Fotograf Vilhelm Tillge. Oluf W. Jørgensens kopier af hans gamle glasnegativer
Jeg fik i 2019 en lille stak billeder (21) (som tydeligt var resterne af en større samling billeder) stemplet "Chr. Neuhaus Efterf. Oluf W. Jørgensen, Kjøbmagergade 14. Eneberettiget." Vi ved, at Chr. Neuhaus i 1893 modtog hele Vilhelm Tillges store samling af glasnegativer. (Se HER).
Men - billederne fortæller i den grad historie, hvis man analyserer dem. Bortset fra tre mener jeg, at de allesammen er fotograferet af V. Tillge og derfor rækker tilbage til 1860'erne. Tre af billederne er evt. (et er helt sikkert) af Frederik Riise. Se HER.
Men - billederne fortæller i den grad historie, hvis man analyserer dem. Bortset fra tre mener jeg, at de allesammen er fotograferet af V. Tillge og derfor rækker tilbage til 1860'erne. Tre af billederne er evt. (et er helt sikkert) af Frederik Riise. Se HER.
Berlingske 15. september 1899
![]() Dannebrog 4.4.1903
|
![]() Dannebrog 4. april 1905.
Chr. Neuhaus har ikke portrætteret H.C. Andersen, iflg. Tove Thage: Fotografernes H.C. Andersen 2007. Til højre: Berlingske 1. oktober 1913. I Tillges glasnegativsamling findes også billeder af J.P. Busch, HER. der dels var bosat i København og Næstved, og derfor også har mange billeder fra Næstved og omegn.
|
København
De fire billeder herover blev fundet og sammensat af René Bové Andersen og forklaringen herover udarbejdet af Jens Peter Lieberkind.
Tre af O.W. Jørgensens kopier af billeder fra o. 1865, formentlig af glasnegativer af V. Tillge. De kan sættes sammen til et "panoramabillede" af København - før Christiansborg Slot brændte i 1884. Set fra området ved Vesterbro. Der er fire billeder til dette panorama. (Billederne er også på kbhbilleder.dk)
(Det 4. bilede - ses kun på øverste panorama). Udsigt over terrænet vest for Frihedsstøtten set fra gartner Hintzes have. I forgrunden tv. side- og baghuse for ejendommene Vesterbrogade 11-15. Midt i billedet Petri Kirke. Th. for samme ses den øverste del af Frihedsstøtten samt Store Kongens Mølle på Vestervold udfor Vestergade. Foran Frihedsstøtten ses Vesterbrogade 9 på hjørnet af Tømmerpladsvej (senere Bernstorffsgade). I baggrunden th. Vor Frue Kirke. Billedet haves i to eksemplarer med forskellig tekst på bagsiden, håndskrevet af Ludvig Mariboe. Kbhbilleder.dk
Terrænet vest for Tivoli og syd for Vesterbrogade set fra gartner Hintzes have foran på Vesterbro. I forgrunden tv. bag- og sidefløje for ejendommen Vesterbrogade 9, hjørnet af Tømmerpladsvej (senere Reventlowsgade). Det højeste af tagene th. herfor er taget over Vesterbros Teater. Th. nogle skure som lå ved Kastaniealléen som førte fra Vesterbrogade (runddelen ved Frihedsstøtten) ned til banegården. I baggrunden tv. Vor Frue Kirke, th. Sankt Nikolai Tårn. (Udsigt med Frue og Nicolaj Kirker, kopi af Oluf W. Jørgensen, nr. 114. ES).
Terrænet vest for Tivoli set fra gartner Hintzes have i Vesterbros Passage. Kildetekst: Midt i billedet Arealet paa hvilket den i October 1864 nedlagde Banegaard har ligget (Rydningsarbejdet er endnu ikke afsluttet). Bag dette Tivoli. I Baggr. tv. Sankt Nikolaj Taarn, og Kuppelen over Slotskirken, samt midt i Billedet Christiansborg Slot. Længst th. det store Tag over Lange Tøjhus. (Mariboe) (Christiansborg Slot og Tøjhuset, kopi af Oluf W. Jørgensen, nr. 116. ES.)
