Kgl. Hoffotograf Peter Elfelt (navneforandring fra 1901), Peter L. Petersen, Kbh.

Atelier i Købmagergade 64 1890-1905. I Østergade 24 fra 1905 ff.
DU ER HER: København > Elfelt, Peter L. Petersen, Kbh
LÆS: Lennart Weber: Arven efter Elfelt, 2014 og 2017.
1866-1931. Om filmfotografen Peter Elfelt, se HER. Københavnerbilleder HER. Stereobilleder HER Portrætterne HER.
2015: Jeg vil varmt anbefale en helt ny bog af Lennart Weber: Arven efter Elfelt. En fantastisk velvalgt titel finder man ud af, når man læser bogen. Bogen er spændende som en kriminalhistorie, og den indbefatter foruden Elfelt, bl.a. en utroværdig prinsesse, Det Kongelige Bibliotek og ikke mindst Danmarks Radio, som er en virkelig skurk. 8000 af Elfelts stereoglasplader har man ødelagt for licenspenge. Men det vigtigste ved bogen er en flot, flot præsentation af en promille af Elfelts billeder, altså ikke færre end ca. 450 billeder er der i bogen. Se at få den købt i en fart. 304 sider, plus Elfelts panorama af København 1898. HER.
Indehavere af atelieret i Østergade 24 fra 1905 (se også HER).
1905-1931 Peter Elfelt

Efter Peter Elfelt død:
1931-1971 Peter Elfelts Efterfølger, Elisabeth Weile f. Christensen
1971-1973 Poul Johansen
1973-1982 Poul Johansens datter Anne-Lise g. (prinsesse) af Schaumburg-Lippe
Et ældre, lidt vanskeligt tilgængeligt studie (et PHD-projekt) i fotografen Peter Elfelt: Louise Wolthers: Da fotograf Peter Elfelt "føjede billedet til historieskrivningen", Kongelige Bibliotek 2009, PHD. HER.
Ingen i Danmark har produceret så mange stereobilleder som Peter Elfelt, 1866-1931. Billedet her har næsten ikon-status i forhold til den succesrige fotograf og dygtige forretningsmand. Peter L. Petersen (navneforandring til Elfelt 1901 og samtidig udnævnt som Kongelig Hoffotograf).
København. Ved Stranden, 1892 eller 1893. Peter L. Petersen med sin hustru og sit Nellerød stereokamera. Ægteparret køber fisk. Peter Elfelt blev gift i august 1892 med Emilie Casparine Andersen. Stereofoto nr. 274. OBS: se flere stereobilleder  HER
Købmagergade 64, Peter L. Petersen/Elfelts atelier. Han flyttede derfra i 1905. Mellem 1900 og 1910. KM.
Kultorvet-Købmagergade omkring 1910 - altså efter fotograf Elfelt var flyttet fra atelieret på hjørnet til Østergade 24 tæt på Kongens Nytorv. Københavns Museum.
Fotografen Peter L. Petersen (Senere Peter Elfelt) havde fotoatelier på hjørnet af Købmagergade og Kultorvet. Det må være hans atelier midt i billedet og måske er det ham, der har taget det? Han havde atelier her fra 1890 til 1905. Billedet er hentet (lånt) på FB-siden Gamle København.
Relieffoto: Disse billeder er fremstillet omkring århundredskiftet. Relieffotografier er kun anvendt i ringe grad, pga. den meget tidskrævende fremstillingsteknik. Det var nødvendigt at modellere en matrice i gips for at give billederne reliefformen. Fotografierne blev enten koloreret eller tonet.

Peter Elfelt: Malermester Isak Christian Adrian, 1836-1916. Reliefportrættet er taget i 1897. Dansk Fotomuseum, Herning.

Se mere om den langsommelige proces her HER.
Peter L. Petersen. (Egl. Lars Peter Petersen) Født 1/1 1866, død 18/2 1931 - 65 år gammel.    

Carl Rathsack, Hillerød HER.
Udlært hos fotograf Carl Rathsack i Hillerød i 1883.

