Præstegård i Mesinge nord for Kerteminde. Foto E. Rye, Odense
Viby Kirke og præstegård i Mesinge, nord for Kerteminde på Fyn. De to billeder, på det gullige albuminpapir, er monteret på fortrykt karton og indbunden som en sammenklappelig bog, dog kun med disse to sider. Billederne viser præstegården fra haven og fra gårdspladsen og med Viby Kirke med det karakteristiske bindingsværkstårn til højre. "Herskabet" er med på begge billeder, og tyendet knokler i gården. Billederne må være fra 1870-1880erne. Fotografen har ikke ulejliget sig med at sætte sit navn på sit arbejde, ligesom der heller ikke er nogen tekst til billederne. Han kunne være en omvandrende fotograf, men man mener, at det er Emil Ryge i Odense.
Det er alene kirken, der fortæller, hvor vi er - medmindre man er meget lokalkendt. ES.
Det er alene kirken, der fortæller, hvor vi er - medmindre man er meget lokalkendt. ES.
Fotohistoriker Finn Grandt-Nielsen fortæller om de to flotte billeder fra Viby præstegård.
Perioden kan antagelig afgrænses til 1862-71. 1862 døde pastor Ernst Chr. Fischers kone, Frederikke Regine Schmidt, født 1814 i Odense - datter af en urmager. Ved folketællingen 1870 nævnes pastorens to ugifte sønner og do døtre samt 6 tjenestefolk - bl.a. en karl på 69 år! Den yngste af døtrene blev gift året efter. |
Gæt 1: Billederne er fremstillet som gave til den ældste datter, Ingertha Jensine Catharine Fischer, der 1863 blev gift med boghandler Carl. Vilhelm Ferdinand Arends fra Roskilde.
Gæt 2: Den ukendte fotograf er min yndlingsfotograf, Rye fra Odense. Han mestrede den slags og var også af og til boghandler. |
Fra egen samling.