Topografiske daguerreotypier. (Topografiske daguerreotypier fra København HER)
Se også siden om Neubourgs besøg i København i 1840 HER.
Berlingske 21. januar 1848. Udvidet anvendelse af Photographien:
Efter saa længe her tillands at have indskrænket Daguerreotyperingen til Portraitering, er der i denne Tid gjort Begyndelse med at anvende denne værdifulde Opfindelse paa offentlige Bygninger, Landsteder og Monumenter. Saavidt vi kunne skjønne af den lille Udstilling, der tildrog sig vor Opmærksomhed i et Skab paa Helliggeistes Kirkemuur, viser dette Forsøg sig practisk, og den heldige Udførelse vidner om Flid og Omhu fra Kunstnerens Side. Idet vi troe at burde henvende vort Publicums Opmærksomhed paa denne nye Anvendelse af Photographien, der vil overraske Enhver ved den forbausende Troskab, hvormed Gjenstandene ere gjengivne - man er endog istand til at læse Navn og Gravskrivt paa de fleste Monumenter - ønske vi at Kunstneren maa see sin Nøie belønnet med talrige Bestillinger.
Efter saa længe her tillands at have indskrænket Daguerreotyperingen til Portraitering, er der i denne Tid gjort Begyndelse med at anvende denne værdifulde Opfindelse paa offentlige Bygninger, Landsteder og Monumenter. Saavidt vi kunne skjønne af den lille Udstilling, der tildrog sig vor Opmærksomhed i et Skab paa Helliggeistes Kirkemuur, viser dette Forsøg sig practisk, og den heldige Udførelse vidner om Flid og Omhu fra Kunstnerens Side. Idet vi troe at burde henvende vort Publicums Opmærksomhed paa denne nye Anvendelse af Photographien, der vil overraske Enhver ved den forbausende Troskab, hvormed Gjenstandene ere gjengivne - man er endog istand til at læse Navn og Gravskrivt paa de fleste Monumenter - ønske vi at Kunstneren maa see sin Nøie belønnet med talrige Bestillinger.
Aalborg
Se billeder af udsigten ved Aalborg, tidligere tilskrevet Heinrich Weninger, men af Ochsner bestemt som Birk HER. Oplysningerne og scanningerne er fra: Aalborg Billeder 1843-1885, Aalborgbogen 2014. De daguerreotypier fra Aalborg, der er vist på siden her, er formentlig alle taget af cand. polyt. Johan Bülow Birk (1819-1858)? HER.
Jens Bangs Stenhus, Aalborg. Daguerreotyperet 29. september 1850. Aalborg Stadsarkiv.
Jens Bangs stenhus i Aalborg 1850.
Billedet er taget af cand. polyt. Johan Bülow Birk (1819-1858), der i september 1850 optog en række daguerreotypier i Aalborg. Dette billede må derfor være en kopi af et daguerreotypi, idet vådpladeprocessen først blev offentliggjort året efter. Billedet er det ældste i "Registrant over Danske Stereoskopbilleder" med en nogenlunde sikker tidsangivelse. Peter Randlev.
Billedet er taget af cand. polyt. Johan Bülow Birk (1819-1858), der i september 1850 optog en række daguerreotypier i Aalborg. Dette billede må derfor være en kopi af et daguerreotypi, idet vådpladeprocessen først blev offentliggjort året efter. Billedet er det ældste i "Registrant over Danske Stereoskopbilleder" med en nogenlunde sikker tidsangivelse. Peter Randlev.
Det gamle rådhus i Aalborg. Det nationale Fotomuseum. Størrelse 15,2 x 12,8 incl. montering. Kilde HER.
Poul Paghs Købmandsgård i Aalborg omkring 1850. Iflg. arkiv.dk: Daguerrotypi nr.15 Kastet Mølle samme som Aalborg ny Dampmølle
Dagerreotypi af ukendt fotograf. Aalborg Stadsarkiv.
Dagerreotypi af ukendt fotograf. Aalborg Stadsarkiv.
Hjuldamperen Iris ved kaj i Aalborg. Foto Johan Bülow Birk 1851. Oplysningerne og scanningerne er fra: Aalborg Billeder 1843-1885, Aalborgbogen 2014. Fra Danmarks Fotomuseum, 026 image, "Scenery, a steamship in a harbour, stacks of wood, bay." Det Kongelige Bibliotek.
H/S IRIS af Aalborg, Fotograferet i Aalborg havn. Daguerreotypi fra 1849. Bülow Birk (Birch), Johan (1819-1858). Museet for Søfart, Helsingør. Dette er tydeligvis en kopi, om originalen findes, ved jeg ikke. Bygget 1842 hos Wm. Simpson & Co. (James & William Hall), Aberdeen, ophugget 1859.
Viborg
Svaneapoteket i Viborg, Nytorv 3. Forhuset (er fra 1846, kælderen fra 1500-tallet). Fredet 1919. Daguerreotypi (af det næsten nyopførte apotek?) Topografisk daguerreotypi i privateje, tilhører Ole Hesager, Kbh. "Fotografen" er ukendt, pladen er blot ca. 7x8,5 cm.
