Daguerreotypier - egen samling - de fleste erhvervet ved køb
Erhvervet 2021
|
|
Daguerreotypi erhvervet på Svaneke Loppemarked okt. 2021. Portræt af ældre kvinde. Udsnit (ikke digitalt renset).
|
Jeg tror det er hende her, Den blå dame - eller kvinden med de blå øjne. Daguerreotypi. Formentlig affoto af maleri, akvarel eller tegning, eller er det en affotografering af et andet daguerreotypi. (En portrætmaler ville sædvanligvis forskønne et portræt lidt mere?)
Daguerreotypien er lettere retoucheret både kvindens ansigt og den pibede blonde på hendes kappe, silkebåndene - og altså øjnene, som er blå. Foto o. 1850, i meget god stand. Desværre ikke signeret, fx med etiket på bagsiden. Så er der bare det gode spørgsmål tilbage: hvem er hun? Jeg kender et daguerreotypi af én ældre bornholmsk kvinde. Det er Barbara Jespersen, 1781-1864. Der er også et visitkortfoto af hende. (en affotografering af en daguerreotypi). Er det ny daguerreotypi samme kvinde?
Barbara Jespersen var født i 1781 og havde altså en betragtelig alder, da hun døde i 1864. 83 år. Barnebarnet Kristian Zahrtmann mindedes hende det år med sit maleri, Bedstemors Have, hvor han havde malet hende ind i billedet. Tilhører Bornholms Kunstmuseum. |
|
|
|
|
Det daguerreotypi jeg viser herover, har jeg fundet, nu for godt 15 år siden - på et loppemarked i Nylars. Det forestiller - er jeg nået frem til - den største og mest fremgangsrige skibsbygmester, Bornholm nogensinde har fostret, Søren Peter Bech f. 1815 samt hustru og søn. Det er dog et bud der er aldeles usikkert!
|
Den første daguerreotypist besøgte Bornholm i 1847 (altså blot otte år efter at Daguerre havde præsenteret sin opfindelse), han hed A. Olsen (læs om ham HER). Den succesrige skibsbygmester kunne være én af de første, der lod sig portrættere. Og havde råd til at blive portrætteret. Sammen med hustru og ældste søn, der skulle overtage virksomheden efter faderen. Søren Peter Bech kom til Bornholm med sin far, der også var skibstømrer, i 1824. Han byggede sit første skib i 1835 i Rønne og søsatte et skib hvert år de følgende år. Men i 1866 fik han ansættelse som mester på skibsværftet i Kalmar. Han døde efter et besøg i Rønne i 1879. Han havde da bygget i alt 84 fartøjer, nogle i Kalmar.
Søren Peter Bechs portræt (fotografiet herover) finder man på Kalmar Museums digitale billedside og sammenligner man med daguerreotypiet, synes der ikke at være nogen tvivl. På Bornholms Museum findes to malerier, forestillende ægteparret (se Nyt fra Bornholms Museum 1991-1993 s. 27). Daguerreotypiet måler 9,5 x 13,5 cm, det er et temmelig stort daguerreotypi, såkaldt halvstørrelse, hvilket er ret sjældent. Det er ganske fint og delikat håndkoloreret, lidt rødt på kinderne, guld på smykkerne etc. Den stregtegnede indramning viser, at det er et tidligt daguerreotypi fra 1840erne. Selve indramningen har oprindelig været særdeles fin, og ganske usædvanlig. Hvor rammen nu fremtræder med det vi kalder en ”husmandsforgyldning”, aner man bladguld nedenunder. Og hele indramningen incl. bagsiden er fremstillet af fineste mahogni, hermetisk tillukket som et daguerreotypi bør være, for at det ikke skal gå til. Dette er da også meget velbevaret. På bagsiden er der i mahognien buede skurestriber, som om billedet kunne have hængt på et skib; men man spørger sig, hvorfor det skulle have gjort det, selv om det forestiller en skibsbygger. Husk: et daguerreotypi er spejlvendt - og et unika, man kunne ikke fremstille kopier efter det. |
Sidste nyerhvervelser 2017:
|
|
|
1848 står der bag på billedet. Det er ikke engang ti år efter fotografiet/daguerreotypiet blev præsenteret som en ny opfindelse i Paris. Det er nok heller ikke hvem som helst, der havde råd til at blive foreviget med et fint daguerreotypi i en guldramme. Det er en daguerreotypi af en mor med sine to døtre. Det som springer i øjnene er kvindens hvide, blomsterpyntede kniplingshovedtøj med hængler. Både det, lommetørklædet på hendes skød og de forskellige blonder på kjolerne er retoucheret med hvidt. Rammen er usædvanlig fin og velbevaret, er knap så almindeligt i brug til daguerreotypier fra den tid.
