Kristian Hude fra Roskilde, 1864 - 1929
DU ER HER: > Sjælland > H-J Sjælland > Hude, Kristian, Roskilde
NAVN: Kristian Ludvig Hude
DATA: Født i Roskilde 16.8.1864, død i Roskilde 28.12.1929
AKTIV: 1894-1929
ADRESSER: 1894-1896, Brødebeck pr. Rønnede
1896-1897, Lorup pr. Sorø
1897-1910, Skomagergade 19, Roskilde
1910-1929, Algade 26, Roskilde
UDDANNELSE: Cand. phil.
NOTER: Hude var var en alsidig fotograf, han gik ikke af vejen for at tage portrætter, han havde en stor produktion af stereobilleder og han tog rigtig mange gode billeder af Roskilde. Både af det Roskilde han oplevede omkring 1900 - men han sikrede også med sine affotograferinger ældre fotografers billeder. Roskilde burde minde ham med en stor, flot bog med hans bedste billeder!Men han var også "videnskabelig" fotograf, han arbejdede for Nationalmuseet, for Foreningen til gamle Bygningers Bevaring, stiftet 1907, og andre tilsvarende institutioner. Nationalmuseet havde mange fremragende fotografer, men Hudes billeder er i særklasse. Både hvad angår motiv, komposition, teknik og sans for det folkeliv, der gør de gamle bygninger levende.

ARKIV: Ca. 6000 af hans plader er på Nationalmuseet, Roskilde Bibliotek/Arkiv har 1500 plader. Han udsendte "miniaturkatalog" på 114 blade, 15x21,5,cm, hvert blad med 4 til 6 rækker á 6 til 9 fotos med nr. under. Jvnf. billederne herunder til højre.
Selvportræt 1918. Kristian Hude var - foruden bl.a. at være Nationalmuseets fotograf, fotograf for værket om København, Før & NU. Der er utallige af hans fotografier gengivne, se fx F&N 1916 s. 178, 190, 196,  m. mange flere. Christianshavn F&N  1.3.1915.
Se mere af og om Kristian Hude:
Artikler om Hude HER
København HER
Sjælland HER
Møn HER
Nordjylland HER
Aalborg HER
Midtjylland HER
Fredericia HER
Horsens HER
Randers HER
Viborg HER
Sønderjylland HER
Jeg fotograferede for nogle år siden (med en desværre ikke for god mobil) nogle af siderne i miniaturkataloget (hvortil der er trykt fortegnelse) på Det Kongelige Bibliotek. Her er  katalogside 26, bl.a. med nr. 718 fra Viborg. Nedenunder en katalogside fra København, med den æske, siderne ligger i.
I en kassette er der 114 blade, 15x21,5 cm. Der er fra fire til seks rækker billeder på hver à 6-9 fotos. Dvs. ca. 4.000 billeder!
Der findes disse "miniaturekataloger" på Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet.
Nationalmuseet har ca. 6000 af hans negativer med håndskrevet fortegnelse på over 200 sider. Roskilde Arkiv har ca. 1500 af hans negativer.
To portrætter af Kristian Hude fra Det Kongelige Bibliotek. Henholdsvis fra 1893 (hvor han var på Bornholm) og 1915.
Kristian Hudes stemningsfulde dagligstue i Roskilde - som også fortæller lidt om hvem fotografen var. Foto fra Roskilde Arkiv. Tak til Per Steenholdt, som har sendt billedet til mig.
Torvet i Roskilde. Kr. Hude.
Kristian Hude blev student fra Roskilde Katedralskole i 1881, tog filosofikum og blev cand.phil. (en titel han benyttede resten af livet) og studerede et par år nordisk filologi. Han boede på Regensen, var meget aktiv i stedets sociale liv, men gennemførte ikke sine studier. Han ville være fotograf.

Han skaffede sig to års læretid (ca. 1890-1892) hos senere kgl. hoffotograf Peter Elfeldt i København. Efterfølgende blev Hude optaget af den gamle, danske arkitekturhistorie og begyndte at fotografere kirker og andre gamle bygninger. Han anmeldte fra begyndelsen af 1892 eneret på sine optagelser og besluttede sig for at blive arkitektur- og kunstfotograf.

De følgende år var Hude dog privatlærer, først på Bornholm (vi ved han var i Svaneke i 1893-1894, hvor han deltog i byens amatørteaterliv), derefter ca. 1894–1896 på Brødebækgård pr. Rønnede under Gisselfeld og 1896–1897 i Lorup syd vest for Sorø.

