Edvard Valdemar Harboe, 1834-1883, fotograf fra 1862. Bedste københavnerfotograf!
NAVN: Edvard Valdemar Harboe
DATA: 30. marts 1834 i København – 30. april 1883 sammesteds. AKTIV: 1862-1883 ADRESSER: Kompagnistræde 20, København Gammelstrand 32, Mellembygningen, København UDDANNELSE: Maler og fotograf TEKNIK: Vådkollodium til o. 1880? PORTRÆTFOTOS: nej, aldrig set. GRUPPEFOTOS: nej INTERIØRBILLEDER: nej GENRE/REPORTAGEFOTOS: nej TOPOGRAFISKE FOTOS: Ja, stor produktion STEREOFOTOS: Stor produktion, online på KB og RODS: Kiøbenhavn og Omegn Copenhague et ses Environs. POSTKORT: nej UDSTILLINGER: ja, udstillede og modtog Harboe medaljer i Paris 1867, på Nordisk Kunstudstilling i København 1872; Som fotograf udstillede og modtog Harboe medaljer på Nordisk Kunstudstilling i København 1872; verdensudstillingen i Wien 1873. Paris 1878, hæderlig omtale FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: ? EFTERFØLGER: Augusta Groth. (?) HER. ARKIV: Hans negativer er formentlig overtaget (?) af Wilhelm Trydes Kunstforlag. KOMMENTARER: Han var søn af malermester og kaptajn ved Brandkorpset Johannes Qviedens Harboe (1800-1874) og Laurentze Andrea Elisabeth f. Staal. Efter at have besøgt Teknisk Institut kom han på Kunstakademiet i 1850, blev 1858 elev af modelskolen og vandt 1861 den lille sølvmedalje, medens han samtidig var i malerlære hos sin far. 1854-57 og 1859-62 udstillede han på Charlottenborgs Forårsudstilling en del landskaber, hvoraf flere blev købt af Kunstforeningen. Han hentede især sine motiver i Københavns nordlige omegn. I sine senere år levede han som fotograf i landskabsfaget med forretning Kompagnistræde 20. Hovedparten af Harboes fotografiske motiver var dog prospekter fra København og omegn, bl.a. en serie på ti af Kronborg og mange københavnske gadebilleder, herunder et af Slotsholmsgade. Omkring 1880 optog Harboe også fotografier af kunstværker. (Bl.a. Thorvaldsens værker). Han døde ugift og er begravet på Holmens Kirkegård. Kilde: Wiki. KILDER: Ochsner 1986, samtidige aviser. Ochsner skriver: Med serierne i kabinetformat lagde Harboe sig i slipstrømmen af "turistfotografier", der var almindelige i det meste af Europa fra 1870erne til o. 1900. Som uddannet på Akademiet prioriterede Harboe fotografiet af landskaber og arkitektur. Han har så vidt vides ikke fotograferet portrætter. Beretninger for Dansk fotografisk Forening, 1883, Edvard Valdemar Harboe.
![]() Berlingske 4. maj 1883
|
Portræt af E.V. Harboe, 1862, foto Ludvig Grundtvig. KB.
E.V. Harboes medaljer, på bagsiden af cdv, prospekt af Vor Frue Kirkes Portal..
Aalborg Stiftstidende 1. juli 1867. Priisbelønninger tildelte de danske Udstillere: ...hædersdiplom. Paris.
|
E. V. Harboe: Regnvejr med opklaring over et klipperigt landskab. Betegnet på blændrammen E. W. Harboe .... 40 ... . Olie på papir monteret på lærred. 38 x 54. E. V. Harboe. Maleri solgt hos Bruun Rasmussens Auktioner 2015.
E. V. Harboe, en mølledam. Kilde antikvitet.net.
|
Et udvalg af Harboes fotografier på KB.