Terrænet vest for Tivoli ved de store tømmerpladser (senere Bernstorffsgade), set fra gartner Hintzes have i Vesterbros Passage. Kildetekst: I forgr. th. En Del af Tømmerpladserne, over hvis store Arealer senere anlagdes Ny Vestergade (Tietgensgade), Personbanegaarden - Postgaarden - Vestre Hospital og Elektricitetsværket. Tv. Tivoli. I Baggr. tv. Taget over Lange Pakhus, og th. herfor Taget over Christian d. 4des Bryghus. Th. i Billedets Forgrund ses Skinneveien paa den i October 1864 nedlagde Jernbanelinie. (Mariboe) (Udsigt med Frederiks Kirke på Christianshavn, kopi af Oluf W. Jørgensen, nr. 117. ES). De fire billeder findes også på KB, begge steder med Neuhaus som fotografen, hvilket ikke er korrekt.
Men - jeg har ikke fundet billederne signeret af Tillge.
Men - jeg har ikke fundet billederne signeret af Tillge.
Fotograf Vilhelm Tillge o. 1865. Frederiksberg Slot med det åbne vandreservoir i forgrunden med springvand til iltning af vandet. Etableret sidst i 1850'erne, var åbent og stod som med et flot vandspejl ovenfor Frederiksberg slot. Af hensyn til forurening blev reservoiret overdækket med en formstøbt betonkonstruktion i 1891. Ved samme lejlighed anlagde man en græsplæne med et springvand i midten. (Nu er cisterne tilgængelige og bruges bl.a. til udstillinger). Billedet er stemplet Chr. Neuhaus Efterf. Oluf W. Jørgensen, Kjøbmagergade 14. Eneberettiget. ES. (Billedet findes også på KB og Kbhbilleder.dk.) Kilde bl.a. Frederiksbergmuseerne.dk
Har et fotografi, der umiddelbart ser temmelig kedeligt ud. Man kan nok regne ud, fornemme, at det må være fotograferet ved Søerne i København. Det er fra Sortedamssøen, Østerbrosiden med Østerbrogade til højre, hvis fotografen havde flyttet sig lidt.
Det findes både på kbhbilleder (dateret 1890 og med Mary Steen som fotograf) og på Kongelige Bibliotek, og sidstnævnte sted daterer man det til 1865. Det passer igen med, at det er fotograferet af Vilhelm Tillge, og min kopi (der ikke er alt for god) er af Chr. Neuhaus' efterfølger Oluf W. Jørgensen.
Det findes både på kbhbilleder (dateret 1890 og med Mary Steen som fotograf) og på Kongelige Bibliotek, og sidstnævnte sted daterer man det til 1865. Det passer igen med, at det er fotograferet af Vilhelm Tillge, og min kopi (der ikke er alt for god) er af Chr. Neuhaus' efterfølger Oluf W. Jørgensen.
Villaen til højre på det indledende billede tilhørte "Voxdugsfabrikant E. Meyer" og der findes et fint lille maleri af dette sted på KB (hvor villaen til venstre ikke er med).
På KB findes dette fine foto af samme sted, o. 1890 (?) Ejendommmen Rosendal for enden af Sortedamssøen er endnu ikkek revet ned, det blev den vist først o. 1902. Ukendt fotograf.
Billedet i indledningen er mit eget.
|
Ca. 1865, foto Vilhelm Tillge, København, Holmens Kanal, Studenterforeningen, opført af arkitekt J. D. Herholdt i 1863 set mod Holbergsgade. Senere kopi af Oluf W. Jørgensen, Chr. Neuhaus' Efterf. Kbh. Hundredevis af gamle Københavnerbilleder er kopieret af O.W.J. i årene omkring 1900 og distribueret til samlere, museer og arkiver. Alle har troet, at det var Chr. Neuhaus' gamle topografiske negativer, men de blev optaget af Vilhelm Tillge fra først i 1860'erne og i 1893 overdraget til Chr. Neuhaus.
