J. B. Sidenius, 1832-1908, Nykøbing F. Fotograf 1860'erne -sidst i 1880'erne
Portrætterne ser du HER. Sidenius optog i 1865 en række prospekter af København, se nederst på siden her - og HER.
|
NAVN: Jacob Benjamin Sidenius
DATA: Født i Nykøbing F 24.3.1832, død i København 7.10.1908. AKTIV: 26. juli 1865-1880'erne ADRESSER: Færgestræde 273, Nykøbing F. UDDANNELSE: PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: REPORTAGEFOTOS: ? TOPOGRAFISKE FOTOS: ? STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGER: Hans efterfølger hed Lars Peter Andersen, han overtog både atelier og alle Sidenius' glasnegativer. HER. ARKIV: ? KOMMENTARER: Hauerslev skal iflg. Ochsner senere have overtaget negativerne fra København. Det er den sidste annoncer jeg indtil nu (2018) har fundet (8. august 1887, nederst på siden) vedr. fotograf Sidenius. Ochsner fortæller, at han sidst i 1880'erne gik over til frugtavl (byggede villa med frugtplantage ved Vesterskovsvej, Nykøbing F). I 1903 flyttede han til København, Sct. Jacobsgade-Aarhusgade. Han døde 7. oktober 1908. Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af, hvad Nykøbing F's første fastboende fotograf, J.B. Sidenius har taget af topografiske billeder fra Nykøbing. Han begyndte vist at fotografere i 1864 (iflg. Ochsner) - var i København i 1865 måske for at dygtiggøre sig og der tog han fine billeder af bl.a. Christianshavn (Jvnf. nedenfor). Han havde fotoatelier i Færgestræde 273 (=matr.nr.) fra 1865. Og det ser ud som om han fortsatte til ca. 1889-1890, hvor han havde 25 års jubilæum. KILDER: Ochsner 1986. 
Lolland-Falsters Stifts-Tidende 27. juli 1865. Sidenius
Lolland-Falsters Stiftstidende 20. April 1867. Sidenius.
|
Portræt af fotografen selv fra Kongelige Biblioteks samlinger. Visitkort.
Fra Lolland-Falster Historiske Samfund 1930. Fotograf Sidenius's tegning af sin bror i soldatermundering. Nyk. F.
|
Fotograf ukendt, muligvis Sidenius, Nykøbing F. Foto før 1867(?) Christian IX's bro fra Nykøbing til Lolland. Fra Peder Nygaards rejsebilleder. Rigsarkivet. (Sidenius var også en dygtig sejler, jvnf. notits længere ede på siden.)
Christian 9's bro - indviet 4. juli 1867
|
I.B. Sidenius. Nykjøbing. Christian IX's bro, fra Lolland til Nykøbing F. (Kirken må befinde sig imellem de høje popler.) Visitkort.
Fotografen er til gengæld selv kommet med. Broen blev åbnet i 1867 - og billedet er vel taget kort tid efter. |
|
Lolland-Falsters Stifts-Tidende 8. juli 1867.
Lolland-Falsters Stifts-Tidende 13. juli 1867
Omtalen til højre: Lolland-Falsters Stifts-Tidende 9. juli 1867.
|
|
|
|
|
Iflg. annonce: Foto J.B. Sidenius: Den med Æresport udsmykkede Chr. IX's bro ses her ved åbningen d. 4 Juli 1867. En Æresport er rejst i begge ender af broen og der ses granguirlander langs begge sider af broen. Ved åbningen af Chr. IX's bro deltog Kongen med følge, med bl. a. Prinsesse Dagmars gemal, den senere Russiske Zar Alexander 3. Fotos fra Museum Guldborgsund.
|
Æresport - formentlig hvor Kongens skib lagde til i Nykøbing.
* Bemærk på billedet til venstre haven i forgrunden, fra Hotel Stadt Nykøbing. |
Foto J. B. Sidenius (??). (Fotografen er ukendt.) Et fantastisk billede. Det er "Hotel Stad Nykøbings Have" ca. 1870. (Nykøbing Falster). Hotelejeren hed Tomsen. Hotellet lå på hjørnet af Frisegade og Brogade, og porten vi ser her vendte ud mod Guldborgsund. Det må være noget af broen og gelænderet på "Svingbroen", Chr. 9.s bro - indviet 1867 - vi ser. (To herrer kigger med).
Dette er desværre kun et tryk, og jeg kender det også som et postkort i en serie md motiver fra "gamle dage".
Vi ser en nyanlagt lysthave: Bemærk den hvidkalkede, firkantede støtte med en kviksølvskugle, en haveglaskugle (glas med et lag kviksølv indvendig) på toppen (på originalbilledet kan man måske endda se fotografens spejlbillede). Bemærk også de mange store konkylier, der kanter græsbedene - de kom fra de Vestindiske Øer og blev fragtet til Danmark som ballast i skibene. Bemærk også havepavillonen - er det resterne af kahytten fra et gammelt sejlskib - eller? Den er hævet, så man kan nyde udsigten over Guldborgsund.