Jens Poul Andersen, "Nellerødmanden"
Under sin læretid fik han kontakt med den legendariske landsbysnedker og 'kamerakonstruktør' Jens Poul Andersen, også kaldet 'Nellerødmanden', som fik stor betydning for Elfelts karriere.
Sidst i 1880erne indledte han et formelt forretningssamarbejde med Jens Poul Andersen og blev eneforhandler af hans håndfremstillede 'Nellerødkameraer'.

Johannes Petersen HER
Første ansættelse som færdiguddannet fotograf blev hos en af Københavns førende fotografer Johannes Petersen, Nørrebrogade.

Johannes Hauerslev HER
Efter endt militærtjeneste blev Peter L. Petersen i 1888 ansat hos en anden af hovedstadens fremtrædende fotografer Johannes Hauerslev.
Eget fotoatelier i Købmagergade, København og Kongelig Hoffotograf
1. maj 1890 åbnede han eget atelier på hjørnet af Købmagergade og Kultorvet.

Her modtog han Dansk Fotograf Forenings "prismedalje" i 1893.

Med to af sine brødre, Karl og Axel, som assistenter udviklede han en blomstrende forretning og godt 10 år senere, nemlig ved udgangen af februar 1901, kunne Elfelt besmykke sig med titlen 'Kgl. Hoffotograf'. Senere samme år skiftede han navn til Peter Elfelt.

Fotoatelier Østergade 24, København
I 1905 flyttede han sit atelier til et større lokale på adressen Østergade 24, tæt på Kgs. Nytorv og Magasin du Nord. Han udførte gode portrætter i traditionel stil og af høj håndværksmæssig kvalitet; hans kundekreds omfattede det højere borgerskab, scenekunstnere, embedsmænd og kongehusets medlemmer.

Firmaet udviklede sig til et af landets førende fotografiske atelierer, og som driftig forretningsmand udgav Elfelt også andre fotografers billeder, bl.a. stereoskopoptagelser.
Fotograf "Peter L. Petersen. Kjöbmagergade 64, Kjöbenhavn". 1898 - er der skrevet bag på med blyant. Det er skolebørn, sikkert fra provinsen, der er stået tidligt op og har taget det første tog til hovedstaden. De er på udflugt med deres lærere, og de er iført deres stiveste puds og fotograferet ved en trappe med gelænder i midten. De er alle forsynet med identiske "festsløjfer", som en lærer fra Bregninge Skole på Falster har fortalt om en anden udflugt. Man skulle tro, at der var en eller anden overordnet koordination af disse mange skoleudflugter - det er festsløjfen man kan genkende på forskellige billeder. Billedet måler 17x23 cm, dvs. der er benyttet en stor 18x24 glasplade. Fornem kvalitet. ES.
(Følgende tekst er fra Stereoklubbens samlinger)
Peter Elfelt f. Lars Peter Petersen. (Kaldte sig først Peter L. Petersen) Navneforandring 14.11.1901.
1.1.1866 (Helsingør) - 18.2.1931 (København).

G. 1892 med Emilie Anny Casparine (1872-1897)
G. 1898 med Vilhelmine Emilie Kruse (1869-   
Atelier: 1.6.1890-1905: København, Købmagergade 64, Hjørnet af Kultorvet. 1905ff.: Østergade 24, Køenhavn.

Barndom og læreår
Fra 1878, tolv år gl., i lære hos Rathsach i Frederiksborg (Hillerød).
Fra 1883 hos Joh. Petersen og senere hos Hauerslev.

Faderen Hans Kjeld Petersen (1846-1914) var arbejdsmand og senere droskekusk. Allerede som tolvårig kom Peter i lære som fotograf hos fotograf Carl Rathsach (1839-1911) i Hillerød. Fra 1883 var han ansat hos fotograf Johannes Petersen (1845-1936) i København og noget senere hos fotograf Johannes Hauerslev (1861-1921) ligeledes i København.

Den 1. maj 1890 etablerede han sig som selvstændig på Købmagergade nr. 64, hvor han virkede til 1905.

