Mathias Koefoed, 1813-1883, fotograf i Tromsø, Hammerfest, Rønne og København
NAVN: Mathias Koefoed
DATA: Født i Hasle 20. januar 1813, død i København 7.3.1883 AKTIV: O. 1840 - 1878 ADRESSER: 1840-1860 Tromsø og Hammerfest 1860-1862, Rønne 1862-1874 ? Norge, Hammerfest? 1874-1878, Brogade 12, København UDDANNELSE: Urmager, daguerreotypist og"tandlæge" TEKNIK: daguerreotypi og vådkollodium PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: INTERIØRBILLEDER: GENRE/REPORTAGEFOTOS: ? TOPOGRAFISKE FOTOS: ? STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGER: ? ARKIV: ? KOMMENTARER: KILDER: Ochsner 1986. Kilde digitaltmuseum.no: Født 20.01.1813 - død 07.03.1883
Født i Rønne, Bornholm, død i København. Sønn av sjømann Frederik Christian K. (1786-1853) og Maren Christiane Vesth. Gift 5.7.1843 med Marie Sophie Synnestvedt Børs (1815-), datter av gullsmedmester Christen B. og Hanne Frederikke Synnestvedt, 6 barn. Utdannet urmaker, kom til Tromsø ca. 1839/40 og tok i 1840 borgerskap som urmaker der. Fikk 15 spd. årlig for å passe tårnuret, men skal ikke alltid ha vært like påpasselig. Etter en tid solgte han sitt hus i Tromsø og ble omreisende fotograf i Troms og Finnmarken med fast atelier i Hammerfest om sommeren. Fra ca.1874-78 arbeidet han som fotograf i København. Virkesteder: 1860-1862 Rønne, 1862-1871 ca: Hammerfest? |
Bornholms Avis 17. februar 1860
Bornholms Avis 5., 9. og 12. april 1861, M. Koefoed.
|
Fotograf Mathias Koefoed, Rønne, Norge (Tromsø og Hammerfest) rejsefotograf, København. Gruppe portrett av mor og hennes barn. Fru Brigitte Amalie Olsen f. Jensen (36) med hennes tre barn fra venstre Carl (3), Ludvig (9) og Amalie (7). Fotograferet i huset til hennes søster Laura Randine g. Sælleg, fru apoteker. Tilhører det norske Nationalbibliotek. Kilde daguerreobase.org
Daguerreotypi. Tilhører Perspektivet Museum, Norge, Tromsø. Der tilskriver man med forbehold dette billede til Mathias Koefoed.
Da Mathias Koefoed efter mange års ophold i Norge, etablerede sig i Rønne, averterede han i Bornholms Avis 10. februar med, at han lavede urreparationer. Den 4. februar 1862 fortalte han i en annonce, at han også plomberede tænder uden smerte.
|
Mathias Koefoed var født i Hasle o. 20. januar 1813. Døbt Mads, men kaldte sig Mathias. Han døde i København 7. marts 1883.
Han var uddannet som urmager og virkede som sådan og som fotograf i Tromsø og Hammerfest. Mathias Koefoed kom til Tromsø ca. 1839/40 og tog i 1840 borgerskab som urmager der. Fik 15 spd. årlig for at passe tårnuret, men skal ikke altid have været lige påpasselig. Efter en tid solgte han sit hus i Tromsø og blev omrejsende fotograf i Troms og Finnmarken med fast atelier i Hammerfest om sommeren. Han blev gift 5. juli 1843 med Marie Sophie Synnestvedt Børs, født 21. juli 1815, datter af en guldsmed i Bergen. Ægteparret fik i hvert fald seks børn, alle født i Tromsø mellem 1845 og 1856. Fra 1860 var han - efter 26 års fravær - tilbage i Rønne, både som fotograf og urmager. Vi kan følge ham, for han annoncerede i Bornholms Avis 1860, 1861 og 1862, fx: Nr. 27, 5. april 1861: ”Daguerreotyp=Portraiter aftages daglig i denne Maaned af M. Koefoed.”
1861 Nr. 39 ”Portraiter aftages daglig, naar Veiret tillader det, paa Glas, Papier og Sølvplader i forskjellige Størrelser samt Visitkaart til moderate Priser. Nogle Sølvanker- og Cylinderuhre.” 1862 Nr. 52. ”Portraiter. De som endnu maatte ønske Portraiter hos mig, vilde behage at komme inden 14 Dage, da jeg til den Tid agter at reise. M. Koefoed.” Hvor han opholdt sig mellem 1862 og 1874 er pt. uvist. Fra 1874 - ca. 1878 virkede han i Brogade 12 på Christianshavn som (soldater)fotograf. Og mon ikke mange bornholmere lod sig forevige der i de år? Kilder: Bodil Tornehave, Bornholmeruret 1988, Bjørn Ochsner, Danske fotografer, 1986, Bornholms Avis 1860-1862. Norsk fotomuseum Preuss HER. |
På Bornholm 1860
På Bornholm 1861
På Bornholm 1862
Koefoed, Bornholms Avis, 6.2.1862
|
Koefoed, Bornholms Avis, 18.4.1862 & Koefoed, Bornholms Avis, 3.4.1862
|
Koefoed, Bornholms Avis,3.5.1862
|
På Bornholm 1871 - på vej til København
Foto Mathias Koefoed, Christianshavn. Portræt af to drikkefætre? Kongelige Bibliotek, Visitkortsamlingen.
