Christian Nissen Franzen, fotograf i København og Madrid.
|
NAVN: Christian Nissen Franzen
DATA: født i Fjolde ved Husum 18.12.1863, død i Madrid 17.9.1923. AKTIV: 1888-1923 ADRESSER: 1888-1893. Vimmelskaftet 38, Kbh. I 1893 rejste han til Italien og derefter til Spanien, Madrid, hvor han etablerede sig i 1896 i Calle del Principe 11. Til sin død 1923. UDDANNELSE: Han var oprindelig uddannet som telegrafist, men blev derefter uddannet som fotograf hos Chr. Neuhaus i København og i udlandet, han besøgte bl.a. Rom, München og Paris. PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: ja REPORTAGEFOTOS: ja TOPOGRAFISKE FOTOS: ja STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGER: ? ARKIV: ? KOMMENTARER: Franzen etablerede sig i Madrid i 1896. Hans atelier blev snart et af byens førende. Han gav sig også til at forhandle fotografiske artikler og havde forlagsvirksomhed med kunstreproduktioner. Han blev Kongelig Spansk Hoffotograf, konstitueret konsul 1908, udnævnt 1910, desuden Ridder af Dannebrog. Kongelig Bibliotek har flere af hans billeder og nogle portrætter af ham selv. Han er omtalt i Lee Fontanelles: La Historia de la Fotografia en Espagna. Madrid 1981, p. 156, 183, 190 og 214. KILDER: Ochsner 1986. Fotograf Christian Nissen Franzen, 1863-1923. Spanien.
Painting: Joaquin Sorolla: The Photographer. Højde: 100 cm; Bredde: 66 cm. Samling: Biblioteca de Castilla-La Mancha, Toledo, Lorenzana Collection |
|
|
Nationaltidende 12. marts 1890. Branden var påsat - og der var på det tidspunkt en del "mordbrande" i København.
Restauratør Blanch havde en kælderbeværtning, så¨der var adgang til ejendommen sent på natten. (Blanch blev senere stor hotelejer på Nordbornholm, "Blanchs Hotel" ved Hammershus. ) Chr. Franzen synes at have fortsat sit atelier i Vimmelskaftet 38 til omkringn1893. |
|
|
|
Visitkortfoto af et dværgepar eller snarere lilleput eller puslingmennesker. Jeg har det samme par på et visitkortfoto fra Paris, så parret har åbenbart været en del af et omrejsende cirkus eller lignende og levet af at være en attraktion. Den lilla farve på kopien skyldes det da moderne "Aristopapir". Billedet tilhører Claus Boie.
Adresseavisen, Kbh. 22. marts 1892. Gebr. Achtermeyer.
Kjøbenhavns Børs-Tidende 15. marts 1892. Cirkus Varieté "Verdens mindste dværge" - mon det er disse vi ser?
|
|
|
|
|
Krause, Olivo (02.07.1857-20.07.1927) oboist, kgl. kapelmusikus. Kilde Kongelige Bibliotek.
|
Bruun, Andreas Frederik (1860-1930) cand. pharm. Foto fra tiden i Vimmelskaftet 38, København, ca. 1888-1893. Kilde Kongelige Bibliotek.
|
Fotograf Christian Franzen i udlandet fra 1893 - etableret i Madrid fra 1896.
Avisartiklerne fra 1898, ... er transskriberet af Lars G. Karlsson fra Udenrigsministeriet. August 2019.
1893.
”Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende” 10. januar 1893. Photographist / Fotograf. Atelier. Formedelst afrejse til udlandet er det af mig drevne atelier, Vimmelskaftet 38, straks til afståelse. Christian Franzen.”. |
|
1898 ”Køge Avis” 21. september 1898
Fra Østsjælland.
Den 21. september. Hjem til Spanien. ”Vort land” skænker under 20. ds. Chr. Franzen, søn af lærer Franzen i Faxe, følgende rosende omtale: Den eneste danske, der er bosat i Madrid, vendte i går tilbage til Spaniens hovedstad, efter at han i en måneds tid har opholdt sig her i Danmark på besøg hos slægt og venner. Hans navn er Christian Franzen. I sin tid var etableret i Vimmelskaftet som fotograf, men det gik kun småt med forretningen. Så tog han resolut den bestemmelse at prøve lykken andet steds og gik til Spanien. Her har han efterhånden fået en af de største og fineste forretninger. Man ser ofte hans navn på illustrationerne i det bekendte spanske billedblad Blanco & Negro, som mange af ”Vort lands” læsere vil kende fra udstillingsvinduerne på Trinitatis Kirkeplads. I syv år har Hr. Franzen nu været etableret i Madrid og har blandt andet udgivet et stort fotografisk værk med interiører fra alle de fineste saloner lige fra Sagastas til de bekendte matadorers. I den tid, Hr. Franzen har boet i Madrid, har han kun haft besøg af en landsmand, og han kom spadserende som farende svend fra Lissabon. |
En dansk Spanier. Dannebrog 1898
|
”Madrids saloner”.