Dygtig forretningsmand
I 1901 kunne han sætte betegnelsen "Kongelig Hoffotograf" på sit visitkort. Han udviklede sin virksomhed til et af tidens største og fornemste atelierer.
I 1905 flyttede han til det velkendte atelier på Østergade 24.

Havde også biografteaterbevilling og grossererborgerskab. Hans navnkundighed skyldes især hans optagelser af den store kongefamilies liv på Fredensborg og i hovedstaden. Havde fra september 1886 eneforhandling af J.P. Andersen Nellerød's kameraer. I vejv. 1892ff. averterer han: "Eneudsalg af Andersens Kameraer, udmærkede for Amatører. Agentur for alle Objektiver".

1906-1918 var han formand for Dansk fotografisk Forening. 1908 medstifter af STEREOSKOPKLUBBEN.

Elfelt supplerede sin samling af egne negativer med køb af ældre kollegers arkiver, og hans negativsamling rækker helt tilbage til 1860erne.
Elfelt optog også stereoskopbilleder, der sammen med dem, han købte af kolleger, udgjorde en samling på ca 8000. Han forøgede sin stereoskopsamling ved at få folk, der skulle ud at rejse, til at optage stereoskopbilleder med apparater, som han lånte dem. og han sikrede sig ret til at fremstille billederne og sælge dem. Ofte blev sådanne billeder solgt i kæmpemæssige antal. (Se Gunni Busck, der som skibslæge på Øk-skibet "Annam"s jomfrurejse København-Vladivostock optog mange stereoskopbilleder både af livet ombord og havnebyerne skibet anløb).
Peter Elfelts Biograf i Frederiksberggade 27 (25?), København, hvor han bl.a. viste sin første film "Henrettelsen", der varede fire minutter. Foto o. 1910.
Den levende film
Men Elfelt udmærkede sig frem for alt ved dét, som for alvor har givet ham en plads i historiebøgerne: som den første i Danmark - længe før alle andre - optog han levende billeder.

Efter at have erhvervet et kamera fra Frankrig i 1896 og fået fremstillet en forbedret model hos Jens Poul Andersen, optog han i begyndelsen af 1897 den første lille levende filmsekvens af omkring et halvt minuts varighed "Kørsel med grønlandske Slædehunde". Med den startede Elfelt en produktion af 'naturbilleder' og reportagefilm, der indebar en lang række af kongelige ankomster og begravelser, børnehjælpsdage, dyrskuer, optog, opvisninger og meget andet. Overraskende mange af disse film er bevaret og udgør en fantastisk dokumentation af livet i Danmark omkring århundredeskiftet. Det blev til omkring 200 reportagefilm i alt.

I 1903 forsøgte Elfelt sig for første og eneste gang med en 'spillefilm' - den første i Danmark - som fik titlen "Henrettelsen". Historien baserede sig på virkelige hændelser i Frankrig, hvor en ung kvinde var tiltalt for at have myrdet sine 10 børn. Francesca Nathansen, der var sangerinde ved varietéen Vodroffslund på Frederiksberg, spillede hovedrollen, og filmen, der har haft en længde på maksimalt 40 meter, var fortrinsvist optaget i buegangene på Christiansborg Slot. Elfelt har i senere interviews givet udtryk for, at han ikke selv var begejstret for denne fiktionsfilm.
Reklamefilm blev det også til. Allerede i 1904 er der eksempler på en film, hvor der reklameres for Svendborg bryggeriets Bock-øl.

Selv om film ikke var og aldrig blev Elfelts hovedbeskæftigelse, kastede han sig også over biografdrift.

I 1901 fik han en livstids-biografbevilling og åbnede biografen 'Kjøbenhavns Kinoptikon' på 1. sal i Frederiksberggade 27. Det var lidt 'for tidligt' for det  københavnske publikum, og først i 1906 lykkedes biografdriften for Elfelt i samarbejde med den unge ingeniør og senere instruktør, Alexander Chistian.

