Lars Christensen (1843-1923) 1868-1875 i Saxkøbing, 1875 ff. i Nakskov
|
NAVN: Lars Christensen
DATA: Født i Birket 7.2.1843 og døde i Aarhus 24.4.1923. AKTIV: 1868-1900 ADRESSER: 1868-1875, Saxkjøbing 1875-1900, Søndergade 368, Nakskov (J.A. Jørgensens Gaard). 1878-? (filial?) Nørregade, Organist Sahlerts Have, Maribo. UDDANNELSE: - STEREOBILLEDER: - NOTER: Han optog foto i visitkortformat indklæbet foran i bogen "Mordet i Saunsø d. 16. Juli 1881. Med Morderen Anders Nielsen Sjællænders Portræt. Nakskov 1882." (Kilde Bjørn Ochsner, KB). Se den nederst på siden. I 1883 deltog han i en udstilling i Nakskov. I Nakskov kaldte han (også) firmaet for L. Christensen & Co. i 1880'erne. med adresse på Søndergade 368 (J.A. Jørgensens Gaard). Iflg. familien udvandrede han med to døtre til Argentina o. 1900, men vendte tilbage i 1918. (Han synes ikke at være i udvandrerdatabasen). ARKIV: - EFTERFØLGER: - KOMMENTARER: - |
Lolland_Falsters Stifts-Tidende 21. september 1878.
|
|
|
|
|
|
L. Christensen, Nakskov. Søndergade. ES.
|
L. Christensens fotografiske Atelier i Nakskov. Veilegade. No. 14142. Portræt af Oline Olsen. ES.
|
|
|
Ungt par, måske bryllupsbillede (?). Foto L. Christensen, Nakskov. ES.
Lars Christensen optog et foto i visitkortformat, som var indklæbet foran i bogen "Mordet i Saunsø d. 16. Juli 1881. Med Morderen Anders Nielsen Sjællænders Portræt. Nakskov 1882." 16 s. (Kilde Bjørn Ochsner, KB).
|
Lørdag den 16. juli 1881 om eftermiddagen, fandt en ung pige liget af den 47 årige svenske statsborger Per Jönsson liggende myrdet bagved et stengærde, på en markvej i landsbyen Savnsø på Lolland. Liget var blevet uhyggeligt tilredt, idet panden var knust og dele af hjernemassen hang ned ad kraniet, mens flere hjernestumper lå spredt omkring liget. Efter ugerningen var ofret blevet frastjålet sine penge og sølvur.
Kriminalpolitiet efterforskede det bestialske rovmord, og mistanken blev hurtigt rettet imod den ugifte landarbejder Anders Sjællænder Nielsen, som kort efter drabet havde forladt Savnsø. Den 21. august 1881 blev han anholdt i Tyskland og udleveret til retsforfølgelse i Danmark. Han nægtede naturligvis alt kendskab til rovmordet, men syv måneder senere blev liget af Per Jönsson gravet op og vist til Anders Sjællænder Nielsen. Han brød derefter sammen og tilstod rovmordet den 16. juli 1881. Motivet var blot, at han ville have ofrets mange penge, som han skulle bruge til at rejse til Amerika. Anders Sjællænder Nielsen forklarede i retten, at han havde stået på lur og slog Per Jönsson i hovedet med en kraftig pæl. Han fortsatte derefter med at slå ofret yderligere 4-5 gange, indtil kraniet var helt knust. Ved retten i maj 1882, blev Anders Sjællænder Nielsen dømt til døden for rovmordet på Per Jönsson. Henrettelsen var offentlig og fandt sted den 22. november 1882 på Sølvbjerghøj i landsbyen Munkebo ved Nakskov på Lolland. Henved 3000 mennesker var mødt frem til henrettelsen denne iskolde november morgen. Bødlen med øksen var tidligere politibetjent ved Københavns Politi, den 34 årige Jens Carl Theodor Seistrup (10. januar 1848 - 1920erne), som langsom hævede øksen og i første hug ramte Anders Sjællænder Nielsen i skulderen, der næsten blev hugget helt af. Han skreg af smerte, hvorefter bødlen Jens Carl Theodor Seistrup hurtigt hævede øksen igen, men påny ramte han ved siden af, idet den ramte i nakken. Folk så chokeret på da bødlen for tredje gang hævede øksen, hvorefter det endelig lykkedes at skille hovedet fra kroppen på Anders Sjællænder Nielsen. Bødlen Jens Carl Theodor Seistrup forklarede efter henrettelsen af Anders Sjællænder Nielsen, at det var meget isglat på stedet, hvorfor hans ene fod gled i første hug. |