Juli 1930 på Knudsvej i Rønne

Familien Hans, Aase og Alma Møllgaard-Petersen ved deres hus på hjørnet af Knudsvej og Godthåbsvej i Rønne, juli 1930. Fotograferet fra Knudsvej. Fotografierne har størrelserne 4 x 9 cm og billederne er kontaktkopier. Hans Møllgaard-Petersen var skrædder og arbejdede i
nogle år for klædehandler Jacobsen, Torvegade 2 i Rønne.
     Familien købte deres fotografiapparat i sommeren 1930 og tog disse de allerførste billeder 25. juni og 5. juli 1930. Bag på billederne er der skrevet oplysninger, datoer og navne, sikkert af Alma Møllgaard.
På Knudsvej lå mejeriet Godthåb, der gav navn til den gade, hvori de havde deres indgangsdør – og adresse, Godthåbsvej 14. Kvarteret består (eller snarere bestod) af mindre grundmurede dobbelthuse, formentlig opført som boliger i forbindelse med etableringen af Godthåb Mejeri i
1889 og Bornholms Margarinefabrik på Godthåbsvej/Møllegade i 1917.     Det lille byhus eksisterer endnu, desværre har man malet det grundmurede hus, der oprindelig fremstod i blankmur, dvs. i mursten, som her var røde, og muret med mønsterforbandt i felterne under vinduerne. (Efternavnet skrives lidt forskelligt, (med og uden to l’er i Møllgaard, og med d eller t i Petersen) men det ser ud som om Møllgaard-Petersen er det korrekte).

---

På tur i 1931

To små amatørfotos, 4½ x 6½ cm, fra Aase Møllgaards ældste familiealbum. Der er flere størrelser billeder i de gamle albums. Billederne er blevet taget af forskellige mennesker med forskellige typer kameraer og da alle film blev kontaktkopieret i skala 1:1 finder man som regel generelt mange forskellige størrelser billeder i ældre fotoalbums, fra 4½ x 4½ til 10 x 15 cm som er postkortstørrelsen. 
     Til venstre er det "Indgang til Ruinerne" 16. juli 1931 og til højre "Fjældstauan" fotograferet dagen efter. Aase Møllgaard og hendes
mor er med på begge billeder, faderen Hans ses til venstre i midten på
grusvejen. Familien tog ofte en tur til Hammershus, i hvert fald tog de mange billeder, når de var på besøg på ”Nordens største borgruin”. Her kan man se, at de også har været en tur i Paradisbakkerne i Ibsker ikke langt fra Nexø. 
     ”Damerne” med Aase til højre er blevet fotograferet på en klippeknold foran ”Fjældstauan” i Paradisbakkerne. Bygningen var opført i 1919 af daværende rektor for Gammel Hellerup Gymnasium, Hans Hartvig-Møller, og den blev indrettet som Bornholms og endda Danmarks første uofficielle vandrehjem. Fra 1930 blev den tilsluttet Herbergsringen. Hans Hartvig-Møller var en næsten kontroversiel pædagog, der fik stor indflydelse på datidens undervisningsformer. 1909 stiftede han den første danske spejdertrop og deltog 1910 i stiftelsen af Det danske spejderkorps. ”Fjældstauan” eksisterer stadig, men er i dag privat sommerbolig.
Kilde: www.denstoredanske.dk

