Wilhelm Ferdinand Riberholt, 1829-1904. Fotograf i Slagelse 1889-1902
NAVN: Wilhelm Ferdinand Riberholt
DATA: Født i København 20.5.1829, død i Aarhus 7.9.1904 AKTIV: 1857-1859 i Rønne, - 1902 ADRESSER: 1852-1859, Rønne HER. 1859 Horsens og Randers (og andre jyske byer). Rejsefotograf. 1859-1862, Aagade matr. 300, Aarhus HER. 1862-1881, Vestergade 614 (fra og med 1870 kaldt Vestergade 14, Aarhus 1881-1889, Vestergade 14, Aarhus, sammen med sønnen S. Riberholt 1889-1902, Jernbanehotellet Rosengade 255, fra ca. 1895 kaldt Central-Gaarden, det tidligere jernbanehotel, Rosengade 6, Slagelse. UDDANNELSE: Guldsmed, skuespiller og fotograf PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: REPORTAGEFOTOS: ? TOPOGRAFISKE FOTOS: ? STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGER: I Aarhus efterfulgt af sin søn, S. Riberholt. ARKIV: ? KOMMENTARER: Se Riberholt & Søn og sønnen Sophus Riberholt HER. en af Bornholms første fastboende fotografrer hed Wilhelm Frederik Riberholt, 1829-1904. Han var uddannet guldsmed og kom til Bornholm i december 1852. Han var aktiv bl.a. i Rønne Theater og i det lokale Skydeselskab, hvor han arrangerede skiveskydninger. Han fik lært sig at fotografere på papir og averterede første gang 4. august 1857, at han aftog portrætter fra klokken 8 morgen til 6 aften. Hans sidste annonce var i avisen 12. april 1859, hvor han meddelte, at nu forlod han Bornholm for bestandig! Vi kan da også se i avisen, at han rejste med hele sin familie med hjuldamperen Merkur 30. april til København. Riberholt slog sig ned i Aarhus både som guldsmed og fotograf, efterhånden helligede han sig fotografiet. I 1889 overlod han atelieret til sin næstældste søn, der var født i Rønne og flyttede selv til Slagelse, hvor han virkede som fotograf til 1901. Takket være hans engagement i teatret har teaterhistorikeren, læge Søren Kabell skrevet om ham og har anskaffet sig det portræt, som ses her, og som er taget i Aarhus. (Havde en islænding i lære om vinteren, Jon Christian Stephansson). (Kilde Søren Kabell, Rønne Theaterhistorie). F. 20.5.1829 i København af waterscout ved asiatisk compagni Jens Olsen Riberholt og hustru Karen Margrethe Espersen (hun var måske af bornholmsk afstamning?). I 1880 havde Riberholt Caroline Marie Espersen som "medhjælperinde" i butikken. Gift 14.8.1850 med Caroline Dorthea Langstrøm, datter af Diogenus Langstrøm, Stockholm og Caroline f. Sjøberg. "Kom som guldsmed til Rønne, er nu fotograf i Aarhus". (Skrev Kabell). KILDER: Ochsner 1986. Riberholt: Søren Kabell, Rønne Theaters historie, håndskrevet, Bornholms Museum. Bodil Tornehave, Guldsmede på Bornholm, 1989. |
W.F. Riberholt, fotograferet efter han i 1859 slog sig ned i Aarhus.
Optrådt på teatret 1853-1857. (Der er tilsvarende stol i hans atelier der.) Foto fra Kabels teaterhistorie, BM. |
Kvinde. Riberholt, Rosengade, Slagelse, visitkort. Riberholt havde adresse i Jernbanehotellet Rosengade 255, fra 1895 står der på billederne: Centra-Gaarden, det tidligere Jernbanehotel, Rosengade 6. Samling avk.
Foto Riberholt, Slagelse, kvindeportræt. Samling pa/avk
|
Foto Riberholt, Slagelse, to søskende. Samling pa/avk
|