Billeder som har noget at gøre med militæret, indsatser (krige), bygninger mv.
Kastellet i København
Kommandantboligen på Kastellet i København. Kastellet blev i sin tid anlagt som en del af Københavns søbefæstning. Oprindeligt på initiativ af Chistian IV, der lod Sankt. Annæ Skanse opføre. Efter svenskekrigene blev det femtakkede anlæg, Citadellet Frederikshavn, anlagt, foranlediget af Frederik III.
Kastellet blev taget i brug 28. oktober 1664 og er siden udvidet med nye bygninger, bl.a.Kommandantgården, der blev opført i 1725 af entreprenøren Mathias Wulff efter tegninger af arkitekt Elias David Häusser. Desværre ukendt fotograf. Egen samling.
Kastellet blev taget i brug 28. oktober 1664 og er siden udvidet med nye bygninger, bl.a.Kommandantgården, der blev opført i 1725 af entreprenøren Mathias Wulff efter tegninger af arkitekt Elias David Häusser. Desværre ukendt fotograf. Egen samling.
1864
1864. Her er et fint dateret visitkortfoto af de faldne officerer i 1864. De menige ville have fyldt uendeligt meget. Der var mange døde. Det er et tryk, en radering eller lignende, der er monteret således og affotograferet. Og det ser det ud til at "Peter Larsen i Kjöbenhavn" var specialist i "visitkorttrykkeri". Husk, dengang var man på ingen måde bombarderet af billeder, som vi er i dag. Fra et bornholmsk album, i privateje. En af de fotografer, der var ekspert i kollager som dette, var Lønborg HER.
Dansk infanteri 1864. Foto Wilhelm Schrøder. De danske fotografer dukkede først op, efter at Dannevirke var rømmet. Infanterikompagniet på billedet er fotograferet på Als. (Tilhører Dansk Stereoklub). Se mere om fotografen Schrøder HER.
Årene omkring Første Vedenskrig
Et militærbillede, et militærorkester er det vel, lader det sig bestemme? Det er et fotopostkort, aldrig sendt, desværre intet på bagsiden. ES 2016. Jo!! Det gjorde det (2018). og det er en meget lærerig tekst, så jeg tillader mig at bringe det hele:
Mogens Gaardbo: For det første, så hedder et militært orkester et ’musikkorps’. For det andet så er det hverken et orkester eller et musikkorps. Du ser ingen basuner, tubaer, kornetter eller trompeter – kun fløjter og signalhorn. |
Hæren havde på det tidspunkt musikkorps, men havde også ved hver bataljon signalhornblæsere og trommeslagere – det hedder tambourer. Og ja – også fløjter, som i militært sprog hedder piper. Du vil se nøjagtig de samme instrumenter i Livgardens Tambourkorps i dag.
Men for at være nøjagtig, så der det 21. Bataljons signalpersonel vi ser på billedet. Ikke på nogen måde et orkester. 21. Bataljon hørte til 1. Regiment, der på det tidspunkt (omkr. 1910) havde garnison i Kastellet i København. Billedet kan meget vel være taget der. ES. |
Desværre ukendt fotograf. Hvem og hvorfor melder historien ikke noget om, heller ikke hvem fotografen er. Men Ingeniørtropper måske, i årene under eller i nærheden af Første Verdenskrig. Jeg kan nu godt lide at se soldater bevæbnet med håndværktøj. ES.
Forslag til hvem det er: Uniform og huenummer kunne være 5. infanteriregiment på skovrydning i forbindelse med stillingsopbygning for sikringsstyrken omkring 1914. Falsterske Fodregiment (1747 – 1981). I januar 1913 overførtes 5. Regiment til Vordingborg. Først til en midlertidig indkvartering og fra januar 1914 på den nybyggede Vordingborg Kaserne. I november 1961 fik 5. Regiment sit gamle historiske navn tilbage: Falsterske Fodregiment. (Peter Hagen).
