|
|
|
Prinsesse Alexandra, efter foto af R. Striegler. New York Public Library.
Strieglers daguerreotypier 1846-1856 HER |
1856. Et af de ældst kendte papirfotografier, saltpapirsfoto, i Danmark, taget af en dansk fotograf: Grevinde Ida Augusta d'Almaforte-Hardenberg-Reventlow, 13.4.1799-død 1.1.1867. Hun boede på Idalund en lille hovedgård, oprettet som avlsgård under Krenkerup i 1800 og opkaldt efter grevinde Ida Augusta. Gården ligger i Radsted Sogn på Østlolland.
|
Foto Rudolph Striegler 1856. KB. Lille folio, blindtryk for neden Rudolph Striegler Kjöbenhavn. På Det Kongelige Bibliotek.
Bemærk, den blå "retouche" på de hvide ærmer, hovedtøjet mv. er blyhvidt, der er nedbrudt og har fået den blå farve. |
Flyveposten 22. juli 1859 Striegler.
Aarhus Stiftstidende 19. april 1862. Fotograferne Striegler, Kirchhoff, Schrøder og P. Most.
Striegler havde netop i april 1862 modtaget guldmedaljen "litteris & artibus" af den svenske konge. Han arbejdede nu på et større album med portrætter af historiske personer, kopierede efter de bedste originaler i maleri, kobberstik og billedhuggerkunst. "Af hans prospekter af skibsværftet (senere B&W) er et meget smukt billede af dokken blevet udstillet i den nye montre udenfor hans atelier", Kongens Nytorv 1, Kbh. |
|
|
Født 4.10.1816 i Tranekær på Langeland. Hans far var musiker, Carl Wilhelm Striegler, moderen hed Agathe Lindegaard.
I 1840 boede han i København, Sankt Annæ Vester Kvarter, Borgergade, Huuset nr. 100, 2. Sal, (FT-1840). Hans værtinde hed: Christine Benzon, 47, Enke, Pangion (pensionat?). Mille Benzon, 25, Ugift, hendes Datter Hulda Benzon, 18, Ugift, hendes Datter Rudolf Strigler, 22, Ugift, Billedhugger, Logerende. Han blev uddannet på Akademiet som billedhugger, som elev hos H.W. Bissen og som billedskærer hos J.C. Meyer. Striegler blev gift ca. 1843 med Julie Margrethe Frandsen, (død 19.9.1897). Han blev samtidig etableret i Odense, hvor hustruen var fra, som forgylder med rammer og gardinstænger i Overgade 30, hvor han iflg. Fyens Stiftstidende 28. 2.1846 åbnede sit opvarmede daguerreotypiatelier. Strieglers daguerreotypier HER 1844 købte Striegler ejendommen Overgade 40 på hjørnet af Mellemstræde, Odense (nedrevet). Striegler var fotograf i Odense 1846-1856. I 1850 boede han stadig i Odense, Overgade no 30, (FT-1850). Rudolph Striegler, 33, Gift, billedhugger, f. Tranekjær, Langeland. G.m. Margrethe Striegler født Frandzen, 30 år, f. i Odense Charles Striegler, 6, Ugift, deres søn, do [Odense] Adolphio Striegler, 2, Ugift, deres datter, do [Odense] ei døbt, 1, Ugift, do [deres datter], do [Odense] Fra 1857-1863 havde Striegler atelier i København på Kongens Nytorv 1 lige overfor Theatret (Dvs. Kgs. Nytorv 3, fra 1859 kaldt nr. 17) hjørnet af Lille Kongensgade (fra 1859 kaldt nr. 1), Stephan a Portas hjørneejendom. Det var Rudolph Striegler, der sidst i 1850erne, indførte visitkortformatet i Danmark. Han blev hoffotograf i 1861. Han trak sig tilbage som en holden mand i 1863.
Striegler døde 24.1.1876 i København. Kilde: Bjørn Ochsner, Fotografer i og fra Danmark ... 1986 |
Den lille pige er Jenny Marcker fra Nexø, f. 1855. Foto ca. 1860-1862. Foto Rudolph Striegler, fotograf i Kbh. BM 1285, samling fra Marckergården i Nexø.
|
Fotografen selv og hans familie
|
|
Fotograf Rudolph Striegler med datter (ubekendt),hustru Julie Striegler, f. Frandsen ( -19.9.1897), Charles Striegler (1844-1892). KB.
Topografiske billeder
|
|
|
|
Slesvigernes besøg i København juli 1861. Man samledes på Kongens Nytorv for at køre til Erimitagesletten, hvor senere "Den slesvigske Sten" blev rejst til minde. I baggrunden er det Harsdorffs Palæ, i mange år arkitektskolens undervisningslokaler - til højre "Gjethuset", opført 1671 som kanonstøberi, nedrevet 1872. Her var 1830-1868 Den militære Højskole (hvorfra de to første danske topografiske daguerreotypier blev optaget, se HER). Den lave mur mellem de to bygninger ligger, hvor nu Tordenskjoldsgade munder ud.
|
Fotografierne er taget, da en slesvigsk delegation var i hovedstaden 30. juli 1861. Man samledes på Kongens Nytorv for at køre til Dyrehaven.