En yngre gentleman, fra Bornholms Ø-Arkiv 2013-21. Til højre to soldater, Grønberg og Davidsen. Foto M. Koefoed, Christianshavn. Bornholms Museum. Billederne er fra årene 1874 til 1878.
Den unge marinesoldat er Christian Bidstrup, f. i Rønne. Foto Mathias Koefoed 1876.
Alfred Christian Bidstrup, 1850-1923, var skibsfører og købmand. Født i Rønne, død i Vanløse. Han kom i lære som bygningssnedker hos sin farbror, H.P. Bidstrup, blev ikke færdig her, men på S.P. Bechs Skibsværft som skibsbygger. Han sejlede derefter i mange år som tømmermand. |
I 1876 tog han styrmandseksamen på Bogø Navigationsskole og fik borgerskab som skibsfører i 1879.
Men han gik i land og blev forretningsfører i De Forenede Granitbrud, hvor han var ansat i 20 år, 1881-1901. I 1901 overtog han Schor & Bentzens gamle Kul- og Trælastfirma, som han drev til sin død. Han var medlem af Rønne Byråd 1900-1906, ivrig grundtvigianer. (Se side om Chr. Bidstrup og familie HER) |
Stereoskopbillede af Th. Bloch, f. 1817 i Rendsburg, fotograf allerede fra 1854. Fra ca. 1867-1874 i København. (Fra 1880erne i Frederiksborg (Hillerød)). Død 1892. Atelier i Brogade, Christianshavn, bl.a. Mathias Koefoed til venstre.
Efterkommere: Raul og Frank Koefoed
En efterkommer ude i den store verden: Raúl Koefoed, Argentina
Hello, Mathias Koefoed was my grandfathers grandfather. I am from Argentina and I have this wall clock made by him in 1865. I didnt know he was also a photographer and the funny thing is that I was a professional photographer for 30 years until I retired. My cousin Frank Koefoed from Holeby is also a photographer. |
Frank Koefoed. Det er spændende historier at læse her i tråden! Hvis det er Mathias Børs Koefoed, vi taler om, så er det min tipoldefader! For en del år siden var jeg i Tromsøe og fik en journalist der oppe til at finde oplysninger om ham. Det viste sig, at der var rigtig mange Koefoed´er i Tromsøe, ganske enkelt drevet der op ved rygtet om, at der var arbejde og muligheder for at overleve, i tider hvor bornholmerne måtte udvandre på grund af hungersnød og fattigdom og arbejdsløshed. Mener at han tog sin norske kones efternavn, Børs, ind i sit navn. Og at han i Tromsø kom i lære som urmager. Og at det vægur, som min halvfætter Raúl Koefoed, fra Argentina i dag besidder var Mathias´svendestykke. Det er siden gået i arv direkte ned igennem slægtsleddene til den ældste søn, indtil det i (kan ikke lige huske årstallet) kom i min faders besiddelse. Da min fader så gik bort i 2011 arvede jeg uret. I den forbindelse satte jeg mig i forbindelse med een af Københavns fineste urmagere, som kom hjem for at besigtige og vurdere uret, som hang for endevæggen i min faders stue. Allerede i døren ind til stuen stivnede han og nærmest råbte: "Dette er IKKE et ur - det er et KRONOMETER!!!" Så forklarede han sig.
Et sådant ur, var et ur som ALLE urmagere drømte om at lave. Såre enkelt, fortalte han, bestående af måske kun fire tandhjul, men så præcist, at det højst vandt eller tabte et par sekunder om ÅRET! |
Jeg havde godt nok under min rengøring af uret undret mig over, at der jo nærmest ingen indmad var. Havde forstillet mig et hav af små og store tandhjul og dimser og fjedre. Men nej. Vi tog uret ned fra væggen. Ganske rigtigt, fire, fem tandhjul. Alt lavet i hånden - selvfølgelig. Urmageren fik det med hjem for at gå det efter. Og jeg besluttede, at det måske mere hørte til hos den ældste søn i min farfars arvelinje hos Raul, eftersom min farfar, Gunnar Koefoed, først havde stiftet familie i Argentina, før han senere stiftede ny familie hjemme i Danmark. Plus dertil kom den omstændighed, at jeg ingen søn har, som kan arve det videre, hvorimod det har Raul. Derfor er det nu havnet i Argentina. Jeg vil snarest finde min stamtavle frem og se at få læst op på tingene. Her af fremgår alle årstal. At han også skulle være blevet fotograf, anede jeg ikke. Slutter den lange historie her. Håber den er vedkommende. I hvert tilfælde har jeg bibragt med en forklaring på, hvorfor der findes så mange Koefoed´er (og ikke fødder) i Nordnorge. De sejlede/udvandrede derop i hobetal i de år tvunget af nød. Mathias var een af dem.
(Historien er ikke korrekt, den store udvandring skete til Amerika. Uret kan ikke være Koefoeds svendestykke, han var uddannet som fotograf, da han i 1840 slog sig ned i Norge. |