Fotograf L. Hartmann, 1839-1897, København. Fotograf ca. 1872-1886
NAVN: Friedrich Leopold Hermann Hartmann
DATA: 08.10.1839 i Berlin – 09.05.1897 på Frederiksberg
AKTIV: 1872-1886
ADRESSER: 1872-1874 ca. Gothersgade 49, Kbh.
1878-1886 ca. Gothersgade 11, Kbh. Efterfølger her: Frk Marie Budtz & Co HER.
UDDANNELSE: Maler og fotograf
PORTRÆTFOTOS: ja
GRUPPEFOTOS:
REPORTAGEFOTOS: ?
TOPOGRAFISKE FOTOS: ?
STEREOFOTOS: ?
POSTKORT: ?
UDSTILLINGER: ?
FAGLIG FORENING: ?
FORGÆNGER:
EFTERFØLGER: ?
ARKIV: ?
KOMMENTARER: Søn af musikdirektør Carl Vilhelm Hartmann og Anna Charlotte Juliane Kunesch.
Som barn kom han til København. Da han blev lidt ældre blev han elev på G.F. Hetsch' tegneskole, samtidig studerede han på Kunstakademiet. Her vandt han den lille sølvmedalje for en modeltegning i 1857. Han malede hos Karl Sohn i Düsseldorf, Tyskland i årene 1858 og 1859. Han udstillede herefter en række portrætter bla. på Charlottenborg Forårsudstilling 1857-58. I mellemtiden deltog Hartmann i den 2. Slesvigske Krig hvor han blev udfnævnt løjtnant. Omkring 1872 etablerede han sig som fotograf i København, hvor han indtil 1886 havde forretning i Gothersgade. Før det havde han været medhjælper hos en fotograf Ålborg.
Han opgav dog aldrig helt maleriet og blev beskyldt for at overmale sine fotografier med et tæt slør af farve. Han benyttede sig også af en teknik, hvor dekoration og personer er fotograferet hver for sig og derefter monteret sammen til en helhed.
Hartmann blev gift i København med Emmy Frederikke Cathrine Bügel, barnebarn af Caspar Peter Bügel.
I kraft af dette ægteskab blev han begravet på Den Bügelske Gravplads i Ringsted.
KILDER: Ochsner 1986.
DATA: 08.10.1839 i Berlin – 09.05.1897 på Frederiksberg
AKTIV: 1872-1886
ADRESSER: 1872-1874 ca. Gothersgade 49, Kbh.
1878-1886 ca. Gothersgade 11, Kbh. Efterfølger her: Frk Marie Budtz & Co HER.
UDDANNELSE: Maler og fotograf
PORTRÆTFOTOS: ja
GRUPPEFOTOS:
REPORTAGEFOTOS: ?
TOPOGRAFISKE FOTOS: ?
STEREOFOTOS: ?
POSTKORT: ?
UDSTILLINGER: ?
FAGLIG FORENING: ?
FORGÆNGER:
EFTERFØLGER: ?
ARKIV: ?
KOMMENTARER: Søn af musikdirektør Carl Vilhelm Hartmann og Anna Charlotte Juliane Kunesch.
Som barn kom han til København. Da han blev lidt ældre blev han elev på G.F. Hetsch' tegneskole, samtidig studerede han på Kunstakademiet. Her vandt han den lille sølvmedalje for en modeltegning i 1857. Han malede hos Karl Sohn i Düsseldorf, Tyskland i årene 1858 og 1859. Han udstillede herefter en række portrætter bla. på Charlottenborg Forårsudstilling 1857-58. I mellemtiden deltog Hartmann i den 2. Slesvigske Krig hvor han blev udfnævnt løjtnant. Omkring 1872 etablerede han sig som fotograf i København, hvor han indtil 1886 havde forretning i Gothersgade. Før det havde han været medhjælper hos en fotograf Ålborg.