Visitkortfotos, to næsten ens optagelser, 8,8x7,7cm. På Det Kongelige Bibliotek. Foto Rudolph Striegler, der fotograferet besøget fra venteværelset i sit atelier. Kilde Bjørn Ochsner: Fotografiet i Danmark 1840-1940. 1974. |
Striegler. "Rejsegilde". Kongefløjen. Det Kongelige Bibliotek. 8. oktober 1861.
|
Berlingske 1. oktober 1861.
Rudolph Striegler forbeholder sig eneret til sine motiver. (Det var ikke usædvanligt at andre fotografer kopiere kollegers billeder, fx af kongelige og solgte dem billigt.) Til venstre: Sjællands-Posten 12. oktober 1861.
|
|
|
Naar Luren gjalder til Hildurs Leg Ophav Striegler, Rudolph (1816-1876) fotograf Fr. Visby, tegner. 1864. KB.
Kendte og kongelige - Kgl. Hoffotograf fra 1861. Se også HER.
|
|
|
Anton Melbye, (1818-1875) marinemaler. 1863.
|
Kgl. Skuespiller Michael Wiehe.
|
|
|
Andersen skriver i sin dagbog for 22. oktober 1861: "[...] Stod for Striegler til 11½ der blev gjort et Par større og smaa Billeder af mig; eet fra igaar saae jeg det blev smukt.". Til venstre på BØA. Kongelige Bibliotek.
|
Det er sjovt at finde et gammelt portræt af H.C. Andersen. Dette er i visitkortformat og selvfølgelig et af de fine albuminaftryk. Billedet har ikke fotografens navn påtrykt, desværre - men det er ikke vanskeligt at finde ud af, at det er fotograferet af Rudolph Striegler 21. eller 22. oktober 1861. Rudolph Striegler var en dygtig og anerkendt fotograf, man regner med at han var den første, der begyndte at fremstille visitkortfotografier i Danmark. Han blev kongelig dansk hoffotograf i 1861, altså samtidig med denne optagelse. H.C. Andersen, der som bekendt var meget glad for at blive fotograferet og var den person dengang (1846-1875) der hyppigst blev fotograferet, har skrevet om fotograferingen i sin dagbog. Billedet findes i et netop modtaget familie fotoalbum sammen med andre af datidens berømtheder mm. Tilhører Bornholms Ø-arkiv.
|
I samme album (som H.C. Andersen-billedet) findes ovenstående indtagende billede af skuespilleren Michael Wiehe, som er kendt for at have spillet sammen med Johanne Louise Heiberg på Det kongelige Teater. Fotografen har ikke sat sit navn på dette visitkortfoto, men det kendes i et større format og er fotograferet af Rudolph Striegler i 1861, samme år som han fotograferede H.C. Andersen. Bornholms Ø-arkiv.
Michael Wiehe spillede sammen med fru Heiberg som "lyrisk elsker", men i et par sæsoner optrådte han i protekst mod J.L. Heibergs ledelse, uden for Det kongelige Teater. Da Heiberg gik af som direktør vendte Wiehe tilbage til det kongelige og havde stor succes i tragiske karakterroller. Når der ikke er fotografens etiket eller stempel bag på et billede kan det skyldes, at det er en affotografering foretaget af en kollega. Den slags tog man åbenbart ikke så tungt den gang. (Kilde: Bjørn Ochsner: Fotografiet i Danmark 1840-1940.) |
Bemærk at det lille bord på de tre billeder herover er det samme. En forgyldt "fotograf-gueridon". Et sådant bord, vist fuldstændig identisk, er bevaret på Odense Bys Museer. Det har tilhørt fotograf Eduard Hansen, som arbejdede sammen med fotograf Jens Petersen, der havde overtaget Rudolph Strieglers atelier i Odense. At det er Striegler, der som forgylder og billedskærer har fremstillet de identiske borde, er en besnærende ide.
|
|
|
Kjøbenhavns Adr. Contoirs Efterr. 25. marts 1861.
|
Kjøbenhavns Adr. Contoirs Efterr. 1. oktober 1861.
|
|
|
|
Frederik 7 og hans gemalinde Louise Danner ved skakbordet. (Frederik 7 født 6. oktober 1808 på Amalienborg, død 15. november 1863 på Lyksborg). Fotografiet til højre har påtrykt Strieglers efterfølgers navn: Moritz Unna, (tilhører Bill Jones, US), men er sikkert fotograferet af Striegler. Striegler afhændede sin forretning til Unna i 1863, Frederik 7 døde i 1863. Wiki.
|
|
|
Frederik 7 og Louise Rasmussen, grevinde Danner. Prinses Alexandra. Rudolph Striegler.
Salmedigteren B.S. Ingemann, fotograferet af Rudolph Striegler foråret 1861. Visitkortfoto, albuminaftryk, stemplet på bagsiden, den ene medalje har årstallet 1861. Striegler solgte sit fotoatelier i 1863. Bornholms Ø-arkiv. Striegler udstillede sine billeder:1852 industriudstillingen i København. 1861 udstilling i Malmø, 1862 udstilling i London. BØA.