E. Harnisch & Co. (Sinding & Chr. Møllers Eft.), Østergade 58 IV, Kbh Ca. 1890-1893.
Iflg. Før & Nu 1916 havde Harnisch da adresse i Bredgade 32.
|
DU ER HER: > Kbh > Har-I København > Harnisch, E & Co Kbh
|
OBS: Kopi af en anden fotograf glasnegativ. Gammeltorv fotograferet mod Nytorv. Signeret E. Harnisch i blindskrift hjørnet til venstre. Billedet i privateje, tilhører Jan Erik Hedberg.
Fotografiet må være taget i 1860erne og fotografen kunne, kvaliteten taget i betragtning, være E.V. Harboe HER. Harnisch var forlægger. Billedet er gengivet i Før & Nu 1917 s. 317. Teksten der lyder: Parti af Gammel- og Nytorv (i 1860erne og 1870erne), forinden springvandet forandredes og dets jerngitter afløstes af den nuværende stensætning.
Fotografiet må være taget i 1860erne og fotografen kunne, kvaliteten taget i betragtning, være E.V. Harboe HER. Harnisch var forlægger. Billedet er gengivet i Før & Nu 1917 s. 317. Teksten der lyder: Parti af Gammel- og Nytorv (i 1860erne og 1870erne), forinden springvandet forandredes og dets jerngitter afløstes af den nuværende stensætning.
Nytorv med Caritasbrønden i forgrunden . Fotografi . 1860. Kongelige Bibliotek. Samme motiv og glasnegativ.
I følge Bjørn Ochsner (Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920), fremstillede Harnisch som udgiver fotos efter andres glasplader, bl.a. fotos af H.C. Andersen (efter plader af Israel Berendt Melchior og Georg Emil Hansen), Knippels Bro, Frederiksberg Slot, Bredgade og Langelinjes gamle pavillon mv.
E. Harnisch overtog et atelier i Østergade 58, der havde tilhørt fotograf Niels Edvard Sinding fra 1874-1883 HER Fra 1883-1888 J.Chr. A. Møller HER Fra 1890-1893 ca. var det altså Harnisch, E & Co., Sinding & Møllers Eft. Om det er Sindings eller en anden fotografs glasplade vides ikke (endnu, jvnf. ovenfor). Men jeg kan tilføje, at det at fremstille en så god kopi efter en glasplade kræver en god håndværker.
Bemærk signaturen C.F. Berentzen på det identiske billede til venstre fra Det Kongelige Biblioteks samling. Signaturen optræder på flere ældre fotografier. Han er ikke kendt som fotograf og er formentlig forlægger som Harnisch. Håndskriften er fra o. 1900.
|
Christian 9 og dronning Louises guldbryllup foto E. Harnisch & Co.1892 KB.
Lille pige med dukke. ES. Mon ikke også Harnisch selv fotograferede portrætter? 1890-1893 passer med pigens kjole mv.