HELSINGØR - Kronborg Slot, Helsingør
Kristian Hude foto, Kronborg Slot, Helsingør. På sin ture rundt i Danmark nåede Hude selvfølgelig også til Helsingør, hvor det man kalder Nordens fornemste renæssanceborg skulle foreviges. Det er et meget flot og meget fint komponeret billede fra den store slotsgård, hvor han har leget med skyggerne fra sydfløjen og det høje Trompetertårn, der kravler hen mod nordfløjens trappetårn. Til venstre for tårnet er hovedportalen fra 1576.
En fin lille detalje, om den er tilsigtet er uvist, er profilerne af de to piberygende herrer i forgrunden. Har man først fået øje på dem kommer de til at fylde meget på den ellers mennesketomme og solbeskinnede plads. Der er så stor skarphed i billedet, at man endda uden besvær kan studere gårdlampens specielle gasbrænder – foruden selvfølgelig de mange spændende bygningsdetaljer. Billedet har negativnummer 812, hvilket muligvis betyder, at det er optaget i 1890erne.
En fin lille detalje, om den er tilsigtet er uvist, er profilerne af de to piberygende herrer i forgrunden. Har man først fået øje på dem kommer de til at fylde meget på den ellers mennesketomme og solbeskinnede plads. Der er så stor skarphed i billedet, at man endda uden besvær kan studere gårdlampens specielle gasbrænder – foruden selvfølgelig de mange spændende bygningsdetaljer. Billedet har negativnummer 812, hvilket muligvis betyder, at det er optaget i 1890erne.
Mariekirken i Helsingør
|
|
|
Hude og Mariekirken i Helsingør, vestgavlen. Den senmiddelalderlige
Mariekirke, eller Sankt Mariæ kirke som hører til Karmeliterklostret, Vor Frues Kloster, i Helsingør. Det er vestgavlen der er blevet fotograferet af Kristian Hude omkring 1910 eller senere (negativnummer 4826). Det er et par meget smukke blændingsgavle vi ser hen på, som dog angiveligt i stor udstrækning skyldes en noget hårdhændet restaurering i årene 1900-1907 af den magtfulde arkitekt og professor H.B. Storck, 1839-1922. Nærkigger det knivskarpe billede fornemmer man tydeligt det for ”perfekte” restaureringsarbejde. Fotografiet er teknisk fejlfrit udført, sikkert ganske kort tid efter det store restaureringsarbejde. De to små piger bløder op på det perfekte, men lidt stive fotografi – men man ser dog andre gengivelser af billedet, hvor de omhyggeligt er retoucheret væk. |
Kristian Hude foto, Mariekirken i Helsingør, østgavlen. Mariakirkens østgavl havde også gennemgået en gevaldig hårdhændet restaurering, da Hude besøgte den omkring 1910. Det var professor H.B. Storck, der stod for arbejdet, som netop må have været overstået, det kunne det lille nyplantede træ i trekanten foran kirken tyde på. Blændingernes udformning er fra senmiddelalderen, blot er de mere eller... mindre – og
vist især mere - ommurede. Men det er meget flot arkitektur, som de fattige tiggermunke, karmelitermunkene eller hvidebrødrene har valgt. Man sagde måske noget arrogant om professor H.B. Storck, at han vidste mere om middelalderbyggeri end man gjorde i middelalderen. Man må så retfærdigvis sige, at han handlede med sine rekonstruktioner helt i tidens ånd, og måske var meget af det, datidens arkitekter havde med at gøre, i væsentlig dårligere stand end vi forestiller os i dag. Alligevel måtte de godt have gået meget mere skånsomt til værks! Hudes billede er godt håndværk, en fornem registrering af Helsingørs fine klosterkirke. |
Sankt Olai Kirke i Helsingør
Kristian Hude foto,
|
Sankt Olai Kirke i Helsingør. Sankt Olai Kirke i Helsingør er i dag byens domkirke. Den er egentlig fra 1200-tallet, men udvidet utallige gange og kirken synes at være et værdigt udtryk for den rigdom, der var Helsingørborgernes behagelige lod i tiden med Øresundstolden.
