Peder Olsens portrætter af Evald Tang Kristensens æventyrfortællere, visesangere og andre han besøgte på Heden
|
Peder Olsen og Evald Tang Kristensen kendte hinanden fra Hadsten. Peder Olsen var med på fem rejser.
Medens Evald Tang Kristensen boede i Hadsten – på det, vi tidligere kendte som Østergade 19 – blev folkemindesamleren lun på idéen om, at hans historier fra landets fjerneste afkroge burde illustreres, og i første omgang allierede han sig med en tegner ved navn Jastrau. Denne lavede også nogle pæne illustrationer til Tang Kristensen, men folkemindesamleren blev efterhånden mere varm på rigtige fotografier. I Skive stødte han på fotograf Jepsen, som indvilligede i at tage med, men samarbejdet gik ilde. - Det kneb at få Jepsen med rundt. Han klagede sig ustandseligt så ynkeligt over træthed. Til sidst var han mere til besvær end gavn, og efter en tur i det nordjyske måtte vi skilles i Sejerslev. Jeg gav ham 20 kr. og sendte ham hjem, fortalte Tang Kristensen. I sommeren 1895 faldt Tang Kristensen i snak med den kendte Hadsten-fotograf Peder Olsen længere henne i Østergade. Olsen sagde ja til at følges med Tang, selv om denne i begyndelsen nærede en vis skepsis over igen at have en ledsager. Han måtte imidlertid erkende, at han i Olsen havde fundet sin ligemand, hvad det fysiske angik, og for en sjælden gangs skyld roste folkemindesamleren et andet menneske: - Ja, denne fotograf var af en noget anden kaliber. Selv om han havde meget at bære, var han en dygtig og udholdende fodgænger, betroede Tang familien hjemme i Hadsten og fortsatte: Og jeg skal også villigt indrømme, at Olsen stod for en artig overraskelse, da vi overnattede hos provsten i Thorsager. Om aftenen underholdt vi hinanden på bedste vis, og pludselig rejste fotografen sig og fremsagde digtet ”Terje Vigen” af Henrik Ipsen. Han kunne det udenad, og jeg må sige, at han slap ualmindeligt godt fra det… |
Olsen var nygift og stillede derfor det krav, at han kun ville være med på ture af 14 dages varighed, da han også skulle hjælpe Fru Margrethe med butikken. Dette kunne Tang acceptere, og de foretog sammen fem ture, hvor der i alt blev taget 72 fantastiske billeder af eventyrfortællere og visesangere i Jylland. Billederne viser mænd og kvinder med arbejdsvante næver og furede ansigter, fotograferet i deres dagligtøj. Her er ingen falsk forstillelse eller kommen til. Samtlige fotografier er bevaret hos ”Dansk Folkemindesamling”.
Peder Olsens billede er anvendt som postkort den 30.11.1906, men må være et års tid ældre. Midt i billedet ses Evald Tang Kristensens hus – det mørke, tilgroede. Det blev revet ned i 1906. Bemærk Østergade, eller Hadbjergvejen, som Evald Tang Kristensen kalder den, der fremstår med pløre og ælte.
Kilde: pingvinnyt.dk |
72 fotografier af hedens beboere, fotograferet for Evald Tang Kristensen
|
|
|
|
Visesangerske fra Hammerum Herred. Ane Johanne Jensdatter fra Gjellerup
|
Visesangerske fra Hammerum Herred. Ane Jensdatter, søster til Ane Johanne.
|
Æventyrfortæller fra Hammerum Herred, Jens Jensen Talund, broder til Ane Johanne.
|
Foto P. Olsen, Hadsten 1894. DFS (Dansk Folkemindesamling) 1906. 58. . Kilde Meddelser og Spørgsmål 1908.
|
|
|
|
Tre af Peder Olsens portrætter af Evald Tang Kristensens meddelere: Ane Dorthea Jensdatter, Havbjerg, Ane Marie Jensdatter, Bested og husmand Jesper Skrædder, Ørre Hede.
