Charles Løvstrøm, 1854-1937. Fotograf i Næstved 1889-1903, derefter i Kolding
NAVN: Charles Jacob Ferdinand Løvstrøm
DATA: Født i Næstved 10.12.1854, død i København 31.1.1937 AKTIV: 1889-1901 ADRESSER: 1889-1903, Vinhusgade 8, Næstved (fra 1899 ved bestyrere N.A. Th. Nielsen) 1899-1901, Helligkorsgade 16, Kolding UDDANNELSE: Drejer og billedskærer. STEREOBILLEDER: - NOTER: Detailhandler. Langhoffs Efterf. Farbroder til A. From-Løvstrøm, Aalborg HER. ARKIV: - EFTERFØLGER: Malermester i Næstved, Carl C. Nielsen KOMMENTARER: Bemærk den gode biografi herunder. Charles Løvstrøm, Mølle ved Næstved. privateje. Kilde FB-side, Gamle Næstved.
|
Charles Løvstrøm (midt i billedet).
Foto og tekst fra Næstved-Museumsforening.dk Arnholtz, Svend: Gamle Næstved Fotografer
Født den 10. Decbr. 1854 i Næstved (St. Peder S.), hvor Faderen var Kunstdrejermester og boede først i Vinhusgade (ogsaa kaldet Helligtrefoldighedsgade) Matr. Nr. 209 (nuv. Nr. 10), senere i Vinhusgade 1 (ved Siden af Hotel "Vinhuset"). Han oplærtes i Drejer- og Billedskærerfaget, arbejdede i København i 1871-72 og de følgende 4 Aar i Udlandet, Tyskland, Frankrig og Schweiz. 1876 kom han tilbage til Næstved, og Aaret efter indtraadte han i Faderens Drejerforretning, som udvidedes med Paraplyfabrikation og senere med en Broderi- og Garnforretning, (ophævet igen ca. 1890), ligesom han ogsaa handlede med Rammer o. I., idet han havde løst Borgerskab som Detailhandler. |
April 1889 overtog han Langhoffs fotografiske Forretning og drev den tillige med Drejerforretningen.
Som den første Fotograf i Næstved begyndte han i 1891 de første primitive Optagelser ved kunstigt Lys, af ham kaldet "MagiumLynblus". - Paa Næstved og Slagelse Industriforeningers fælles Udstilling i Næstved i Oktbr. 1892 tilkendtes der ham Prædikatet "meget godt" (Sølvmedaille) for Prospekter og Emulsionsbilleder. Ved Nytaar 1899 købte han Atelieret, Helligkorsgade 16 i Kolding, et noget større Etablissement end det i Næstved. Han solgte Drejerforretningen i Næstved og flyttede selv til Kolding, medens han fortsatte Driften af Atelieret i Næstved ved en Bestyrer Fotograf N. A. Th. Nielsen (f. 8. Septbr. 1877 i Aalborg). Atelieret i Kolding solgte han igen allerede i 1901 og flyttede til København. Atelieret i Næstved afstod han i Maj 1903 til Malermester Carl C. Nielsen og var dermed definitivt færdig med fotografisk Virksomhed. I København drev han først Grossistvirksomhed (Cykledele etc.) som Parthaver i Firmaet Chr. Bartholdy & Co. (senere C. F. Løvstrøm). Senere slog han sig paa Assurancevirksomhed og blev Overinspektør ved Forsikringsselskabet "Hafnia", i Tiden 1907-13 med Bopæl i Aalborg. Ca. 1918 trak han sig tilbage til Privatlivet og boede Resten af sine Dage paa Frederiksberg, hvor han dyrkede Musik og Malerkunst og rejste en Del. Han døde den 31. Jan. 1937 paa Finsensinstituttet i København. Kilde: Arnholtz, Svend: Gamle Næstved Fotografer i Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 1954 |
Portrætfotografering
Soldaterbillede, Næstved. ES. lbnr. 12699.
|
Yngre mand, Sv. Søndergaard. (Foto 1899-1901) Atelier "Monberg" C. Løvstrøm, Kolding. cdv. alb7keb.
|