Hude har fotograferet kirkens nordside med de fornemme kapeller ud mod byens Sankt Olaigade. Man aner lidt af kirkens tårn til højre. Spiret, som er der endnu, blev opført i 1897 efter tegninger af samme professor H.B. Storck, som så hårdhændet restaurerede byens Karmeliterkloster. På dette billede mere end aner man, at denne kirke er ”guf” for enhver bygningsarkæolog, så mange spor er der i murværket. I Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet, vil man kunne finde al nyttig information om denne spændende teglstenskirke. |
Det er meget sjovt med Kristian Hude. Han kan ikke dy sig for at lade mennesker optræde på sine billeder. De er der og de gør hans billeder levende og nærværende. Kristian Hudes fotografiske efterfølger på Nationalmuseet var museumsinspektør Hugo Matthiessen, også en fremragende fotograf, men han undgik omhyggeligt alt liv på sine billeder. Hugo Matthiessens billeder (som også tilhører Nationalmuseet) er ved at blive udgivet købstad for købstad takket være Jens Vellev, Hikuin, ’s store fortjeneste. Hude er desværre stadig begravet i Nationalmuseets arkiver.
www.hikuin.dk/hugo_matthiessen.asp |
Laxmandssalen i Helsingør
Laxmandssalen i Karmelitterklostret i Helsingør, konesalen 1890, ukendt fotograf. (Fra Wikipedia).
|
Kristian Hude foto, Laxmandssalen, Klostret i Helsingør. Dette er et af Hudes smukkeste billeder. Det er fra Karmeliterklostret i Helsingør. Det er fotograferet i kapitelsalen, også kaldt Laxmandssalen efter klostrets velynder i 1400årene. Man mener, at hvælvene, med de indlagte, farvelagte sandstensrelieffer i ribbernes skæringspunkter, er udført af arkitekt og billedhugger Adam van Düren omkring 1490-1500.
Igen et suverænt komponeret fotografi af Hude. Man fornemmer virkelig de fantastiske hvælv, elegant understreget af den fornemme malmlysekrone, der er forskudt for billedets midterlinje, hvor man så til gengæld finder den barokke altertavle. I midten og alligevel ikke, for fotografen har anbragt sig i salens højre side. Rummet er enkelt og rent, befriet for det inventar som var der tidligere og kom til senere. Billedet har negativnummer 4836 og er formentlig taget omkring 1910-1920 og i hvert fald efter en stor og gennemgribende restaurering af professor H. B. Storch 1900-1907. På hjemmesiden her kan man læse meget mere om salen og dens udsmykning og se billeder derfra, også da den blev benyttet som ”konestue” i 1890. HER |
Strandgade 27 og 86 i Helsingør
|
|
|
Kristian Hude foto, port i Strandgade 86 i Helsingør. Denne fornemme port har siddet i Strandgade 86 i Helsingør, gadens østligste del. Desværre blev den ejendom, porten sad i og flere naboejendomme, nedrevet i 1939-1940. Billedet har negativnummer 4361, som de
øvrige billeder i denne samling fra Helsingør og er fra o. 1910. Sikkert fotograferet i forbindelse med Chr. Axel Jensen og Vilh. Lorenzens bog om Helsingørs borgerlige Bygningskunst. (Se senere). Flot har porten været, med de store kannelerede fyldinger med dørringe anbragt midt på hver fløj. Hvis man kigger nærmere på billedet, kan man også glæde sig over de to ens messingdørskilte og -greb. De virksomheder, der har haft til huse i ejendommen, er blevet enige om at reklamere på siderne af porten. Ejendommen husede bl.a. Chr. Schierbecks Efterf. med skibsproviantering, Clareringsforretning og Havariagenter. Et rigtigt Helsingørforetagende. |
Kristian Hude var medlem af ”Foreningen til gamle Bygningers Bevaring” og var ”Korrespondent” for Roskilde by, dvs. at han skulle overvåge, hvad der skete med byens gamle huse og indberette til foreningen, hvis der skete noget problematisk. Lærer Laur. Petersen, Lundegade 10 i Helsingør havde samme mandat i Helsingør.
I ”Meddelelser fra Foreningen til gamle Bygningers Bevaring” 1910 skrev Chr. Axel Jensen og Vilh. Lorenzen om Helsingørs borgerlige Bygningskunst til ca. 1850. |
HILLERØD Frederiksborg Slot, Hillerød
|
|
|
Christian IV’s Frederiksborg Slot brændte i 1859. Det førte til landesorg i Danmark. Men midlerne strømmede ind fra nær og fjern til genopførelse af slottet og i 1865 var første etape afsluttet. Slottet var kommet under tag under ledelse af kongelig bygningsinspektør Ferdinand Meldahl. Men der var ikke midler til at indrette slottets indre. Vi kender vist alle historien om den rige brygger I.C. Jacobsen, der stiftede Carlsbergfondet og ydede store bidrag til slottets genopbygning mod at der blev indrettet et museum i slottet. Frederiksborg Slot og Det Nationalhistoriske Museum åbnede for publikum i 1885.
|
Kristian Hude foto, Oberst Munthes hoveddør på Frederiksborg Slot. Hude, har været på besøg på Frederiksborg Slot i Hillerød hos slotsforvalteren en gang i 1910erne (billedet har et højt negativ nummer 5796). ”Oberst Munthe” står der på messingskiltet på den fornemme gamle barokdør. Hjalmar Edouard Levy Munthe, 1850-1923. Læg også mærke til trækket til dørklokken og ovenlysvinduet med spillet i de blæste vinduesglas, som fotografen har fået så fint med på billedet.
|
KØGE - Vestergade 16 i Køge
Kristian Hude på besøg i Vestergade i Køge.
|
Kristian Hude på besøg i Vestergade i Køge. Kristian Hude har fotograferet Vestergade 16, Køge i 1890erne. Billede, som er kopieret efter en glasplade ca. 16x22 cm, har negativ nummer 180 og hører formentlig til et af Hudes tidligste billeder.
