Cyklernes kulturhistorie - Gerhard Rydings samling

Væltepeteren og de ældste cykler. Jeg har fået lov til at låne, skanne - og bearbejde Gerhard Rydings meget store samling af gamle billeder af cykler. Det er ikke bare en stor samling - det er en rigtig, rigtig stor samling! Det er cyklens kulturhistorie i Danmark, som de mange gode billeder fortæller os. Langt størstedelen af billederne er fra Danmark, men der har også sneget sig enkelte andre ind fra andre lande.
Hovedsiden - Rydings samlinger. HER. 
Kbh., Lol-Fal, Sjælland cykler HER.
Fyn, Jylland, udenlandske HER
Cyklens kulturhistorie
1817
Karl von Drais bygger en ’løbemaskine’ uden pedaler
1866
Pierre Lallement patenterer velocipeden med pedaler på forhjulet
1869
Væltepeteren med stort forhjul ser dagens lys i England
1869
Amerikaneren Frederick Myers patenterer en ethjulet cykel
1885
John Kemp Starley bygger en såkaldt safety – den første moderne cykel
1889
Damecyklen kommer til verden
1896
Columbia Tandemcyklen bygges
1903
Det første Tour de France afholdes
1977-78
Joe Breezer bygger den første mountainbike

Til cyklernes historie:
Foto Berlingske Tidende. (Fra "Danske Køretøjer" af Johannes V. Jensen, 1949). Han skriver:
"Væddeløb paa Velocipeder "Vælpetere". Faa Nulevende har set disse Vidundere af Cykler med de høje Hjul, og af dem der har kørt dem er der næppe mange tilbage. Fotografiet er fra de Væddeløb, der blev kørt i Tivoli i en nu fjern, svunden Tid. Det var Bourgeoisiiets unge Sønner, der fra England indførte Sporten til København og kørte Væddeløb, nu forlængst døde; men nogle husker dem maaske endnu som ældre Herrer. Svend Rubow, Brødrene Frederik og August Bagger. Overretssagfører Viggo Lachmann. Gummiringene var tynde til at begynde med, men de og Kuglelejerne var Forløbere for Automobiler."Til cyklernes historie:
Foto Berlingske Tidende. (Fra "Danske Køretøjer" af Johannes V. Jensen, 1949). Han skriver:
"Væddeløb paa Velocipeder "Vælpetere". Faa Nulevende har set disse Vidundere af Cykler med de høje Hjul, og af dem der har kørt dem er der næppe mange tilbage. Fotografiet er fra de Væddeløb, der blev kørt i Tivoli i en nu fjern, svunden Tid. Det var Bourgeoisiiets unge Sønner, der fra England indførte Sporten til København og kørte Væddeløb, nu forlængst døde; men nogle husker dem maaske endnu som ældre Herrer. Svend Rubow, Brødrene Frederik og August Bagger. Overretssagfører Viggo Lachmann. Gummiringene var tynde til at begynde med, men de og Kuglelejerne var Forløbere for Automobiler."
Morgenbladet Kbh. 14. juli 1881. Velocipede-Selskab. Første annonce vedr. velocipeder i Tivoli?

Udenlandske cykelbilleder - med velocipéder

Amerikansk. Photographer unknown.  George M. Hendee. Amateur Champion Bicyclist of America 1882, 1883, 1884, 1885, 1886. Samling Gerhard Ryding.
Britisk. Photo Singer & Co. Coventry. "The British Challenge. Samling Gerhard Ryding.
Fotograf ukendt, Kilde Møllegaard. Just Andersen med væltepeter, Aulum-Haderup Lokalhistoriske Arkiv.
Her er fotograf F.W. Nichols, Canterbury.
Velocipedens dæk ser noget specielle ud.
Velocipedens ejer med et "fez"-lignende hovedtøj. Ejerens navn kan være skrevet på: Jones Jsulz (?), J. Beckett. Cdv, visitkort.
Samling Gerhard Ryding.
Da cyklen kom til København. Tekst : Københavns Biblioteker/ Sune Hundebøll

