Udby Folkehøjskole på Fyn
Der er billeder på danske arkiver som er bornholmske, eller har relationer hertil. Her var det sjovt at se den gamle kone midt i billedet med det typiske bornholmske hovedtøj. Fin skulle hun jo være, når hun skulle fotograferes.
Det er: "Udby Folkehøjskole". I døren står forstander Hans Lind og hans kone, Laura. I midten med hvid kyse (bornholmsk "påsigbundet") Hans Linds plejemor Cecilie Magdalene Kofoed fra Bornholm (1816-1907). Foto 1894-1895.
Fra Nørre Aaby, Udby og Føns Lokalhistoriske Arkiv. Se mere HER.
Det er: "Udby Folkehøjskole". I døren står forstander Hans Lind og hans kone, Laura. I midten med hvid kyse (bornholmsk "påsigbundet") Hans Linds plejemor Cecilie Magdalene Kofoed fra Bornholm (1816-1907). Foto 1894-1895.
Fra Nørre Aaby, Udby og Føns Lokalhistoriske Arkiv. Se mere HER.
Her er et portræt af forstanderparret Hans og Laura Lind, Udby 1912. Nørre Aaby, Udby og Føns Lokalhistoriske Arkiv.
Svend Aage Møller fortæller: ”Udby Folkehøjskole” på det vestlige Fyn var en af de ganske mange højskoler, der blev oprettet i de sidste årtier af 1800-årene, som det ikke lykkedes at opnå et bæredygtigt antal elever til, og at de derfor kun fik en begrænset tid at virke i; nogle kun i nogle få år, andre i lidt længere tid.
Det hedder om denne skole, at den blev oprettet i 1892. Det skete i tilknytning til et børnehjem, som Hans Peter Lind var leder af. I begyndelsen lededes den af en seminarist ved navn Martin Nielsen, som senere blev forstander for Vinding Højskole. Efter ham overtog Hans Peter Lind selv ledelsen. Skolen var kun for piger, og på billedet fra omkring 1895 ser der ud til at have været godt 20 som elever. Der havde tidligere været en højskole i samme sogn, Vesterdal Højskole, men i 1896 blev den genoprettet i den samme bygning af den lærer, der står bagerst til højre på gruppebilledet, Christoffer Gaarde. Det må have medført en vis konkurrence. Ved folketællingen 1901 ses det, at de endnu dette år holdt højskole, men kun med 13 unge piger, 10 fra forskellige steder i landet samt 3 fra Sønderjylland, der som bekendt dengang var under Tyskland. Dette antal var ikke bæredygtigt, så den ophørte vistnok samme år. Alt i alt fik den altså knap 10 år at virke i. Som det fremgår af den indledende tekst ovenfor, var der imidlertid en forhistorie med tilknytning til Bornholm. Man kan sige, at det begyndte i Svaneke år 1815, da Cecilie Magdalene Kofoed den 18. september blev født. Hun ses på gruppebilledet iført sit bornholmske hovedtøj. Hendes far, Henrik Kofoed, nævnes som avlsmand, senere som fisker. Som for de fleste dengang blev hun tjenestepige, i 1834 som 18-årig hos by- og -herredsfogeden, hvor hun også var i 1845; senere som 40-årig hos en ugift avlsbruger. Hun forblev selv ugift. Men i 1860, da hun var 45 år, hedder det, at hun holdt skole, og det fremgår, at hun havde to plejebørn. Det var to søskende, Marie Georgine og Hans Peter Lind på 10 og 5 år. Hans Peter Lind blev født den 7/11 1854, men knap to måneder efter døde moren fra mand og tre børn. De to yngste kom derfor i pleje. I 1870 ses det, at Hans Peter var i lære som snedker, men han boede fortsat hos Cecilie Kofoed, som nævnes med håndarbejde og skole. I 1880 betegnes hun derimod som asylbestyrerinde, men der fremgår ikke noget om hvilken form for asyl, det har været. |
Det ser ud til, at Hans Peter Lind i mellemtiden havde taget en læreruddannelse, for i 1880 figurerer han som privatlærer for en lægefamilie i Middelfart. Derovre må han have truffet sin kone, Laura Christiane Pouline Nielsen fra Brændekilde sogn nær ved Odense. De blev gift den 20. maj 1880 i Gelsted, hvortil hendes forældre var flyttet. I 1881 ses det, at han var blevet børnehjemsforstander i Aakirkeby, hvor deres første to børn blev født, Hjalmar og Ingeborg i 1881 og 1883.
I 1884 er de så brudt op og rejst til Fyn, hvor han i Udby nogle kilometer sydøst for Middelfart købte en friskole og i tilknytning til denne etablerede et børnehjem, kaldet ”Fagerliden”. Med sig derover har de taget hans plejemor, Cecilie Magdalene Kofoed, der var blevet 68 år. Derovre fik de yderligere to børn, Aage og Sigrid. Af folketællingen 1890 ses det, at de havde 10 drenge i alderen 8- til 15 år i pleje plus en enkelt på kun 2 år. I Udby var det så, at de i tilknytning til børnehjemmet oprettede højskolen. I 1901 havde de foruden de 13 højskoleelever 9 piger i pleje i alderen 10 til 16 år. Efter at højskolen var ophørt, var der plads til flere. I 1906 var der 29 piger i alderen 15 til 19 år. I 1911 var antallet 31 med den samme aldersfordeling. Der er således sket en ændring i tidens løb. Institutionen kaldes nu ”Udby Pigehjem” med flere ansatte lærerinder, og pigerne betegnes nu som elever. Af de supplerende oplysninger fra arkiv.dk fremgår det, at det fortsatte i mange år og videreførtes af Linds to døtre, Ingeborg og Sigrid. Som noget helt andet kan nævnes, at Hans Peter Linds søster, Marie Georgine, blev gift med Hans Christian Mortensen, værtshusholder i Svaneke, som er forfatter og komponist til ”Jâ va lidinj horra”. Den bliver det bornholmske indslag i den næste udgave af Højskolesangbogen, som udkommer til efteråret. |