' Det er Richters Gård, opført 1644 og den regnes for en af Køges fornemste bindingsværksgårde, hvilket ikke siger så lidt. To stokværk høj, fjorten fag lang. Det er lykkedes for Hude at fastholde gården med al dens ”sommerfuglestøv”, som forsvandt i 1907, hvor Nationalmuseet satte ind med en efter vore begreber ganske voldsom restaurering. indingsværk og tavl blev renset af og man udskiftede de vinduer, der ses her, med nogle ”gamle” blysprossede vinduer. |
Fotografen har ikke villet verfe børnene væk og de passer også godt ind i billedet. Det er også morsomt at kunne aflæse det liv, så fjernt fra vores tid, der blev levet i bygningen: Naboen til venstre har solgt gryder, kakkelovne og komfurer. I de fem fag til venstre for indgangsdøren var der Café, Beværtning og Øl-Halle. Mariane Jeppesen var jordemoder og boede i ejendommen. Måske er hun en af de to kvinder, der nysgerrigt følger med i fotografens gøremål bag gardinerne i stueetagen. Den lille hønsehund er lige så interesseret. ”Vadsk og fransk Strygning M. Larsen”. Måske er det en nystrøget dug, den største af pigerne har i armen, den er lige blevet ordnet og bliver selvfølgelig bragt ud til ejermanden. Plakaten på porten fortæller om omrejsende underholdning: "Nyt. Nyt. Ernst Winters amerikanske Luftgynge er kommen!" Det er dog nok et stykke tid siden, for plakaten er noget medtaget. Og endelig kan man læse bygherrens fromme ønske på porthammeren: "Heren bevar din ind gang oc ud gang fra nu oc til evig tid amen 1644". Det er indtil videre lykkedes ret godt.
|
Helligåndshuset i Næstved
Hude og Helligåndshuset i Næstved. Helligåndshuset i Ringstedgade i Næstved menes at være fra slutningen af 1400tallet. Men gavlen fik, ligesom andre huse i Næstved, en ”ordentlig” restaurering omkring 1885 ved professor H.B. Storck, der, som vi har set bl.a. fra eksemplerne i Helsingør, ikke var bleg for at gå alvorligt til værks. I 1926-1927 restaureredes resten af bygningen, som da indrettedes til museum. Men der er til gengæld mere liv i nabohusene. Papirhandel og herreekvipering - den sidste forretning ser dog lukket ud - og over det hele troner en vældig telefonmast. Og så er der ikke mindst Sophus Frederiksens Ligkisteudsalg over gården. Det er måske ligkistesnedkeren, der holder øje med fotografen? Senere kom der jo museum i bygningen – vel på en måde en værdige efterfølger til et ligkisteudsalg? Den ellers så nydelige ejendom til højre er blevet revet ned, det ser man HER der fortæller om Helligåndshuset.
|
|
|
Foto Kristian Hude, Farvergade i Næstved ca. 1900. Kilde naestvedbilleder.dk
Et kig på det Næstved, der omkring 1900 endnu var bevaret i sin originalitet. |
Hude, Apostelhuset i Næstved. Apostelhuset i Riddergade i Næstved. Et ”gammelt” hus fra ca. 1520, oprindelig i to stokværk. Det øverste stokværk forsvandt allerede omkring 1700. Billedet er en udmærket registrering af et gammelt hus, men motivet er ikke særlig interessant. Det er godt nok principielt et gammelt hus, men det gennemgik en totalrestaurering i 1884-1885 ved arkitekt V. Ahlmann (som senere var medlem af Foreningen til gamle Bygningers bevaring, oprettet 1907). Der skulle angiveligt ikke være bevaret andet af facaden end de tretten udskårne knægte, som forestiller de tolv apostle og Kristus og det er dem der gør huset interessant. Det er ikke svært at se, at det ensartede mønstermurværk, den voldsomme dør og portfløjene samt soklens udformning er en romantisering af gammel dansk købstadsbyggeri. Der findes et pragtfuldt billede af bygningen og nabohusene af fotograf J.F. Busch fra 1867 på hjemmesiden HER (under apostelhuset). Fotografen J.F. Busch, 1825-1883, var uddannet maler på Kunstakademiet, men ernærede sig i mange år (fra 1859) bl.a. som en meget dygtig arkitekturfotograf i Næstved. Billedet har et lavt negativnummer, 84 og må formentlig være optaget i begyndelsen af 1890erne.