Her ser man nogle-og-halvfjerds af de allerfineste spanske hjem, Madrids selskabssaloner, sådan som de præsenterer sig på de store modtagelsesaftener, såvel som når kun den intimere familiekreds er samlet. Denne enestående samling autentiske billeder, der samtidig rummer portrætter af hele den fine verden i Madrid – diplomatiet, forfatter- og kunstnerverdenen, politikere etc. – er udførte i London efter Franzens originalfotografier og skal benyttes i et pragtværk, hvoraf første bind udkommer i dette efterår. Teksten forfattes på spansk og fransk. Samtidig lægger Franzen første hånd på andet bind, som bl.a. skal indeholde en række højst interessante interiører fra det kongelige slot. Dronning Christine interesserer sig personligt levende for Franzens billeder, og hoffets damer er hans daglige kunder i atelieret på Principe. Det, som gav stødet til ”Madrids Saloner”, var en række fotografier, Franzen – om natten ved magniumsbeslysning – tog på Madrids forskellige teatre. Denne kunstart kendtes slet ikke i den spanske hovedstad, og gruppebillederne fra scenerne vakte stor opsigt. For tre år siden havde Franzen ydermere det held at fotografere Sarah Bernhardt i ”Gismonda”. Den berømte skuespillerinde gav gæsteroller i Madrid. Franzen gik op på hotellet og bad, om han måtte fotografere hende efter forestillingen. Madame Sarah var i begyndelsen temmelig vrangvillig; i Paris havde man plaget hende så ofte, hun havde spildt halve nætter på ”opstillingen” etc., og så var billederne endda i reglen miserable. Til sidst fik den unge danske fotograf dog sin vilje. Sarah Bernhardt lovede at være til hans disposition et kvarter. ”Jeg behøver blot ti minutter”, svarede Franzen. I virkeligheden medgik der imidlertid kun syv minutter til at tage de to plader, og da kunstnerinden næste dag havde gjort sig bekendt med prøverne, bestilte hun straks 200 kopier. Det er indlysende, at en mand som Franzen må være søgt af… den illustrerede verdenspresse. Under krigen i sommer fik han gang på gang anmodninger fra ”Graphic”, ”Le monde illustré”, ”Harpers Weekly” osv. om at sende fotografier af skibe etc. Franzen er imidlertid for god spansk patriot til således at udlevere sig til udlandet. Derimod har den spanske illustrerede presse en ypperlig medarbejder i ham. Det vakte således stor opsigt, da ugerevyen ”Blanco y Negro” i foråret bragte en række interiører fra livet ombord i admiral Camaras reserveflåde, inden den skulle afgå til Filippinerne. Sammen med bladets chefredaktør gik Franzen i Malaga om bord i krigsskibene, og skønt admiralen først vægrede sig ved således at ”udlevere” sine skibe etc. til offentligheden, gav han dog til sidst sit samtykke. Desværre blev de smukke ikke ganske dadelfrit udførte i trykken. En anden gang sendte det spanske blad ”Illustratione espagna y americana” Franzen op til Corunna – det var i november i fjor – for at fotografen general Weyler efter hans hjemkomst fra Cuba. Generalen erklærede imidlertid, da Franzen kom om bord, at han slet ikke agtede at gå i land, men inviterede til gengæld straks fotografen til som hans gæst at følge med sønden om halvøen til Barcelona. Som man kan tænke, var Franzen ikke længe om at sige ja. Den fire dages sørejse om bord i Weylers skib vil stedse stå for ham som en af hans smukkeste erindringer. Franzen har ikke manglet ærefulde tilbud om at træde i fast forbindelse med disse udbredte spanske blade: ”Blanco y Negro”, der trykkes i 70.000 eksemplarer, har til eksempel tilbudt ham 12.000 pesetas fast om året. Imidlertid har han foreløbig foretrukket først og fremmest at beholde sit atelier i Madrid. Lejlighedsvis har han haft planer om at starte en international fotografisk forretning i stor stil, hvis opgave… En anden gang sendte det spanske blad ”Illustratione espagna