Sophus Juncker-Jensens fotooptagelser fra Industriudstillingen i 1888
HJEM. Hovedsiden om fotografen HER
Den store Nordiske Kunst- og Industriudstilling i København. Sophus Juncker-Jensens gennembrud som fotograf. Der er rigtig mange af hans billeder fra udstillingen, dette er blot et lille udsnit. De store herunder er alle kabinetkortbilleder.
​Fotograf Sophus Juncker Jensen (1859-1940) var i 1887 ansat hos fotograf Th. Budtz Müller i Bredgade i København.

Han skriver om hvordan han fik opgaven med at fotografere ved Industriudstillingen i 1888 i sine erindringer (nedskrevet sidst i 1930’erne):

"Københavns havde paa det Tidspunkt kun 225.000 Indbyggere - nærmest en stor Provinsby - men var dog begyndt at faa Storstadsnykker, vilde have Udstilling - en stort Nordisk. Jeg satte Næsen vældigt op efter den, her var Chancen til at tjene Penge.

Min Gage var jo nok efter Datiden stor - 125 Kr. og 5% af Omsætningen, men man kunde ikke blive staaende og eget Atelier var Formaalet. 
Mon Budtz Müller vilde have den? Jeg mente nu jeg var Manden, der netop passede til det Job, havde gennemgaaet alt indenfor Faget, som der var Brug for: Fotografering af Grupper ude og inde, af Malerier, In- og Exteriører o.s.v. og endelig var jeg en dygtig Retoucheur og en ung rask mand, der kunde flytte Benene. 

Nyrop byggede, Komiteen dannedes - der blev Røre i Andedammen - og en skønne Dag fik Firmaet Skrivelse fra Komiteen om at give Tilbud paa at overtage Eneretten for hele den fotografiske Afdeling og Salg af Fotografiapparater. ​I Betingelserne stod, at man selv skulde bygge Atelieret.
Jeg gjorde Overslag, jeg gjorde Beregninger, tegnede Indretningen af Atelieret, regnede ud efter Komiteens Plan, hvor mange Montrer der vel kunde være at Fotografere. Dagen før der skulde gøres Tilbud, kom Th. Budtz-Müller og meddelte mig, at han ikke vilde byde, da han ikke turde løbe den Risiko.
Der stod jeg, stiv som en Pind. Hjertet stod stille. Men siger jeg - har De saa noget imod at jeg byder? De? Ja jeg, jeg mener jeg er i besiddelse af de Egenskaber et saadant Foretagende fordrer. Nej, nej, ikke paa nogen Maade, De skal faa min Anbefaling.

Aldrig saa snart var han ude af Døren, før jeg i fuld Spring var nede af Trappen og ud paa Gaden - der stod jeg - hvor skulde jeg begynde? -
Penge skulde der jo skaffes, ejede ikke en Øre - forsøgte flere Steder uden positivt Resultat - men gode Raad. Forhørte hvad et saadant Atelier kunde koste at bygge, ind paa Udstillingskomiteens Kontor, præsenterede mig, forhørte om jeg, der ikke selv var etableret - maatte byde, der var nemlig kun sendt Indbydelse ud til 5 af de mest kendte fotografer - fik Anvisning paa Etatsraad Philip Schou - ud paa Porcelænsfabrikken - han var syg - tog ikke imod, skaffede mig nogle Anbefalinger blandt andre fra maleren Jerndorff og Etatsraad Hansen.

​Dødtræt - hjem om Aftenen - der sad min Kone og min Broder Bøgelund-Jensen - senere Raadhuspladsen. Vi gik Dagens Oplevelser igennem og min Broder siger saa: Du skal byde alligevel, enten du har Penge eller ej, kommer Tid kommer Raad. Vi regnede ud paa Basis af alle de Beregninger jeg tidligere havde gjort, blev enig alle 3 om at 3,500 rent ud skulde det kunne bære, foruden Huset 4.500 ikke noget med procenter eller deslige - det lød flottere og mere forretningsmæssigt - og saa i Seng og sov som en Stud.
Næste Morgen tidlig op hen at tale med en Tømrer om Huset og saa ovenpaa en af de røde Busser, ud til Porcelænsfabrikken igen. Direktøren var stadig syg, men, sagde han til Tjeneren "jeg synes den unge Mand gaar saa ivrigt paa, saa lad ham komme ind." 

Etatsraaden, en høj, flot distingveret Mand, var meget forkølet, men oppe, saa paa mig med sine skarpe Øjne gennem Guldlorgnetterne. Jeg fremførte mit Ærinde, han paahørte. Ja sagde han saa, "det kan der vist ikke være noget i Vejen for, naar De mener at kunne magte Opgaven, indgiv De deres Tilbud sammen med de andre". 

Jeg ud af Døren, straalende glad, skaffede mig endnu et Par Anbefalinger, og da jeg ingen Forstand havde paa Sagfører (det fik jeg først senere) maatte min Broder og jeg selv ​skrive hele Tilbuddet og der var mange Ting at besvare, saa først i sidste Øjeblik blev det indleveret.

