Andreas Ole Nielsen, f. 1832. Fotograf i Kbh. ca. 1857-1862, derefter i Slagelse til 1890?
NAVN: Anders Ole Nielsen
DATA: Født i Kisserup 3.11.1832, død? AKTIV: 1857-1890 ADRESSER: 1857-1859, Lorentzensgade, Sankt Paulsgade, København 1860 St. Kongensgade 44, Kbh. 1862, Gl. Kongevej 2. Se billeder fra Nielsens arkiv i København HER. 1862, maj i Ringsted, Rejsefotograf 1862-1890, Sveitserplads, Slagelse, her etablerede han sig 17.12.1862 og var i vejviserne sidst i 1884. Afhændede sin ejendom juli 1890. UDDANNELSE: Rejsefotograf PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: ja, se skolefoto herunder. REPORTAGEFOTOS: - TOPOGRAFISKE FOTOS: - STEREOFOTOS: ja, fem stk, fra Slagelse i RODS. POSTKORT: - UDSTILLINGER: 1867, udstilling i Slagelse, Priis Medaille. 1876, udstilling i Ringsted, hæderlig omtale. 1877, udstilling i Slagelse, broncemedaille FAGLIG FORENING: - FORGÆNGER: EFTERFØLGER: Se efterfølgeren i Slagelse, Worm HER ARKIV: - KOMMENTARER: Flere oplysninger nederst på siden. KILDER: Ochsner 1986, lokale dagblade. |
Foto Anders Ole Nielsen, Slagelse. Fotografens forretning og villa på Svejtserpladsen. CDV. Slagelse Stads- og Lokalarkiv.
Sjællands-Posten 17. maj 1862. A.O. Nielsen,
Sjællands-Posten 22. maj 1862. A.O. Nielsen.
|
Sjællands-Posten, 12. juni 1862. Nielsen.
Foto A.O. Nielsen, København/Slagelse. Bredgade i Slagelse, Sct. Peders Kirke, set mod vest. Kilde RODS.
Foto A.O. Nielsen, København/Slagelse. Slagelse.Bredgade, set mod vest. Kilde RODS.
Foto A.O. Nielsen, København/Slagelse. Fredensborg Slot, set fra haven. Kilde RODS.
|
Sjællands-Posten 27. maj 1862. A.O. Nielsen.
Sorø Amts-Tidende 20. december 1884. Fotograf A.O. Nielsen i Slagelse.
Sorø Amts-Tidende 8. maj 1890. A.O. Nielsen.
|
Udsigter fra Sankt Mikkels Kirketårn.
Foto A.O. Nielsen, Slagelse. Udsigt fra kirketårn. 1860'erne. Hjørnet af Rosengade og Løvegade set fra Sankt Mikkels Kirke
Forrest i billedet fattighuset, bagved 2. ses Sankt Mikkels præstegård. Huset med nr.3 er købmand C.F. Grønvold. Slagelse (Fotograf ikke angivet, men må også være af A.O. Nielsen, ligesom stereobillederne). Stads- og Lokalarkiv.
Forrest i billedet fattighuset, bagved 2. ses Sankt Mikkels præstegård. Huset med nr.3 er købmand C.F. Grønvold. Slagelse (Fotograf ikke angivet, men må også være af A.O. Nielsen, ligesom stereobillederne). Stads- og Lokalarkiv.
Foto A.O. Nielsen, København/Slagelse. Slagelse. Udsigt over byen. Kilde RODS.
|
Foto A.O. Nielsen, København/Slagelse. Slagelse. Udsigt over byen. Kilde RODS.
|
A.O. Nielsen, Slagelse, Schweitzerplads set mod syd med fattighus for enden af gaden. Slagelse Stads- og Lokalarkiv.
Ukendt fotograf. Sankt Mikkels Kirke set fra Skovsøgade. 1860'erne. Slagelse Stads- og Lokalarkiv. Kunne også være Henschel eller Sander Nielsen.
|
Click here to edit.
|
Gruppebilleder - Herlufsholm 1859
Fotograf Anders Ole Nielsen, opholdt sig i Næstved sommeren 1859, optog også andre billeder af Herlufsholm. Atelier i København fra 1857, var også omrejsende fotograf.