y americana” Franzen op til Corunna – det var i november i fjor – for at fotografen general Weyler efter hans hjemkomst fra Cuba. Generalen erklærede imidlertid, da Franzen kom om bord, at han slet ikke agtede at gå i land, men inviterede til gengæld straks fotografen til som hans gæst at følge med sønden om halvøen til Barcelona. Som man kan tænke, var Franzen ikke længe om at sige ja. Den fire dages sørejse om bord i Weylers skib vil stedse stå for ham som en af hans smukkeste erindringer. Franzen har ikke manglet ærefulde tilbud om at træde i fast forbindelse med disse udbredte spanske blade: ”Blanco y Negro”, der trykkes i 70.000 eksemplarer, har til eksempel tilbudt ham 12.000 pesetas fast om året. Imidlertid har han foreløbig foretrukket først og fremmest at beholde sit atelier i Madrid. Lejlighedsvis har han haft planer om at starte en international fotografisk forretning i stor stil, hvis opgave… … skulle være med størst mulig hurtighed at forfølge alle opsigtsvækkende begivenheder hele kloden rundt og gennem fotografier mangfoldiggøre dem samtidig med, at de illustrerede blade derigennem fik en nem adgang til at forskaffe sig de mest autentiske dokumenter. Man skal ikke forsværge, at vor driftige og heldige unge landsmand ikke en skønne dag realiserer denne stort anlagte plan. At Franzen er en mand, hvem rette vedkommende har deres opmærksomhed henvendt på, vil for øvrigt til overflod fremgå af følgende opsigtsvækkende tildragelse: Han skulle fotografere vraget af ”Maine”: Det var før krigens udbrud. ”Maine” var gået under i Havanas havn, og amerikanerne var rasende over tabet af deres smukkeste krigs- … skib. Mere og mere vandt den antagelse overhånd, at spanierne havde sprængt skibet i luften, skønt alle fornuftige mennesker hældede til den anskuelse, at ulykken skyldtes en dræbende eksplosion indefra i ”Maine”s af allehånde farlige sprængstoffer fyldte krudtmagasin. Franzen, som i forvejen var blevet anvendt til at mangfolddigøre hemmelige spanske skibspapirer, fik nu af regeringen i Madrid overdraget den uhyre vanskelige og betydningsfulde opgave at rejse over til Havana, gå ned som dykker og under selve havet fotografere vragresterne af ”Maine”. Kunne det godtgøres ad denne vej, at eksplosionen ikke skyldtes en udefra kommende virkning, men en indre, ville det jo have vakt enorm opsigt og sikkert i højeste grad have gavnet spaniernes sag. Imidlertid blev planen senere opgivet af regeringen, og Franzen, der i mellemtiden havde anstillet en række vellykkede prøver med undersøiske fotograferinger, fik således ikke lejlighed til at udføre det eventyrlige og brillante kup, der med ét slag ville have givet hans navn europæisk berømmelse. Den vinder Christian Franzen imidlertid sikkert alligevel. Han er i hvert fald godt på vej dertil – han, den unge og ubekendte fotograf fra en femte sal i Vimmelskaftet. Viggo. |
|
Dannebrog, 27. maj 1907. Om fotograf Franzen.
|
Fotograf Christian Nissen Franzen, 1863-1923. Spanien.
Painting: Joaquin Sorolla: The Photographer. Højde: 100 cm; Bredde: 66 cm. Samling: Biblioteca de Castilla-La Mancha, Toledo, Lorenzana Collection Mere info om Chr. Franzen:
Udenrigsministeriet har afleveret alle sine historiske arkivalier til Rigsarkivet til og med 1988, inkl. repræsentationsarkiver, og vi har lokaliseret Franzens korrespondance som konsul, der findes HER: https://www.sa.dk/daisy/m2r?id=6138868 Real Academia de la Historia’s side, HER: http://dbe.rah.es/biografias/82291/christian-franzen-y-nissen Den spanske udgave af Wikipedia HER: https://es.wikipedia.org/wiki/Christian_Franzen |
|
Franzen, Christian Nissen (18.12.1863-17.09.1923) konsul, kgl. spansk hoffotograf, Madrid.
Findes på Det Kongelige Bibliotek. 
«Serre» del hotel de S. A. R. la Infanta D.ª Eulalia de Borbón.
