Præsten Erik Jespersen med sin lille datter Martha i Grønland 1904 - 1920
Samtlige fotos mv. er fra Bornholms Ø-arkiv, 2013-35. Se Erik Jespersens 14 cyanotypier HER og se hans artikel om nordboruinerne HER.
Erik Jespersen, var født 25. juli 1875 i Rønne. Han var søn af bygningsinspektør og landmåler Chr, Jespersen og hustru Thora Erichsens (fra Erichsens Gård i Rønne). Student i Rønne 1893, kandidat 1900, huslærer på Langeland, ordineret medhjælper og seminarielærer i Jakobshavn, 11. april 1904, ordineret 13. april. Ordineret i Egedesminde 31. marts 1906. Førstepræst 26. juli 1907 i Umanak 1907 og i Julianehaab 1910. Gift i Rønne med Martha Christine Kofoed f. 1879 i Olsker, død 6. juni 1905 i barselsseng i Jakobshavn. Ægteparret fik datteren Martha Gudrun Kofoed Jespersen (herover). Moderen Martha var datter af sygehusinspektør Mathias Kofoed og Emilie Lind. Erik Jespersen blev gift anden gang i Hellerup med Gudrun Clara Marie Larsen, f. 1885. De fik fem børn. Se HER. Erik Jespersen var præst i Grønland til 1920.
|
De to billeder af og med Martha er fra Umanak og Julianehåb.
Martha Jespersen blev født i Jakobshavn i 1905. I 1906 var hun med sin far i Egedesminde og i 1907 til 1910 i Umanak. Fra 1910 til 1920 boede Erik Jespersen i Sydgrønland i Julianehåb. |
Den lille Marthas mor blev gift med Erik Jespersen 11. maj 1904. Jeg tror billedet til venstre er et Erik Jespersen har taget i Rønne, hvor hun står foran sit barndomshjem. Martha
Christine Kofoed var datter af fattiggårdsbestyrer og sygehusforvalter i Rønne,
Mathias Peter Kofoed. Hun var født i 1876. Billedet i midten er fra hjemmet i Jakobshavn.
|
"Martha ved sybordet" har Erik Jespersen kaldt billedet. Jespersen var god til at se sine motiver, når han fotograferede, men hans fremkaldergrej var indimellem af ringe kvalitet, mange af hans ellers fine billeder fra Grønland er dårligt bevarede. Formentlig var forholdene på Grønland ikke de bedste til det arbejde. Om hans glasplader er bevaret, ved jeg ikke. Billedet yderst til højre forestiller - så vidt jeg kan bedømme, Marthe og Erik Jespersen kort før datterens fødsel - og Marthas død.
|
Pastor Erik Jespersen i Jakobshavn, Ilulissat fra 1904
Martha Jespersen (Kragh Olsen) har haft tre fotoalbums, der er afleveret til Bornholms Ø-arkiv. Det ældste, fremstillet af faderen, Erik Jespersen, med hans tidligste billeder fra Grønland, bl.a. fotograferet af hans første hustru, Marthas mor. Et album som er blandet med billeder fra især Rønne (Marthas sygeplejerske-uddannelse) og Grønland og det sidste, også med billeder fra Hornbæk (hvor Marthas faster Vita, gift med læge Johan Larsen, boede). mv. De to sidste er tekstet af Martha Jespersen.
"Grønlændere paa Skolebænken." I baggrunden Martha Jespersen, foto 1904-1905.
Barken "Ceres", bygget i 1866 i Troense, i Jakobshavn, Ilulissat, 1904. (Erik og Matha Jespersen sejlede til Grønland med barkskibet "Thorvaldsen" i 1904.) Ceres, som ses her blev købt af Den kgl. grønlandske Handel i 1878 og sejlede på Grønland til 1926. Gjorde 78 rejser på Grønland. BØA 2013-35. Billederne må - for de flestes vedkommende - være optaget af Erik Jespersen selv.