---

En Zeppeliner i Rønne 1932

Søndag 31. juli 1932 kunne familien Møllgaard se dette syn i Rønne. Og forevige det med deres kamera. Det var der mange der gjorde og man finder ikke så sjældent billeder af luftskibet Graf Zeppelin over Rønne i bornholmske familiealbums. Her er det set fra Godthåbsvej lige overfor Margarinefabrikken. 
    På Post og Telemuseets hjemmeside kan man læse hvorfor ”Graf Zeppelin” var i Rønne i 1932: Reichspostministeren i Berlin meddelte den 11. juni 1932 i et brev til Generaldirektoratet for P&T, at luftskibet ”Graf Zeppelin” i forbindelse med en fart til fristaden Danzig ville nedkaste post i Rønne på Bornholm den 30. juli 1932. ”Post= und Telegraphenverwaltung der freien Stadt Danzig” supplerede oplysningerne i breve dateret 20. og 22. juni 1932. Det fremgik, at luftskibet skulle besøge den internationale luftpostudstilling LUPOSTA, men at nedkastningen af post over Rønne i stedet ville finde sted den 31. juli 1932 under en Østersø-rundflyvning i tidsrummet mellem kl. 9 og 18.  
     Det danske postvæsen benyttede sig tilsyneladende ikke af tilbuddet, så eventuel post fra danske afsendere må formodes afregnet direkte med det tyske postvæsen eller Zeppelin-rederiet. Det fremgik af brevene, at den post, der nedkastedes over Rønne, ville være ledsaget af et særligt luftpostkarte og udvendigt forsynet med en dansksproget opfordring til finderen om straks at viderebringe posten i uåbnet stand til nærmeste posthus. Generaldirektoratet for P&T orienterede i brev den 29. juni 1932 postkontoret i Rønne om at ”drage omsorg” for posten fra luftskibet og forsyne hver eneste forsendelse med aftryk af det ordinære ankomststempel forinden videreforsendelse til modtagerne. 
     Postkontoret i Rønne indberettede den 1. august 1932, at luftskibet ”Graf Zeppelin”: ”Søndag den 31. Juli 1932 Kl. 12.20 nedkastede 4 Postsække, der landede på De Forenede Granitbruds plads i Sct. Mortensgade i Rønne. Postsækkene med Faldskærm blev strax afhentet af Kontorbudet, da Nedkastningen var blevet observeret fra Kontoret. Af de 4 Postsække var de 2 fra Danzig, 1 fra Postamt Friedrichshafen og 1 fra Luftskibet. Sækkene fra Danzig indeholdt 1.920, fra Friedrichshafen 595 og fra Luftskibet 734 Brevforsendelser, i alt 3.249.”
     Postkontoret glemte at gøre rede for, hvorledes man have forholdt sig med sække og faldskærme, så det kom man til at gøre den 12. august 1932, hvilket afslørede, at de fire sække blev nedkastet i én og samme faldskærm. Såvel denne som postsækkene var i øvrigt blevet returneret til de afsendende posthuse mv. allerede den 1. august 1932.
Kilde: http://mini.ptt-museum.dk/zeppex/dk/article/DanskPostPerLuft.html

---

Familien  i Eldorado, Iowa, USA 1933

På billederne til venstre “Floris Molgaard, 1933”. “Mr & Mrs P.C. Molgaard
& Myrna & Fred, Eldorado, Iowa, USA, 1933”. Det er amatørbilleder,
optaget hjemme på ejendommen (Floris står i en majsmark), men fremkaldt og kopieret i fotobutikken “Geppert's Studios” i Des Moines, Iowa. 
     Som så mange andre danske havde familien Møllgaard-Petersen slægtninge i Amerika. Disse billeder fra 1933 er de første vi støder på af ægteparret Molgaard, søsteren (?) Floris og børnene Myrna og Fred. De er bosat i Eldorado i staten Iowa. Vi ved ikke hvornår familien er udvandret. I udvandrerdatabasen finder vi 18 med navnet ”Mølgaard”, som har Iowa som destination, og i alt er 43 personer med navnet Mølgaard udvandret fra Danmark til USA mellem 1880 og 1907. De kommer for de flestes vedkommende fra Jylland, Varde, Ringkøbing – og Øster Nykirke Sogn, hvor Hans Møllgaard-Petersens mor var født. I Ellis Island-databasen har 34 personer navnet Molgaard, hvoraf de otte dog har haft mellemstation i Chile. De er indvandret mellem 1892 og 1921.
I de næste årtier er der jævnligt billeder af familien i Iowa, alle med årstal og oplysninger på. Det ser også ud til, at Aase Møllgaard har haft penneveninder i Iowa, der er flere billeder af unge amerikanske piger, der beder om at få Aases portræt retur. 
     Eldorado er blot et ganske lille sted i Iowa, det ligger små 100 km nordøst for Cedar Falls, som er et af de steder, hvor mange danske slog sig ned. Kilder: www.ellisisland.org og www.emiarch.dk

---

Else og Else sidst i 1930erne

"Else og Else" er det eneste vi får at vide om de to unge kvinder på dette
billede, den ene filmer med fotografen den anden fotograferer ham - eller hende. Det er et rigtigt godt billede, flot komponeret, godt set, hvad enten det nu var en dygtig fotograf der stod bag kameraet – eller en tilfældighed. Og så er det jo med kameraer som dette flere af 1930ernes billeder er taget. Hvilket kamera er det? I hvert fald et folde- eller lommekamera fra 1920-30erne, Kodak eller Agfa eller et helt tredje fabrikat? Billedet er ikke så skarpt, at man kan læse firmamærket. Billedet er ikke dateret - men sikkert fra sidst i 1930erne. Det er 4½ x 8 cm. Fra familien Møllgaards ældste fotoalbum.
     Det er tre albums og en mængde løse billeder som udgør familien Møllgaards ”fotoarkiv”. Flere hundrede amatørbilleder. I det første og ældste album er der skrevet bag på billederne – og der er årstal. Det er der desværre ikke meget af i de sidste albums, det er kun billederne fra familien i Amerika, der er med til at datere de øvrige billeder. Første album, hvorfra der her er vist 14 billeder, er fra 1930erne. 
     Andet album er fortrinsvis fra 1940erne, det tredje fra 1950erne og de løse billeder fra sidst i 1950erne til slutningen af 1960erne. Billederne er
fortrinsvis taget af Aase Møllgaard. Hun fotograferede også i resten af
1900tallet, farvebilleder arkiveret i plastiklommer, fortrinsvis  rejseoplevelser. De billeder er ikke blevet gemt.

