|
NAVN: Kirstine Thomine Sørine Lund
DATA: Født i Løkken 14.6.1852, død i Hjørring 16.3.1948 AKTIV: 1882-1909 ADRESSER: 1882-1884 Løkken 1.11.1884-1897 Stationsvejen, senere kaldt Jernbanegade 22, Hjørring 1897-1909, Jernbanegade 24, Hjørring Nov. 1890-aug 1891 Frederikshavn og Hjørring 1899ff. filial i Lønstrup UDDANNELSE: gift 1873 med købmand Carl Frederik Christian Lund i Løkken. Uddannet som fotograf. Hun blev enke i 1885. Næringsbevis som fotograf i Hjørring 1889. TEKNIK: Tog allerede i 1882 de nemmere, fabriksfremstillede tørplader i brug. PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: ja INTERIØRBILLEDER: ja GENRE/REPORTAGEFOTOS: ja TOPOGRAFISKE FOTOS: ja STEREOFOTOS: nej POSTKORT: ja, forlæg til postkort UDSTILLINGER: 1889 i Hjørring. FAGLIG FORENING: ? FORGÆNGER: EFTERFØLGER: Mangeårig medarbejder Helga Andersen overtog atelieret i 1909. I 1928 optog hun sin medhjælper, Ida Madsen i firmaet. Deres efterfølger var Asta Jarlund. Indehavere: 1882-1910 Kirstine Lund, 1910-1935 Helga Andersen, 1935-1969 Ida Madsen og Asta Jarlund. ARKIV: Glasnegativer, andre negativer og protokoller på Vendsyssel Arkiv/Museum HER. KOMMENTARER: Mere om Kirstine Lund, hendes egen baggrund og indsats HER. KILDER: Ochsner 1986. |
Vendsyssel Tidende 4. november 1882. Kirstine Lund.
Vendsyssel Tidende 12. februar 1884. Kirstine Lund.
|
Her har fantastiske stereofotograf Peter Lorents Fangel været i Jernbanegade i Hjørring, hvor han har fanget fotografkollega Kirstine Lunds gavlreklamer og det med tre fotografer i forgrunden. Se mere om Fangel HER. Kilde RODS, MM & TM.
Kirstine Thomine Sørine Bertelsen blev født i Løkken i 1852. I 1873 blev hun gift med Carl Frederik Christian Lund, som var manufakturhandler i Løkken. Sammen fik de tre døtre. Manden rejste til Amerika i 1881, og et års tid efter mandens bortrejse begyndte hun at drive fotografisk virksomhed.
I 1884 var virksomheden blevet stor nok til, at hun vovede at flytte til Hjørring, hvor hun lejede sig ind hos tømrermester Andersen i Jernbanegade 22. I 1888 blev atelieret udvidet, og der blev ansat en lærling, Helga Andersen, som senere skulle blive Kirstine Lunds efterfølger. I 1896 var virksomheden blevet så stor, at Kirstine Lund lod opføre en stor hjørnebygning over for jernbanestationen, Jernbanegade 24, hvor hun indrettede et nyt, stort atelier. (Se bagsidetrykket af hendes nybyggede atelier på siderne med portrætfotografier.) Til højre et portræt ca. 1900 af Kirstine Thomine Sørine Lund, 1852-1948, fotograf, Jernbanegade 24. Hjørring. 27x37 cm. Håndkoloreret. Ejer: Historisk Arkiv Hjørring. Kilde arkiv.dk |
|
Vendsyssel Tidende, 30. november 1894.
Vendsyssel Tidende, 18. november 1899.
|
Tre år senere åbnede hun også et lille atelier i Lønstrup, vel sagtens for at udnytte den voksende turisme der.
I 1910, 58 år gammel, overdrog Kirstine Lund den blomstrende forretning til Helga Andersen, som førte den videre indtil 1935, hvor den blev overtaget af Ida Madsen og Asta Jarlund. De lukkede forretningen i 1969, og der var da blevet taget omkring 125.000 billeder! Da Ida Madsen og Asta Jarlund solgte forretningen i 1969, afleverede de fotografprotokollerne og negativsamlingen for hele perioden 1882-1969 til Historisk Arkiv ved Vendsyssel historiske Museum. Kilde Ochsner. Koloreret foto |
Foto Kirstine Lund, KHjørring. Fotografens yngste datter, Petra Lund er blevet fotograferet med sit strikketøl og sit håndarbejdsskrin. Visitkort, 6c8,7 cm. Omkring 1900 Historisk Arkiv, Hjørring. #3301338.