Fotograbado de Christian Franzen para la publicación «Los Salones de Madrid» (h.1898). Kilde wiki. 
Fra det spanske hof? Kilden wiki.
|
Omtaler i 1907
”Østsjællands Avis (Køge)”
12. januar 1907 Fotograf Christian Franzen er den eneste dansker, der er bosiddende i Madrid, hvor han ikke blot har en stor fotografforretning, der har prædikatet Kgl. Hof, men også en udstrakt bogtrykkeri- og kunstvirksomhed.
I disse dage er der fra Franzens atelier udgået et ualmindelig smukt værk om det berømte kloster i Guadelupe, der er bleven beskrevet af Elias Tormon Monso, er der generalkommissær for Komiteen til undersøgelse af nationalmonumenter. De sjælden fine reproduktioner af arkitektur og malerier er bekostede ”de Christian Franzen, fotografo de S. M. generose entusiasta de las artes espanoles.” (Vort land) |
|
”Skive Folkeblad”
30. maj 1907 En lærersøn fra Faxe som hoffotograf i Madrid
En korrespondent til Dannebrog har i Madrid truffet på en landsmand, som har drevet det til noget, og som vi har ære af. Det er den spanske hoffotograf Christian Franzen. Han begyndte her hjemme som fotograf i Vimmelskaftet i København; men det ville ikke rigtig gå for ham. En skønne dag fik Hr. Franzen så den idé, at han ville rejse til Madrid. Hans venner frarådede ham det; men han blev ved sig og rejste. I de første år kneb det for ham at slå an dernede. Tit sad han i sit atelier og var bange for den næste dag at blive sat på gaden, fordi han ikke kunne betale sin husleje. En dag kom så Kongens søster, Infantinde Maria Teresa, og prinsesøn af Asturien op i Franzens atelier for at blive fotograferede af ham. De to kongelige damer må have været svært fornøjede med deres billeder; thi kort efter kom Dronning Maria Christina og endelig selve Kong Alfons. Franzen avancerede til Hoffotograf. Det unge kongepar har han ”taget” tre gange. Samtidig hermed blev hans navn kendt i hele Spanien, og han har foretaget talrige rejser som fotografisk korrespondent for verdens mest kendte og læste illustrerede blade. Fra det store pariserblad L’Illustration fik Franzen samme dag, tronfølgeren var født, telegrafisk anmodning om at indsende sine sidste billeder vedrørende højtideligheden på slottet. Chr. Franzen føler sig fuldstændig som spanier – skønt han for øvrigt stadig er dansk undersåt. Han har bevaret sit gode humør og sin smukke, ranke figur; i det svære, bølgende hår er der, til trods for de 43 år, ikke et gråt stænk. Ved siden af sit atelier driver han et bogtrykkeri og en handel med fotografiartikler, og alt i alt beskæftiger han nu 84 mennesker i sine tre forretninger, der alle trives vel. Naturligvis kunne en sådan mand fortælle mange morsomme anekdoter om sine kongelige kunder, hvis han ville; men han vil det ikke; han er diskret. Dog fortæller han gerne en historie om den ellers så gravalvorlige Ex-Dronning Maria Christina. Den høje dame sagde en dag til Franzen, da han havde fotograferet hende: ”Sig mig, Senor, De er jo dansk, hvad betyder disse ord: Søde piger?”… Franzen har rejst hele Europa igennem. Til vinter skal han til Rom for at fotografere paven. Også her til Danmark kommer han en gang imellem for at besøge sin 77-årige gamle fader, der er pensioneret lærer og bor i Faxe. Den gamle er naturligvis meget stolt af sin søn, og han har grund hertil. Franzen er et godt eksempel på, hvad det har at sige: tidligt at komme ud i den store verden. |
Hejmdal 1. juni 1907
|
|
Et og andet.
