Danske mejerier - en god historie - og en af mine bedste arbejdsopgaver!

Jeg er så heldig, at jeg for mange år siden fik til opgave at arbejde med det bornholmske mejeribrug. Skrive om det, arrangere en udstilling. Det var et 100års jubilæum. Da fik jeg kontakt med nogle af de folk, der kunne have stået på dette billede. De var dygtige, utrolig stolte af deres fag, gjorde en kæmpeindsats for at fagets historie blev gemt – og husket. Nu er de væk alle sammen. Det var en ubeskrivelig dejlig opgave
Ukendt mejeri! Er der nogen der har forstand på mejerier? Dette må være et af de tidlige mejerier med høj skorsten, udluftning midt i bygningen og rampe til aflæsning af mælkejunger. Og så kunne det være formanden for andelsmejeriet, en mejerske og mejeristen ved hoveddøren. Jeg tror dette billede er fra før eller o. 1890 og da var der endnu "blot" ca. 700 mejerier i Danmark. Intet fotografnavn. ES.

Kontrolforeninger og kontrolassistenter

Tænk at få besøg af sådan en "kontrolassistent" ude på gårdene i de første årtier af 1900-tallet. Folk har måbet. Men man vidste det godt, man var orienteret om besøgene gennem andelsmejerierne. Og det drejede sig jo om at få en god pris, hvis man producerede god mælk. Desuden havde man problemer med tuberkuløse køer dengang - og deres mælk smittede både børn og voksne.
Foto N. Påskesen, Aagaard, lidt nord for Kolding. Kontrolassistent på arbejde ca. 1915 i Øster Starup sogn. Kilde Randbøl Lokalhistoriske Arkiv.
Verdens første kontrolforening blev startet i Vejen i 1894.

Hvad lavede en kontrolassistent? En kontrolassistent var ansat af en kontrolforening. Kontrolforeningerne hænger sammen med andelsmejerierne og var som de en dansk opfindelse. Verdens første kontrolforening blev startet i Vejen i 1894. 

Foreningen ansatte en mand, der skulle tage sig af prøveudvejning, kontrol og regnskabsføring af landmændenes kvægbesætninger. De skulle hjælpe til med at finde frem til de køer, som gav den bedste mælkeydelse – og det var selvfølgelig de køer, man så satsede på i sit avlsarbejde.
I 1897 rejste to bornholmere til Vejen for at lade sig inspirere. 

Det var Chr. Hansen fra Lyneborg i Vestermarie og Rasmus Munch fra Nexø. De blev Bornholms første kontrolassistenter og begyndte pionerarbejdet for kontrolsagen i to nyoprettede foreninger, Bøsthøj og Bodilsker, som startede 1. januar 1898. Sidst i 1930erne var der 37 kontrolforeninger på Bornholm med hver sin kontrolassistent. Kontrolassistenterne blev fra ca. 1900 uddannet på landbrugsskolerne.

Chr. Hansen, Lyneborg, begyndte som kontrolassistent i Bøsthøj i 1898. Foreningen havde 12 medlemmer og der var kontrol hver fjortende dag. Chr. Hansen lavede bl.a. regnskab med ydelseskontrol samt foderregnskab. Mange af disse regnskabsbøger er bevaret. 

En kontrolassistent er på besøg på en af de bornholmske gårde.
I fin ”hvid” kittel og med de nødvendige remedier. Hvem den unge mand på billedet er, ved vi desværre ikke. Men at han står med sit målegrej i et bryggers eller lignende i et bornholmsk stuehus synes ganske vist! Og så kan man jo ikke lade være med at ønske, at billedet kunne tale! Der er mange detaljer, når man kigger efter: den gamle trævask, den umalede dør, murstensgulvet, zinkbaljen under køkkenbordet – og læg mærke til knagen i vinduet, fremstillet af opsatsen fra et rådyr.
Postkortet af en kontrolassistent med en kvindelig medhjælper tilhører Frank Miller.

Vi ved endnu ikke, hvor det er fotograferet, men et sted i Østjylland - med det opstregede bindingsværk?

Jeg har fået en fantastisk oplysning:

Henning Andersen:
De små glas i spanden/kassen er prøveglas, man tog en lille mælkeprøve og blandede med syre fra den store flaske (suget op med pipette) en prop på glasset og ned i centrifugen som derefter med høj hastighed blev slynget, så fedtet blev skilt fra.
På glassene kunne aflæses direkte fedtprocent i mælken.
Man vejede også mælken, og kunne så ud fra en tabel fodre koen til optimal ydelse  

