ARTIKLER OM KRISTIAN HUDE
|
Tilbage til hovedsiden om Kr. Hude HER.
|
100 år gammelt foto dukket op af glemslen. Af Per Steenholdt 27. september 2016.
Brøndgade 1 som ”kulisse”. Bjørn Henriksen i rollen som sognefoged, og den unge pige med skudsmålsbogen er Inger Pedersen. Foto: Kristian Hude. Fotografi af Hude, som Ring brugte i forbindelse med sit maleri herunder.
Maleri af Ring som kun kendes i fotografisk gengivelse. Den største ændring fra foto til maleri er, at Ring valgte at give sin stuepige en anden frakke på.
Artikel af Per Steenholdt 1916 i Paperboy, herunder.
Artikel af Per Steenholdt 1916 i Paperboy, herunder.
|
Historien bag fotoet
I diverse årgange af ’Jul i Roskilde’ har interesserede kunne læse om maleren L. A. Ring, der boede på kanten til Sankt Jørgensbjerg. Arthur Fang, der kendte Ring personligt, har skrevet flere indlæg i 1962 og 1967. Og Lotte Fang har i 1985 haft et indlæg, der foruden ny viden også havde eksempler på Rings lokale malerier. Senest har jeg selv i 2015 haft et indlæg, hvor jeg med fotos fra Greve Museum skrev om Ring og Hude. Jeg kunne via de billeder dokumentere et samarbejde i forbindelse med maleriet ’En maler i Landsbyen’ fra 1918 og for første gang vise et ubeskåret foto fra 1917 taget af Hude i Rings atelier i huset på Havnevej. Lotte Fang har netop gjort et stort fund i en af sin fars kuverter. Jeg er meget taknemmelig for, som den første i mange år, at kunne sidde med det gamle foto fra 1916, der formentlig kun er berørt af Kristian Hude, L. A. Ring, Arthur og Lotte Fang. Nu kan der lægges endnu et år til samarbejdet og venskabet mellem Hude og Ring. Det viste foto er fra stuen i Brøndgade 1 og taget i 1916. Arthur Fang har på bagsiden skrevet ’Bjørn Henriksen som sognefoged’. Det maleri, som Ring malede af motivet, har Fang beskrevet og vist i ’Jul i Roskilde’ fra 1967. Her skriver han, at pigen på maleriet er Rings pige i huset. Ifølge folketællingen fra 1916 er det Inger Pedersen. På sin vis er det et udmærket socialrealistisk sceneri, der viser en ’sognefoged’ med magten over en ung pige – et negativt notat i hendes skudsmålsbog kunne få fatale konsekvenser dengang. Allerede da Ring opførte sin villa, var en del af den stråtækte idyl fra Bjerget forsvundet. Det drejer sig ikke mindst om hjørneejendommen på hjørnet af Havnevej og Brøndgade. |
Så da Ring fik muligheden for at købe Brøndgade 1, slog han til. Her kunne han bevare en tidslomme i en ejendom, hvor tiden stod stille. Ring var ikke selv tilfreds med de malerier, han malede med personer, han anbragte i huset. Huset fejlede ikke noget, men personerne var anbragt, som spillede de roller. Ejendommen er, her 100 år efter Hude tog dette fotografi, takket være manges indsats og en stor portion penge, stadig en tidslomme, der kan være udgangspunkt for en formidling af det særlige liv, der er levet på Bjerget, så tæt på og dog så langt fra det liv, der blev levet i Roskilde.
Ring laver en tilbygning til ejendommen i Brøndgade, og læser man litteraturen om Ring, har denne tilbygning en uvurderlig betydning for ham som kunstner. Det handler ikke om malerier, han har malet i denne ateliertilbygning. Ring var helt gået i stå som maler efter sin konens død i 1923. Som Fang beskriver det: ”Penslerne blev tørre i krukkerne”. Det var byggeriet af den tilbygning, der gav ham malertrangen tilbage. Karl Madsen, en ungdomsbekendt, lægger vægt på, at Ring var tvunget til at male for at kunne købe byggematerialer. Arthur Fang påpeger, at det fysiske arbejde med byggeriet trak ham ud af depressionen. Så foruden at Ring malede videre omkring 8 år mere, er vi i den heldige situation, at der findes et ”hjem” på Bjerget. En tidslomme, der kan bruges til formidling af Sankt Jørgensbjerg og en tilbygning, der kan danne rammen om fortællingen om L. A. Ring som maler. De fysiske rammer er der – nu mangler bare midler til de to formål. Af Per Steenholdt på 27. september 2016. |