Vilhelm Tillges stereofoto er fra o. 1865/1860'erne. |
Tivoli. "Pavillon paa Øen i Tivoli" står der bag på billedet. Det er sangerindepavillonen på Øen i Tivoli set fra broen. I Stadsgraven lå en lille Ravelin-ø som blev lejet af Tivoli i 1844. Der opføres ”Ø-Pavillonen”, en ottekantet træbygning i to etager, indrettet til sangerindepavillon. I 1888 blev øen inddraget i den Nordiske udstilling, pavillonen nedrevet, og Stadsgraven delvis opfyldt. "Chr. Neuhaus Eftf. Oluf W. Jørgensen. Eneberettiget." Foto Vilhelm Tillge før 1888. ES. Se mere HER.
Gammel Langelinje Pavillon. 1885 "Oluf W, Jørgensen, Købmagergade 14, Eneret." Revet ned 1902, erstattet med ny pavillon. Fotograf Vilhelm Tillge (?), ES.
Kvægtorvet ”Trommesalen”, som lå på det sted, hvor Gammel Kongevej i 1822 blev ført ud i Vesterbrogade. Kvægtorvet var anlagt i 1671 og blev benyttet som kvægtorv indtil 1881. Navnet Trommesalen stammer fra, at markedet åbnedes ved trommeslag. I baggrunden bag plankeværket jernbaneselskabets kontorbygning og banegården. Til venstre for banegårdsbygningen ses Sankt Peder Strædes Mølle.
Fra Sjællandske Jernbane-Selskab. ca. 1868. Chr. Neuhaus atelier. Måske efter glasnegativ af Vilhelm Tillge eller Budtz Müller. Kilde Dansk Jernbanemuseum.
Fra Sjællandske Jernbane-Selskab. ca. 1868. Chr. Neuhaus atelier. Måske efter glasnegativ af Vilhelm Tillge eller Budtz Müller. Kilde Dansk Jernbanemuseum.
Københavns omegn
Blandt mine "nye" gamle fotografier er dette "prospekt" fra Nordsjælland (måske) et sted? En sø, et kuperet terræn, en landsbykirke. Det er "Søllerød Kirke med Søllerød Sø i forgrunden. Bag kirken løber en hulvej der passer med billedet. Ifald er billedet taget ved Øverødvej omkring hvor Repriseteateret ligger". Billedet er et af Oluf W. Jørgensens kopier af glasnegativer efter Vilhelm Tillge 1870'erne (tror jeg).
Men! Bemærk vognen til højre! Det er fotografens helt specielle vogn.
Men! Bemærk vognen til højre! Det er fotografens helt specielle vogn.
Udsnit med fotografens vogn, hvori han havde indrettet et mørkekammer. Teknikken dengang var vådkollodium, hvor en glasplade skulle gydes umiddelbart før en optagelse og fremkaldes lige efter. Tog man billeder ude i landskabet, måtte man have sit mørkekammer med sig. Besværligt, men billederne blev flotte og detaljerige. Først i 1880'erne begyndte mange fotografer at bruge "tørre" glasnegativer, så man ikke længere skulle have mørkekammeret med.
Tænkte om det kunne være Tillge ved rækværket - og så en assistent der fotograferer? Billedet er jo ikke så superperfekt i og med at vognen er kommet med på denne måde? Vilhelm Tillge, 1843-1896, portræt (fra C.E. Aaagaard, Dansk fotografisk Forening 1879-1929.) |
Foto Vilhelm Tillge, 1860'erne. Man skal vist være godt stedkendt for at vide, hvor dette er. Men det stod så bag på: "Frederik den VII's Ø". Og så var det til at finde den lille ø som også kaldes "Louises Ø" i Badstuedammen ved Frederiksborg Slot. Som jeg har læst mig til er bygningen, en "norsk bjælkehytte" opført som minde om tabet af Norge i stil som en norsk herregård af Frederik VII? Den er vist også blevet restaureret for nyligt? Dette er en kopi af "Chr. Neuhaus Efterf. Oluf W. Jørgensen, Kjøbmagergade 14. Eneberettiget". ES.