Ps. Min far var kontrolassistent. Og jeg tjente mine lommepenge som medhjælper. Tak for den gode oplysning, Henning.
Der var selvfølgelig flere mænd end kvinder, der var kontrolassistenter. Her ses en gruppe unge mennesker under uddannelse som kontrolassistenter - og blot en enkelt kvinde er med. Omkring 1920. Vallø Lokalhistorisk Forening. Foto J. Hansen, Høng.
At blive uddannet til kontrolassistent som kvinde er vist et af de glemte erhverv. Jeg tror, at der var en del der blev det. Jeg kan se, at en af dem, der ses her, senere blev centralbestyrer, formentlig ved telefonvæsenet. Også et gammelt kvindearbejde.
Her er et hold kvinder under uddannelse på Skaarup Husholdningsskole på Fyn. Billederne er fra vores store online historiebog, arkiv.dk
Fotograf ukendt. Kontrolassistent Rasmine Marie Sørensen. Blev senere centralbestyrer. Hun var datter af landstingsmand Jens Sørensen. Foto omkring 1900. Kilde Fruering-Vitved Lokalarkiv. I midten: Fotograf ukendt. Kvindelig kontrolassistent på arbejde ved gårdene i Lumby-Taarup. 1920'erne. Lumby Sogns Lokalhistoriske Arkiv. Til højre: Fotograf ukendt. Kontrolassistent Anna Hansen fra Eiby, 1920,erne. Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn.
Dette billede er dog bemærkelsesværdigt: Det er kontrolassistent Anton Jensen, som er troppet op hos fotografen med alt sit udstyr: bl.a. prøvekassen, centrifugen, kolber, reagensglas og mere, fra Haundrup og Omegns Kontrolforening. Og hunden har han fået med.
Foto K. P. Christensen, Ørbæk St. Ringe Lokalhistoriske Arkiv.
Sådan var det. Lige præcis. På arbejde i bryggerset på en af gårdene.
Kontrolassistent Hans August Hansen, Egebjerg Mark. Sidst i 1910'erne.
Fotografen er ukendt. Det er sikkert et fotografisk postkort.
Kilde Odsherred Lokalarkiv.

Mejeriet Trifolium på Frederiksberg - de store gårds "andelsmejeri"

. Keystone View Company, USA. Trifolium Mejeriet i Haslev. Fremstilling af smør. Verdens største mejeri, 1905. Stereobillede. Kilde RODS.
Peter Elfelt: Tapperiet på mejeriet Trifolium på Stæhr Johansens Vej på Frederiksberg o. 1915. Det store buede vindue er let genkendeligt på gamle fotografier af mejeribygningen. Den 1. nov. 1899 begyndte andelsselskabet Trifolium sin virksomhed med mejeriet i Haslev på initiativ af nogle store godser og forpagtergårde. i København, anlagt 1897.
Året efter startedes et mejeri i Fakse og et i Dalmose. I 1901 etableredes mælkeforsyningen på Frederiksberg. Mejeriet må være anlagt som en konkurrent til Mælkeriet Enigheden, som var et kooperativt mejeri i København, anlagt 1897. ES.

Trifolium i Haslev

Picture



Som et modtræk til landmændenes andelsmejerier (og arbejdernes kooperative mejeri "Enigheden" i København) etableredes Andelsselskabet Trifolium (The Danish Estates' Butter Factory) og Trifoliums Mælkeforsyning. Det var et herregårdsmejeri, initiativet kom fra nogle store godser og forpagtergårde, og det blev opført i Haslev i 1899. 
    
”I 1900 startedes derefter et mejeri i Fakse og et i Dalmose. I 1901 etableredes mælkeforsyningen på Frederiksberg, i 1902 et engros-lager i København for afsætning af produkterne og i 1906 et lignende engros-lager i Århus.  Endvidere startedes i 1907 et mejeri i Maribo. Mejeriet blev kongelig hofleverandør i 1926. I 1950 gennemførte selskabet en omfattende modernisering og rationalisering og bestod herefter af mælkeforsyningen på Frederiksberg samt et i Maribo beliggende hypermoderne produktions- og konsummælksmejeri, der blev taget i brug i slutningen af 1950.
Daværende formand for bestyrelsen var kammerherre, hofjægermester, baron C. A. Blixen Finecke, R. af Dbg. (f. 1889)”. (Danmarks ældste Forretninger, 1950).
    
I dag er der stadig noget der hedder Trifolium, DLF-TRIFOLIUM A/S, en frøbrance som fusionerende med Trifolium i 1988. Erhvervs- og landbrugshistorie, der fik vokseværk.
   
Postkortet er sendt i 1909 til Martha Eriksen på Bornholm fra kusine Marie på Snedkærgård pr. Fakse. Mon ikke mejeriet er fotograferet få år efter opførelsen? Det er Olsens Boghandel i Haslev, der har trykt postkortet, fotografen er ukendt. ES.