I slutningen af 1800-tallet begyndte københavnerne at cykle. Det var en lille eksklusiv kreds der trådte i pedalerne, men to tekniske forbedringer gjorde cyklen populær.
I 1890 kom de først luftringe til hjulene, der gjorde det mere behageligt at cykle. Omtrent ti år senere slog frihjulet igennem og så blev det meget nemmere at cykle.
Inden frihjulet blev opfundet, kunne pedalerne ikke holde stille under kørsel. Gik det ned ad bakke måtte benene følge med eller slippe pedalerne og dingle frit ud til siden. Der var nogle som satte fodhvilere på cyklen hvor rytteren kunne placere benene under en nedkørsel. Det var ikke helt ufarligt, specielt ikke da en del cyklister kørte uden bremser og nøjedes med at træde kontra ved standsning.
Gummiringene med luft var også en stor forbedring. Inden de blev indført kørte cyklisterne på hjul med massive gummiringe. En noget ubehagelig oplevelse hen ad de københavnsk brosten, der nok kunne mærkes i bagdelen.
På Københavns Museum kan du se Dursley-Pedersens cykel som er konstrueret lide før år 1900. Cyklen blev opfundet af danskeren Mikael Pedersen, men produktionen kom til at foregå i den engelske by Dursley. Modellen i træ er den ene ud af to og viser, hvor stærk konstruktionen er.

HVOR MANGE CYKLISTER VAR DER
Der mangler nøjagtige kilde til antallet af cyklister i cyklismens første årtier. Men i året 1890 anslog "Cykeltidende" at der var 5.000 til 6.000 cykler i Danmark. De 2.500 af dem var i København. Samme tidsskrift påstod i 1891 at det eneste land i Europa med flere cyklister end Danmark var England.
I februar 1892 anslog tidsskriftet antallet af cykle i landet til et sted 15.000 og 16.000. Allerede i november samme år anslog samme, at antallet alene i København var 20.000 cykler.
"Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon" bd. IV, (1895) skriver at "Antallet af Cyklister i Danmark ansloges For aaret 1895 til 25-30.000." I 1899 kom dagbladet “Dannebrog” frem til at der var 35.000 cykler i København. Tallet havde de udregnet ved at spørge førende cykelfolk om deres gæt.
Omend tallene er gætværk, er der ingen tvivl om at antallet af cyklister var i eksplosiv vækst i starten af 1890erne.
Cyklen var populær i Danmark. Måske fordi landet er så fladt og derfor
velegnet til tohjulet selvfremdreven transport.

KAN KVINDER CYKLE
"Det blev af mange betragtet som uskønt og forargeligt og ukvindeligt, at damer sad overskrævs på en smal sadel og sparkede med benene, mens vinden drilagtigt blæste kjolen op over knæene." (citat: Cyklens udvikling af L. Andkjær Jensen. Danske virksomheder, 1965)
I det første årtier var der nærmest ingen kvindelige cyklister. De fleste fandt det uklædeligt, ukvindeligt, endda ligefrem upassende for kvinder at cykle. De der vovede sig op på de to hjul måtte finde sig i mange nedladende tilråb.
Omkring 1890 var det blevet mere almindeligt at se kvinder på cykel. Cykelklubberne begyndte at arrangere cykeltur, der også var åbne for kvinder. Ikke mindst "Cycletidende" agiterede for at få kvinderne med på cykelbølgen, og skrev bl.a. om de "gudsjammerlige unge Damer" der ikke cyklede og opfordrede de københavnske cyklister til at opfordre kvinderne til at cykle. Bladet gav også gode råd til, hvordan kvinder kunne lære at køre cykel.
"Cycletidende" talte 109 kvindelige cyklister ud af 1.885 ved en færdselstælling var Store og Lille Vibenshus, Lygten og Damhuskroen på Kristi himmelfartsdag 1893.

Danske billeder. De ældste cykler - velocipeder

Til den digitale cykelsamling: På Kolding Stadsarkiv findes en unik samlinger billeder fra byen i årtierne omkring 1900 - taget af byens første - dygtige - amatørfotograf, Ludvig Thomsen. Han "hørte til" det bedre borgerskab, den del som have råd til at erhverve velocipeder - væltepetere - da de kom frem.
Billedet er fra 1884. Herrerne er kendte, fotografens gode venner, navnene kan ses på Kolding Stadsarkiv. #B7288.
Foto L. Nielsen, Vesterbro 6, Kbh. (Mellem 1859 og 1874). Lars Nielsen er pionerfotograf og der er bevaret meget spændende billeder fra hans hånd. En ung mand på en af de ældste cykler i Danmark, en velocipede, fremstillet helt af træ. Fotograferet udendørs ved et lysthus eller lignende. Samling Gerhard Ryding.
Foto Charles Abrahamsen, Kbh. To børn på en cykel af ældre model. Fotograf i København 1886-1890. Samling Gerhard Ryding.
Dags-Telegraphen Kbh. 28. december 1868.
Dags-Telegraphen, Kbh. 4. september 1868. Velocipede.
Viborg Stiftstidende 18. februar 1868.
Sorø Amts-Tidende 19. februar 1869. Velocipede.