Udsnittet til højre er scannet i en større opløsning. Klik på det og se detaljerne.
|
"Søen ved Dronningekilden" står der heldigvis bag på billedet. I Sorgenfri Slotshave, det er så Mølleåen vi ser. Dronningekilden ses midt i billedet bag et par træstammer. Chr. Neuhaus Eftf. Oluf W. Jørgensen. Eneberettiget. Formentlig efter glasnegativ af fotograf Vilhelm Tillge, o. 1880??.
"Charlottenlunds Slotshave". Kopi af Oluf W. Jørgensen. Foto formentlig Vilhelm Tillge (?). ES.
Enhver restaureringsarkitekts drøm - hvis der er penge til istandsættelsen. Det er Næsseslottet ved Furesøen, opført i 1783 af storkøbmanden Frédéric de Coninck, fotograferet o. 1890 (?). Det er meget sjældent at se så gamle "registreringsfotografier" af denne type, gad vide hvorfor det er taget? Foto måske Vilhelm Tillge. Kopi o. 1910 af ældre glasnegativ af Oluf W. Jørgensen, Købmagergade, Kbh. Nr. 219. ES.
|
Næsseslottet ejedes fra 1866 til 1886 af generalkonsul A. Westenholz, men forfaldt mere og mere og stod for det meste ubeboet. Westenholz' enke solgte det i 1895 til et aktieselskab, som udstykkede det i villagrunde, men bevarede hovedbygningen som før 1920 blev restaureret af arkitekt Axel Berg.
|
Skodsborg Søbad eller Badehotel. Trap Danmark 1920 fortæller, at "Skodsborg Søbad" blev opført 1876 og ombygget 1886-1887 med koncertsal og mange "Cottager". Så vi er sikkert omkring 1888. Reklame for det udvidede badehotel?
Jeg "leder" efter fotografen, idet det også er et af Oluf W. Jørgensen, Chr. Neuhaus' Eftf.'s kopier efter gamle glasnegativer, som han fik fremstillet i store mængder omkring 1900. Efter Vilhelm Tillges negativer. En lidt usædvanlig kollage med 19 fotografier. God kvalitet, jeg har skannet nogle af de enkelte billeder for sig. Fotografen kan godt være Vilhelm Tillge, men det kræver et foto med hans navn, før det kan slås fast. (Som for de fleste af de andre fotos her på siden).
Det er hjuldamperen Øresund, der ligger til kaj ved anløbsbroen. Den var ejet af Det Forenede Dampskibs-Selskab A/S - DFDS København, 1874-1900. Se alle billeder på siden HER.
Jeg "leder" efter fotografen, idet det også er et af Oluf W. Jørgensen, Chr. Neuhaus' Eftf.'s kopier efter gamle glasnegativer, som han fik fremstillet i store mængder omkring 1900. Efter Vilhelm Tillges negativer. En lidt usædvanlig kollage med 19 fotografier. God kvalitet, jeg har skannet nogle af de enkelte billeder for sig. Fotografen kan godt være Vilhelm Tillge, men det kræver et foto med hans navn, før det kan slås fast. (Som for de fleste af de andre fotos her på siden).
Det er hjuldamperen Øresund, der ligger til kaj ved anløbsbroen. Den var ejet af Det Forenede Dampskibs-Selskab A/S - DFDS København, 1874-1900. Se alle billeder på siden HER.
Kopier efter malerier
Der var et stort marked for "sort-hvide" gengivelser af berømte malerier - lige indtil man kunne tage farvebilleder. Så var de helt "yt" og fylder nu godt op i kunstarkiverne.
Vilhelm Rosenstands forherligende maleri "Episode af ottende Brigardes Modangreb ved Dybbøl 18. april 1864" blev først malet i 1894, 30 år efter kampen. Kopi af Oluf W. Jørgensen, Chr. Neuhaus' efterfølger. Da billedet er malet i 1894, må man tro, at det er fotograferet af Chr. Neuhaus' atelier. Chr. Neuhaus er kendt for i 1865 at have fotografret det meget store maleri af Constantin Hansen "Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 |