"'Kinografen" blev etableret på samme adresse og fik en lang levetid. (Tekst fra filminstituttets hjemmeside  HER)

Se film om Elfelt: HER
Peter Elfelts store succes som fotograf er man enig om, bl.a. skyldes hans tilknytning til kongehuset. Han tog utallige optagelser af den store kongefamilies liv på Fredensborg og i hovedstaden.

Peter L. Petersen (Elfelt). Kongen af Siams ankomst. Kongerne til vogns. 897. Kong Chulalongkorn af Siam modtages ved Københavns Toldbod 1897. Elfelt kunne tilbyde interesserede omkring 10 forskellige stereofotos af denne begivenhed, fremgår det af hans stereofoto-fortegnelse. Stereofoto nr. 793.






Litteratur, kilder, Elfelts arkiv:
1912: Portræt i Dansk fotografisk Tidsskrift, XXXIV, 1912, s. 48.
1921: Omtale i Nyt Tidsskrift for Fotografi, 1921, s. 1920.
1929: Portræt i Carl E. Aagaard: Da. fot. Foren. 1879-1929, s. 30 og 46.
1931: Nekrolog m/portr. i Da. fot. Tidsskr., LIII 1931
1935: D.B.L., VI 1935, s. 287-288
1964: John Ernst: Peter Elfelt, Kosmorama årgang 10 (1963/64. s. 156-161.
1965: Kongelig hoffotograf. Artikel i Politiken 14.3.1965.
1965:  Notits i Berlingske Tidende 19.12.1965.
1982: The Frozen Image, 1982, p. 182. Ill.: 1893. Macmillan.
1980: D.B.L. IV. 1980, s. 151.
1983: Kongelig hoffotograf. Artikel i Politiken  27.4.1983.
1984: Objektiv, nr. 31, 1984, s. 20-22: Flemming Berendt: Peter L. Petersen - Elfelt. Rejsen til England 1887.
1989: Kongelig Hoffotograf Peter Elfelt en billedkavalkade. Udgivet af Det Kongelige Bibliotek i anledning af fotografiets 150 års jubilæum. 180 sider. København 1989.
1890: Objektiv, nr. 49, april 1990: Henrik Dupont: En biografi, pg. 2-3. Flemming Berendt: Peter Lars Petersen - Peter Elfelt, pg. 5-7. Henrik Dupont: Flashfotografen Peter Elfelt, pg. 8-12.
1997: Marguerite Engberg: Dansk stumfilm I (1977).
2000: Flemming Berendt (red.): Objektiv nr. 90 - temanummer om Peter Elfelt (november 2000).
John Ernst: Lars Peter Elfelt in Kosmorama nr. 66.
2009: Louise Wolthers: Da fotograf Peter Elfelt "føjede billedet til historieskrivningen", Kongelige Bibliotek 2009, PHD. HER.

Stereoskopnegativerne 1892-1910 samt film 1899-1912 solgt til
Danmarks Radio. Stor serie stereoskopbilleder efter egne og andres optagelser:  "Stereoskop Galleri" med blomstringstid omkring 1900.
I alt havde Elfelt ca. 7600 numre i sine stereoprotokoller, men derudover findes mange private og bestilte optagelser uden nr., som ikke er medtaget i protokollerne. Elfelt optog det første stereoskopbillede i 1887 på en stipendierejse til England og Skotland.
Håndskrevet kontorprotokol indeholdende numrene 1-8609 (nr. 3082-3981 findes ikke) i Danmarks Radio, TV, Billedarkivet.

Håndskrevet atelierprotokol, delvis med placering af negativ-lageret, indeholdende numrene 1-8432 (nr. 3082-3981 findes ikke) i Danmarks Fotomuseum, Herning.

Salgsalbum bestående af 5 bind med affotograferinger af hans stereofotos i Nationalmuseet, Brede. (Ikke alle billeder er medtaget).

