet. Til kameraet, et
”Nellerødkamera nr. 290”, brugte man store glasplader, 12x16,5 cm, og Mackeprang har omtalt en lukkertid på tre minutter som typisk ved fotografering af en døbefont (i et mørkt kirkerum). Det lykkedes ham at få gode, brugbare fotografier, og kameraet blev i årene fra 1913 brugt af Hugo Matthiessen, 1881-1957. (Hvis købstadsbilleder udgives af Forlaget Hikuin – som også har genudgivet to af M. Mackeprangs værker, Danmarks Middelalderlige Døbefonte og Jyske Granitportaler. |
To landsbykirker ved Varde
|
|
|
Herover prædikestol fra Nørre Nebel Kirke og til højre fra Ovtrup Kirke og de ligger blot ca. seks km fra hinanden nord for Varde. Det er nogle ret usædvanlige prædikestole Hude har fotograferet, langt fra det vi kender her i det østligste Danmark, men kunsthåndværk på højt
plan. De er da også af en type, som fagfolk kalder for ”vestjyske prædikestole”. Og gamle er de faktisk, man kan se der står ANNO 1582 på prædikestolen til højre. De er i typisk, folkelig renæssancestil. Nørre Nebels prædikestol til venstre er endda lidt ældre, fra omkring 1575, og altså ikke lang tid efter reformationen. Der er spændende, udskårne felter med ansigter og stiliserede akantus- og blomsterranker og stavene på kanterne er også udskårne, det ser næsten ud som om hvert felt er forskelligt. Hvilken fantasi og overdådighed. Selv om det er samme tradition, er det formentlig ikke de samme værksteder, der har skåret prædikestolene, bortset fra at gitterværket eller stavværket foroven ser helt identiske ud. |
Udskæringerne på Ovtrups prædikestol er friere udformet,
mere svulstigt, dekorationerne løftes nærmest ud af fladen og igen ser det ud som om felter og dekorationer på stavene alle er forskellige. Hvis man kigger godt efter vil man se, at der her er ansigter på stavene, lige under det bånd, der deler felterne. Man kan hver gang undre sig over, hvor Kristian Hude har fået informationer om, hvad han skulle fotografere. Det er selvfølgelig nærliggende, at han blev vejledt af folk på Nationalmuseet, som efterhånden havde oparbejdet en stor viden om Danmarks topografi og de kulturværdier, der gemte sig rundt omkring. Men han kan også i hvert fald til en start have benyttet sig af det topografiske værk, J.P.Trap: ”Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark”. Det udkom første gang i 1858-60, næste gang 1872-79, tredje udgave kom i 1898-1906 (til den udgave leverede Hude endda billedmateriale, som også blev brugt som forlæg for tegningerne), fjerde udgave i 1920-1932 og endelig femte og sidste udgave i 1953-1970. De kan stadig svært anbefales. Man kan også spekulere på, hvordan Hude er kommet rundt med sit tunge fotoudstyr? Jernbanerne var til dels udbygget, da han begyndte at rejse land og rige rundt, men ellers må han have lejet hest og vogn eller kørt med dagvogne, for han kan næppe have klaret ret store distancer med apostlenes heste, udstyret taget i betragtning. Flot klaret, Hude! |
Skanderup Kirke. ES.