Når man som jeg synes, at fotografiet er noget af det mest interessante og anvendelige der findes - når man er optaget af historie - og at det også gerne må være så gammelt som muligt, så fik jeg sikret mig en kopi af det ældste, danske skolebillede jeg endnu har set. 1859. Det er på Det Kongelige Bibliotek. Da jeg efterfølgende kiggede det efter, opdagede jeg, at det også har relation til Bornholm: Fotografen er Anders Ole Nielsen, som opholdt sig i Næstved sommeren 1859, (optog også andre billeder af Herlufsholm). Atelier i København fra 1857, var også omrejsende fotograf. (Teksten er knivskarp). En af drengene, måske nr. tre fra højre forrest, var Søren Christoffer Kabell, født 1844. Han blev student fra Herlufsholm i 1863. Han var i Rønne fra 1872, hvor han virkede som læge i over 60 år, bl.a. som ulønnet skolelæge. Han havde meget stor social bevidsthed, som foruden skolelægeembedet udmøntede sig i en kamp for fattige børns bedre kår og forbedrede hygiejniske forhold generelt. Man kan følge hans kamp i Rønne Byråd, hvor han var medlem. Dertil var han en ivrig dilettantskuespiller og han skrev Rønne Theaters historie.
A.O. Nielsens glasnegativer i Slagelse Stads- og Lokalarkiv
Foto Anders Ole Nielsen, Slagelse. Konditor Andrs Chr. Olsen, Slagelse. Kontaktkopi glasnegativ. Slagelse Stads- og Lokalarkiv.
|
Foto Anders Ole Nielsen, Slagelse. Købmand Thorvald Hansen, skuespil.. Kontaktkopi glasnegativ. Slagelse Stads- og Lokalarkiv.
|
Portrætfotografering i Slagelse
Fotograf And. O. Nielsen, Slagelse. Portræt af en herre i atelieret ved fotografens fine kurvestol. Man aner nakkestøttens bag bag manden, han skulle holde sig i ro længe. Kongelige Biblioteks visitkortsamling. Bemærk lige det lille kamera ved navnet på bagsiden. Elegant.
Den lille dreng er fotograferet af Anders Ole Nielsen, der var rejsefotograf fra ca. 1857 indtil han i 1862 etablerede sig i Slagelse. Fornem kurvestol! Læg også mærke til de mønstrede gulvtæpper, eller linoleum. Ukendt bagsidetryk. Fra Kongelige Bibliotek.
|
Ukendt kvinde siddende i en kurvestol (som den drengen er fotograferet ved) i kjole nærmest med krinolineskørt - og ved siden af et udtonet portræt af "Fru Lærer Kristensen, Havrebjerg". Foto A.O. Nielsen, Slagelse. Visitkortfoto. Begge med samme bagsidetryk. ES. Det må være fotografens ældste stempel fra først i 1860'erne (?).
|
Fotograf And. O. Nielsen, Slagelse. Kvinde i overtøj med hat og pelsstola. Kongelige Biblioteks visitkortsamling.
|
Ungdomsportræt af Johannes Muus, f. 1840. Senere, fra 1887 ejer af Engelsborg, Alsted sogn, Sorø. Samme år blev han gift med Angelica f. Bang. Fra Axel Bangs album2, ES.
|
"Almindeligt" portrætfotografi. Pris Medaille 1867
Foto A.O. Nielsen, Slagelse. Portræt af herre i stol. Samling avk.
A.O. Nielsen. Fotograf Slagelse, Nyport. Herreportræt i oval. Samling avk
|
Stående herre. Foto A.O. Nielsen, Slagelse. Visitkortfotografi. Bagsidetryk. Samling avk.
|
Portræt, A.O. Nielsen, Slagelse. Samling pa/avk
Drenge på Flakkebjerg opdragelsesanstalt!
Fotos af drenge på Flakkebjerg Ungdomshjem (også kaldet Flakkebjerg Opdragelsesanstalt). Fotografierne er taget af fotograf A O Nielsen i Slagelse og stammer fra perioden 1880-1890. Rigsarkivet. Kilde HER.
To af de unge drenge på opdragelsesanstalten Flakkebjerg. Rigsarkivet.
Flakkebjerg Opdragelsesanstalt blev grundlagt i 1836 for at give ”forsømte og vildledte drenge” en chance for at få en ordentlig opvækst. Hvis de ikke hurtigt makkede ret, fik de dog tørre tæsk, og det virkede i nogle tilfælde. I beretningen for 1892 skriver forstanderen om en 15-årig, at han ”fortalte væmmelige Historier og sang liderlige Viser”. Men én afstraffelse var ikke nok, så han fik én mere. ”Han har derefter opført sig upåklageligt,” bemærker forstanderen. Flakkebjerg Opdragelsesanstalt lukkede i 1972. Bygningerne huser i dag Flakkebjerg Efterskole.
Flakkebjerg Opdragelsesanstalt blev grundlagt i 1836 for at give ”forsømte og vildledte drenge” en chance for at få en ordentlig opvækst. Hvis de ikke hurtigt makkede ret, fik de dog tørre tæsk, og det virkede i nogle tilfælde. I beretningen for 1892 skriver forstanderen om en 15-årig, at han ”fortalte væmmelige Historier og sang liderlige Viser”. Men én afstraffelse var ikke nok, så han fik én mere. ”Han har derefter opført sig upåklageligt,” bemærker forstanderen. Flakkebjerg Opdragelsesanstalt lukkede i 1972. Bygningerne huser i dag Flakkebjerg Efterskole.