Erik Jespersen i Jakobshavn 1904. (Foto af hustruen, Martha Jespersen). Netop ankommet til Grønland. BØA 2013-35. Det store billede til højre på væggen forstiller Erik Jespersens far, Chr. Jespersen.
På Nationalmuseet: Erindringer 1875-1893 af pastor Erik Jespersen, Gentofte, 80 s. (Niha, Nationalmuseets Industri, arbejder og håndværkererindringer (Barndommen i Rønne).) |
Arktisk arkiv: Arkivfonden indeholder manuskriptet 'Spredte blade af en grønlænderspræsts dagbog', fra 1895 (1904) og frem til ca. 1920. Side 1-182. Efterskrifter dateret 1933 og 1941.
|
Grønlandske hunde. Kvinden i baggrunden, Martha Kofoed eller Gudrun Larsen? BØA 2013-35
Lille Martha med sin far, 1906-1907 i Jakobshavn?
Den lille Martha med sin nye barnepige, Gudrun Larsen Foto o. 1908, Umanak.
Kirken på billedet er den første Zion's Kirke ()fra sidst i 1700-tallet) i Jakobshavn/Ilulissat.
Pastor Erik Jespersen var i Egedesminde, Qegertarsuaq, fra 1906-1907
Egedesminde
Lægeboligen i Egedesminde, Aasiaat.
Pastor Erik Jespersen i Umanak, Uummannaq fra 1908-1909
På slædetur ved Uummannaq, Umanak 1909. Med Gudrun Larsen og lille Martha. BØA 2013-35.
Uummannaq 1908. Erik Jespersen. Uummannaq betyder "det hjerteformede" og hentyder til fjeldet i baggrunden.
Martha i Umanak 1908.
Umanak 1909.
Pastor Erik Jespersen var i Julianehaab, Alluitsoq, fra 1910-1920.
Julianehåb. Qaqortoq. Med den lille datter Gunvor Jespersen nederst til venstre i billedet. Foto Erik Jespersen. Omkring 1909.
Julianehåb 1912.
Præstegården i Julianehåb.
Ved billedet har Martha skrevet: "Far i Julianehaab 1920".
Erik Jespersen ?
Erik Jespersen.
Erik Jespersen.
Grønlandsk bebyggelse. De bagerste, takkede fjeldtoppe til højre er Nanortalik’s vartegn, se HER.
Nanortalik ligger i sydvestgrønland, ca. 100 km fra Kap Farvel. Meddelt af Knud Hansen. Lærer på Atuarfik Tuiisaq i Paamiut
Nanortalik ligger i sydvestgrønland, ca. 100 km fra Kap Farvel. Meddelt af Knud Hansen. Lærer på Atuarfik Tuiisaq i Paamiut
Grønlandsk fangerfamilie. BØA 2013-35.
Foto Erik Jespersen.
Nordboruin, se artiklen om Jespersens nyopdagne" Nordbo-ruiner HER.
Martha Jespersen kom med sin far og barnepige (senere stedmor) Gudrun Larsen til Danmark i 1910, hvor hun blev sat i pleje hos farmor og faster i Vimmelskaftet 4 i Rønne.
Erik Jespersen sender en fødselsdagshilsen til datteren Martha, der i 1925 var startet på en sygeplejerskeuddannelse i Rønne. Han har måske selv taget billedet af en god ven og hans kone "jeg har viet dem og døbt 3 Børn".
Provst Erik Jespersen - samt en hundeslæde, brugt af og hjembragt fra Grønland af Erik Jespersen - på Bornholms Museum, BM 3374X01160.
Martha Jespersen uddannede sig på Amtssygehuset i Rønne fra 1925 til 1928. Efterfølgende var hun et år assistent på sygehuset. I 1930 var hun i en periode på Blegdams Hospital i København og senere i 1930 til 1931 var hun assistent på Allinge Sygehus. Så lykkedes det hende at komme til Grønland, til Godthåb, her var hun 1931-1932. I 1933 blev hun gift med Axel Kragh Olsen og i 1934 fik hun sin autorisation som sygeplejerske. Under Anden Verdenskrig har hun og manden i Grønland.