Ydermål: 15 x 16 cm. Daguerreotypien 6 x 7 cm. Fotograf og proveniens ukendt. Erhvervet 2017. ES. |
|
|
|
En lille treårig (tror jeg) pige i sidste barnemode i velhavende kredse: en meget udringet, ternet kjole. Hendes små ørelokker er blevet dekoreret med guld. Bemærk den fine porcelænsdukke, hun holder i sin ene arm, også en tidstypisk dukke med det lille hoved med sort, bemalet hår og med hat. Pigens ansigtsudtryk minder slående om en lille forkælet, utilfreds pige anno 2017. Hun synes at læne sig op af et lille firkantet bord, dækket med en mønstret dug.
Ydermål: 10,5 x 12,5 cm. Daguerreotypien: 6 x 7 cm. Fotograf og proveniens ukendt. 1850erne. Erhvervet 2017. ES. |
|
|
|
Daguerreotypi. Yngre, siddende mand ved guéridon (lille rundt bord) med mønstret dug. Hans brystdug er retoucheret med hvidt og nål, vielsesring og urkæde med guld. Bemærk glasmonteringens polycrome kantdekoration. (Daguerreotypien har forskubbet sig i passepartout'en). I en mahognyådret ramme og daguerreotypien bag passepartout i den nyere indramning af Antoni Bjørn, Griffenfeldtsgade 1, N. Telefon 3078. Grundl. i 1883 af Antoni Biørn (f. 1860, d. 1937). Til højre fotograferet med polarisationsfilter.
Ydermål: 24 x 25,5, cm. Daguerreotypien: 8 x 10,5 cm. Fotograf og proveniens ukendt. 1850erne. Erhvervet 2017-. ES. |
|
|
|
En desværre noget medtaget daguerreotypi af et ægtepar. Hendes hovedtøj med hængler tidstypiske. Det hvide på daguerreotypien er retoucheret. Den noget pompøse - vel overdimensionerede ramme synes at være nyere.
Ydermål: 15,8 x 17,5 cm. Daguerreotypien: 6 x 7,5 cm. Fotograf og proveniens ukendt. O. 1850, Erhvervet 2017. ES. |
Portræt af kvinde, ukendt daguerreotypist
|
|
|
Daguerreotypi af ukendt kvinde. Et knæstykke. Hun sidder - som man ofte gør på disse tidlige "fotos" - med hånden hvilende på en "gueridon", et lille rundt bord med et blomstret tæppe. Den sorte kant i venstre side af daguerreotypien skyldes oxydering, fordi daguerreotypien har været utæt. Den er nu renset for støv og tætnet, efter at være blevet fotoregistreret. Daguerreotypien er monteret i en fin lille "sølvramme".
Ydermål: 12,5 x 14 cm. Daguerreotypien: 6 x 7 cm. Fotograf og proveniens ukendt. Erhvervet 2013. ES. |
Tidlig daguerreotypi, 1840'erne.
|
Erhvervet i 2011Et daguerreotypi af en kvinde med fem børn.
Det er et tidligt daguerreotypi fra 1840erne med en tegnet passepartout. Ingen yderligere indramning, og det har aldrig været ophængt, hvilket så til gengæld vil sige at det er ganske velbevaret. Desværre er fotografen ukendt. Motivet er fæstnet på en spejlblank, forsølvet kobberplade (som er svær at affotografere). Man brugte forskellige kemikalier som jod, kviksølv og køkkensalt til processen. Man dageuerreotyperede også i 1850erne, men da var indramningerne anderledes, sædvanligvis sort med guldstaffering og med nogen afstand til glasset. I 1850erne fik daguerreotypiet konkurrence af andre måder at fotografere på og blev sidst i 1850erne udkonkurreret af fotografiet på papir. Daguerreotypiet blev præsenteret i 1839 af franskmanden Louis-Jacques Daguerre, som naturligvis lagde navn til processen. Den franske stat købte rettighederne og gjorde daguerreotyperingen til hver mands eje. Det betød at relativt mange mennesker anskaffede sig det nødvendige kamera og kastede sig ud i det som først senere kom til at hedde fotografering. Vores egen Bertel Thorvaldsen var en af de første herhjemme der blev daguerreotyperet i sensommeren 1840. Og H.C. Andersen