Børn på de ældste cykler - velocipederne fra 1880'erne

Foto Hilmar Crone, Kbh.  En stolt dreng med en væltepeter, En "Ordinary". 1880'erne. Samling Gerhard Ryding.
Foto Ludvig Sick i Middelfart (foto beskåret), fotograf 1858 - ca. 1890. Dreng på væltepeter. Samling Gerhard Ryding.

Velocipeder - blev brugt overalt i Danmark -

Foto H. Jensen, Skjelskør. En herre er kommet op på sin væltepeter i fotografens atelier. Samling Gerhard Ryding.
Foto E. Møller, Frederiksborggade 37, Kbh. En herre ved sin fornemme væltepeter. Samling Gerhard Ryding.
Fotos Valdemar Renard, Kiel. To herrer med hver sin velocipede - styrene er forskellige. Bemærk påklædning, stramme knæbenklæder, sko med lidt hæl, kasketter og en kort, knappet, enradet jakke. Samling Gerhard Ryding.
Foto Johannes Petersen, Nørrebrogade, Kbh. Ung mand med en velocipede. Samling Gerhard Ryding.
Foto H.J. Nielsen, Torvet i Køge. Ungt mand med en velocipede. Kabinetfoto, blank bagside. Samling Gerhard Ryding.
Foto C. Pedersen, Nykjøbing Morsø. Herre i rigtigt cykeldress (tror jeg) ved sin fine velocipede. Samling Gerhard Ryding.
Kjøge Avis, 23. februar 1869. Velocipede.
Kjøge Avis 23. april 1878. Velocipede.
Foto R. Bierentz, Berlin. Ung mand ved sin velocipede. Kabinetkort, blank bagside. Samling Gerhard Ryding.
Foto Christensen & Søn, Næstved. Ung mand med velocipede i atelieret. Kabinetkort, blank bagside. Samling Gerhard Ryding.
Foto L.N. Christensen, Haderslev. Ung mand mand sin velocipede. Bag på billedet står med håndskrift: "Jens Peter Schmidt. Dyrlæge Schmidt, Dyrlæge Aabenraa". Kabinetfoto, blank bagside. Samling Gerhard Ryding.
Fotograf Carl Knudsen, Hallinsgade 37, Kbh. Ø. (Kartoffelrækkerne)
To yngre herrer på cykler, en "normalcykel" og en velocipede. Fotograferet i åbent landskab.
Tekst i Objektiv #73, 1996: "Kabinetbillede af en Cross-frame Safety og en Ordinary af ukendt fabrikat. Herren på Safety-cyklen har ikke bowlerhat på, det er en såkaldt ridehat, smal pul og hatten forstærket indeni, en slags ridehjelm - cykelhjelm. Man kører i venstre side, som man gjorde i Danmark på den tid, ca. 1890". (Det synes ikke at være korrekt, jvnf. nedenfor.)
Kabinetfoto, fotografens navn på bagsiden. Samling Gerhard Ryding.
Forordning om Vej-Væsenet i Danmark, dateret 13. december 1793, §89: Naar 2 Vogne møde hinanden paa Veien, bør enhver holde til sin højre Side. - Dette var allerede på den tid 'sædvaneret'.

Cyklister ...

Foto Gollmann & Hansen, Kbh. (Affotografering?). Cykelartist. "T.H. Cromtker, Fredrickborg 22/4/92" Ca. 1892. Kabinetkort, trykt bagside. Samling Gerhard Ryding.
Fotograf ukendt, En mand på cykel i atelieret - hvor man ser denne fotografs håndfaste løsning på, hvordan cyklisten balancerer sikkert på sin cykel under optagelsen. Ellers er han jo tydeligvis på "skovtur". Samling Gerhard Ryding.
Fotograf V.C. Bauer, København, 1895-1904.
Maurice Pardo. - (Dansk Cyclefabrik, 5 Helgolandsgade 5, Chr. Ahl. Constructeur & Fabrikant til denne Cycle - har benyttet cykelartistens besøg i 1896 til en formidabel reklame) Bauer photo. Copenhagen.
"The Herculean human Motor, balances and propels, safely by his own power, skill, and agility (25 Persons) a live or dead weight of over 4000 pounds, on his Monster see-saw-plural-ton-Cycle, a two-wheeler, in every respect a Ligitimate Bicykle".
Annoncen (i kommentarerne) "Mammuth-Cycle med 25 Personer" i Adresseavisen, Kbh. 12. marts 1896.
Billedet tilhører cycle-billedsamleren Gerhard Ryding.
(Ikke Gerhard Ryding). Ukendt fotograf, Foto o. 1880, Cyklist på "væltepeter" o. 1880, på Nørregade i Ringsted. Jeg viser et af de få billeder, hvor man ser "væltepeteren" i brug. Glastaget til venstre - er det et fotografatelier? Kilde Ringsted Arkiv.