---

Katolsk skole i Vimmelskaftet 1930

Det ældste af Møllgaard-familiens tre fotoalbums indledes med dette
skolebillede. Den katolske skole i Vimmelskaftet 1, Rønne, omkring 1930.
Nonnerne der underviste var ”Søstrene af det Dyrebare Blod” fra Skt. Rafaels Stiftelse i Lille Madsegade. Billedet er i postkortformat, 9x14 cm. Sidst i fotoalbummet findes endnu et billede af skolens elever, fotograferet i gården i samme bygning. Fotografen har stemplet det, det er Walter Bjerregaard, Østergade 7b, Rønne, han boede ikke langt fra skolen og havde netop startet sin virksomhed. Man kunne godt forestille sig, at han også har taget billedet her. Aase Møllgaard må være en af pigerne på bagerste række.
     Grunden til at der var katolsk skole på Bornholm skyldtes en indvandring af polske gæstearbejdere i årene omkring 1900. Egentlig indvandring var det vel næppe, men en del blev på Bornholm og man støder tit på polske efternavne på øen. Det var øens landmænd der fik polakkerne hertil primært som sæsonarbejdere og det var også dem der
foranledigede, at der kom polske præster til øen. Efterhånden blev der bygget kirker, i Rønne 1924 og i Aakirkeby 1932 (stadig i brug som katolsk kirke). Stiftelsen i Lille Madsegade med bolig for nonner blev oprettet i 1912. Med midler fra et hollandsk kloster købte man o. 1917-18 den gamle ejendom ”Hotel Rønne” på hjørnet af Kirkepladsen og Vimmelskaftet. Her indrettedes skole og kapel, men kapellet flyttede man i 1921 til Lille Madsegade. Skolen havde op mod 80 elever, men den måtte lukke i 1932. Man kan forestille sig, at Møllgaards to billeder fra skolen er de sidste der blev taget. Bygningen findes stadig, med to
etager ud mod Kirkepladsen. Ejendommen er nu inddelt i andelsboliger og
gårdinteriøret med udhuse og tilbygninger er intakt.
Kilder: Werner Hansen: De polske gæstearbejdere på Bornholm, Bornholmske Samlinger 1985 (billedet af skolen i Vimmelskaftet s. 24) og Sanne Steenberg Hansen: Polakkerne på Bornholm, Bornholms Museum – Bornholms Kunstmuseum 2000-2001.

---

Bornholms Margarinefabrik

Onsdag 25. juni 1930 fotograferede familien Møllgaard Bornholms Margarinefabrik, som nærmest lå i deres baghave på Godthåbsvej og i Møllegade. Lille Aase har sat sig på trappetrinet. Det er stadig et af de første billeder de har taget med deres fotoapparat og billedet er en 6x9 kontaktkopi. Lidt uskarpt i siderne og med lidt af et fingeraftryk midt på vejen.
     Det er da meget sjovt at der har været en Margarinefabrik på Bornholm en gang. Aktieselskabet Bornholms Margarinefabrik blev stiftet i 1916, men året efter overtog Margarinefabrikken Alfa med adresse i Vejen andele i fabrikken. Driften begyndte dog først tre år senere, hvor man endelig kunne fremskaffe råstofferne fra udlandet efter Første Verdenskrigs handelsbesværligheder. Sidst i 1920erne begyndte fabrikken at fremstille ”iskrem” – og det fortsatte den med til udgangen af 1979.
Bornholms Museum har et halvt hundrede genstande fra fabrikken, margarinekasser, stempler, reklameskilte, messingskabeloner osv. og
ikke mindst isindpakninger, fabrikken fremstillede Dueoddeis, Bornholmer Naturis mm.  Nogle af museets genstande blev fundet på brandtomten – fabrikken brændte omkring 1980. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig og bombardementerne af Rønne (og Nexø) foranstaltede Rønne Kommune folkebespisning på Margarinefabrikken. 
Kilde: www.kulturarv.dk/mussam

