Hans Chr. Brøns, 1844-1924, 1870-1916 i Skamby, Odense.
1. Brøns Litteratur HER. 2. Brøns FYN HER. 3. Brøns Skamby HER. 4. Brøns, Jylland HER.
5. Div. stereobilleder HER. 6. Brøns' Herregårde HER. 7. Brøns' maskiner HER
5. Div. stereobilleder HER. 6. Brøns' Herregårde HER. 7. Brøns' maskiner HER
NAVN: Hans Christian Brøns
DATA: Født i Lumby 28.6.1844, død i København 4.4.1924. AKTIV: ca. 1870-1916 ADRESSER: Skamby UDDANNELSE: Lærte at fotografere af sin svoger Andreas Nicolaj Høeg, se HER. Se tillige Høeg og Brøns. HER. STEREOBILLEDER: - Brøns' har fremstillet rigtig mange stereobilleder. Små 400 registreret på RODS. NOTER: Flere i familien var fotografer. Odense i Fotografiets Barndom, af Finn Grandt Nielsen: "Hans Christian Brøns, snedker og fotograf i Skamby. Arbejdede i begyndelsen sammen med sin svoger, Andreas Nicolai Høeg (født ca. 1835), denne var fotograf i Thisted ca. 1873-86. Høeg og Brøns udgav serier af stereoskopiske billeder fra omkring 1870."Se teksterne under billederne. ARKIV: Der synes at være glasnegativer fra fotografen i Odense Bys Museer. (Jvnf. Grandt-Nielsen, 1979). Diverse negativer i Kulturhistorisk Museum, Odense Der findes også en stor samling glasplader på Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv. Søger man i arkiv.dk er der ca. 350 fotografier af Brøns. . I RODS (Register over danske stereoskopbilleder) findes små 400 stereoskopbilleder, en stor del er optagelser af slotte og herregårde især på Fyn, men også i Jylland. EFTERFØLGER: - KOMMENTARER: Brøns er værd at lægge mærke til, han er en af vore tidlige fotografer og var en dygtig fotograf, god til at finde motiver. Se fx hans herregårdsinteriører her nederst på siden, de er ret usædvanlige. Odense Stadsarkiv: Fotograf Hans Christian Brøns (1844-1924) i Skamby cyklede rundt på Fyn med stativ og stort kamera (ca. 1882). Brøns solgte billeder. Kilde: 84-årige Gunnar Thage: Brøns tog bl.a. billeder af jernbanestationer og herregårde, men tog også gadebilleder og portrætter. Hans fotografvirksomhed begyndte omkring 1870 og fortsatte indtil ca. 1915. (Fotograf Brøns fra Skamby og hans billeder artikel af Sven Rask, s. 28-36 i Årsskrift for Søndersø og Omegns lokalhistoriske arkiv 1999. ) |
Fotograf Hans Christian Brøns, 1844-1924. Fra Otterup Lokalhistoriske Arkiv
Fra Brøns' virksomhed er bl.a. bevaret et objektiv til et atelierkamera fra Voigtländer & Sohn, (nr. 12.653) fra ca. 1863 samt et stereocamera med to objektiver fra samme firma, (nr. 13.730 0g 13.731) fra 1864 i Møntergårdens samling. (Kilde Finn Grandt-Nielsen).
|
Bjørn Ochsner: Kongelige Bibliotek har to leporelloalbums til at udfolde i to fløje: Steensgaard og Frederikslund (fra 1917 Krengerup) Godsforvalerbolig. HER.
Avisannoncer: Fyens Tidende 27. april 1874. Brøns. Fyens Stiftstidende 7. juli 1881. Brøns. Berlingske 20. august 1892.
Brøns synes at have haft svært ved at få økonomien til at slå til. Desværre - han var en pragtfuld fotograf.
Brøns synes at have haft svært ved at få økonomien til at slå til. Desværre - han var en pragtfuld fotograf.
Foto Hans Chr. Brøns. To kontaktkopier af glasnegativer. Dobbeltoptagelse af kvinde med og uden hund og dreng og kvinde. Søndersø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv
Foto H.C. Brøns, Skamby. En mejerske eller anden praktisk medhjælper. Med kobbermålebærer og et utydeligt redskab. .En for kontrastfyldt kontaktkopi af glasnegativ, men et dejligt motiv. Kilde Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv.
Den hule Eg i Morud skov. Cirka 30 personer kunne stå i hulheden; egnens skolebørn samledes efter eksamen til leg ved træet, en ung mand begik selvmord under det. 1863 omtales egen som en ruin – kun én gren holder liv i den tyve fod høje hule stamme, og træet visnede 1885. Resterne blev plomberet 1909, men brændte 1957, vel som følge af skovgæsters uforsigtige brug af ild.
Foto Chr. Brøns, Skamby, stereobillede. "1000-årig Eg i Morudskov v. Langesø. Fyen". Se mere om herregårdene HER.
Foto Chr. Brøns, Skamby, stereobillede. "1000-årig Eg i Morudskov v. Langesø. Fyen". Se mere om herregårdene HER.
Chr. Brøns blev født den 28. juni 1844 i Lumby. Han var søn af skolelærer Johannes Christian Brøns. Han voksede op som den næstældste af fire børn hos forældrene i landsbyens lærerbolig, indtil familien i 1855 flyttede til Skamby på Nordfyn, hvor faderen havde fået stillingen som skolelærer. Lærte fotografi hos sin svoger A.N. Høeg. (En søster blev gift med fotografen Andreas Nicolai Høeg, Thisted).