A.O. Nielsen (1832- )
Født den 3. Novbr. 1832 i Kidserup (Voldborg H., Københavns A.) hvor Faderen var Gaardmand og Sognefoged. Han boede i København som Fotograf 1858 i Lorenzensgade Matr. Nr. 504 C, 1860 i St. Kongensgade 44 og 1862 paa Gl. Kongevej 2. Om han har haft Atelier alle disse Steder, kan ikke med Sikkerhed afgøres; men det vides, at han i nævnte Tidsrum foretog nogle Rejser paa Professionens Vegne. Den 7. Maj 1859 kom han saaledes til Næstved og tog ind hos Restauratør C. Bonnesen, Købmagergade (nuv. Nr. 9), hvor han i et "Locale paa 1. Sal indtil den 8. Juni optog Portrætter og endvidere Prospekter samt Kopier efter Oliemalerier, Litografier og ældre Portrætter." "Udførelse og Bestillinger af Reiser til Landet," meddelte han, "modtages til de sædvanlige billige Priser." Efter et Ophold paa Herlufsholm kom han til Karrebæksminde, og fra den 16. Juli optog han her Portrætter paa Gæstgiveriet indtil 1. Aug. "Og under mit Ophold kan jeg i samme Tid aftage Prospecter af Landskaber, Huse og Gaarde m. m., som Alt udføres med Nøiagtighed og Fuldkommenhed." I Annoncerne kaldte han sig "Photograph fra Kjøbenhavn". Den 10. Maj 1862 kom han til Ringsted, hvor han i Købmand Lunds Enkes Ejendom optog "alle Sorter photographiske Portraiter, saasom enkelte Portraiter, Grupper, alle Sorter Kopier, Prospecter, Stereoskopbilleder og Visitkort, med den meget yndede Glands". Fra den 27. Maj flyttede han Atelieret til Restauratør Nielsens Ejendom ved Jernbanen og fortsatte Fotograferingen indtil den 24. Juni. Ogsaa her kaldte han sig "Photograph fra Kjøbenhavn". Onsdag den 17. Decbr. s. A. nedsatte han sig som Fotograf i Slagelse, hvor han lejede Malermester Worms "Glas Atelier" lige uden for Nyport (Jernbanevej 238), hvilket Atelier tidligere havde været udlejet til forskellige rejsende Fotografer. I Startannoncen. oplyste han, at han " i 7 Aar havde freqventeret Kjøbenhavns største Atelier, som Nutiden fordrer." "Information i Photographi gives, billigt," meddelte han i en senere Annonce. |
I April 1866 bekendtgjorde han, at han daglig aftog "Portræter i Visitkort-Format, Dobbeltgjænger-Billeder i alle optænkelige Stillinger, Visitkort med fra 1 til 24 forskjellige Stillinger af een Person, samt Portræter i naturlig Størrelse m. m. I eet og Alt bliver der sørget for at tilfredsstille det ærede Publicum. Rammer haves. Prøver af mit Arbeide ere udhængte paa "Postgaarden", hos Hviids Sønner paa Sveitserpladsen samt ved min Bopæl."
I Juni 1869 bekendtgjorde han i Forening med to andre Fotografer i Byen (Henschel (11) og Sander Nielsen), at der fremtidigt ikke vilde blive udleveret de saakaldte "Prøvekort", hvorimod der til billig Pris kunde faas Aftryk af en ny Optagelse. I 1880'erne flyttede han Atelieret til egen Ejendom Matr. Nr. 245 ligeledes paa Jernbanevejen, Villa "Bikuben". A. 0. Nielsen var en dygtig Fotograf, han opnaaede Broncemedaille paa den, landøkonomiske og industrielle Udstilling for Sorø og Præstø Amter 1867 i Slagelse, paa en Udstilling i Ringsted i 1876 fik han "Hæderlig Om tale", og paa den landøkonomiske og industrielle Udstilling i Slagelse 1877 fik han paany Broncemedaille. Det er ganske pudsigt, at medens hans fulde Døbenavn var Anders Nielsen, ~ under hvilket Navn han da ogsaa findes indført i officielle Dokumenter saasom Kirkebøger, visse Folketællingslister 'etc., brugte han altid Firmanavnet A. 0. Nielsen. Paa Folketællingslisterne fra Slagelse 1880 og 1890 findes han indført som henholdsvis Anders Ole Nielsen og A. 0. Nielsen. Kilde: Arnholtz, Svend: Gamle Næstved Fotografer Historisk Samfund for Præstø Amt, Årbog 1954 online HER. |