Kilder: Gamle Kildevæld, 1981 og Palle Ove Christiansen: De forsvundne, Hedens sidste fortællere. 2011. |
Jesper Skrædder sidder uden for sit hus i 1895 med tørv op ad væggene for at beskytte bygningen mod vejrliget (Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek).
|
|
|
|
|
En af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede. Mette Marie Jensdatter Evald Tang Kristensen (1843-1929)
|
Inger Kathrine Pedersdatter fra Hestbæk i Nordjylland blev i 1895 fotograferet af folkelivsforskeren Evald Tang Kristensen. Kilde Nationalmuseet.
|
Træskomager. Peder Olesen, en af Evald Tang Kristensens fortællere.
|
|
Niels Frederiksen Skov, født 1820, gårdejer og senere husmand, fotograferet 1885. Det viser en af folkloristen Evald Tang Kristensens informanter, hedebonden og hosebinderen Niels Frederiksen Skov, uden for sit husmandssted Busk i Gjellerup Sogn i 1885. Som søn af en gårdmand blev han selv gårdejer i Gullestrup Sogn indtil 1881, hvor han overlod gården til sin plejedatter for at gå på aftægt.
|
Peder Olsen (1866-1946)
Han blev født i Ribe. Han var ud af en søskendeflok på fire drenge og en pige. En af hans brødre var Jens Olsen (med verdensuret) og som ham blev han uddannet finmekaniker, og først da han blev gift med Margrethe Henriksen kom han til at beskæftige sig med fotograferingen. Hun var fotograf, uddannet hos Beiter i Ringkøbing, af hende lærte han faget. Peder 0lsen mødte sin kone i Sønderjylland, der jo var tysk efter krigen i 1864. Sammen med en veninde forsøgte hun sig der med et fotografisk atelier. En forretning som måtte drives i venindens navn, idet Margrete var dansk boger og ikke måtte drive en sådan virksomhed. Efter giftermålet besluttede Peder og Margrethe at flytte til Hadsten, hvor de sammen ville drive en fotografisk forretning. Det første år passede konen selv atelieret, mens Peder var på Askov Højskole. Med tiden fik Margrete lært Peder at bruge kamera og mørkekammer og efterhånden overtog han hele forretningen. |
Foruden at tage atelierportrætter specialiserede han sig i at affotografere gamle og ødelagte billeder, som han forstørrede og retoucherede. Mens Margrethe tog sig af butikken i Hadsten, skaffede Peter sig også en indtægt som eksteriørfotograf. Han rejste rundt i omegnen og fotograferede gårde og naturbilleder. Bl.a. er han kendt for nogle smukke Vesterhavsbilleder.
Efter kort tid i Hadsten blev Peder 0len kontaktet af Evald Tang Kristensen, som ansatte ham til at tage med ud på fem ture rundt i Jylland i sommeren 1895 for at fotografere gamle visesangere og fortællere. Resultatet blev som bekendt de 72 portrætter, som er aftrykt i den fine bog. Ved siden af fotograferingen fungerede Peder Olsen i perioder som lærer på Hadsten Højskole. Bl.a. tog han et kursus i ”ordnede boldspil og lege”, så han kunne undervise de unge mennesker i gymnastik. Olsen var meget interesseret i sang og i at læse op. Han rejste på et tidspunkt til København, hvor han modtog undervisning i disse ting af den kongelige skuespiller og operasanger Julius Døcher. Dette skulle blive indledningen til en omfattende virksomhed som oplæser og foredragsholder. I sine foredrag var Peder Olsen meget engageret i socialøkonomiske spørgsmål. Hans udgangspunkt var i folkehøjskolen og grundtvigianismen og ideologisk var han stærkt påvirket af både socialistiske og georgistiske tankegange. Et af hans hovedemner var ”samfundsrentens, jordrentens og kapitalrentens ligelige fordeling". Dette tema kom ikke blot til udtryk i en række af Peder 0lsens foredrag, men kom også i bøger, som han selv bekostede udgivelsen af. Fotograferingen var Peder Olsens levebrød. Det andet gav ingen penge. Der var ikke mange købere til bøgerne og efter hans død i 1946 blev hele lageret makuleret. Hvad angår fotografierne, findes glasplader og originalpositiver til billederne i denne bog på "Dansk folkemindesamling". På Hadsten lokalhistoriske arkiv findes der en del atelierportrætter, og hos Peder 0lsens datter, fru Marie Hanghøj, Århus ligger en række gamle eksteriørbilleder fra Hadsten by. Tekst fra Objektiv. |