Forslag til hvem det er: Uniform og huenummer kunne være 5. infanteriregiment på skovrydning i forbindelse med stillingsopbygning for sikringsstyrken omkring 1914. Falsterske Fodregiment (1747 – 1981). I januar 1913 overførtes 5. Regiment til Vordingborg. Først til en midlertidig indkvartering og fra januar 1914 på den nybyggede Vordingborg Kaserne. I november 1961 fik 5. Regiment sit gamle historiske navn tilbage: Falsterske Fodregiment. (Peter Hagen).
I Kongens eller Dronningens klæ'r
København. Amalienborg o. 1910. Det må vist være Amaliegade til venstre i billedet og dermed Frederik VIII's eller Brockdorffs Palæ – det nordøstlige palæ, som nu er istandsat og moderniseret til brug for kronprinsparret. Billedet har tilhørt Edgar og Asgar Adolph, der var blandt garderne, da de blev forevigede. Ukendt fotograf. ES.
Skal hilse fra vores hovedstad, sådan ca. så der ud i går, (december 2012), hvor sneen overraskede alt og alle. Her er det garderne. Exercits en snefyldt vinterdag. Det er fotograferet på Livgardens Kaserne med kasernebygningen til venstre i billedet (søjlen s er fra Midterpavilionen). Rosenborg Slot anes i baggrunden. Billedet er pillet op på et bornholmsk loppemarked en varm sommerdag, så en af de unge mennesker er sikkert bornholmer. ES.
"Kadetskolen, 14. februar 1928". ES
Husarkasernen på Østerbro
Husarkasernen på Østerbro. Postkort på Gudhjem Museum. Ca. 1910.
Billedet er fra Husar Kasernen, som også kaldes Østerbrogades Kaserne. Kaserne blev i midten af 1990'erne solgt til BUPL, som byggede boliger på en del af området. Bygningerne som ses på billedet eksisterer stadig. (Tak til Tage H. Nielsen som identificerede billedet for mig).
I Ballonparken på Islands Brygge

Drageballonen Parseval i Ballonparken på Islands Brygge.
Drageballonen Parseval i Ballonparken på Islands Brygge. Ballonparken ligger på Islands Brygge, der oprindelig var udlagt til militært brug. Her havde militæret også, indtil 1947, et særligt område, som blev benyttet til afprøvning af observationsballoner. Billederne viser en øvelse med en sådan ballon, kaldet Parseval. I dag er området beboet og bebygget med små træhuse, som en lille ”landsby” på Islands Brygge.
Det danske forsvars første ballon, som erhvervedes i 1889, blev anvendt til observation af kanonkuglernes nedslag på Amager Fælled; i 1917 opførtes en ballonhangar. Drageballonen Parseval – der altså er aflang i modsætning til de ”almindelige” kugleformede balloner – blev opfundet 1893 af den tyske officer v. Parseval (derfor navnet). Den kunne flyve med en hastighed på 45 km i timen. |
Det er en sådan ballon man ser på billederne. Da nogle af soldaterne er iklædt en lysegrå, enradet uniform M. 1915, er billederne altså efter den tid. I 1932 blev Ballonparken oprettet som en selvstændig underafdeling af Hærens Flyvetropper. Det var primært et opklaringskompagni, der egentlig allerede fra starten var forældet. 29. august 1943 blev lejren angrebet af tyske kampvogne, da den danske styrke på stedet nægtede at overgive sig. Tre danske soldater samt mindst én tysk kampvognsfører blev dræbt. Efter krigen blev der opstillet en mindesten for de tre faldne ud for indgangen, og artilleriet lægger fortsat hvert år en krans på mindestenen.
Tak til min ven, militærkyndige Erik Troldhuus for historien om disse spektakulære billeder. Se flere oplysninger på Wikipedia. |
Drageballonen "Parseval".

Fotopostkort. Ukendt fotograf. Egen samling.