Om gamle glasnegativer - vitrotypier og gamle billeder -
Daguerreotypiprocessen blev afløst af kollodium- eller vådpladeprocessen, der var opfundet i 1851 af billedhuggeren og fotografen Frederick Scott Archer.
I Danmark kalder man de tidligste portrætter i denne teknik for vitrotypier (i engelsktalende lande ambrotypi). I følge avisannoncer kom de første i Danmark i 1854, de sidste i 1861. Et vitrotypi er i virkeligheden et undereksponeret glasnegativ - og man fandt efterhånden ud af, at glasnegativet med korrekt belysning kunne benyttes som negativ, hvoraf man kunne fremstillet et uendeligt antal papirpositiver. Det revolutionerede fotografiet!
I Danmark kalder man de tidligste portrætter i denne teknik for vitrotypier (i engelsktalende lande ambrotypi). I følge avisannoncer kom de første i Danmark i 1854, de sidste i 1861. Et vitrotypi er i virkeligheden et undereksponeret glasnegativ - og man fandt efterhånden ud af, at glasnegativet med korrekt belysning kunne benyttes som negativ, hvoraf man kunne fremstillet et uendeligt antal papirpositiver. Det revolutionerede fotografiet!
|
|
|
1. Et vitrotypi af en ukendt ung kvinde. og ukendt fotograf. Kvindens broche og ring er dekoreret med guld.
|
2. Den sorte og gulddekorerede glasforside er fjernet.
|
|
|
|
|
3. Den gulddekorerede inderpassepartout er fjernet. Glaspladen holdes på plads med tykke papstrimler.
|
4. Selve glaspladen er skannet. Pleden er monteret på et tyndt stykke sort fløjl og fæstnet med gullige limstrimler (som ikke ville kunne ses på det færdige vitrotypi).
|
5. Glaspladen er skannet (og lysnet i en billedbehandling. Billedet af kvinden er kun synligt på den sorte baggrund. Emulsionssiden vender udad, dvs. at billedet er spejlvendt.
|
|
|
|
|
6. Den sortmalede og gulddekorerede glasforside.
|
7. Bagsiden af glasforsiden.
|
8. Den gulddekorerede passepartout under dækglasset.
|
Se mere om vitrotypier HER.
Fremstilling af et vådkollodium-negativ:
1. En klæbrig kollodium-opløsning, i hvilken jodkalium er blevet opløst, gydes hen over en renset og poleret glasplades overflade. Det kræver fagkudskab at skabe en glat og jævn belægning, især på store plader.
2. Under rød belysning gennemvædes den stadig klæbrige plade i flere minutter med en sølvnitrat-opløsning, der derefter får lov til at løbe af og pkladen anbringes omgående i en lystæt holder for at blive bragt hen til kameraet.
3. Eksponering i kameraet, som regel mellem 30 sekunder til to minutter.
4. I mørkekammeret hældes en fremkaldervæske af gallussyre straks på pladen. Man venter indtil billedet ser helt fremkaldt ud, og skyller det derefter i vand.
5. Negativet fikseres i natriumthiosulfat, skylles, tørres (over svag flamme) og ferniseres til sidst.
Kilde: Michael Langford, Fotofgrafiens historie, 1981.
1. En klæbrig kollodium-opløsning, i hvilken jodkalium er blevet opløst, gydes hen over en renset og poleret glasplades overflade. Det kræver fagkudskab at skabe en glat og jævn belægning, især på store plader.
2. Under rød belysning gennemvædes den stadig klæbrige plade i flere minutter med en sølvnitrat-opløsning, der derefter får lov til at løbe af og pkladen anbringes omgående i en lystæt holder for at blive bragt hen til kameraet.
3. Eksponering i kameraet, som regel mellem 30 sekunder til to minutter.
4. I mørkekammeret hældes en fremkaldervæske af gallussyre straks på pladen. Man venter indtil billedet ser helt fremkaldt ud, og skyller det derefter i vand.