Peter Elfelts film og negativer findes på Det Danske Filmmuseum, Danmarks Radio, Københavns Bymuseum og Det Kongelige Bibliotek.
Den 11. juli 1897 indtraf den første store, alvorlige ulykke i dansk jernbanehistorie, og den foregik på Gentofte Station. Lokomotivføreren på et eksprestog på vej fra Helsingør til København overså et stopsignal og kørte med høj hastighed ind i et holdende persontog fyldt med københavnere. Ulykken kostede 40 døde og 132 sårede.  Lokomotivføreren overså et stopsignal, men han – der mirakuløst overlevede kollisionen – rejste umiddelbart efter ulykken tvivl om vakuumbremsens funktion. Han blev dog anklaget for at være skyld i ulykken, og den 27. oktober 1897 blev han idømt 4 måneders simpelt fængsel.  Billedet her er det ene af et sæt stereobilleder, fotograferet af Peter L. Petersens (senere Kgl. Hoffotograf Elfelts) Stereoskop Galleri,  Kjøbmagergade 64. Foto nr. 764. Elfelt havde fire-fem billeder af denne skrækkelige begivenhed i sin stereofoto-udbud. Man må opfatte det populære stereofoto som en slags forgænger for pressefotografiet. Det var endnu ikke rigtigt muligt at gengive fotografier i datidens aviser. Stereofoto nr. 764.
Kong Christian d. X på sin morgenridetur gennem København - under Anden Verdenskrig. Billedet tilhører Nationalmuseet. Det er fotograferet af Peter Elfelts efterfølgere, fru (daglig drift) Weile og fotograf (fotografisk leder) Poul Johansen. Firmaet lukkes i 1981.
Se mere om kongebilledet  HER
Elfelt efter Elfelt
Efter Elfelts død blev firmaet videreført et år af hans broder og derpå af hans enke s.m. Elisabeth Weile f. Christensen, d. 30.8.1970, og senere af denne og Poul Johansen (11.10.1910-18.8.1970), der drev atelieret til sin død og afløstes af sin datter.

Peter Elfelt døde den 18. februar 1931 efter et kort sygeleje, der førte til lungebetændelse, herefter overtog hans enke Ville Elfelt og sønnen Torkel en kort overgang atelieret, men hurtigt blev det fru Weile, ansat i atelieret 1920, der fik ledelsen af forretningen. Fru Weile styrer det forretningsmæssige, mens fotograf Poul Johansen, ansat som elev i 1924, står som den fotografiske leder og han overtager forretningen efter fru Weiles død i 1971. (Objektiv, nr. 49, april 1990: Henrik Dupont: En biografi:)

Poul Johansens datter Anne-Lise Schaumburg-Lippe overtog  atelieret efter sin faders død i 1973, og førte det videre til 1981, hvor forretningen på Østergade 24 blev lukket.

Harald Sparre-Petersen (f. 1906). Ansat hos Elfelt omkring dennes død: Der blev afholdt mindegudstjeneste i hjemmet efter Elfelts død.
Det virkede let pinligt med de mange pigefotografier på væggene.
Efter Elfelts død skulle frk Christensen, som  havde været førstedame i mange år (samt lidt mere end førstedame) være direktør i firmaet. Det var personalet meget utilfreds med. De brød sig ikke om hende og ønskede hende absolut ikke i direktørstolen. Personalet - hvoraf adskillige havde været ansat i mange år - var overbevist om at firmaet ikke kunne drives uden dem. Der blev udformet en protestskrivelse mod ansættelsen af frk. Christensen som direktør. Den blev underskrevet af hele personalet og afleveret på kontoret.

Lidt efter gik døren op og frk. Christensen kom ud i atelieret. Hun havde kun en kort og præcis bemærkning til protesten: "Så skrid". Harald Sparre-Petersen blev kaldt ind på kontoret, hvor frk. Christensen sagde til ham, at hun formodede, at han var blevet tvunget til at underskrive protesten. Derfor ville hun se bort fra hans medvirken og han kunne godt blive.
Hendes bemærkning til personalet havde kølet gemytterne ned, så der ikke blev mere ud af den protest.
Tre fotografier fra Peter Elfelts atelier på Østergade 24 - fotograferet i 1938, syv år efter Peter Elfelts død. Fotovirksomheden blev efter et kompliseret og overraskende testamente videreført af en tidligere medarbejder.
Riddersalen på Amalienborg. Elfelt Royal, KB. Uden år.