Min indgang til mejerihistorien: Ann Vibeke Knudsen: Bornholmske Andelsmejerier 1886-1986. Bornholms Museum 1986.
Et fint fotografi af en mælkekusk. Bortset fra teksten på skiltet på cyklen, er der intet, der afslører herkomst.
Trifolium - det var en mejerisammenslutning, der blev etableret i Haslev 1899 og fungerede til 1949. Der var også en afdeling på Frederiksberg. Det må være en af mejeriets vogne. Samling Tune Laug.
Ukendt fotograf. Stereoskopbillede. "Det Danske Mælkekompagni". Kilde KB.

Mejeribestyreren, mejersken og mejeristerne

Picture


Jan Gram fortæller: Det er mejeribestyreren, der står med armene over kors. Hans navn var Julius Alfred Andersen. Født i 1900. Jeg besøgte farmor og farfar mange mange i 1960erne på mejeriet. PS min far - Julius Alfreds søn - og min faster - Julius Alfreds datter lever stadig i henholdsvis Skagen og Nykøbing Falster

Jeg er ganske sikker på, at Danmark og dansk landbrug overlevede i mange år på grund af landets gode mælk. I dag er det svinene, men de er for mange, de lugter og forpester jorden med deres lort. 
Jeg kan garantere for, at fagstoltheden hos disse folk ikke fejler det mindste. De står i skummesalen på et eller andet andelsmejeri et sted i Danmark. Muligvis på Lolland. Der er pinligt rent, centrifugerne skinner. De kan deres håndværk, laver fremragende smør, måske også ost. Mælk og piskefløde – skummetmælken bruges til svinefoder.
Men også mejeribruget var blot en kort periode i Danmarkshistorien. Det første andelsmejeri i Danmark så dagens lys i 1882 i Hjedding mellem Herning og Varde. Hele landet fulgte trop, Bornholm fik således sit første andelsmejeri i 1886. Omkring 1900 var der ca. 1000 andelsmejerier i
Danmark. Da Anden Verdenskrig var vel overstået begyndte man så småt at rationalisere. På Bornholm var man nået op på 15 andelsmejerier. De blev alle sammen nedlagt i løbet af 1960erne. I 1970 var der blot et mejeri tilbage. Det fungerer heldigvis endnu, har overlevet og går formentlig en god fremtid i møde, med ny fokus på gode råvarer, grønne dyrkningsmetoder og kundernes nærhed til de bedste produkter.
    Fotografen? Ja, hvem er han mon? Han har i hvert fald taget et godt billede og fået foreviget en lille bid af Danmarkshistorien. ES.
Et billede fra et mejeri. Det er et fotopostkort, fra en bornholmsk samling, men kunne vel sagtens også være ovrefra. Men, hvilket billede! En kvindelig mejerske er ved at pakke nogle dritler med smør fra den store kærne, og vægte og lodder i forskellige størrelser - og lurmærket papir - kunne tyde på, at man kunne komme her og købe smør. Hun har hængt en af vidjerne til tønden om halsen, så ved man da, hvor man har den. Det kunne være perfekt, hvis nogen kunne genkende kvinden eller mejeriet. Og vi er i 1910-1920'erne, der står intet på bagsiden af billedet. Så tidlige billeder af kvinder i arbejde udenfor hjem, landbrug eller fiskeri er ikke så almindelige. ES.
 Dette dejlige billede udstråler den fagstolthed, dygtighed og pionerånd, der gennemsyrede danske andelsmejerier i årene omkring 1900. At det gik så godt som det gjorde, skyldtes folk, der gjorde en indsats ud over det forventelige.

Vi har ikke navnene på de tre unge mejerister på billedet, men teksten på postkortet, som også er en julehilsen fra december 1907, fortæller tilstrækkeligt:

"Her ser I et Parti fra Fousing".  

"Kære Venner! En rigtig glædelig Jul og et godt og velsignet Nytaar ønskes Eder fra Hans Chr. Hansen, Fousing Mejeri." - "Tillykke med Medalien".

Hans Chr. Hansen var mejeribestyrer på Fousing eller Aadal Mejeri ikke langt fra Jelling i årene 1901-1919.  (Den ældste, yderst til venstre?)

Kortet var sendt til Vilh. Villadsen på Nøvling Mejeri pr. Skibild St. ikke langt fra  Herning. Mejeriet i Nøvling brændte i 1917 og blev aldrig genopbygget.

Fotopostkort, ukendt fotograf. ES.