Kristian Hude bosatte sig så i 1899 som ”fotograf, cand.phil.” i sin barndomsby Roskilde, først i Hersegade 10, derefter  Skomagergade 19, og fra 1906 i Algade 26. Han flyttede senere i eget hus i Klostervang. Der boede han, da han blev venner med L A Ring og de optog billeder sammen.

Per Steenholdt fortæller: "Jeg har "fundet" tre billeder på Greve Museum, der formentlig var fotograferet af Hude, forestillende L A Ring. Forstudier til maleri fra 1918 og billede af Ring og familien. Omtalt og bragt i "Jul i Roskilde 2015". Arthur Fang brugte det ene i Jul i Roskilde 1933. Fang brugte det i en beskåret udgave. Jeg har originalen". (Se længere nede på siden).

Derfra drog Hude ud på talrige rejser, foruden at han hver lørdag tog til København, hvor han havde en fast runde til byens marskandisere og antikvitetshandlere, hvor han købte alt fra sparebøsser til møbler. Hans hjem kom til at ligne en herlig raritetsbutik. Han forblev ungkarl hele livet.    
  
Hude optog topografiske fotos fra hele Danmark. Hans billeder er bl.a. anvendt i publikationer af Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, hvor han var aktivt medlem siden starten i 1907.

Desuden er hans billeder benyttet i: (bl.a.) Harald Weitemeyers 3. udgave af: Trap Danmark 1900. Troels Lund: Dagligt Liv i Norden, 4. udgave fra 1914-1915. Edwin Redslob: "Alt Dänemark", 1914, senere udg. af Beckett og Chr. Axel Jensen: "Gammel dansk Kunst".
Jørgen Olrik, ”Gamle Jærnovne fra Tiden 1550-1800”. København 19??

Kongelige Bibliotek har reklamekort fra juli 1899 med bopæl Hersegade 10, fra 1. okt. 1899 Skomagergade 22, I, hvor han med undtagelse af atelierfotografering anbefaler sig med al slags fotografering ude og inde til billige priser. På bagsiden er klæbet foto af Løvehovederne, Bornholm. 

Kristian Hude optog sine eks- og interiører i hele Danmark og udsendte et fotografisk fremstillet miniaturekatalog på 114 fotografiske blade, 15x21,5 cm, med fra fire til seks rækker à seks til ni fotos med nummer under. Med tilhørende trykt register på syv sider, som Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek har et eksemplar af. Hudes fotografier regnes for at være et omhyggeligt dokumentarisk arbejde.
Fra 1919 havde Hude været på finansloven med en årlig sum på 800 kr. mod at han senest ved sin død skulle overlade sine godt 6000 negativer til Nationalmuseet. Her har man udarbejdet en håndskrevet fortegnelse på mere end 200 sider over dem.

Kristian Hude blev i fyrreårsalderen ramt af en nervesvækkelse, der gjorde ham stadig dårligere til bens, en ulykkelig skæbne, som han søgte at skjule med galgenhumor, indtil han 28.12.1929 tog konsekvensen og satte punktum for sit eget liv. Han led af en rygmarvssygdom og tog en overdosis af sin medicin. Hans testamente offentliggjordes fjorten dage senere. Det betænkte især Kvinderegensen i København, hvor hans niece, Elisabeth Hude, i mange år var en afholdt viceefor.

Lokalhistorisk Arkiv på Roskilde Bibliotek har ca. 1500 af hans negativer fra Roskilde og omegn. 

Stereoklubben har registreret 389 af Hudes stereobilleder fra hele Danmark – og enkelte fra Italien, Tyskland og Frankrig. (De stereobilleder, der vises her, er fra den samling).

Litteratur:
Arthur Fang i Jul i Roskilde IX, 1933 26f. Sst. XXXVI, 1943 s. 15, 1960..  fra Roskilde Museum XXII, 1963 (Fang).
Harald Herdal: Arbejdsår, 1970 9-13.
Dansk Biografisk Leksikon, VI 1980, s. 597.
Bjørn Ochsner: Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920. 1986. 
Eva Tønnesen: Med fotograf Hude gennem det gamle Roskilde. 120 sider. 1989. 
 
