Rungsted - Rungsted Kyst

Ulvemose. Ulvemosehuset. 10 Ulvemosen. Rungsted Kyst.

Helsinge - Nordsjællandsk landskab

Denne idyl - en grundmuret ejendom med stråtag - er erhvervet i nærheden af Helsinge. Derfor behøver billedet ikke være derfra, men det ligner til forveksling det milde landskab, hvor stråtækkede ejendomme af denne karakter stadig findes i stort antal, nu benyttet som sommer- og weekendhuse for københavnere, med behov for at komme på landet. Billedet er desværre ikke signeret af fotografen - og det er uden nogen form for identifikation. Alder: 1910erne.
Gribskov Kommunes byer:
Annisse • Annisse Nord • Blistrup • Bækkekrog • Esbønderup • Esrum • Gilleleje • Græsted • Helsinge • Holløse • Holløselund • Hornbæk-Dronningmølle • Kagerup • Mårum • Ramløse • Rågeleje • Smidstrup • Strand Esbønderup • Søborg • Tisvilde • Udsholt Strand • Vejby • Vejby Strand • Ørby
Fotografen? Stor skarphed i billedet. En stolt kusk på sin fjedervogn - forsynet med halm, forspændt bare med en hest. Måske et sted i Nordsjælland (hvor billedet er fundet) Børnene følger interesseret med i det ene vindue. Den hvide plet? Måske skulle der skrives noget? Samling avk.

Raadvad

Picture
Fileværket i Raadvad. Billedet er senere blevet identificeret som værende taget af Budtz Müller & Co formentlig 1863-1865 (?). Dette er en måske forstørret kopi af glasnegativ fremstillet o. 1900. ES.
Dette dejlige fotografi viser Fileværket i Raadvad fra 1700tallet. Raadvad ved Mølleåen i Lyngby-Tårbæk Kommune. Fabrikken set fra syd med karussedammen i forgrunden. Arbejderboligerne "Karussehuset" ses til højre. Midt i billedet ligger fileværket fra 1700tallet og til venstre Hornkælderen. Længst mod nord med helvalmet tag og to skorstene (midt i billedet) ligger restaurations- og hotelbygningen, opført 1861. Hornkælderen til venstre i billedet blev revet ned i 1882. 
   
Industrierne langs Mølleåen i nuværende Lyngby-Taarbæk kommune, er blandt de smukkeste, danske industriminder. Man siger, at det var her dansk industris vugge stod. Der er skrevet meget om Mølleåen, bl.a. i Jan Møller, Mølleåen, 1992 og nedenstående oplysninger er ekstrakt af Wikipedia:
  
Frederik 5. overlod i 1759 møllen i Raadvad til sin kammertjener, Nicolai Jacob Jessen, som fik til opgave at oprette et "Fiilhuggeri". Men forretningen gik dårligt og Jessen gik fallit i 1767. 1768 købte det københavnske isenkræmmerlaug værket og indrettede hammer-, valse-, slibe-, polere- og drejeværksteder i den. På grund af disse aktiviteter blev den i daglig tale kaldt "Fileværket", men der blev også malet korn og brygget øl på stedet. Der opstod, som man ser her, en hel lille landsby omkring værket, og fra 1759 blev der – naturligvis må man sige - også brændt  brændevin i den tilhørende kro. På trods af alle aktiviteterne kunne værket ikke løbe rundt og i 1800 ydede staten det et lån på 35.000 rigsdaler. Værket oplevede en kort succesperiode i  den følgende tid, havde endda overskud i 1812, men Statsbankerotten 1813 skabte igen underskud på budgetterne.
   
Omkring 1847 findes en opgørelse over ansatte på værket: 13 mestre, 41 svende, 11 værkstedsarbejdere, 21 lærlinge foruden 17 kvinder og børn. De var ansat på 14 forskellige værksteder.
 
Raadvad fabrikkerne
Efter ophævelsen af isenkræmmerlauget i 1862 overtog 24 af interesserenterne værket og dets gæld. I 1872 blev det sat på auktion, men buddene var ikke tilfredsstillende, og sælgerne drev derfor værket videre selv indtil de tre sidste interessenter i 1891 skabte aktieselskabet Raadvaddams Fabrikker. Herefter blev fabrikkerne moderniseret, og en direktør blev ansat. I 1903 blev aktiemajoriteten overtaget af konkurrenten, fabrikant Fritz Brincker fra Greisdalens Hammerværk i Vejle. ”Takket være” en brand i 1907 fik man mulighed for en yderligere modernisering af anlægget, der da skulle genopbygges.

Fabrikken fik dog først for alvor medvind ved udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Krigen skabte stor udenlandsk efterspørgsel på jernvarer, særlig blev det russiske Zarrige en af de store kunder. Fabrikken blev udvidet og til de mange arbejdere, som skulle bo nær fabrikken, opførte man nye arbejderboliger. Desuden byggede man en skole til arbejdernes børn. Den russiske revolution i 1917 stoppede eventyret, og efter nogle års nedgang blev firmaet sat i likvidation i 1921. Af resterne dannede man selskabet A/S Scania-Vabis og Raadvaddam, som styrede driften af værket gennem datterselskabet A/S Raadvad Knivfabrik. Den varierede produktion blev indskrænket til et sortiment af knive samt brødmaskiner. 
   
Staten overtog jorden i 1940 med henblik på fremtidig sikring af de naturskønne arealer. I 1986 blev den selvejende institution Raadvad-Nordisk Center til bevarelse af Haandværk oprettet,  bygningerne blev fredet og boligerne moderniseret. Stedet modtog den europæiske bevaringspris "Europa Nostra". Raadvad er nu kursuscenter og anvndes bl.a. af en række selvstændige håndværksvirksomheder indenfor gamle traditionelle fag, såsom smedje, gørtleri, bronzestøberi osv..
Kollagen her er uidentificerede (i forhold til fotograferne) billeder fra Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.

Raadvads fotografer:

Foto (øverste billede) af Budtz Müller HER.  Kilde: Kjeld Kayser: Raadvad en historisk billedbog. Nationalmuseet 1980. Der er stereobilleder af Cohen, E.V. Harboe, Vilhelm Tillge, Peter Elfelt m.fl.

Tikøb

Tikøb Kommunekontor og alderdomshjem fotograferet omkring 1948. De to bygninger parallelt med Gurrevejen var bygget i 1861 som Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt. Fra 1867 rummede ejendommen tillige kommunekontor. Fra 1877 også en sindssygeafdeling. Til venstre ses en mindre bygning, bygget i 1931 som Tikøb Brandstation. Den høje bygning til højre i billedet, blev bygget i 1943-44.
Personalet på Tikøb Kommunekontor og alderdomshjem