En jernbaneulykke i 1940erne

Familien Møllgaard boede tæt på jernbaneremiserne, faktisk kunne familien følge med i hvad der foregik fra vinduerne i deres lejlighed. (Det ville mange misunde dem i dag).
En gang i 1940erne skete der en afsporing på Nørrekås – og fotografen Aase Møllgaard var på pletten og fik et par gode billeder af den dramatiske begivenhed. Det var den ene af de to benzinmotorvogne, der var på vej til at lægge sig om på siden. På andre billeder kan man se, at nogen hurtigt fik understøttet den med en jernbanesvelle, så den ikke væltede. En delegation ser ud til at være ude at besigtige skaderne, mon ikke DBJ’s driftsbestyrer V.C. Milner er blandt herrerne til venstre?
|
Det var ellers V.C. Milner, der året efter sin tiltrædelse, i 1930, fik anskaffet de to ens benzinmotorvogne til strækningerne mellem Rønne og Allinge og Aakirkeby og Gudhjem. De blev bygget på De forenede Automobilfabrikker, Triangel, i Odense. Under krigen, i 1941, blev de forsynet med gasgeneratorer, men de er fjernet på dette billede, så ulykken må være sket efter krigen. Benzinmotorvognene blev hugget op i 1955.
Kilder: DBJ. Historien om Jernbanerne på Bornholm, redaktør Ann Vibeke Knudsen, Bornholms Museum 2007 |
På tur med toget![]() |
Alma Møllgaard-Petersen på tur med DBJ. Datteren Aase har taget et godt og kærligt portræt af hende, måske under krigen, i begyndelsen af 1940erne. Hjemmet i Jernbanegade lå kun få minutters gang fra Rønne H. – og fra Dampskibsselskabet 1866’s både – så det var nemt at komme ud på Øen eller over vandet. Der er flere billeder fra jernbanen i fotoalbummene, et enkelt fra 1930erne er allerede vist. Tallene på personvognen, som Alma har taget plads i, afslører, at det er Allingebanens personvogn DBJ 322, bygget i 1914 af Maskinfabrikken i Rønne. Den blev oprindelig leveret med kupeer med sidegang, men ombygget i 1942-1943, hvor man indrettede den som storrumsvogn med midtergang, endda med polstrede sæder, toilet og varme. Personvognen blev brugt helt frem til jernbanen blev nedlagt i 1968 – hvorefter vognen blev ophugget – eller vel snarere brændt af. Alma Agnes Mølgaard Pedersen var født Lorentsen. I familiens ældste album findes et billede af ”Bedstefaders og -moders Grav i Maribo”. ”Maler C. Lorentsen og hustru Benedicte” står der på gravstenen. Hun var fra Lolland, f. o. 1876 i Hillested, datter af maler Carl Johan Lorentsen og Anna Benedikte. Hans Møllgaard-Petersen, 1878 – 1959, var født i Gaurslund, søn af arbejdsmand Niels Peter Petersen og Ulrikke Mølgaard, de boede i 1890erne i Vinding i Vejle Amt. Hvorfor og hvornår ægteparret er kommet til Bornholm vides ikke. Kilder: DBJ. Historien om Jernbanerne på Bornholm, redaktør Ann Vibeke Knudsen, Bornholms Museum 2007 og folketællinger: www.ddd.dda.dk/ |
I skrædderværkstedet![]() Aase Møllgaards far, Hans Møllgaard-Petersen var skrædder. Han arbejdede først hos klædehandler Jacobsen i Torvegade 2 i Rønne. I 1940erne havde han værksted i St. Torvegade 20 og vel fra omkring 1949 havde han firmaet ”Møllgaard & Co” i Snellemark 19 i en forretningsejendom, der var blevet opført efter bombardementet. Han var endnu virksom i 1955, hvor h...an var højt oppe i 70erne. Han døde i 1959.
Der er ikke billeder i fotoalbummene, der viser faderens erhverv – bortset fra dette af en kvindelig medarbejder, der som det var tradition hos skrædderne, havde sin arbejdsstilling på denne måde på et bord. |
Kolonihave![]() Når Aase Møllgaard fotograferede svenskehusene på Sveasvej (se HER), skyldes det nok, at familien havde fået en kolonihavegrund på den modsatte side af Byledsvej, på trekanten mellem jernbanesporet og Byåen, som i dag er udbygget med parcelhuse. Hun har foreviget sin far og en nabo, der er på havearbejde i habit, slips og hat samt nypudsede sko. Man skulle tro de havde klædt sig pænt på af hensyn til fotografen – men sådan var det vel næppe? Det må endnu være tidligt på sommeren, måske i juni måned, løg, bønner og hvad der ellers er, ser ud til at komme godt. I baggrunden ser man svenskehusene og nærmest to af de bungalower, der stadig ligger ud til Byledsgade.
Billedet er formentlig fra sidste halvdel af 1940erne, måske fra værkstedet i St. Torvegade. Hvornår skrædderne er holdt op med at benytte denne arbejdsstilling – som vi vel nok i dag synes må være noget akavet – må en skrædder kunne svare på? At sidde i skrædderstilling hedder det, og ifølge ordbog over det danske sprog var det som vi ser på billedet en stilling, hvor man ”sidder med rank ryg, bøjede ben og knæene ud til
siden, og hvor underbenene er trukket indad mod kroppen og krydset så fødderne er i berøring med lårenes inderside”. Prøv bare. Husk arbejdsdagen var længere end de otte timer vi har i dag. |