-- En landsmand vi har ære af. Fra Madrid skrives: Den dag ”Prinsen af Asturien” blev født, så man midt i den befærdede forretningsgade Calle del Principe – den minder straks en københavner om Frederiksborggade – et mægtigt Dannebrogsflag vaje i højde med femte sal mellem det spanske og det engelske banner. Det danske flag hang udenfor senor Christian Franzens store atelier, der er kendt af hvert barn i Madrid. Det er jo her, Kongen bliver fotograferet, og det er Franzen, som har eneret på at fotografere i det kongelige slot. I korridoren, der fører ind til hans elevator, hænger desuden fuldt af prinser og infantinder, kendte politikere, grander af Spanien, mark ser …. Kort sagt den fashionable hoffotograf søger sine kunder inden for de højeste rangklasser. For en 14-15 år siden tilbage fik Franzen den idé at visse rejse til Madrid. Hans venner frarådede ham fra det, men Christian Franzen blev ved det. Og så rejste han. Det var naturligvis ikke nogen let sag for den unge danske fotograf at ”komme an” i Madrid. Men lykken var ham huld. Franzen havde mange ny ting at vise madrilenerne – særlig fotograferingen med kunstigt lys, som var ganske ukendt hernede – forholdsvis hurtig blev hans navn derfor kendt inden for de fineste kredse. For nogle år siden har han i et stort album Los Salones de Madrid samlet alle de smukke interiører, han har taget af aristokratiets boliger. En dag kom kongens søster infantinde Maria Teresa og prinsessen af Asturien op i Franzens atelier i Principe for at blive fotograferede. De to kongelige damer må have været fornøjede med deres billeder, thi kort efter kom Dronning Maria Christina og endelig selv Kong Alfons. Franzen avancerede til hoffotograf! Tre gange har han ”taget” det unge kongepar, og på det kongelige slot er der næppe det interiør, han ikke har fotograferet. Samtidig blev Franzens navn kendt i hele Spanien. Han har foretaget talrige rejser som fotograferende korrespondent for ugebladene ”Illustratione Espagnola” og ”Blanco y Negro”, endvidere har han leveret talrige bidrag til ”Die Woche”, ”L’Illustration”, ”Illustrierte Zeitung”, ”London News”, ”Graphic”, ”Black and White” o.s.v., kort sagt til verdens mest kendte og mest læste illustrerede blade. Chr. Franzen føler sig nu fuldstændig som spanier – skønt han for øvrigt stadig er dansk undersåt. Går man med på Madrids gader, hilses han af alle de notable personar. Franzen er i sit atelier kl. 7 hver morgen, og ved siden heraf driver han et bogtrykkeri og en forretning med fotografartikler. Alt i alt beskæftiger Franzen nu 84 personer i sine tre forretninger, der alle trives vel. Franzen kunde naturligvis fortælle adskillige morsomme historier om de kongelige personer, litterære og politiske berømtheder – som Maura og nobelpræmietageren Jose Echegaray – han ofte har lejlighed til at komme i nær… … berøring med. Men han er diskret: For Kongen er han meget begejstret. Den unge monark er ligefremheden selv, når han kommer op i Franzens atelier, og beder altid fotografen stille ham op, som han selv vil. En lille morsom anekdote ved han at fortælle om den ellers så alvorlige Ex-Dronning Maria Christina. Den høje dame sagde en dag til Franzen, da han havde fotograferet hende: ”Sig mig, Senor, De er jo dansk, hvad betyder disse ord: ”Søde piger?” - - - Franzen har rejst hele Europa igennem. Til vinter skal han til Rom for at fotografere paven. Af sine spanske kolleger er han meget afholdt. Bl.a. har dette givet sig udtryk heri, at han er formand for den fotografiske forening. Også til Danmark kommer han i ny og næ – for at besøge sin 77-årige gamle fader, der er pensioneret lærer og bor i Fakse. Den gamle er naturligvis meget stolt af sin ”Christian”. Og han har grund hertil! |
Franzen 1910, 1913 og 1915
”Fyens Stiftstidende”. 2. september 1910
Konsulatsvæsenet. Christian Franzen er udnævnt til ulønnet dansk konsul i Madrid. 
”Nationaltidende” 14. september 1913
Konsulatsvæsenet. Konsul Christian Franzen fra Madrid vil i konsulatsanliggender være at træffe i Udenrigsministeriet Kongens Nytorv 5 onsdag den 17. september fra kl. 10-12 formiddag. |
”Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften”
17. september 1913 Den danske konsul i Madrid, Christian Franzen, opholder sig i disse dage på sit årlige besøg her i byen. |
”Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende ” 20. juni 1915
I juni-hæftet af det lærde spanske tidsskrift ”Boletin de la Real Academia de la Historia” finder vi gengivet forfatteren Carl Bratlis her i bladet for den 27. marts optagne kronik om Santa Teresa de Jesús. Oversættelsen til spansk er foretagen af den danske konsul i Madrid, Hr. Christian Franzen. |
Om fotograf Franzen 1976
Artikel fra spansk af Jose Altabella, (fra Spansk wiki).