Fred. Vilh. Emil Heichelmann, 1837-1887, Stubbekøbing - Storeheddinge - København
NAVN: Frederik Vilhelm Emil Heichelmann
DATA: Født i Valløby 16.6.1837, død i København 18.1.1887 AKTIV: 1861-1887 ADRESSER: 1861- ff, Rödbye paa Lolland 1860'erne-1871, Overgade 25, Odense 1868, Terslev Kro, ved Ringsted, rejsefotograf April 1871-1877, Store Heddinge 1877-1878, Stubbekøbing 1879-1887, København, syv forskellige adresser. UDDANNELSE: I sine unge år forvalter på Gjorslev, men lærte derefter fotografi i København hos Chr. Nielsen og Georg E. Hansen. TEKNIK: Vådkollodium PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: ja REPORTAGEFOTOS: ja TOPOGRAFISKE FOTOS: ja, fornemme billeder. STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: Medlem af Dansk fotografisk Forening. EFTERFØLGER: ? ARKIV: Kongelige Bibliotek har flere af de billeder, der omtales i annoncen fra Stubbekøbing: Lolland-Falsterske prospekter, Bregentved og Bregentveds Have, Rosenfeldt, Vallø Slot, Billesborg, Vemmetofte mv. Der er 26 billeder online på kbhbilleder.dk (2021), de fleste vist i en reproduktion af fotograf Frederik Riis 1903-1904. Blot tre originalbilleder. KOMMENTARER: Fotografen, Frederik Vilhelm Emil Heichelmann, var født i Valløby 1837, og døde blot 50 år gammel i København 1887. Han var først forvalter på Gjorslev, inden han uddannede sig som fotograf i København. Han var aktiv som sådan fra 1861 og han har taget mange topografiske billeder på Lolland-Falster og især på Sjælland, fx Storehedinge, specielt har han fotograferet mange slotte og herregårde. Det Kongelige Bibliotek har flere af hans optagelser. Hans far, Karl Emil Heichelmann havde været gæstgiver og bager i Vallø og før det ansat ved militæret i København. (Portræt af hans forældre og hans kone på KB). Heichelmann var en dygtig fotograf, god til at udvælge sine motiver, dygtig til det tekniske. Hans billeder er meget delikate. Se nekrolog fra 1887, Dansk fotografisk Forening. KILDER: Ochsner 1986 |
Emil Heichelmann,16.06.1837-19.01.1887, fotograf. KB.
Sjællands-Posten 13.+17. maj 1868. Heichelmann
Valløby Gamle Præstegård, Valløby Bygade. Foto ca. 1870, 6x9 cm (= cdv) Vallø Lokalhistorisk Arkiv. Tilskrives (af mig) Heichelmann, som var født her og hvis forældre havde været gæstgiver og bager i Vallø.
DfF s. 162-164. 1887. Frederik Vilhelm Emil Heichelmann.
|
Heichelmann var fotograf i Storehedinge ca. 1871-1877
Pillesalen på Gjorslev, foto E. Heichelmann, Storehedinge, 1870erne. Dedikeret: "Fru Jerichau til venlig Erindring om Louise Scavenius". Jacob (Jakob) Frederik Scavenius, 1838-1915, havde arvet Gjorlev efter sin far. Han var kultusminister fra 1880 til 1891 og gift med Louise Sophie Castonier, født 1844 i Christianssted på St. Croix, død 1920 i Kbh. Fotografen Emil Heichelmann, 1837-1887, var i sine unge år forvalter på Gjorslev, men lærte derefter fotografi i København hos Chr. Nielsen og Georg E. Hansen. Han havde fotoatelier flere steder i Danmark. Han var i Storeheddinge fra ca. 1871-1879. Billedet er stort, fotografen har brugt en glasplade mindst 18 x 24 cm. Og gad vide om han ikke har taget flere billeder af Gjorslev ved samme lejlighed. ES.