Fredensborg Slot (1867, Det Kongelige Bibliotek) Kronborg (serie på 10, 1867, Det Kongelige Bibliotek) Amagertorv (to fotos, 1867, Det Kongelige Bibliotek) Børsen (1867, Det Kongelige Bibliotek) (se ovenfor og th.). Holmens Kanal (1867, Det Kongelige Bibliotek) Gammeltorv (Det Kongelige Bibliotek) Slotsholmsgade (1867, Det Kongelige Bibliotek) Gammel Strand (ca. 1867, Det Kongelige Bibliotek) Ved Stranden (fire fotos, 1867, Det Kongelige Bibliotek) Komtesse Moltkes Pigeskole (1860'erne, Det Kongelige Bibliotek) Nytorv (to fotos, 1860'erne, Det Kongelige Bibliotek) (Se ovenfor) Thorvaldsens Museum (1860'erne, Det Kongelige Bibliotek) Toldboden (Det Kongelige Bibliotek) Peder Madsens Gang (to fotos, Det Kongelige Bibliotek) Langelinie (Det Kongelige Bibliotek) Rosenborg Slot (Det Kongelige Bibliotek) Købmagergade (Det Kongelige Bibliotek) Vor Frelsers Kirke, eksteriør (Det Kongelige Bibliotek) Vor Frue Kirke, interiør (Det Kongelige Bibliotek) Raadvad (Det Kongelige Bibliotek) Tuborg Havn under anlæggelse (1868, Museet for Søfart) Tre optagelser af Tuborg Havn. KB har også: Foto af Esbroen (Frederiksborg) trykt af Budtz Müller & Co. Tre fotos 18x24 (pladestørrelse) signerede V.E. Harboe 1865 af isformationer ved kyst. 23 fotos, 18x24 cm. på karton af Voergaard, samt andre prospekter. |
Foto af E.V. Harboe, arbejder af billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, 1816-1883. Kilde Kongelige Bibliotek.
Foto E. V. Harboe, Bertel Thorvaldsen, "Ganymedes med Jupiters ørn", fremstillet i 1820'erne. Originalen befinder sig på Minneapolis Institute of Art. Se mere på Thorvaldsen Museets hjemmeside HER.
Se samlingen af Harboes københavnerbilleder HER. Den primære fotoindsats.
Arkivalier
Folketællinger 1860 - 1870 - 1880. E. V. Harboe
Resumé: i 1860 boede Edvard Valdemar Harboe, 26 år gammel i Gammelstrand 32, mellembygningen. Han boede hos sine forældre, Johannes Qvednus Harboe, 60 år, capitain i brandvæsenet og malermester. Hans mor, Laura Harboe, 47 år, var født i Stubbekjøbing. Samt en storebror Peter Ludvig Harboe, 29 år, cand. polyt,. E. V. Harboe omtales som maler, og elev af Kunstakademiet. Hos sig havde familien en husjomfru, Louise Augustine Schade, født i Besser på Samsø, en tjenestepige Juliane Kirstine Lau, født i Ibsker, Bornholm samt to unge malerlærlinge fra København.
I 1870 var E.V. Harboe 35 år gammel og omtales som landskabsmaler og Photograph. Han boede hos sin bror, fabrikant P. L. Harboe, der havde købt ejendommen Kompagnistræde 20 i København. Faren var blevet 69 år og boede også hos sønnen, moren var død. P. L. Harboes kone hed Camilla Nathalia f. Hansen 33 år, desuden havde familien en butiksjomfru og en tjenestepige boende, begge fra Holbæk.
I 1880 var Harboe 45 år, omtales som fotograf, han boede alene (ugift), stadig i Kompagnistræde, i forhuset 2. sal til venstre.
I 1870 var E.V. Harboe 35 år gammel og omtales som landskabsmaler og Photograph. Han boede hos sin bror, fabrikant P. L. Harboe, der havde købt ejendommen Kompagnistræde 20 i København. Faren var blevet 69 år og boede også hos sønnen, moren var død. P. L. Harboes kone hed Camilla Nathalia f. Hansen 33 år, desuden havde familien en butiksjomfru og en tjenestepige boende, begge fra Holbæk.
I 1880 var Harboe 45 år, omtales som fotograf, han boede alene (ugift), stadig i Kompagnistræde, i forhuset 2. sal til venstre.