Julie Laurberg, 1856-1925, atelier i Kbh. 1895-1925, fra 1907 m. Franzisca Gad

De to fotografer, Laurberg og Gad er bl.a. kendte for deres film om markeringen af kvindernes valgret i 1915. Se Kvinfo's biografi (Tove Tage) HER.
Portræt af Julie Laurberg, KB. Foto Fru Apoteker Møller, 1925.
Kvindeoptoget 5. juni 1915. Se filmen HER. Tekst om filmen: Kvinder fik i 1915 i forbindelse med en grundlovsændring tildelt valgret på lige fod med mændene, og som markering heraf organiserede en række af kvindesagsorganisationerne, bl.a. Skandinavisk Kvindeforbund, et valgretsoptog den 5. juni. Her afleverede deputationen for kvindesagsforeningerne en adresse til regering og rigsdag, hvori der blev udtrykt værdsættelse af den nyerhvervede stemmeret.
Dansk Biografisk Leksikon: (uddrag)  Julie Rasmine Marie Laurberg, 7.9.1856-29.6.1925, fotograf. Født i Grenå, død i Ordrup, begravet i Kbh.
Hun var som ung i lære hos portrætmaler og fotograf Leopold Hartmann HER, og tog efter læretidens ophør udenlands for at studere sit fag.
Hun besøgte både Paris og Italien og etablerede sig derefter 1895 som fotograf i Kbh.
1907 optog hun Franziska Gad, der havde været hos hende fra starten, som kompagnon og deres atelier opnåede ret hurtigt anseelse. Især det bedre borgerskab og kendte personer blev fotograferet hos hende. 1910 fik firmaet prædikatet Kongelig Hoffotograf. Firmanavnet Julie L. & Gad bevaredes efter Franziska Gads død 1921. Efter L.s død 1925 forandredes det til J. L. & Gads Eftf., ophørt 1939.
Julie Laurberg tog livligt del i kvindesagsarbejdet og var bl.a. medstifter af Kvindernes boligselskab der opførte Clara Raphaels hus, men derudover arbejdede hun først og fremmest for sin stands interesser. Hun blev medlem af bestyrelsen for Dansk fotografisk forenings fagskole og var skolens kasserer fra oprettelsen 1917 til sin død og medredaktør af skolens lærebog i fotografi (1921), ligesom hun har skrevet en del artikler om faget i fagskrifter og dagblade.
En del af hendes negativer og tilsvarende protokoller findes på Det kgl. bibl. Sølvmedalje i Paris 1900.
Debatten om valgret til kvinder havde stået på siden 1886. I 1908 fik kvinder tildelt kommunal valgret og altså i 1915 stemmeret til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mænd.

Kilde: Det danske filminstitut.
Julie Laurberg. Født Enslevgaard 7. september 1856. Bosat 1890, privat adresse Gothersgade 152 II.
Foto: Julie Laurberg. Julie Laurbergs bror Niels Schou Laurberg var gift med Kirstine Kjeldsen fra familien som ejede Lerkenfeldt. Hendes far var Mathias Kjeldsen som ejede godset fra 1831 efter sine forældre. Efter hans død ejedes det til 1895 af hans kone, Kirstines mor, Mette f. Faurschou, og derefter af Kirstines bror Olaf Hilmar Kjeldsen (hvis barnebarn, tidligere præsident for Landbrugsrådet H.O.A. Kjeldsen, døde - vist nok hjemme på Lerkenfeldt - for en måned siden.)
Udredt af Jens Peter Lieberkind juli 2019. Billedet tilhører Søren Tougaard.
Grundlovsdag 1915 arrangerede Dansk Kvindesamfund i anledning af kvindernes valgret et stort optog til Amalienborg, hvor de hyldede kongefamilien. Fotograf Julie Laurberg (1856-1925). Statsbiblioteket/Kvindehistorisk Samling. HER.

Portrætfotografering

Fotograf Julie Rasmine Marie Laurberg & Co., København. Bag på dette billede står med håndskrift og spørgsmålstegn: professor P.J. Pedersen. Han var vel uden tvivl matematiker eller tilsvarende. ES. Fra familien Bidstrup, Bornholm.
To portrætter af Cecil Adolph. Hos Julie Laurberg blev byens bedre borgerskab fotograferet. Kabinetkort, ca. 1906. Privateje. Waagepetersen familien.
Soldat. Fr. Münter. fra "Krigen" 1902. Krusealbums. ES.

Julie Laurberg & Co. (Francisca Gad fra 1907)

Kabinetfoto af Cecil Adolph efter 1907. ES.
CDV, Julie Laurberg. (Sigrid Mørk). ES.