Udsnit af det store billede af "Pillesalen" på Gjorslev. Her er samovaren stillet frem og der er gjort klar til et teselskab på det tykke tæppe, der har gjort sit til at øge komforten i den store pillesal. Til højre udsnit med nedlagt bytte på gulvet og (vist) ild i pejsen. Foto Heichelmann, 1870erne. I dag bruges pillesalen til koncerter. ES.
Bregentved Slot (før en ombygning 1887-1891.) Kgl. Bibl. (via arkiv.dk og Faxe Kommunes Arkiver. Fotograf er ukendt på Arkiv.dk, men tilskrives (af mig) Emil Heichelmann, idet Bjørn Ochsner omtaler, at KB har fotos af H. af Bregentved og Bregentveds Have, 1860'erne.
|
Heichelmann, Parti fra Bregentved Have, Faxe Kommunes Arkiver.
|
Hellested Præstegård og Kirke
Foto E. Heichelmann, Storehedinge. Hellested Præstegård, mellem 1871 og 1877. Samling pa/avk
Henrik Petersen: I folketællingen 1870 og 1880, for Hellested sogn er Terkel Thaning sognepræst (født omkring 1820). Der er opført 12 mennesker i husstanden, hvoraf kun 3 er "hankøn" heraf en søn og en kusk. Det stemmer fint med alle kvinderne på fotoet 8 i haven og måske en i det 3. vindue fra venstre. Den yngste, som måske er hende der sidder på trappen, hedder Ane Johanne Christine og er 3 år i 1870, hvilket vil sige at billedet er fra ca. 1875. Christine bliver student i 1892, bliver lærer ved skoler i København, samt dr. phil i engelsk, og senere ved Statens Lærerhøjskole. Hun dør i 1951. Emil Heichelmann: Hellested Kirke, set fra forpagterboligen, 10x14 cm., dvs. kabinetkortstørrelse som ovenfor. Stevns Lokalhistoriske Arkiv.
|
Foto Emil Heichelmann. Karise Højskole med elever i haven foran bygningen. 1870erne. Faxe Kommunes Arkiver. Kilde arkiv.dk.
Stevns Klint med Højerup Kirke
Stevns Klint, nord for den gl. kirke, Højerup Sogn. Klinten hvor der blev hugget kridtsten, bemærk "rampen" øverst på klinten th. Foto Emil Heichelmann 1870erne. Foto tilhører Stevns Lokalhistoriske Arkiv. Kilde arkiv.dk.
Faxe Kalkbrud
Foto af Faxe Kalkbrud med Faxe kirke og by i baggrunden. Emil Heichelmann, 1870erne. Faxe Kommunes Arkiver. Kilde arkiv.dk.
1875. Fotograf E. Heichelmann. Foto af Maes' hus. Huset var beliggende ved Køge landevej, der krydsede det nuværende Faxe Kalkbrud. I huset boede brudmester Maes. Faxe Kommunes Arkiver. Kilde arkiv.dk.
|
Faxe Stenværksteder. Foto: Heichelmann, Frederik Vilhelm Emil (1837-1887) fotograf, forvalter. Det Kongelige Bibliotek.
|
Foto Emil Heichelmann, Parti fra Faxe Ladeplads, ca. 1872. Kilde Faxe Kommunes Arkiver.
Gruppebilleder og portrætter - Storehedinge
Foto E. Heichelmann, Storehedinge. (Bemærk blot et visitkort). Tekst: Skolen i Storehedinge. (Nr. 2 fra venstre siddende Nicoline Tauber, nr. 3 fra venstre siddende Julie Salicath, 1862-1927. ) (Skolen må være en privat skole for piger). Fotograferet o. 1875 i fotografens atelier. Fra Kongelige Bibliotek.