fulgte hurtigt efter. Det her viste daguerreotypi er ikke særlig vellykket motivmæssigt, sikkert en grund til at det har ligget gemt af vejen i en skuffe. Måske har det oprindelig ligget i et lille etui betrukket med læder eller fløjl. De tidligste daguerreotypister havde problemer med eksponeringstiden, kunderne skulle sidde musestille i meget lang tid, hvilket man kan se på dette billede. Det har været svært at få de yngste børn til at sidde stille, de læner sig temmelig uskønt op ad moderen. Erhvervet i 2011. |
Daguerreotypi i etui o. 1847
|
Daguerreotypi o. 1847 i lyserødt fløjels-etui. Maria Camilla Adolph f. Fanø, 1815-1902, (gift med Adolph) iklædt en fin, sjællandsk bondedragt. Formentlig med parrets ældste søn Frantz Thestrup Adolph f. 1844. Daguerreotype, Danish, c. 1847 in a pink velvet case. The lady is Mrs. Adolph, born 1815, dressed in a precious peasant dress from Zealand and probably her eldest son, born 1844. Unknown photographer. 1/4 plate (8x10 cm.) Egen samling, familiesamling. |
Fru Helms, apotekerfrue fra Horsens
|
Mærkning: En senere håndskrevet etiket bag på billedet fortæller, hvem kvinden på billedet forestiller: ”g m Apoteker … Helms, født Mandix fra Bisgård”. "En efterkommer, Jesper Ratjen, Kolding, fortæller om portrættet: Daguerrotypiet forestiller Elisabeth Cathrine Mandix (f.1796 † 1858), som blev gift med apoteker Adam Helms, Horsens. Apotekerfruen skal have været "en dygtig, men skrap Kone i sit Hus". Apotekerparret fik 10 børn. Adam Helms (f.1786 † 1852) og Nicolai Gotfred Helms (f.1788 †1867) var brødre og sønner af apoteker i Horsens Jacob Helms (f.1738 † 1816). De blev begge gift 3. okt.1817 på Tamdrup Bisgård med søstrene Elisabeth Cathrine Mandix (Adam) og Anna Kirstine Mandix (Nicolai). Pigernes stedfar Steen Hasselbalch, som var blevet enkemand i 1813, benyttede også lejligheden til at gifte sig: Han med pigernes lærerinde, så der den dag var 3-dobbelt bryllup på Tamdrup Bisgård. (Nicolai var ikke gårdejer i Tamdrup, men var ved vielsen "landmåler" uden fast ejendom. Han købte for sin og hustruens fædrende arv en gård i Lundumskov, som han senere udskiftede med Gedvedgård. – Gårdejerparret fik 11 børn – hvoraf den yngste er min kones oldefar). Af Nicolai Helms findes intet Billede. De Narrestreger vilde han ikke have med at gøre", fortæller en nevø – Måske havde apoteker-broderen Adam det ligesådan, for ham kan vi heller ikke finde et foto af, men heldigvis måtte konerne gerne lade sig afbilde" |
Daguerreotypi i en sortmalet oval ramme med perlestaf og en håndklippet, oval, brunlig papirpassepartout. Knæstykke, forestiller en midaldrende kvinde. Kjolen har spidst liv og hvid kniplingskrave og tilsvarende blonder ved ærmerne. Hovedtøj af hvidt tyl og blonder, bundet med silkesløjfe. Frisure med midterskilning, kvinden bærer briller, hvilket ikke ses ret tit på daguerreotypier. Vielsesring på den ene hånd. Den ene arm hviler på en gueridon, hvorpå man aner et stormønstret bordtæppe. Mål: ⅙-plade. Billedets ydermål er 11,5 x 13,4 cm. Datering: Omkring 1850.
Daguerreotypi, Georg Schou, København
Et næsten tilsvarende daguerreotypi som af den unge dame herunder, (dog ikke så ens at de er et par). Et knæstykke, forestillende en ukendt yngre herre, ca. 30 år gammel. Han er iklædt jakke og hvid skjorte med en halssløjfe og bærer derudover en urkæde. Han sidder med den ene hånd på en usynlig gueridon. Billedet har ganske tilsvarende indramning som de to forrige daguerreotypier.