|
Sct. Morten i Næstved
Hude og kirkerne, Sct. Morten i Næstved. Hude har fotograferet Sct. Mortens Kirke i Næstved omkring 1900 (negativnummer 1787). I vores lille Hudesamling er der blot tre billeder fra Næstved og de gengiver alle bygninger, der har gennemgået en meget hårdhændet restaurering. Meget tidligt, i 1857-1859, restaurerede man denne kirke under ledelse af arkitekt V.T. Walther, 1819-92, han var kongelig bygningsinspektør for Jylland 1862-1892. Han regnes for at have været en dygtig bygmester. (Mere om ham på Kunstindeks Danmark). Men denne kirke ændrede dog helt karakter under den meget hårdhændede restaurering, hvor et par sideskibe forsvandt. Kirken skulle have været meget faldefærdig. Læs mere HER Billederne fra Næstved vidner om, at Hude også har fået til opgave at registrere de restaurerede bygninger og altså ikke blot det, der nødig skulle forsvinde. Kigger man i Trap Danmark, Præstø Amt, 1921, kan man se, at flere af Hudes billeder er brugt som forlæg for værkets tegninger af Alfred Larsen. Fotograferne er ikke nævnt.
Gårde og husmandssteder på Sjælland
#4490/#90Foto Kr. Hude, Roskilde. En "husmandsstue" fra Kamstrup ved Roskilde. 1911, #4494.
Det er ikke så tit, beboerne er blevet forevigede i deres stuer som her. Kr. Hude arbejdede for Nationalmuseet og havde måske til opgave også at dokumentere landboernes boliger, fx til "Dansk Folkemuseum". Hude fotograferede også husmandsstedet. Kilde Nationalmuseet.
Det er ikke så tit, beboerne er blevet forevigede i deres stuer som her. Kr. Hude arbejdede for Nationalmuseet og havde måske til opgave også at dokumentere landboernes boliger, fx til "Dansk Folkemuseum". Hude fotograferede også husmandsstedet. Kilde Nationalmuseet.
|
|
#?? Det sker heldigvis, at man med nogle få billeder lukker op for en stor historie. Denne gang fulgte der endda musik med!
I Nationalmuseets samlinger ligger over 300 af Kristian Hudes fantastiske billeder. Han var fra Roskilde. Tre af billederne var både lidt anderledes - og dog meget tidstypiske for 1913, hvor de blev taget. Det er tre fotografier af dyrlæge Christian Tobiessens stuer og gård, en rest af en gammel stuelænge i Gjevninge - Gevninge Bygade 47 - vest for Roskilde. Ejeren var død året før. Christian Tobiassen (1828-1912), var født i Gevninge og hans far og bedstefar også, de var begge smede. Tobiassen var også lokalhistoriker og jeg forstår, at meget af indboet i hans hus, er havnet på Roskilde Museum. På Kongelige Bibliotek er der et nodehæfte af Tobiassen - og derfor kan man finde hans musik på nettet. Tobiassen var samler, kan man se, helt i den tids ånd, og man kunne forestille sig, at han havde været en god ven af den lidt yngre Kristian Hude (1864-1929).
Tobiassen er en velkendt mand i Gevninge kan man se, når man tjekker ham på nettet. Han skrev selvfølgelig også om egnens historie.
I Nationalmuseets samlinger ligger over 300 af Kristian Hudes fantastiske billeder. Han var fra Roskilde. Tre af billederne var både lidt anderledes - og dog meget tidstypiske for 1913, hvor de blev taget. Det er tre fotografier af dyrlæge Christian Tobiessens stuer og gård, en rest af en gammel stuelænge i Gjevninge - Gevninge Bygade 47 - vest for Roskilde. Ejeren var død året før. Christian Tobiassen (1828-1912), var født i Gevninge og hans far og bedstefar også, de var begge smede. Tobiassen var også lokalhistoriker og jeg forstår, at meget af indboet i hans hus, er havnet på Roskilde Museum. På Kongelige Bibliotek er der et nodehæfte af Tobiassen - og derfor kan man finde hans musik på nettet. Tobiassen var samler, kan man se, helt i den tids ånd, og man kunne forestille sig, at han havde været en god ven af den lidt yngre Kristian Hude (1864-1929).
Tobiassen er en velkendt mand i Gevninge kan man se, når man tjekker ham på nettet. Han skrev selvfølgelig også om egnens historie.