Mælkevognen

I 1911 fik Bertha Hansen på Højers Hotel i Allinge et kort fra sin søster i Holbæk. Det er Berthas far og den "Graa" der er blevet fotograferet. Søsteren regner med, at Bertha kan se, hvor det er fotograferet og at hun genkender Andersen bag ved hesten. "Madam Andersen stod foran Hesten , men hun kom saa ikke med alligevel".
Bertha (Birthe) Johanne Marie Hansen, f. 10.3.1886 i Holbæk, kom til Højers Hotel som kogejomfru i 1910. Hendes forældre var "Smaakjører" (1886), senere Mælkekusk (1900), Peter Hansen og Caroline Sofie f. Hansen (f. ca. 1857) af Holbæk. Desværre kan jeg ikke umiddelbart finde mere om familien.
(Jeg er ellers lidt interesseret i mælkekuske fra Holbæk, da min oldefars søster på samme tidspunkt arbejdede på Holbæk Mejeri. Jens Peter Lieberkind)
Vi er så heller ikke kommet meget videre, end at vi forstår, at billedet er taget i Holbæk og mælkekusken hedder Hansen. Og det er altså blot kærnemælk, han kører med. Jeg mener, at vi som børn "lærte", at det var tyrene der gav kærnemælk, så man forstår jo så godt, at der skal en selvstændig vogn til forhandling af den dyrebare væske.
Fotopostkort, ukendt fotograf. ES.
Richardt Steincke, Holbæk, kan fortælle mere (2019): Ejendommen, man ser i baggrunden Kastanievej 18 i Holbæk, er bygget af min bedstefar i 1895.
Andersen, der står bagved hesten, er lejer af kælderbutikken, man ser i baggrunden, han var oprindelig møllersvend på Lillemøllen,
men blev ramt af møllevingen og gik over i andet erhverv som købmand.

Han lejede kælderbutikken med tilhørende lejlighed fra 1902 til 1915.
Han var født i Egebjerg sogn i 1859 og hans kone, som åbenbart ikke kom med på billedet, hed Maren Kristine Andersen og var født i 1859 i Ulkestrup, Undløse sogn. Den lille pige ved siden af Andersen er hans datter Else, født 1895 i Holbæk.

Richardt Steincke har postkortet herunder af sin bedstefars ejendom fra 1895, Kastanievej 18, Holbæk.

Landmejerier

Ukendt fotograf, Allingåbro Mejeri. Niels Karl Nielsen Munk med heste og vogn ved Allingåbro Mejeri. Det er Niels Karl der står i den bagerste dør
Niels Karl Nielsen Munk blev født i Gjesing den 23. marts 1888, skriver til broderen Anders Ludvig Nielsen, født i Gjesing den 18. juni 1890. Forældrene var Anders Peter Nielsen Munk født i Gjesing den 4. april 1857 og Laura Frederikke Andersen født i Gjesing den 28. februar 1859. De blev gift i Gjesing Kirke den 28. februar 1885. Tilhører Niels Godballe.
Hou Andelsmejeri, fotograferet af K.P. Andreasen i Ulsted St. Samling avk.
Billedet af mejeriet er af usædvanlig god kvalitet. Det måler 30,5 x 23,5 cm og er en kontaktkopi af en stor glasplade. 1890'erne. Samling avk.

Når fx Trifolium-mejeriet i Haslev er et af Danmarks største (se herover), må dette lille mejeri (hvis det er fra Ulsted??) i Ulsted i Kær Herred nord for Limfjorden høre til et af landets mindste. Mejeriet blev oprettet i 1893, beboelsen bygget i 1905 og mejeriet blev udvidet i 1915. Der var jernbaneforbindelse nordpå (fra 1899), fra Nørresundby til Sæby og videre til Frederikshavn, og mejeriet blev anlagt nær (den da kommende) jernbanestrækning. Mit bud er, at billedet er taget i 1905, samme år som beboelsen stod færdig. Mejeribestyrerparret hed iflg. folketællingen fra 1906 Niels Christian og Marie Hansen og de havde tre børn samt tre ”tjenestetyende”  boende, en kvinde og to mænd, vi må tro, at i hvert fald de to mænd var mejerister eller mejerielever.
   
Hou Mejeri er naturligvis for længst nedlagt. Hvorfor dette billede er havnet på Bornholm er selvfølgelig uvist, men kan skyldes, at en af øens mejerister eller mejeribestyrere havde arbejdet på Hou Mejeri, inden
Billedet af mejeriet er af usædvanlig god kvalitet. Det måler 30,5
x 23,5 cm og er en kontaktkopi af en stor glasplade.
Fotografen er K.P. Andreasen i Ulsted. Født 1875, etableret som fotograf på sin tyveårs fødselsdag i 1895. Se mange billeder fra hans hånd HER.
"Danske Mejerier, Haandbog for Mejeribruget i Danmark”, bd. 1-4, ved G. Ellbrecht 1915-1918, er nøglen til den detaljerede historie om de enkelte, danske mejerier. Den er
delvis digitaliseret:
 http://issuu.com/busfinn/docs/danske_mejerier_bd._1-2, 
men desværre  mangler to bind digitaliseringen - og i dem må Ulsted være omtalt.

Mejeriudsalg

Fotograf ukendt, Mejeriudsalg, Borgergade 92, København, kilde Stamps.dk.