Brøns' interesse for fotografering skal efter familietraditionen være begyndt i 1866, da en slægtning, Peter Lorents Fangel, havde været i Paris og købt et stereoskop og 12 billeder. Da han året efter besøgte sin familie i Skamby, blev fotointeressen også vakt her. (Peter Lorents Fangel slog sig senere ned i Middelfart, hvor han i mange år drev en betydelig handel med stereoskoper og billeder, men først i 1887 selv begyndte at fotografere. Det gjorde han så med eftertryk. En væsentlig del af hans produktion, mere end 5.000 negativer, findes i dag på Middelfart Byarkiv.) I begyndelsen fotograferede Brøns næppe på professionel basis. Familien levede i begyndelsen først og fremmest af konens købmandsforretning. Det var først, da han indgik i et samarbejde med sin ni år ældre svoger, A.N. Høeg, som boede i Skamby, at der for alvor kom gang i tingene. I virksomheden "Høeg og Brøns, Skamby pr. Odense" skabte de to en temmelig betydelig produktion af stereoskopbilleder. De fremstillede således både en jysk og to fynske serier, hver på et halvt hundrede motiver.
I 1873 forlod A.N. Høeg dog Skamby, hvorefter Brøns overtog fotografvirksomheden. Blandt arbejderne fra de følgende år kendes dels en serie danske billeder og en række optagelser fra Fyn. Fra tiden efter ca. 1915 kendes ikke mange af Brøns' billeder, og det er muligt og rimeligt, at den på det tidspunkt aldrende fotograf lige så stille indskrænkede produktionen. Han annoncerede for sidste gang i vejviseren for 1916. Sine sidste år tilbragte han hos datteren Agnes i København, indtil han døde på Skt. Josefs Hospital den 4. april 1924, næsten 80 år gammel. Kilde: Søndersø og Omegns Lokalhistoriske Arkiv. |
Middelfart. 1880'erne. Glasnegativ fra Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv, Nordfyn.
|
Chr. Brøns, en middelalderlig altertavle og døbefont. Fra Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv.
Brobyværk kro, Odense stadsarkiv. Fotograf Hans Christian Brøns (1844-1924) i Skamby cyklede rundt på Fyn med stativ og stort kamera (ca. 1882). Brøns solgte billeder. Kilde: 84-årige Gunnar Thage.
Brøns tog bl.a. billeder af jernbanestationer og herregårde, men tog også gadebilleder og portrætter. Hans fotografvirksomhed begyndte omkring 1870 og fortsatte indtil ca. 1915.
Brøns tog bl.a. billeder af jernbanestationer og herregårde, men tog også gadebilleder og portrætter. Hans fotografvirksomhed begyndte omkring 1870 og fortsatte indtil ca. 1915.
Fotograf Brøns og familien
Skamby gamle skole ca. 1870. Det ældste fotografi af elever og skole, som lå ved kirken og blev benyttet som forskole til 1939. Lærer Johannes Christian Brøns står bag eleverne i venstre side, og da han døde i 1873, må billedet være taget tidligere. Fotograf Brøns var vokset op på skolen her sammen med sine forældre. (Et af vores ældste skolebilleder).
|
Lærer Johannes Christian Brøns, Skamby. (Far til fotograf Brøns) Otterup Lokalhistoriske Arkiv. Fotograferet af Brøns.
|
Hans Chr. Brøns var især stereofotograf - der er bevaret rigtig mange af hans stereobilleder
Udsnit, stereobilledet er fra RODS. (Registrant over danske Stereobilleder), objektiv.dk. Det er Stige gamle skole, som lå på nuværende Skippervej i Odense. I forgrunden en flok børn.
Foto Chr. Brøns, Stige gamle skole, som lå på nuværende Skippervej i Odense. Kirken er der endnu, skolen er revet ned. I forgrunden en flok skolebørn. Glasnegativ i Odense Bys Museer.
Herregårds- og andre interiører, kontaktkopier af glasnegativer
|
Se flere "herregårdsbilleder" HER.
|
Billedet til venstre ved man ikke noget om, kunne også ligne et præstegårdsinteriør. til højre: Dette foto er taget i gården Skovvang i Bederslev på Nordfyn. Det er præstens omklædningsværelse, til når han forretter tjeneste i Bederslev kirke. Klingbeutlen brugtes i kirken, blev stukket ind på bænkene, så man kunne lægge penge i posen. Oplysning ved Margit Egdal. Billederne er fra Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv, Nordfyn.
Diverse fotos
Brøns, keglespkl - Potten er snart ude. RODS.
1890 - 1910. Fotograf Hans Christian Brøns. Materiale Glaspladenegativ . Arkiv Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv.
|
Klaus Berntsensvej 80 Særslev. Brøns Billeder, hus af mursten og fast tag. Søndersø & Omegns Lokalhistoriske Arkiv, Nordfyn.
|
Foto Chr. Brøns. Den gamle Nislev Møllegård i bindingsværk, 36x46 cm ca. 1910. (I udkanten af Otterup,Fyn). Fra Otterup Lokalhistoriske Arkiv.
Hvis dateringen er korrekt kan det være et af Brøns' seneste billeder.
Hvis dateringen er korrekt kan det være et af Brøns' seneste billeder.