Hotelejeren, Thomsen, hans kone og en søn er det vel på billedet! Fotograferet i det tidlige forår omkring 1870. Kilde Museum Lolland Falster.
Dette er desværre kun et tryk, og jeg kender det også som et postkort i en serie md motiver fra "gamle dage".
Vi ser en nyanlagt lysthave: Bemærk den hvidkalkede, firkantede støtte med en kviksølvskugle, en haveglaskugle (glas med et lag kviksølv indvendig) på toppen (på originalbilledet kan man måske endda se fotografens spejlbillede). Bemærk også de mange store konkylier, der kanter græsbedene - de kom fra de Vestindiske Øer og blev fragtet til Danmark som ballast i skibene. Bemærk også havepavillonen - er det resterne af kahytten fra et gammelt sejlskib - eller? Den er hævet, så man kan nyde udsigten over Guldborgsund.
Hotelejeren, Thomsen, hans kone og en søn er det vel på billedet! Fotograferet i det tidlige forår omkring 1870. Kilde Museum Lolland Falster.
Knuthenborg på Lolland - med Maglemerporten
Foto Sidenius, Nyk. F. Maglemerporten, Knuthenborg på Lolland. En række af de nye bygninger blev også opført i Knuthenborgs store park, der var blevet omlagt efter engelsk forbillede i perioden 1864‑71 af Eggert Christopher Knuth i samarbejde med den engelske landskabsgartner Edward Milner. Ved omlægningen af parken var den gamle hovedbygning blevet revet ned til fordel for park og embedsboliger, og det enorme område blev omsluttet af en 7,2 km lang kampestensmur med fire indbyggede porte med dertilhørende portnerbolig. Bandholm‑ og Maglemerporten er tegnet af H.S. Sibbern 1867‑68, som også tegnede skovriderboligen Egehuset. Af andre bygninger findes jagtpavillonen Flintestenshuset og godsinspektørboligen. Kilde Lex.dk HER.
Foto J. B. Sidenius, Knuthenborg. Bandholmportens smukke låge. Maglemer. Hunseby. Kilde Museum Lolland Falster. HER.
Bar driften af og strukturen på Knuthenborg under E.C. Knuth mere præg af kontinuitet end brud, så forholdt det sig som sagt anderledes med den fysiske iscenesættelse af grevskabet. Med de omsiggribende byggeprogrammer skabte E.C. Knuth her en storslået iscenesættelse, der gik langt ud over parkens bygninger og kom til at indbefatte hele det store, men opdelte, produktionslandskab.
Mens hovedsædets embedsboliger og fornemme porte blev forsynet med historicismens slanke tårne, høje gavle og smukke dekorationer – tegnet af arkitekt Sibbern og hans afløser, den engelske arkitekt Hayes – blev produktionslandskabets bygningsmasse underlagt arkitekt Tvede, der her skabte et moderne, funktionelt og ensartet byggeri. De forskellige arkitekter til trods formåede E.C. Knuth i sine byggeprogrammer, afstemt efter de enkelte bygningsgruppers funktioner og ikke mindst hans egen smag, at skabe en sammenhæng i byggeriet gennem materialer og udformning, der sammen med udlægning af vildtremiser, styring af beplantningen og fredning af gravhøjene sikrede, at grevskabets landskab blev bundet sammen og fik et på en gang herskabeligt og moderne udtryk. Ideen om det ægte herregårdslandskab med veldrevne marker, overraskende vuer og smukke bygninger kom på Knuthenborg ikke kun til at gælde parken. E.C. Knuths arbejde omfattede hele besiddelsen – fra den yderste grænse ved indgangen til grevskabets jorder og helt frem til det tomme plateau i parken, hvor kronen på værket – hovedbygningen – paradoksalt nok aldrig skulle blive rejst.
Kilde: Jesper Munk Andersen, Herregården i landskabet, Udviklingen på grevskabet Knuthenborg 1840-1880. Kilde: HER.
Bar driften af og strukturen på Knuthenborg under E.C. Knuth mere præg af kontinuitet end brud, så forholdt det sig som sagt anderledes med den fysiske iscenesættelse af grevskabet. Med de omsiggribende byggeprogrammer skabte E.C. Knuth her en storslået iscenesættelse, der gik langt ud over parkens bygninger og kom til at indbefatte hele det store, men opdelte, produktionslandskab.
