Lidt om daguerreotypien i Danmark - en beretning - Fotohistorisk Selskab 2017
Jeg har flere sider om daguerreotypi, se HER
Foredrag holdt i Fotohistorisk Selskab, billedgruppen, 27. april 2017.
|
DAGUERREOTYPIEN kaldte man det. FOTOGRAFIEN - ordet - var ikke opfundet i 1839. Man strides om, hvem der opfandt ordet “fotografi”, enten englænderen, naturvidenskabsmanden John Herschel, eller tyskeren, astronomen Johann von Maedler. Ordet kommer fra det græske, fotos lys og grafé, tegning og betyder således lystegning. "Photograph" ses første gang i 1845: Bouillé, Photographe fra Paris.
|
Louis Daguerre. En fantastisk bog at fordybe sig i er: Roger Watson & Helen Rappaport: Capturing the Light. A true story of genius, rivalry and the birth of photography. 2013.
Historique et description des procédés du Daguerréotype ... Hent Daguerres bog HER.
Citat fra Marie Louise Berner: Lysavlede Fuldtegninger, Fund og Forskning 36, 1997.
Familien Rohdes Nanny er også blevet daguerreotyperet - hun må have været højt elsket, det er sjældent man "ofrede" et dyrt fotografi på sine tjenestefolk - eller slaver!
Samlingen blev erhvervet af Det Kongelige Bibliotek og vises på en udstilling i 2017.
Fornemme topografiske daguerreotypier, helplades billeder. Er benyttet som forlæg for litografier, litograferet af A. Nay. Læs mere HER.
Ida Haugsted: Lysets spor i Objektiv 48, 1989. HER.
Christian Tuxen Falbe var den første dansker der "fotograferede", dvs. daguerreotyperede. Hans billeder er ikke bevaret. Her er det i stedet Le Pailais Royal, selvfølgelig i Paris.
Christian Piil var den anden dansker, der optog et billede, daguerreotyperede. Hans billede er kun bevaret som hans egen radering efter daguerreotypiet, der forestiller Lille Torv i Aarhus. Se: Ida Haugsted: Om fotografen Christian Piil i Objektiv 48, 1989. HER. Min side om Christian Piil HER.
Kaptajn J.C. Hoffmann var den tredje dansker, der optog billeder. Fra Kongens Nytorv. De er blot bevaret i affotograferinger. Bemærk, daguerreotypier er spejlvendte. Jeg viser dem her som man så dem, som de i sin tid blev præcenteret for offentligheden.
Billedet af Gråbrødre Torv er det ældste bevarede (desværre ikke i alt for god stand) topografiske daguerreotypi i Danmark. Bemærk, daguerreotypier er spejlvendte. Jeg viser dem her som man så dem, som de i sin tid blev præcenteret for offentligheden. Se topografiske daguerreotypier fra København HER.
Bemærk, daguerreotypier er spejlvendte. Jeg viser dem her som man så dem, som de i sin tid blev præcenteret for offentligheden.
Bemærk, daguerreotypier er spejlvendte. Jeg viser dem her som man så dem, som de i sin tid blev præcenteret for offentligheden.
|
Både på Kongernes Samling og Dronningens Håndbibliotek siger man, at man ikke kender til kongelige daguerreotypier. Fandt man nogen ville det være en sensation.
På Rosenborg er dog et enkelt daguerreotypi – som skal forestille Frederikke Dannemand, 1832-69, inv. 15-263. Dertil har man en affotografering af et daguerreotypi som forestiller kronprins Frederik (7.), og må være taget i 1840’rnes første halvdel. |
Min side om Joseph og Heinrich Weninger HER.
Min side om Joseph og Heinrich Weninger HER.
Min side om L. Sasse HER.
Flere af de udenlandske daguerreotypister gav undervisning i daguerreotypering.
Første gang ordet "photografh" optræder, i 1845.
Man kan kalde Herkules Pavillonen i Kongens Have for den danske fotografis "vugge".
Husk af Bjørn Ochsners "leksikon" over danske fotografer i og fra Danmark til og med år 1920 er online HER
Min erfaring pt.: Et navn på daguerreotypisten vil altid være synligt enten 1. som tryk på den litograferede passepartout forrest (som Mads Alstrup), 2. som et stempel på bagsiden eller 3. som en etiket på bagsiden.
Se en oversigt over alle (pt. kendte 2017) danske daguerreotypister HER. (Der finder du link til de enkelte daguerreotypister/fotografer).
Se en oversigt over alle (pt. kendte 2017) danske daguerreotypister HER. (Der finder du link til de enkelte daguerreotypister/fotografer).
Min side om Georg Schou HER.
Min side om Iversen & Jacobsen og Iversen alene HER.
H.C. Andersen var i sin samtid måske den person, der var mest optaget af daguerreotypien. Og efterfølgende af fotografiet-. Han er vel sin samtids mest portrætterede person. Ferdinand Petersen to to portrætter af H.C. Andersen, hvoraf dette er det ældste. Kilde til H.C. Andersens portrætter er Tove Thage: Fotografernes H.C. Andersen. En Ikonografi. Kbh. 2007. Min side om Ferdinand Petersen HER.
Min side om Johan Bøgh HER.
Se siden med danske topografiske daguerreotypier - uden for København HER.
Min siden om Johan Birk, Aalborg HER.
|
Daguerreotypi. Udsigt fra Skovbakken over Aalborg bys centrum. O. 1845-1850. Aalborg Stadsarkiv. 15,4x12,8 cm.
Aalborg Museum tilskriver H. Weninger, 1843, disse daguerreotypier. Ochsner derimod Johan Bülow Birk. O. 1850 (svarer til indramningen). |
Min side om J.L. Walther, med alle hans daguerreotypier. HER.
Søg fx på arkiv.dk daguerreotypi HER.
Museumstjenesten har forskelligt der kan bruges til restaurering,fx lærredstape (sort?). Siden er HER.
Download Sean Nolans værk: Fixed in time HER. OBS! Kan varmt anbefales omend den især omhandler amerikanske daguerreotypier.
Min side om hoffotograf Jens Petersen HER.
Siden her er på italiensk - men rigtig god HER.
Vore danske daguerreotypier er en integreret del af den europæiske "daguerreotypi-kulturarv", dansk daguerreotypi er identisk med europæisk daguerreotypi, har fulgt samme udvikling. Amerikansk daguerreotypi er anderledes, blev meget mere populær og udviklede sig til et sublimt håndværk, som danske daguerreotypister, fx. Thora Hallager, søgte om midler til at lære sig i Paris i 1855. Ansøgningen blev anbefalet.
Se læs Japetus Hansens artikel om daguerreotypien i Danmark HER.
daguerreobase.org HER
Søg pt. i 28½ mio avissider. HER (Tjek sidens søgetips).
