Lidt om Elfelts ældste stumfilm

Se film om Elfelt: HER
Peter Elfelts Biograf i Frederiksberggade 27 (25?), København, hvor han bl.a. viste sin første film "Henrettelsen", der varede fire minutter. Foto o. 1910.
Den levende film
Elfelt udmærkede sig frem for alt ved dét, som for alvor har givet ham en plads i historiebøgerne: som den første i Danmark - længe før alle andre - optog han levende billeder.

Efter at have erhvervet et kamera fra Frankrig i 1896 og fået fremstillet en forbedret model hos Jens Poul Andersen, optog han i begyndelsen af 1897 den første lille levende filmsekvens af omkring et halvt minuts varighed "Kørsel med grønlandske Slædehunde". Med den startede Elfelt en produktion af 'naturbilleder' og reportagefilm, der indebar en lang række af kongelige ankomster og begravelser, børnehjælpsdage, dyrskuer, optog, opvisninger og meget andet. Overraskende mange af disse film er bevaret og udgør en fantastisk dokumentation af livet i Danmark omkring århundredeskiftet. Det blev til omkring 200 reportagefilm i alt.

I 1903 forsøgte Elfelt sig for første og eneste gang med en 'spillefilm' - den første i Danmark - som fik titlen "Henrettelsen". Historien baserede sig på virkelige hændelser i Frankrig, hvor en ung kvinde var tiltalt for at have myrdet sine 10 børn. Francesca Nathansen, der var sangerinde ved varietéen Vodroffslund på Frederiksberg, spillede hovedrollen, og filmen, der har haft en længde på maksimalt 40 meter, var fortrinsvist optaget i buegangene på Christiansborg Slot. Elfelt har i senere interviews givet udtryk for, at han ikke selv var begejstret for denne fiktionsfilm.
Reklamefilm blev det også til. Allerede i 1904 er der eksempler på en film, hvor der reklameres for Svendborg bryggeriets Bock-øl.

Selv om film ikke var og aldrig blev Elfelts hovedbeskæftigelse, kastede han sig også over biografdrift.

I 1901 fik han en livstids-biografbevilling og åbnede biografen 'Kjøbenhavns Kinoptikon' på 1. sal i Frederiksberggade 27. Det var lidt 'for tidligt' for det  københavnske publikum, og først i 1906 lykkedes biografdriften for Elfelt i samarbejde med den unge ingeniør og senere instruktør, Alexander Chistian.

"'Kinografen" blev etableret på samme adresse og fik en lang levetid. (Tekst fra filminstituttets hjemmeside  HER)

Se film om Elfelt: HER
Flemming Clausen har været så venlig at sende mig denne artikel om en kunstigt farvelagt stumfilm af Peter Elfelt, som - fordi herren til venstre i begyndelsen af filmer kigger intenst ind i kameraet - er gået "viralt" på nettet.