Vi – kulturarvbornholm.dk - har en lille samling på 61 billeder af Hude, arkitekturbilleder fra hele landet, alle med Hudes blindstempel: ”Eneret Hude”. Hvordan de er havnet på Bornholm er lidt af en gåde. De synes aldrig at have været anvendt ret meget, intet slid. Et bud er, at de blev anskaffet til øen af arkitekt og professor Mathias Bidstrup, som ligesom Hude var aktiv i Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. Måske skulle Bidstrup holde foredrag om foreningens arbejde (han var en flittig foredragsholder), måske havde han brug for billederne til sin undervisning på Teknisk Skole (hvor han var formand); han fik i givet fald affotograferet billederne og fremstillet 8x8 dias af dem. Vi viser hele samlingen på  denne  hjemmeside også som et eksempel på det pionerarbejdet, der blev udført for at sikre dansk bygningskultur – i årene før Bygningsfredningsloven blev vedtaget i 1918.

Hude opholdt sig som lærer i Svaneke på Bornholm 1893. I det katalog, Hude selv har udfærdiget og som befinder sig på Det Kongelige Bibliotek, er flere billeder af de bornholmske kirker, fortrinsvis rundkirkerne.

Vores samling må være fra ca. 1900-1920.

Kristian Hude og L.A. Ring. Tekst og billeder af/fra Per Steenholdt

Foto Kr. Hude: L.A. Ring betragter et maleri. Billedet tilhører Greve Museum. Per Steenholdt: Ring overtog rollen som Hudes ven efter Gustav Wied. De samarbejdede en del de efterfølgende år. Billedet forestiller L.A. Ring i sit atelier på Uglebjerget 1914-1933.
Per Steenholdt: Foto Kr. Hude. Forstudiet til en "Maler i landsbyen" som Ring malede i 1918. I den version jeg har, er det Ring der er model. I den version Ring malede var det Hude der var modellen. Forstudiet til en "Maler i landsbyen" som Ring malede i 1918. I den version jeg har er det Ring der er model. I den version Ring malede var det Hude der var modellen. Billedet tilhører Greve Museum.
L.A. Ring: En maler i landsbyen 1918. Maleren er Kristian Hude. Til højre: forstudie til maleri af Ring. Foto tilhører Roskilde Lokalarkiv.
Tak til Per Steenholdt, der har samlet materialet, stillet det til rådighed og fortalt historien i Jul i Roskilde 1915.
"Per Steenholdt har skrevet om to af Roskildes store billedkunstnere, maleren L.A. Ring og fotografen Kristian Hude. De skildrede i første del af 1900-tallet også hverdagen for fattigfolk. Det var nyt på den tid, hvor det ellers mest var de velhavende, der kunne betale, som blev afbildet. Ring boede i Roskilde til sin død i 1933, og et nystartet selskab har netop sikret bevaringen af hans gamle atelier. Han malede både almuen ude på bondelandet og folk i den fattige fiskerby, som Sct. Jørgensbjerg var dengang.
Kristian Hude kom fra en akademiker-familie i Roskilde og tog selv eksamen som cand. phil., før han blev huslærer. Men fotografiet interesserede ham, og han gik i lære hos hoffotograf Elfeldt, før han selv åbnede forretning i Roskilde.Herfra tog han ud og tog billeder af herregårde, kirker og kunstskatte - men han tog også billeder af de elendige forhold, som samfundets nederste levede under, både i Roskilde og andre byer.Steenholdt har endda fundet frem til, at Hudes fotografi af Ring blev forkert dateret til Baldersbrønde ved malerens store udstilling på Statens Museum for Kunst. Det er i virkeligheden taget i Brøndgade på Sct. Jørgensbjerg." (Torben Kristensen). Se hele artiklen HER.
Hver8Dag, oktober 1905. "Kunstkritikeren" (Motiv fra Roskilde, hvor maleren Louis Jensen har arbejdet i sommer) Fot. Genrebillede af Kr. Hude. Man finder rigtig mange af hans billeder i dette illustrerede ugeblad.
Kr. Hude, Roskilde. En desværre ukendt familie. Pigerne forrest hedder Ingeborg, Mikkel, Helga og Else. Kristian Hude har altså også taget portrætter - ikke i atelier, men sikkert i en gård, i dagslys. Blank bagside (dvs. intet litografi ). Med fotografens navn i blindtryk. ES.

Samleren Hude

Picture
Her har Hude fotograferet Gustav Wied (sin gode ven også bosat i Roskilde)'s datter Ingemarie med samlingen af sparegrise. Rskilde Lokalarkiv.
Stereobillederne er fra Kristian Hudes eget hjem. Billederne fra Stereoklubbens arkiv.
Hudes eget hjem, november 1902. 