Fotografering ved Løkken eller Lønstrup Strand, Hjørring, fotograf Kirstine Lund eller en assistent. Filial fra 1899. Tilhører Gerhard Ryding.
|
|
Foto Kirstine Lund, Hjørring - motiv med Bækkens udløb i Lønstrup. Samling Ole Hesager.
|
|
Kirstine Lund i Hjørring var en formidabel fotograf. Der er mange gode portrætter og andre billeder fra hendes hånd. Hun fortjener virkelig en stor monografi.
Hun startede som fotograf i Løkken 1882-1884, var derefter i Hjørring - med filial i Lønstrup - indtil nogle af hendes medarbejdere overtog atelieret i 1909.
Et mageløst portræt af en ældre mand, en af de seje vestjyder fra den del af Vendsyssel, der har Jammerbugten som nabo.
Kilde: Kongelige Biblioteks visitkortsamling.
Hun startede som fotograf i Løkken 1882-1884, var derefter i Hjørring - med filial i Lønstrup - indtil nogle af hendes medarbejdere overtog atelieret i 1909.
Et mageløst portræt af en ældre mand, en af de seje vestjyder fra den del af Vendsyssel, der har Jammerbugten som nabo.
Kilde: Kongelige Biblioteks visitkortsamling.
Foto Kirstine Lund, Hjørring. Lauritz Kraghs Symaskine- og Cykelforretning, Østergade 34, Hjørring. Ca. 1900. Historisk Arkiv, Hjørring.
|
|
To folkelivsbilleder fra Ilbjerge i Vendsyssel. Foto Kirstine Lund o. 1900.
Egentlig skulle jeg finde en illustration af en plejl - det er nemmere end at forklare, at man brugte to sammenbundne kæppe til at tærske sit korn i ældre tid. Og det gjorde man længere tid i Nordjylland end andre steder i Danmark, i hvert fald fotograferede man folk med deres pleje der. Sådan en situation havde Kirstine Lund fotograferet.
Konen - jeg ved ikke om det er et ægtepar - er ved at male kaffebønner, fotografen skal have en kaffetår, inden hun tager afsted igen. Og så kunne hun jo få et godt billede, hvis hun satte sig i stolen under amerikanerklokken. Begge fotos tilhører Historisk Arkiv i Hjørring. Kilde arkiv.dk.
Egentlig skulle jeg finde en illustration af en plejl - det er nemmere end at forklare, at man brugte to sammenbundne kæppe til at tærske sit korn i ældre tid. Og det gjorde man længere tid i Nordjylland end andre steder i Danmark, i hvert fald fotograferede man folk med deres pleje der. Sådan en situation havde Kirstine Lund fotograferet.
Konen - jeg ved ikke om det er et ægtepar - er ved at male kaffebønner, fotografen skal have en kaffetår, inden hun tager afsted igen. Og så kunne hun jo få et godt billede, hvis hun satte sig i stolen under amerikanerklokken. Begge fotos tilhører Historisk Arkiv i Hjørring. Kilde arkiv.dk.
Foto Kirstine Lund 1904. Grønkålsjuletræ hos J.J. Lønborg Friis. Foto: Historisk Arkiv, Hjørring. Et nærmest ikonisk billede - i museumskredse - om hvordan en museumsinspektør genskaber en gammel tradition - og får den foreviget. Blot er billedet her så gammelt - at man kunne fristes til at tro, at det afspejlede en situation som den var. Men - læs teksten herunder.
Den gamle By i Aarhus har skrevet om billedet og "grønkålstræet":
Blandt fattige folk – og især i træfattige egne – brugte man en velvoksen kålstok som juletræ helt frem til slutningen af 1800-tallet. Det fremgår af tegninger og erindringer, men er ikke dokumenteret ved hjælp af fotografier. Galskaben med at fælde et grantræ for en aftens fornøjelse i stuen vandt kun langsomt frem i de vestlige dele af Jylland og i Vendsyssel, hvor dette billede er optaget.
