A. Rosenkilde Sceniske Billeder - Billederne udførte i G. Rosenkildes Atelier
"A. Rosenkilde/Sceniske Billeder, Forlagt af Brødrene Salomonsen Kjøbenhavn". Billederne udførte i "G. Rosenkildes Atelier" står der også i bogen. 12x17,5 cm.
Det varede jo en rum tid, fra fotografiet blev "opfundet" i 1839, til man kunne mangfoldiggøre det teknisk bl.a. i publikationer. Den teknik slog først igennem i 1890'erne. Indtil da klæbede man originale fotografier ind i bøgerne som her. |
Det var Georg Rosenkilde, der forevigede sin bror, der var en af datidens berømte skuespillere. Han optrådte bl.a. på Det Kongelige Teater, gerne i hovedroller i alle de teaterstykker vi kender som en stor del af vores kuturarv, som her: Eventyr paa Fodreisen af C. Hostrup.
Jeg har læst mig til, at Brødrene Salomonsen er dem med Salomonsens Leksikon - en gang fuldstændigt uundværligt i en bogreol - og som opslagsværk. Men det har "Tante Google" overtrumfet |
A. Rosenkilde 1871. Sceniske Billeder. Biografi. (klik på billederne, så kan du læse teksterne). Rosenkilde begyndte at spille på Det Kongelige Theater i 1856 og efterfølgende kan vi bl.a. følgen hans optræden gennem datidens aviser.
Adolf Rosenkilde som Jeronimus i Erasmus Montanus i Ludvig Holbergs Comedie udi 5 Akter. Billedet er fra 3die Akts 5te Scene: ""Fogden har Ret; thi der sker aldrig Formørkelse, uden den har Noget at betyde. Da sidste Formørkelse skete, syntes Alting at være vel, men det varede ikke længe; thi fjorten Dage derefter fik vi Tidender fra Kjøbenhavn, at der var paa eengang sex rejicerede til Attentats, alle fornemme Personer og imellem dem to Provstesønner" -