Billedet til højre af apoteket er fra Viborg Arkiv, 1920erne. |
Horsens
Daguerreotypi, Villa Stjernholm i Stjernholmsgade, Horsens. set fra øst (bagsiden). Opført i 1835 og nedbrudt 1897. Lå ved den nuværende Ole Wormsgade. Byarkivet i Horsens.
Aarhus
Daguerreotypi, bragt af Flemming Berendt i Objektiv 128, april 2010. Han kaldet det ukendt provinsby, 1843.
Men de er jo identiske og det er altså et daguerreotypi af J.E. Bøgh. Kopien er godt nok blevet retoucheret til ukendelighed. Hvor det originale daguerreotypi befinder sig, melder Berendt heller ikke noget om, men det eksisterer i hvert fald. |
1850. Daguerreotypi. Aarhus. Bag klosteret, senere kaldet Klostergade - set mod vest, taget ud for ejendommen nr. 811, (senere 32), der tilhørte malermester, fotograf J. E. Bøgh. Kopi efter daguerrotypi på kobberplade. Mon ikke den er taget af J.E. Bøgh? Hammerschmidt affoto, 14 X 12 cm Hvor findes originalen? Den gamle By i Aarhus? Kilde danskebilleder.dk (Bøgh tog en daguerreotypi af Christiansborg Slot HER.)
|
Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod det gamle rådhus og Århus Domkirke redering efter daguerreotypi af C. Piil: C. Piil: Lille Torv i Aarhus. Radering efter daguerreotypi, 1840. Stikket bærer påskriften: "Efter et Daguerretyp-Billede. Optaget og stukket af C: Piil" (1804-1884). Kongelige Bibliotek. (Daguerreotypien er ikke bevaret). Se mere om Piil HER.
Ukendt beliggenhed i nuværende Danmark
Billederne herunder er fra daguerreobase.org. De tilhører Det kongelige Bibliotek.
Daguerreotypi. "Jysk halvgård, ca. 1848. Danmarks Fotomuseum.
Daguerreotypi af en jysk halvgård 1848. Fra professor, dr. phil Christian Winther "Fotografiens Udviklingshistorie" 1948.
Flemming Berendt skriver: (til højre) Blandt de effekter, som Dansk Fotomuseum fik doneret ved nedlæggelsen af Fysisk-Kemisk Institut, Danmarks Tekniske Højskole, i februar 1991, var et dansk daguerreotypi. Dets oprindelse er ukendt. Man ved dog, at det har tilhørt professor dr. phil. ved den Polytekniske Læreanstalt, Chr. Winther. Denne har i sin bog (herover anvendt billedet). Det menes at kunne forestille en præstegård på Viborg/Skive egnen. Der er 8 personer med på billedet. Lysmål 7,7 x 9,7 cm. Med montering 12 x 14 cm. Objektiv #58, 1992. |
Danmarks Fotomuseum 025 image.Image of a chariot, with the driver posing aside the chariot. KB.
Topografiske daguerreotypier Slesvig-Holsten
Carl F. Stelzner var omrejsenede portrættør (portrætmaler) i Slesvig-Holsten 1824-1825. 1830-1831 i Sverige og Danmark, Uddannede sig i Paris som miniaturemaler i 1831-1834, gift i England i 1834. Lærte daguerreotypi i Paris i 1840, åbnede atelier i Hamburg sammen med Biow i 1842. Stelzner daguerreotyperede i Christiania (Oslo) i 1843. Kilder: Ochsner og daguerreobase.org.
|
C.F. Stelzners optagelser af byggeriet af den da danske jernbanestationen i Altona, menes at være de første daguerreotypier af tekniske anlæg. De er daguerreotyperede medens han havde atelier på Jungfernstieg 11 i Hamburg ca. 1844-1855. Det var/er det danske monarkis første jernbane, Altona-Kiel (Christians ViII's Østersø Jernbane) åbnedes i 1844. Han må have foreviget byggeriet i 1843-1844. (I 1847 åbnede strækningen København-Roskilde som Danmarks næste jernbane).
|
Topografiske daguerreotypier fra de Dansk Vestindiske Øer. HER
Charlotte Amalie og havnen set fra bjergene, Skt. Thomas, i begyndelsen af 1850'erne. Daguerreotypi af Hans Hansen (1819-82). provisor på Riises Apothek.
|
Charlotte Amalie set mod vest, Skt. Thomas, i begyndelsen af 1850'erne. Daguerreotypi af Hans Hansen (1819-82), provisor på Riises Apothek.
|
Topografiske daguerreotypier af L. Walther, Danmark eller Norge, HER
40 daguerreotypier er bevaret gennem Walthers familie i Aarhus. Det er unikt, at have én samling fra én daguerreotypist.
Landskab (med herregård) Det danske fotomuseum. "Handwriting in pencil, directly on finishing paper: "L. Walther, dag / 1853-1857" Se alle Walthers daguerreotypier HER. Han var omrejsende daguerreotypist og var flere år på rejse i Norge, hvor han daguerreotyperede. Det gjorde han dog også med bopæl i Aarhus, senere i Randers. Om landskabsdaguerreotypien er dansk eller norsk er uvist. Der er ialt fire topografiske daguerreotypier af Walther.