Fotografiet her er fra 1904. Grundlæggeren af Vendsyssels historiske Museum, J. J. Lønborg Friis, kendte skikken fra sit barndomshjem, og i 1904 forsøgte han at genoplive traditionen i sin egen familie.
Blandt fattige folk – og især i træfattige egne – brugte man en velvoksen kålstok som juletræ helt frem til slutningen af 1800-tallet. Det fremgår af tegninger og erindringer, men er ikke dokumenteret ved hjælp af fotografier. Galskaben med at fælde et grantræ for en aftens fornøjelse i stuen vandt kun langsomt frem i de vestlige dele af Jylland og i Vendsyssel, hvor dette billede er optaget.
Fotografiet her er fra 1904. Grundlæggeren af Vendsyssels historiske Museum, J. J. Lønborg Friis, kendte skikken fra sit barndomshjem, og i 1904 forsøgte han at genoplive traditionen i sin egen familie.
Han tvang sin børneflok i tøj fra 1860’erne og udstillede dem blandt kål og krigslegetøj.
Børnene fortalte senere, at det var en skrækkelig juleaften, og at de var rasende over kåltræet, opstillingen og det hele. Ser man nøjere på de fire børns ansigtsudtryk, er det da ej heller uskrømtet juleglæde, vi er vidner til. Faktisk var børnene så ophidsede over kåltræet, at de gik ud i byen for at skaffe sig et par grangrene, som de sved over et tændt lys – så duftede det i det mindste da lidt af jul. Kilde Den Gamle By HER.
Børnene fortalte senere, at det var en skrækkelig juleaften, og at de var rasende over kåltræet, opstillingen og det hele. Ser man nøjere på de fire børns ansigtsudtryk, er det da ej heller uskrømtet juleglæde, vi er vidner til. Faktisk var børnene så ophidsede over kåltræet, at de gik ud i byen for at skaffe sig et par grangrene, som de sved over et tændt lys – så duftede det i det mindste da lidt af jul. Kilde Den Gamle By HER.
|
|
|
Foto Kirstine Lund, Hjørring, fotografi af en barokstol med gyldenlæder. Kilde Arkivet i Hjørring. Gyldenlæderstol fra Vendsyssel H Museum, foto1896, 6965648
|
Foto Kirstine Lund, lederen af museet i Hjørring, tandlæge Holger Friis "med 42 lerkar og fem jernknive fundet i en grav i Uggerby". 1909. Historisk Arkiv Hjørring. #3153210.
|
|
|
Foto Kirstine Lund, Hjørring. "En kone ved sin væv". Ca. 1900. Kilde Historisk Arkiv, Hjørring.
|
|
Kirstine Lund, Løkken. Fotograf fra 1882 i Løkken, hvor hun var født. Billedet tilhører Vestermarie Arkiv.
|
|
|
Foto: Kirstine Lund, Hjørring: Christen Andersen, 8.11.1816-? skipper, opsynsmand, redningsvæsnet, Kongelige Bibliotek.
|
Vendsyssel Tidende, 17. august 1907.
|
|
Redningsbåden i Lønstrup, Historisk Arkiv i Hjørring, kilde arkiv.dk
Hestekøretøj i Hjørring.
Historisk arkiv i Hjørring, kilde arkiv.dk. |
En af vore absolut bedste, kvindelige fotografer: Foto Kirstine Lund, Hjørring.
Portræt af bagermester J. C. Christensen Østergade 1, Hjørring, stående i butiksvinduet 1899. Kilde Historisk Arkiv Hjørring.
Portræt af bagermester J. C. Christensen Østergade 1, Hjørring, stående i butiksvinduet 1899. Kilde Historisk Arkiv Hjørring.
Foto Kirstine Lund, Skagen, sommeren 1888. Måske et lodsudkigshus. Men vist nok redningspost med telegraf. Der skulle være en lille kopi på Kystmuseet i Skagen. Kabinetkort, samling Per Christiansen, minsamling.dk.