Kirstine Salling, Aalestrup, fotograf ca. 1905-1917
NAVN: Kirstine Salling
DATA: Født i Østerbølle, Viborg Amt 13.1.1872, døde i Mariager Lægekreds (Hobro?) 92 år gammel den 15. oktober 1964. AKTIV: 1905-1917 ADRESSER: Vestergade 7, Aalestrup UDDANNELSE: Fotografen var ugift, "frøken". PORTRÆTFOTOS: ja GRUPPEFOTOS: ? REPORTAGEFOTOS: ? TOPOGRAFISKE FOTOS: ? STEREOFOTOS: ? POSTKORT: ? UDSTILLINGER: ? FAGLIG FORENING: Medlem af Dansk fotografisk Forening 9.3.1907 ff. EFTERFØLGER: ? ARKIV: ? KOMMENTARER: Jens Peter Lieberkind fortæller: Kirstine Salling annoncerer flere gange i november 1905 i Jyllandsposten efter en elev. I juni 1906 skriver Viborg Stifts Folkeblad, at hun lader en bygning opføre ved Hovedgaden i Aalestrup. (Om det er denne er jeg (Lieberkind) ikke sikker på (ifølge OIS er den fra 1890), men ved folketællingen i 1911 har hun bopæl på matrikel 3bt/3bu og det er her i Vestergade 7 (matrikelnummeret er senere ændret.) Og så bare et lille ps: I folketællingerne 1921 og 1925 hvor Carl Andersen står som fotograf skal man være lidt forsigtig, for ganske tæt på Andersen står en Kirstine Salling (i 1925 er hendes adresse Vestergade 13), men der må være tale om en anden Kirstine, hun er lidt yngre og har børn. "Vores" Kirstine bor ifølge folketællingerne 1924 i Løgstør, 1925 i Frederikshavn og 1929-1930 i Hobro. |
Vestergade 7 i Aalestrup, med fotoatelier i tagetagen. Bygningen blev opført 1906 af fotograf Kirstine Salling. Postkort 1912. Kilde HER. Lokalhistorisk Arkiv, Aalestrup
|
Et par tilføjelser (Lieberkind):
Ane Kirstine Christensen blev ifølge alle senere oplysninger født den 13. januar 1872 i Øster Bølle Sogn, datter af Niels Christensen (Salling), gårdmand i Bygum. Jeg kan ikke finde hendes fødsel i kirkebogen, hverken i Øster Bølle eller andre steder, men hun boede hjemme ved folketællingerne 1880 og 1890 og ved sin konfirmation i 1886. Navnet Salling er sikkert blevet officielt i 1906, da fik hendes brødre i hvert fald navnebevis. Hun døde i Mariager Lægekreds (Hobro?) 92 år gammel den 15. oktober 1964. Den anden ovenfor nævnte Kirstine Salling var i 1918 blevet enke (for anden gang) efter Kirstines lillebror Søren Kristian. |
Jyllandsposten 7. november 1905, Salling.
|
1915-1916 havde sagfører Chr. Christensen (som vist boede i ejendommen ved folketællingen 1916) mange gange annonceret med stort set samme ordlyd, dog med den forskel at Salling på det tidspunkt stadig var aktiv som fotograf og derfor blev benævnt som sådan i stedet for som frøken. Viborg Stifts Folkeblad. (Lieberkind)
|
Viborg Stifts Folkeblaf 20. juni 1906. Fotograf Frk. Salling lader bygge ved Hovedgaden.
|
Annonce for sagfører Jørgen E. Lund i Frk. Sallings ejendom, indrykket i Viborg Stifts Folkeblad december 1918-februar 1919. Et skilt for Lund ses på ovennævnte billede nr. 31. Hun var ikke længere fotograf.
|
Portrætfotografering
Foto Kirstine Salling, Aalestrup. Herreportræt i oval. Blank bagside. Samling pa/avk.
|
Ung mand, visitkortfoto, blank bagside. ES.
|