5. Negativet fikseres i natriumthiosulfat, skylles, tørres (over svag flamme) og ferniseres til sidst.
Kilde: Michael Langford, Fotofgrafiens historie, 1981.
Glasplader - glasnegativer
Hvad skal man gøre med en samling gamle glasnegativer?
1. De skal evt. renses (aldrig på emulsionssiden, dvs. den "matte" side, brug evt. pensel der, og kun med rent vand på den blanke side, fx kogt, koldt og med en blød klud - eller blot med en pensel, hvis de ikke er særligt snavsede.
Sulfo som opvaskemiddel er IKKE en god ide, hvis der er tilsætningsstoffer i. Og at lægge en våd emulsionsside mod noget er forkert. Selv det blødeste stof kan afsætte mærker og partikler i og på emulsionen.
2. Så skal de scannes. Den bedste amatørskanner man kan få - bruges af museer og arkiver m.fl. - er en Epsonscanner. Den kan scanne negativer i op til A4-størrelse. Scannes i jpg og i tiff. (Man kan også gemme en tiff i jpg, så behøver man kun scanne en gang.)
3. Så er det blot at sørge for at forsyne scanningerne i scanningsprocessen med et løbenummer, og evt. yderligere dokumentation i et redigeringsprogram.
4. Jpg-filerne gennemgår en bearbejdning i et billedprogram. (Jpg.-filen mister lidt hver gang man bearbejder den, derfor sørg for en tiff-fil, som er "arkivfast".)
5. Tiff-filerne gemmer man på en ekstern harddisk - de fylder meget.
6. Glasnegativerne bør opbevares i specielle, syrefri kuverter/hjemmelavede kuverter uden lim, foldet af syrefrit papir. Skriv negativnummer på kuverten med en blyant.
7. Og så er det blot at kaste sig over motiverne - finde ud af hvem fotografen er! Sørge for at koble negativnummer og scanning sammen, så originalnegativet kan findes igen.
Og det er spændende at gå på oplevelse i en sådan negativsamling - en ny verden dukker op!
God fornøjelse, fortæl mig gerne hvordan det går og vis mig gerne nogle billeder, send dem til: annvibekeknudsen@gmail.com eller del dem på min facebookside.
Sulfo som opvaskemiddel er IKKE en god ide, hvis der er tilsætningsstoffer i. Og at lægge en våd emulsionsside mod noget er forkert. Selv det blødeste stof kan afsætte mærker og partikler i og på emulsionen.
2. Så skal de scannes. Den bedste amatørskanner man kan få - bruges af museer og arkiver m.fl. - er en Epsonscanner. Den kan scanne negativer i op til A4-størrelse. Scannes i jpg og i tiff. (Man kan også gemme en tiff i jpg, så behøver man kun scanne en gang.)
3. Så er det blot at sørge for at forsyne scanningerne i scanningsprocessen med et løbenummer, og evt. yderligere dokumentation i et redigeringsprogram.
4. Jpg-filerne gennemgår en bearbejdning i et billedprogram. (Jpg.-filen mister lidt hver gang man bearbejder den, derfor sørg for en tiff-fil, som er "arkivfast".)
5. Tiff-filerne gemmer man på en ekstern harddisk - de fylder meget.
6. Glasnegativerne bør opbevares i specielle, syrefri kuverter/hjemmelavede kuverter uden lim, foldet af syrefrit papir. Skriv negativnummer på kuverten med en blyant.
7. Og så er det blot at kaste sig over motiverne - finde ud af hvem fotografen er! Sørge for at koble negativnummer og scanning sammen, så originalnegativet kan findes igen.
Og det er spændende at gå på oplevelse i en sådan negativsamling - en ny verden dukker op!
God fornøjelse, fortæl mig gerne hvordan det går og vis mig gerne nogle billeder, send dem til: annvibekeknudsen@gmail.com eller del dem på min facebookside.
Mit foredrag om "Den digitale udfordring med billeder"
OBS!! Sig til hvis du er uenig, vil have uddybet noget, har gode ting at supplere med etc. TAK.