Tilstand: Billedet er lukket, men et hjørne er knækket af og billedet er repareret. Mål: ⅙-plade. Billedets ydermål er 11,1 x 12,7 cm. Mærkning: Der er ingen håndskrevet tekst på billedet, men derimod en etiket med fotografens navn: ”Georg Schou, Gl. Amagertorv No 2 Kjöbenhavn”. Ur- og kronometermager Georg Anesius Schou var født i København ca. 1816. Han var oprindelig uddannet som urmager og tog borgerskab som sådan i 1841. Endnu i 1861 var han medlem af urmagerlauget i København. (D. Yde-Andersen: Bornholmerure og andre gamle ure, 1953). Men han tog også det nye daguerreotypi til sig og ”aftog” sine første portrætter allerede i 1844 i Kongens Have i et skur bag Herkules Pavillonen. (Jeg har vist et par tidlige billeder af Herkulespavillonen på denne facebookside). Sammen med en anden pioner-daguerreotypist, Mads Alslev, viste han samme år sine arbejder i Industriforeningen i København. I 1844 var han muligvis også virksom som fotograf i Tivoli, idet det kan have været ham, der lejede havens Daguerreotypi-atelier. (Ida Haugsted: Tryllehaven Tivoli. 1993.) I 1845 tilbød han at aftage daguerreotypier i Helsingør. Samme år, 1845, boede han som 28årig ( urmager) hos sin mor der var enke, i (Norgesgade) Bredgade 169 i København. Han boede sammen med fire søstre- medens en yngre bror var ”paa Reise til Westindien”. |
Click here to edit.
I 1846 etablerede Georg Schou sig med atelier på Gammeltorv 2 (i dag nr. 4) og her benyttede han den litograferede etiket, der ses på daguerreotypiet herover. Det var også herfra han daguerreotyperede sin udsigt på Højbro Plads måske engang i 1840erne. I 1850 boede han stadig på Amagertorv 2 og var endnu ugift og tituleret som urmager. Foruden en husjomfru, en tjenestepige og en tjenestekarl boede han sammen to yngre ”klædekræmmersvende”. (Folketællinger DDD). Det kongelige bibliotek har 12 daguerreotypier af Georg Schou, derimellem et gruppefoto og to daguerreotypier i billedetuier. I 1861 indrettede Georg Schou nyt atelier i Vimmelskaftet 38 og lod, modsat alle andre, glastaget vende mod syd. Her var han dog kun to år. Fra 1863 var den omflakkende fotograf at finde i Dronningens Gade 36 på Christianshavn. Fra 1866-1869 var han i Niels Juels Gade 3, i årene 1869-1870 på Vesterbrogade 62.
Fra 1879-1881 boede og arbejdede han i Læssøegade19A. Han var da 63 år gammel, blev tituleret som fotograf og var gift med Metha Katrine Schou, f. Jensen. De var begge født i København. I årene 1882-1883 havde han atelier i St. Kongensgade 38, på sidehusets første sal og ifølge folketællingen for 1885 boede den nu 68årige fotograf stadig i Store Kongensgade, men levede af ”fransk vaskeri”. Det var formentlig konen der primært drev denne virksomhed og familien havde en tjenestepige og en logerende, en 22 år gammel svensk syjomfru til hjælp. Georg Schou døde i februar 1900. (Kilde Bjørn Ochsner, Fotografer i og fra Danmark, 1986). Datering. 1850erne. (Heu8nder ses bagside med fotografens etiket.) |
En nydelig herre daguerreotyperet
Fascinationen af det tidligste fotografi betyder at man er ”solgt”, hvis man falder over en lille samling af billeder fra fotografiets barndom – også selv om tilstanden og proveniensen er som den er, altså noget mangelfuld!
Jeg fik for nogen tid siden seks daguerreotypier og to vitrotypier (det ene daguerreotypi af fru Helms er præsenteret her ovenover). Desværre er der ikke oplysninger om, hvor billederne kommer fra, så de må tale for sig selv; et par af dem er dog heldigvis forsynet med etiketter, som på hver sin måde siger lidt mere end billedet i sig selv. De otte billeder er naturligvis alle sammen portrætter – topografiske daguerreotypier er det vist på det nærmeste umuligt at få fat på i dagens Danmark. De er i ”sikkerhed” i offentlige samlinger. |
Mine billeder er ikke alle i lige god tilstand; det betyder til gengæld, at man kan komme lidt tættere på dem – og blive lidt klogere på daguerreotypiens og vitrotypiens teknik. Jeg har lovet at være behjælpelig i et projekt, med adresse i Holland, der har som mål at registrere bevarede daguerreotypier i Europa: www.daguerreobase.org. Daguerreotypiet blev lanceret i Frankrig i 1839 og blev en stor succes i de efterfølgende 25 år. Så var det slut, nye teknikker kom til. Her ses et daguerreotypi af en ukendt herre, omkring 50 år, siddende, iklædt jakke og hvid skjorte og med nogle ringe på den ene hånd, som har fået påmalet lidt guld. Han støtter den ene arm på en gueridon (et lille søjlebord). Tilstand: Billedet er ”gået op i limningen”, så man har ”adgang” både til passepartouten, der er forgyldt og placeret bag glasset. Og til selve daguerreotypien, som har været fæstnet til en papbaggrund. Det hele har oprindelig været limet hermetisk sammen. Mål: Den daguerreotyperede, forsølvede kobberplade måler 8x10 cm. (¼-plade). Billedets ydermål er 12,7 x 15,3 cm. Mærkning: Den forsølvede plade er stemplet med den franske virksomhed Christofle’s varemærker og de fire hjørner på pladen er bukket en lille smule op – så man har kunnet håndtere pladen ved klargøring, eksponering og efterfølgende fremkaldelse og fiksering. Derudover er der ingen tekst på billedet. Datering: Billedet er fra 1850erne med den i Danmark mest almindelige, sorte glasindramning med en bølget guldkant. 
