Midtjylland - syd for Limfjorden
Spøttrup på halvøen Salling, Skive Kommune
En af Danmarks tidlige og bedste fotografer var Kristian Hude. Han var en alsidig fotograf, han gik ikke af vejen for at tage portrætter, han havde en stor produktion af stereobilleder og han tog rigtig mange gode billeder af Roskilde. Både af det Roskilde han oplevede omkring 1900 - men han sikrede også med sine affotograferinger ældre fotografers billeder. Roskilde burde minde ham med en stor, flot bog med hans bedste billeder!
Men han var også "videnskabelig" fotograf, han arbejdede for Nationalmuseet, for Foreningen til gamle Bygningers Bevaring, stiftet 1907, og andre tilsvarende institutioner. Nationalmuseet havde mange fremragende fotografer, men Hudes billeder er i særklasse. Både hvad angår motiv, komposition, teknik og sans for det folkeliv, der gør de gamle bygninger levende. |
Jeg har en svaghed for rigtig gamle køkkenbilleder - men der er langt imellem dem.
Men Kristian Hude fik heldigvis foreviget køkkenregionerne på den gamle nordvestjyske borg, Spøttrup. Her er det et unikt billede af en folke- eller borgestuen under Spøttrups hovedbygning, (på halvøen Salling, Skive Kommune). Læg mærke til at der er sat en bindingsværksvæg op under en hvælvingsbue, så rummet er adskilt fra køkkenet, som man lige aner til højre. Kristian Hude o. 1900. Fra Herregårdsliv 2, 1982, s. 15. (Nationalmuseet). |
Her har Kristian Hude været inde i køkkenet i Spøttrups Kælder. Han har "fanget" en ældre kvinde med strikketøj i køkkenet. I Herregårdsliv foreslår man, at hun med baljen ved komfuret og trækarret ved døren er ved at brygge øl. For mig er det nu et spørgsmål, om køkkenet overhovedet var i brug, da Hude tog sit billede, og om han ikke har fået kvinden til at sidde model? De to billeder er fra samme side af køkkenet.
I 1900 blev Spøttrup ved tvangsauktion udlagt til Vallø Stift, som i 1903 solgte den videre. Den fantastiske herregård blev fredet i 1918. Fra Herregårdsliv 2, 1982, s. 16-17. (Nationalmuseet).
I 1900 blev Spøttrup ved tvangsauktion udlagt til Vallø Stift, som i 1903 solgte den videre. Den fantastiske herregård blev fredet i 1918. Fra Herregårdsliv 2, 1982, s. 16-17. (Nationalmuseet).
Foto Kristian Hude, Krabbesholm ved Skive. Fra Herregårdsliv, 4, Ole Højrup, 1981.
Visborggård - nær Hadsund
Foto Kr. Hude, nr. 1191. Visborggård ligger nordøst for Visborg nær Hadsund i Mariagerfjord Kommune. Visborggaard tilhørte i sin storhedstid den adelige slægt Seefeld. Jakob Seefeld, der ejede gården mellem 1557 og 1599, havde tætte bånd til Christian IV (1577 - 1648). Den middelalderlige hovedbygning brændte under Grevens Fejde (1534-1536). Kernen i den nuværende hovedbygning stammer fra slutningen af 1500-tallet. Slottet er opført af Jakob Enevoldsen Seefeld i 1575-76 og ombygget i 1748-1796. Gården nævnes allerede fra midt i 1300-tallet. Visborggaard gods er på 10 hektar park, som der er offentlig adgang til, og 6 hektar gartneri. Siden 1932 har Visborggaard været et tilbud til mennesker med sindslidelser.