Cyanotypi

Jeg har kun set ganske få danske fotos i teknikken cyanotopi. Et er meget medtaget, men også ret fint. Fotografen er Johan Hansen fra Nexø. Bornholms Ø-Arkiv. Gammel tekst til billedet: "Havnen i Nexø med mandebænken o. 1890, cyanotype. Her sad gamle fiskere og dagdrivere fra morgen til aften og vidste altid bedre besked med hvordan datidens forbisejlende og anløbende sejlskibe skulle manøvreres". Billedet kendes også som en almindelig kopi.

Cyanotype - Sir John Herschel invented this process in 1840. Herschel was an astronomer and inventor who first used the terms "negative" and "positive" to describe the making of a photographic print. Among the earliest permanent processes, the name cyanotype refers not to the blue tonality of the prints, but rather to the use of ferrous cyanide in the emulsion. In the 1870s it became known as a "blueprint" and is still widely used to reproduce architectural plans.

København. Kastellet set om vinteren Cyanotypi. Ukendt fotograf. Det Kongelige Bibliotek.

Kongens Nytorv, Facaden af Gjethuset. Budtz Müller. Affoto og derefter kopi som cyanotypi. De Kongelige Bibliotek.

Ukendt fotograf, cyanotypi, blåtryk, af "bil med anhængervogn" fra firmaet Rud. Kramper & Jørgensen/Gideon, Horsens. (Jvnf. facadeskiltet til højre)
Firmaet producerede motorer, biler mv. 1913-1920, måtte lukke i 1920 (som man aner i vedhæftede brev), men blev reetableret.
Blåtrykket er vel tænkt som en billig og nem reklame for virksomheden. Tilhører Uffe Mortensen, Helsingør.

Brev fra virksomheden: (fra Uffe Mortensen), vedr. bilen på blåtrykket, med en imponerende fabrikstegning og mange oplysninger om firmaets anerkendelser gennem årene. Flot kilde.
.

Cyanotypi. Foto Hans Rasmussen, Odense. 1895.- Husfacader, Overgade 15, baghus til Adelgade. Odense Bys Museer.

Fotograf Johan Hansen, Bornholm, billige prøvetryk

Nexø Havnen. Foto Johan Hansen, 1890'erne.

Cyanotypier, København, Rysensteen, havnen, byen

Kastellet, Voldgrav Fotografi Cyanotypi ukendt fotograf kb

Knippelsbro set mod Christianshavn. Cyanotypi. KB.

Cyanotypi - denne overraskende og synes jeg meget smukke - og billige - måde at kopiere et negativ på. Her er vi på Christianshavn, Overgaden neden Vandet, ved nr. 29. Ukendt årstal og fotograf. Cyanotypi. Det Kongelige Bibliotek.

Cyanotypi. Knippelsbro er oppe. (Kalder det pigmenttryk). KB.

Ukendt fotograf. Cyanotypi. Udsigt over Øresund med Trekroner. ca. 1900. Fra Kongelkige Bibliotek.

Rysensteen. KB.

Københavns Havn. KB.

Vejarbejde ved Stormgadekrydset med Rådhustårnet i baggrunden 1902. Ukendt fotograf. KB.

Kastellet, Bro Arbejdende Bro Grav. Ukendt fotograf. Cyanotypi. KB.

Cyanotypier fra anlæg af Københavns Frihavn 1894. Ukendt fotograf. Kgl. Bibliotek.

Anlægning af Frihavnen 1894. KB.

Havnebassin og arbejder på Frihavnen 1894. Cyanotypi. Kongelige Bibliotek (der er flere fra samme sted).

Cyanotypier - Stubbekøbing på Falster

Fire cyanotypier jeg er faldet over er disse: Landbrugsmaskiner fra A.C. Rasmussens Maskinfabrik i Stubbekøbing. Fotograf: To muligheder Emil Heichelmann eller Stubbekøbings produktive fotograf: Anton J Rasmussen (?). Her sikkert benyttet som et billigt prøvetryk til en reklame. 1890'erne? Fra Stubbekøbing Lokalhistoriske Arkiv.

Grønland

Præsten Erik Jespersen, der var født i Rønne, blev præst i Grønland i 1904 og var der til 1920. Han fotograferede ikke mindst i de første år. Billederne er fra Umanak, Jakobshavn, Egedesminde og Julianehåb. Jeg tror disse blåtryk var en ukompliceret og billig metode til kopiering af negativpladerne. Erik Jespersen har formentlig selv fremstillet dem på Grønland, og man kunne forestille sig, at han havde lært processen af faderen, der var bygningsinspektør og landmåler i Rønne. Måske har han endda hjulpet faderen med at fremstille disse blåtryk af tegninger.

Bornholmske postkort

Det gode ved at man har fokus på noget bestemt - som verdens cyanotypidag - kan så føre det med sig, at man får sat fokus på en smuk, glemt teknik. To postkort fra Frits Sørensens Boghandel i Rønne, sendt 1909 og 1910. Blåtrykket var smukt - og det smittede af på postkortproduktionen i nogle få år. Og her er det endda de to mest "hellige" Helligdomsklipper, selveste Helligdomsklippen med kilden og Lyseklippen.

FOLLOW ME - Følg mig også på https://www.facebook.com/groups/kulturarven/ HER Hjemmesiderne er udarbejdet siden 2010, sidst opdateret 2024
Arkiv.dk er en vigtig kilde til fotohistorien, en del billeder her er fra arkiv.dk. Jeg har fået tilladelse til at bruge billederne fra flere arkiver. Mener du det ikke er afklaret med dit arkiv, så kontakt mig endelig. RODS er Registrant over danske Stereoskopbilleder (ved Peter Randløv), find den gennem objektiv.dk
Kilde til mange af teksterne om danske fotografer er Bjørn Ochsner. KB. (BO). Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920, 1986. KB er fotos fra Det Kongelige Bibliotek.

© Forfatter og webredaktør Ann Vibeke Knudsen, om "hende" HER Kontakt bedst på: [email protected] - ( evt. kontaktformular HER. )

Rettighederne til fotografier tilhører i henhold til Ophavsretslovens § 70 fotografen i 50 år efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet. Der gælder dog en længere beskyttelse for fotografier, der er egentlige kunstneriske værker, jf. Ophavsretslovens § 1. Om et fotografi er et "billede" eller et "værk", afhænger af en konkret vurdering. Kontakt mig, hvis du oplever problemer. I Danmark – og i størstedelen af verden – gælder kunstnerens ophavsret i 70 år, efter at kunstneren er død.