---

DBJ Rønne, 7. august 1932

”Eksprestoget afgår fra Rønne Hovedbanegård søndag 7. august 1932 kl. 13” står der bag på dette billede. Og minder beskueren om, at Bornholm i mange år blev befærdet af tog mellem Rønne, Aakirkeby-Almindingen og Nexø, Rønne og Sandvig samt Aakirkeby og Gudhjem. I 1932 var der endnu tre selvstændigt drevne togbaner på Bornholm, svarende til de tre ovenfor omtalte strækninger. Med udgangen af1934 blev de bornholmske baner sluttet sammen i ét selskab, DBJ - De Bornholmske Jernbaner.
”Rønne Hovedbanegård” som ses her til højre blev indviet sidst på året 1900, samtidig med at man åbnede jernbanestrækningen Rønne-Nexø. Allinge-banen blev indviet 5. maj 1913. Det var især en turistrute,
tiltænkt ikke mindst tyske turister, som valfartede til Nordbornholm i hobetal. Det satte Første Verdenskrig det følgende år en stopper for, og det betød ikke uventet økonomiske vanskeligheder for banen. Alligevel gennemførtes togstrækningen mellem Almindingen Station og Gudhjem i 1916 – den havde været på tegnebrættet i en del år. Banerne fik især vind i sejlene under Anden Verdenskrig, hvor andre befordringsmidler var sjældne, men efter krigen var det slut: Gudhjem-banen blev nedlagt i 1952 og Allinge-banen i 1953. Strækningen Rønne-Nexø var i drift til 1968, hvorefter al offentlig persontrafik blev besørget af busser. Beslutningen om nedlæggelse af jernbanerne var politisk og mødte ikke uventet stor lokal modstand.
     Det må være familien Møllgaard vi ser forrest i billedet. De skal på søndagsudflugt til Nordlandet, til Sandvig, måske og ikke usandsynligt en tur til Hammershus - der er mange billeder fra Hammershus i albummet, så det smukke klippelandskab med ruinen har været et yndet udflugtsmål.  
Kilde: DBJ. Historien om Jernbanerne på Bornholm, redaktør Ann Vibeke Knudsen, Bornholms Museum 2007.

---

Fattiggården brænder. Maj 1932

”Fattiggården brænder, lørdag den 6. maj 1932”. Sådan står der bag på billedet, som er både dramatisk – og flot. Og fattiggården – det må da have været godt at komme af med den?
     Fattiggården ved Rønne blev opført i 1872. Den lå i nærheden af det nuværende Bornholms Sygehus. Det var byrådet i Rønne der pungede
ud, selv om man forsøgte at få de omkringliggende kommuner med. Man besluttede ved et regulativ, at følgende personer skulle indlægges på fattiggården:
1.  Alle dem, der nyde fuld eller dog i al fald en større årlig hjælp og er i
besiddelse af nogen arbejdskraft.
2. Usædelige og drikfældige personer med deres børn i en alder af indtil 10 år.
3. Raske og arbejdsføre personer, som kræve hjælp under foregivende af, at de ikke kunne få arbejde, hvilke, efter uddrag af fattiglisterne for tiden udgør ca. 60 individer.
     I 1890 var fattiggården beregnet til at huse 25 mænd og 18 kvinder og af et regulativ fra den tid kan man se, at enhver som forlangte vedvarende eller midlertidig hjælp af kommunen, måtte finde sig i at blive anbragt på anstalten. Det var ydmygende, man mistede sin stemmeret og havde ikke lov til at gifte sig. I 1896-1897 opførte man en tilbygning til fattiggården som blev indrettet som tvangsarbejdsanstalt for Bornholms Amt.  
     Man kom ikke af med fattiggården ved branden i 1932. Heller ikke efter at den blev ramt af bomber ved russernes bombardement af Rønne i 1945. I 1955 kan man læse, at på Bornholms Amts arbejds- og forsørgelsesanstalt var der plads til fem-seks mænd fra land-  og købstadskommunerne på arbejdsafdelingen, på forsørgelsesafdelingen var der plads til 13 mænd, på kvindeafdelingen til fem og endelig var der plads til tre ægtepar. Dertil kom tvangsarbejdsanstalten, som endnu i 1955 var en selvstændig afdeling med plads til seks personer.
     Niels Nielsen, Rønnes socialdemokratiske borgmester, skrev i 1959 indigneret om de forhold man bød folk, der af forskellige grunde var havnet i vanskeligheder, oftest på grund af alkoholmisbrug. Hans lange beretning om de usle forhold på fattiggården er ikke rar læsning. 

Kilder: Niels Nielsen: En by vokser til, Rønne 1959 og Trap Danmark, Bornholms Amt 1955. Med opslag i Øens lokale aviser, der var tre i
1932, ville man naturligvis kunne få meget mere at vide om branden på
fattiggården.

---