Mens hovedsædets embedsboliger og fornemme porte blev forsynet med historicismens slanke tårne, høje gavle og smukke dekorationer – tegnet af arkitekt Sibbern og hans afløser, den engelske arkitekt Hayes – blev produktionslandskabets bygningsmasse underlagt arkitekt Tvede, der her skabte et moderne, funktionelt og ensartet byggeri. De forskellige arkitekter til trods formåede E.C. Knuth i sine byggeprogrammer, afstemt efter de enkelte bygningsgruppers funktioner og ikke mindst hans egen smag, at skabe en sammenhæng i byggeriet gennem materialer og udformning, der sammen med udlægning af vildtremiser, styring af beplantningen og fredning af gravhøjene sikrede, at grevskabets landskab blev bundet sammen og fik et på en gang herskabeligt og moderne udtryk. Ideen om det ægte herregårdslandskab med veldrevne marker, overraskende vuer og smukke bygninger kom på Knuthenborg ikke kun til at gælde parken. E.C. Knuths arbejde omfattede hele besiddelsen – fra den yderste grænse ved indgangen til grevskabets jorder og helt frem til det tomme plateau i parken, hvor kronen på værket – hovedbygningen – paradoksalt nok aldrig skulle blive rejst.
Kilde: Jesper Munk Andersen, Herregården i landskabet, Udviklingen på grevskabet Knuthenborg 1840-1880. Kilde: HER.
Nykøbing Falster
|
J.B. Sidenius, 1871 (før) Nykøbing F. Visitkort. Fotografen har formentlig været oppe i Jappes Mølle for at tage fotografiet. Optagevinklen i forhold til Klosterkirkens tårn og skib passer perfekt, og det eneste høje punkt dengang, hvorfra billedet kunne tages er Jappes Mølle. KB.
Bagsiden til højre er fra billedet herover, og det er taget før juni 1871.
Begge billeder er visitkortfotografier og begge tilhører Det Kongelige Bibliotek. |
|
Gammel Kirstineberg, Falster
|
Foto J.B. Sidenius, Nykøbing F., fotograf 1860'erne-1880'erne. En ejendom i en skov/park. Det er bestemt som værende Gammel Kirstineberg (en lille herregård) ved Kraghave, lige nord for Nykøbing F. Ejendommen findes stadig og er fredet. Idyllisk beliggende med eng i baggrunden, en fornem bro over et lille vandløb, grundmuret hus med tegltag, nabobygning med stråtag, vippebrønd. Samling pa/avk.
|
|
Et ualmindelig dejligt portræt, fotograferet io. 1870 (?): Louise Dorothea Bache, f. Monrad (12.12.1845-30.11.1921). Gift med: rektor O.F. Bache, O. F. (1845-1943). Kgl. Bibl.
Lolland-Falsters Stiftstidende 18. juni 1867. Sidenius
|
Til højre: Lolland-Falsters Stiftstidende 25. marts 1878. Sidenius viser forskellige "Prospekter" på fremvisningen i Industri- og Haandværkerforeningen i Nykøbing F. (Spændende om vi kan finde flere billeder af Nykøbing af Sidenius).
|
Dags-Telegraphen Kbh. 29. december 1871.
|
Lolland-Falsters Stiftstidende 24. juni 1867. Sidenius.
Lolland-Falsters Stiftstidende 3. juni 1876. Sidenius.
|
Lolland-Falsters Stiftstidende 4. marts 1884. Sidenius.
|
Lolland-Falsters Folketidende 5. marts 1885. Sidenius.
|
Lolland-Falsters Stiftstidende 23. august 1886. Sidenius.
|
Lolland-Falsters Stiftstidende 21. februar 1887. Sidenius.
|
Prospekter fra København 1865 (?)
Den meget fornemme samling billeder fra København herunder - som angiveligt er fotograferet af J. B. Sidenius, kan være fra en videreuddannelse han deltog i hos firmaet Budtz Müller & Co. i Bredgade, København. Der findes flere af samme type billeder med deres stempel.
J.B. Sidenius. Udsigt over Gammelholm fra Blå Pakhus med Christiansborg Slot i baggrunden, 1865. KB.
J.B. Sidenius: Overgaden oven Vandet, Udsigt fra Blå Pakhus mod SØ over Christianshavn og Amager. 13x18 cm. KB.
Ukendt fotograf. Sidenius? (Ca. 30x25 cm. kopi?) Holmen og Flådens Leje set sydfra samt Christiansholms mastekran. KB
Vor Frelsers Kirke på Christianshavn 1865. Foto 13x18 cm. Foto J.B. Sidenius, Nykøbing F. Det Kongelige Bibliotek.
|
Havnegade på Gammelholm. I 1864 blev Københavns Navigationsskole bygget -
som den første bygning på Gammelholm - med Palazzo Vendramin Calergi i
Venedig som forbillede. Fotografen er Sidenius, (senere Nyk.F.). MfS.dk.
|
Billedet er i det Nationale Fotomuseum, KB:
Kunstner: Sidenius, J. B. Titel: Navigationsskolen på Gammelholm Værktype: Fotografi Nettomål: Billedmål: 129 x 175 mm Signatur/betegnelse: Verso: m.f. i blæk: fotografens eget stempel: I.B. SIDENIUS ENEBERETTIGET. |