Han opgav dog aldrig helt maleriet og blev beskyldt for at overmale sine fotografier med et tæt slør af farve. Han benyttede sig også af en teknik, hvor dekoration og personer er fotograferet hver for sig og derefter monteret sammen til en helhed.
Hartmann blev gift i København med Emmy Frederikke Cathrine Bügel, barnebarn af Caspar Peter Bügel.
I kraft af dette ægteskab blev han begravet på Den Bügelske Gravplads i Ringsted.
KILDER: Ochsner 1986.
|
|
Herover: bagsiden af billedet m,ed de to kvinder. Til højre: F.L.H. Hartmann, 1839-1897, maler og fotograf. KB. Foto J. Petersen & Co., Kbh.
Friedrich Leopold Hermann Hartmann, Gothersgade 11, Kjøbenhavn K. 1839-1897, født i Berlin, uddannet på Kunstakademiet i København, deltog i krigen 1864 og udnævntes til løjtnant. Medhjælper hos fotograf Tönnies i Aalborg. Etablerede sig som selvstændig fotograf i 1872. Var i Italien et par gange. Havde først atelier i Gothersgade 49, senere, 1878-1886, i Gothersgade 11. Fotografen er kendt for sine portrætter af kendte skuespillere. Han er beskrevet i Weilbach.
80 danske komponister. Foto L. Hartmann. Foto på KB.
To kvinder fotograferet i deres hjem med en ukendt maskine, man må tro det var en slags symaskine med træk under bordet. Kvinden til højre holder et stykke stof i hænderne. (Fotografen har ikke fået stillet skarpt på maskinen, men alene på de to kvinder). ES.
Hartmann og Glerup i Rimsø
Hr. Hartmann, er måske - måske ikke Leopold Hartmann. Fotograferede gårdejer Rasmus Glerup, Rimsø pr. Grenå
Med stor sandsynlighed fotograferet i 1860erne. Tidligt, bl.a. når man ser på atelierudstyret, det ligner mest en omrejsende fotograf, der har etableret sig på et gæstgiveri. Portieren med den store kvast hører til, ligeledes gueridonen, det lille bord som man kan støtte sin arm på for at holde sig i ro under den lange eksponeringstid. Det er dækket af et mønstret tæppe, som man også ser på tidlige daguerreotypier og vitrotypier. Også den portrætteredes påklædning signalerer et tidligt billede, ligesom det, at hele personen er med på billedet. Men han er næppe enbenet som man ser, det ligner mere en lille
fremkalderfejl.
Rimsø, hvor Rasmus Glerup Kristensen, der var gårdejer i Rimsø ved Grenå, boede. Han bestilte to billeder, brystbilleder, som fotografen måtte affotografere efter dette ældre visitkortfoto og sikkert et af hans hustru.
Det er fotografens optegnelser man ser bag på billedet og altså alene af den grund, er det muligt til dels at identificere billedet.
Med stor sandsynlighed fotograferet i 1860erne. Tidligt, bl.a. når man ser på atelierudstyret, det ligner mest en omrejsende fotograf, der har etableret sig på et gæstgiveri. Portieren med den store kvast hører til, ligeledes gueridonen, det lille bord som man kan støtte sin arm på for at holde sig i ro under den lange eksponeringstid. Det er dækket af et mønstret tæppe, som man også ser på tidlige daguerreotypier og vitrotypier. Også den portrætteredes påklædning signalerer et tidligt billede, ligesom det, at hele personen er med på billedet. Men han er næppe enbenet som man ser, det ligner mere en lille
fremkalderfejl.
Rimsø, hvor Rasmus Glerup Kristensen, der var gårdejer i Rimsø ved Grenå, boede. Han bestilte to billeder, brystbilleder, som fotografen måtte affotografere efter dette ældre visitkortfoto og sikkert et af hans hustru.
Det er fotografens optegnelser man ser bag på billedet og altså alene af den grund, er det muligt til dels at identificere billedet.