|
Ung kvinde med perlekæde
Click here to edit.
|
Et daguerreotypi med samme indramning, et knæstykke, forestiller en ukendt, siddende kvinde i en udringet kjole i 1840-50ernes stil, hendes frisure er tilsvarende tidstypisk med midterskilning og opsat hår. Hun bærer et halsbånd af mørkt fløjlsbånd med et vedhæng samt øreberlokker. Desuden en broche midt på kjolens udskæring. Kvinden er yngre, formentlig i 20erne. Hun sidder med den ene hånd på en næsten usynlig gueridon. Tilstand: Billedet er lukket og intakt. Mål: ⅙-plade. Billedets ydermål er 11,2 x 13 cm. Mærkning: Der er ingen tekst på billedet. Datering: 1850erne. |
Ung mor med lille datter
|
Daguerreotypi, forestiller en ung mor med en lille datter. Kvinden iført hvid blondekyse bundet med sløjfe, hvid blondekrave med fransk broderi og pynteærmer. Datteren i ternet kjole, kantet i halsen og ved ærmerne med hvide blonder. Datteren har guldberlokker i ørerne, moderen en fingering, begge bemalet/retoucheret med guld. Tilstand: Billedet er dækket af et enkelt lag glas med guldkontur, lukket med papstrimler, formentlig billigste indramning af en daguerreotypi. (?). Lukket, intakt. Med øsken til ophængning. Kvindens og barnets påklædning godtgør, at pladen kan være dansk. Mål: ⅙-plade. Ydermål: 9,2 x 11,8 cm. Mærkning: ingen tekst på billedet. Datering: 1850erne. Husk at daguerreotypier er spejlvendte – og er ligesom vitrotypier (som kaldes ambrotypier i USA og ikke er spejlvendte) unikaer. Størrelser på daguerreotypi-plader: (Størrelserne kan selvfølgelig svinge lidt) Helplade: 16½ x21½ cm (6 ½" x 8 ½"). (Det var denne pladestørrelse Daguerre selv benyttede.) ½-plade: 11x14 cm (4 ¼" x 5 ½") ¼-plade: 8x11 cm (3 ¼" x 4 ¼") ⅙-plade: 7x8 cm (2 ¾" x 3 ¼") (Den mest almindelige størrelse). 1/9-plade: 5x6 cm (2" x 2 ½") 1/16-plade: 3,5x4 cm (1 ⅜" x 1 ⅝") |
Daguerreotypi af ukendt, ung kvinde
Daguerreotypi af ung kvinde. Misfarvningen skyldes oxydering af den forsølvede plade, fordi daguerreotypien har fået luft. Til gengæld kanb man så gå den nærnmere efter i sømmene.
|
Sydeuropa.
Det er et knæstykke, kvinden sidder med den ene arm på en gueridon med mønstret bordtæppe, hun har blomsterkrans/pyntet kyse på, har tyndt tylssjal over skuldrene, en bog
i den ene hånd og hendes mange smykker og hårpynt er bemalet med guld, sjalet er kraftigt retoucheret. 40 M betyder, at 1/40 del af hele vægten (M=mass) af pladen er sølv. I midten et skjold med B J omkring en apotekerstav. Øverst på skjoldet står: Doublé, som fortæller, at det er en forsølvet kobberplade. Derudover ingen tekst på billedet. Kvinden ser mere sydlandsk ud end datidens danske kvinder. Daguerreotypiens nationalitet usikker. Indramningen tyder på, at billedet har været anbragt i et specielt etui. Datering: Sidst i 1850erne. Tilstand: Billedet er skilt ad, daguerreotypien er fæstnet på et stykke brunt karton. Mål: ⅙-plade. Yderste mål: 9,1 x 11,8 cm (incl. indramning). Mærkning: Pladen er forsynet med tre stempler: 40, et skjold i midten og et M i en ruder. |