Foto Emil Heichelmann, Storehedinge. Et lille barn i en elegant kurvestol. Samling pa/avk.
|
E. Heichelmann, Storehedinge. Yngre mand i atelieret med sin hund. Samling pa/avk
|
Foto Emil Heichelmann, dobbeltportræt af godsforvalter Hans Theisen og hustru Henriette, 1870'erne. cdv. Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv.
|
Heichelmann. Kvinde ved fotografens udskårne bord. 1860'erne. Kilde: Langebæk Lokalhistoriske Arkiv.
|
Foto Emil Heichelmann, Storehedinge. Portræt af en mor med en lille datter. Samling avk.
|
Gruppebilleder
Hvil ved skovauktion i Gjorslev Bøgeskov. 1869-1870. Ved P.V. Scavenius til Gjorslev. I forreste række nr. 6 fra højre: sognefoged Per Jensen, Kærgård, Mosevej, Holtug. Foto Emil Heichelmann. Faxe Kommunes Arkiver og Stevns Lokalhistoriske Arkiv.
Heichelmann var fotograf i Stubbekøbing fra april 1877 til efteråret 1878
Stubbekøbing by set fra havnen 1877-1878. Kirkens tårn blev restaureret og forsynet med trappegavle 1881-1882. "Havnen ved Stubbekjöbing". Fotograf: E. Heichelmann. Stubbekøbings lokalhistoriske arkiv. Kilde arkiv.dk.
Stubbekøbing, foto o 1877-1878. Heichelmann. (Fra ukendt publikation). Originalfoto i visitkortformat på KB (herunder). Bemærk at udsnittene er forskellige, originalnegativet har været større, med mere på alle sider. Fra FB - "Gamle billeder fra Stubbekøbing og Omegn".
Stubbekøbing Havn 1870-erne. Visitkortfoto på Det Kongelige Bibliotek.
Stubbekøbing, Bagergade 10, set fra haven. Billedet tilhører Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv. Kilde arkiv.dk.
|
Foto Emil Heichelmann. Ejendommen Elversvej 11, Stubbekøbing. Med en landbrugsmaskine (bredsåningsmaskine) i gården. Billedet tilhører Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv. Kilde arkiv.dk.
|
Foto Emil Heichelmann. Tikøb Kirke og hollandske mølle, fra Helsingør Bymuseum. Foto på karton fra Stubbekøbing, 1877-1878? Kilde: Tikøb Mølle Forening. FB.
Heichelmann var fotograf i København fra ca. 1879 til sin død i 1887
Avlsbygningerne på herregården Hverringe nordøst for Kerteminde, o. 1880. ES.
Et rigtigt fint fotografi, monteret på fortrykt karton med indramning og fotografens navn. Forestiller herregården Hverringe nordøst for Kerteminde. Det er noget af et anlæg, med store avlsbygninger og en hovedbygning ved søen. Fotografen har arbejdet meget med billedet og fået rigtig mange mennesker med, stuepigen på trappen ind til boligens havestue, karle og røgtere med dyr, gartnere, håndværkere, malkepige osv. Tyve mennesker kan man få øje på. Hans baggrund som forvalter på Gjorslev betyder vel, at han er i god dialog med alle sine "statister".
Se også billedet her med luftfoto af Hverringe fra 1938-1939. HER.
Se også billedet her med luftfoto af Hverringe fra 1938-1939. HER.
Det nordlige hjørne af Wiedeweltsgade Heichelmann, Frederik Vilhelm Emil (1837-1887) fotograf, forvalter. KB.
DfF s. 162-164. 1887. Frederik Vilhelm Emil Heichelmann.
Foto Frederik Vilhelm Emil Heichelmann, 1837-1887. Vester Voldgade 25, Kbh. Hotel du Boulevard. Kilde kbhbileder.dk (Som har ca. 25 fotos af Heichelmann.
Foto Frederik Vilhelm Emil Heichelmann, 1837-1887. Fælledvej set mod Nørrebrogade. Knh. Ca. 1880. Kilde kbhbileder.dk
Foto Frederik Vilhelm Emil Heichelmann, 1837-1887. Udsigt til Østerbro. Knh. Ca. 1880. Kilde kbhbileder.dk