Gustav Wied, ven og også dygtig fotograf

Vennen Gustav Wied, som også var Roskildebo og ivrig amatørfotograf, fik fra 1901 sine optagelser fremkaldt hos Hude. Der er flere fotografier af Wieds børn, bl.a. sammen med Hudes store sparebøssesamling. Hude fotograferede flere gange Wied, hans familie og hans hjem, Kastellet, i Roskilde.
Gustav Wieds hustru og børn.
Stereobillede af klippelandskab - fra Josefinelust i Kullaberg, Kullen i Sverige.


Kristian Hude, fotograf i Roskilde.

Publikation. 120 s., illustreret.
Postkort der viser indgangen til Kr. Hudes atelier i Roskilde. Bemærk udhængsskiltet til højre for døren med et udvalg af genkendelige Hude-billeder. Han var anderledes end næsten alle andre fotografer, ikke nogen "almindelig" portrætfotograf, ser man. Og bemærk, Hudes egen hilsen på kortet. Tak til Per Steenholdt, for at have gjort opmærksom på postkortet, der tilhører Roskilde Lokalarkiv.
(Resumé af Eva Tønnesens bog:) 
”Med Hudes gode skolekundskaber var det oplagt, at han som sine søskende fik en akademisk grad. Det mislykkedes for ham, han blev blot cand. phil.   I stedet blev han privatlærer. Først i Brødebæk, pr. Rønnede, ca. 1894-96, og siden i Lorup på Sorø-egnen ca. 1896-97. I disse år blev Hude bidt af den hobby, som siden skulle blive hans levebrød. Han fik fat på et fotografiapparat og tog rundt i kirkerne i omegnen af sin bopæl om søndagen, og i ferierne fotograferede han i Roskilde domkirke.

Til trods for at Kristian Hude var en højtelsket huslærer, gav denne gerning ham ikke den samme tilfredsstillelse, som det var at fotografere, så hvorfor ikke gøre hobby til levevej? Som sagt så gjort, men grundig som Hude altid var, nøjedes han ikke med sin amatørmæssige baggrund. Han tog kontakt til senere hoffotograf P. Elfelt og fik sin faglige uddannelse hos denne, tidens førende fotograf.
    
Det Hude havde at byde på, var ikke almindelige portrætfotografier, visitkortfotos og kabinetfotos. Han havde ikke noget atelier og ønskede ikke at påtage sig privat fotografering. Hude kastede sig i stedet over et hidtil upåagtet felt: Kunst- og arkitekturfotografering. Ifølge hans eget udsagn, gengivet i en artikel bragt i tidsskriftet "Architekten" i 1910, var "... Privatfolk sørgeligt lidt ivrige efter at købe Fotografier".

Til gengæld nød han stor anseelse i fagkredse. I ovennævnte artikel fik fotograf Hude følgende skudsmål: "Denne Fotograf er besjælet af den største Interesse for vor gode, gamle Architektur; hans sikre Smag og Følelse for de architektoniske Virkninger, for den rigtige Fordeling af Skygge og Lys, for Billedvinkel og Distance, gør ham til den fortræffelige Fotograf han er".    

Til alt held for Hude kom han via kunsthistorikeren Jacob Kornerup (som også var fra Roskilde) i kontakt med Nationalmuseet og  Kunstindustrimuseet. Disse museer blev hurtigt gode aftagere af Hudes fotografier, og efterhånden kunne han regne sig for deres officielle fotograf.  En legitimationsskrivelse fra Nationalmuseet skaffede ham adgang til slotte og herregårdes private kunstsamlinger. Ifølge "Arcitekten" kunne han hvert år føje 400 til 500 fotografier til sin samling. Omkring 1910 havde han besøgt ca. 300 kirker, 90 herregårde og gennemfotograferet ca. 20 byer. Til sidst var der over 6000 glasplader med fotografiske optagelser.    

En anden indtægtskilde fik Hude fra de mange illustrerede værker, som hans fotografier efterhånden fandt vej til. Lad os nævne værker som Troels Lund: "Dagligt Liv i Norden", Trap: "Danmark" og "Gammel Dansk Kunst". Til en enkelt forbindelse i Berlin solgte han på 2 ½ år over 3000 fotografier.    

Endelig havde Kristian Hude i 1919 den store personlige tilfredsstillelse at komme på finansloven med en årlig ydelse på 800 kr. mod at testamentere Nationalmuseet sin store samling af glaspladenegativer.”
Kr. Hude på Bornholm i 1893. Fotograferet af vennen, fotograf, maler og bygningsmaler Valdemar Myhre.