Tiden gik i Spænding. Men en skønne Dag fik jeg Brev ind af Døren med Tegning over, hvor Atelieret ville blive placeret - det havde de ikke gjort i første Henvendelse og jeg havde bemærket dette med eventuelt Tilbud om at byde mere.
​ 
De bad om paa dette Grundlag - at byde igen og jeg, der fandt beliggenheden god bød 500 Kr mere. Nogle Dage senere fik jeg en stor gul Kuvert med Meddelelse om, at Eneretten var overdraget mig.
De kan vel tænke Dem i min Situation? Det viste sig senere, at de andre Tilbud alle var beregnet med Procenter. 

Men nu begyndte Arbejdet! Tilbud strømmede ind fra alle mulige Kanter paa Annoncering, Assurance, Møbler, Kataloger osv. Fotograf Hohlenberg vilde sælge sin Tegning til Atelieret, han havde indsendt, men den var ikke efter min Smag. Apparater skulde skaffes - jeg ejede intet - alt skulde skaffes fra bar Bund og Penge - disse ulyksalige Penge!  Hele min Driftskapital, da jeg afregnede med Budtz Müller, var 187 Kr. 50 Øre.

​Og Tegning til Atelieret - jeg henvendte mig til Arkitekt Nyrop og sagde, jeg ønskede det i pompeiansk Stil - jeg syntes det vilde passe med det flade Tag, saa Glastaget skjultes under Gesimsen og en Slags Butik i Pergolaen.

Han overgav Arbejdet til Arkitekt Clausen, der byggede denne smukke, lille Hytte, som jeg altid har været meget glad for - næsten stolt. Den indeholdt Atelier - 5 Alen bredt 11 Alen langt, en Gang Apparatet kunde trækkes tilbage i og som samtidig var Indgang fra Butikken, som var 6x6 og et Mørkekammer, der var 3x5 - altsaa ikke nogen stor Bygning, men praktisk. Venteværelset tildels i det Frie i Krogen udenfor og saa møbleret med pompeianske Møbler helt gennemført efter Tegning af Arkitekten, og da det blev færdigt, blev det dekoreret ud- og indvendig af Teatermaler Carl Lund. Det det kneb mest med var, at faa Tilladelse til at have Lampe i Mørkekammeret - elektrisk Lys existerede jo ikke endnu, men ved en flink Brandinspektørs Hjælp og en specielt konstrueret Lampe klarede vi det omsider. 

Men Kameraerne skulde ogsaa bestilles - og jeg kunde ikke løbe rundt paa Udstillingen med de dengang existerende gamle kameraer med deres 1 3/4 Alen lange Udtræksbrædt.

Udstillingen strakte sig fra Vartorv over Tivoli omtrent til Tietgens Bro, hvor Meierierne var anbragt og fra Vesterbrogade til Kalvebodstrand, hvor de store Landbrugs- og Dyrskuer foregik. 

​Vi maatte derfor finde paa noget Nyt! Og saa var det Abrahamsen hos Budtz Müller som skulde levere Udstyret - og jeg fik konstrueret et saa praktisk Kamera, at det nu over 50 Aar efter endnu bruges i de fleste Rejsekameraer. Det blev lavet paa den Maade, at vi tog et gammelt Kamera, beregnede og maalte hvor lidt Plads en Bælg maatte indtage og savede Resten væk; derved vandtes 3-4 Tommer. Saa savedes Bundbrædtet over, saa det ved Hængsler kunde slaas op over Viserskiven og den Del af Bundbrædtet, der nu stak ovenfor Kameraet, blev savet af. Vi havde nu Kuffertfacon til at gaa med i en Hank - men det mest geniale var vel nok, at vi i Stedet for som tidligere - naar en Plade skulde tages paa Højden, maatte lægge Kameraet om paa Siden, fandt paa at gennemsave Bagstykket, saa vi herefter kun behøvede at vende Bagrammen, hvor Viserskive og Kassette føres ind, paa Højden eller Bredden. 

Abrahamsen bestilte Kameraer i en Fabrik i Belgien. De viste sig at være udmærkede. Vi fik 5 Kameraer med dobbelte Kassetter helt op til ½ Ark med fine Jalousilukker - det sidste har jeg skænket til fotografisk Museum, hvor det smukke, præcise Arbejde kan beundres. 

Jeg har skrevet dette saa omstændeligt for at man skal vide, at det er et dansk Kameras Konstruktion hele Verden i 50 Aar har arbejdet med og jeg fik det først at vide, da jeg for 15-20 Aar siden vilde have et nyt Kamera hos Hauck & Poulsen og blev præsenteret for mit eget og ikke vidste, at det var en Revolution.

Og saa kom det vanskelige Spørgsmaal - Øjebliksfotografering - hvordan tage Folk i bevægelse? Hidtil var jo al Fotografering foregaaet med Laag for Objektivet. Der var nok talt og skrevet saa meget om Øjeblikslukker, men ingen var jo kommet frem med noget Nyt. Jeg ved ikke rigtig om det var en Amatørmedhjælper ved Navn Ferslev, som undfangede Ideen eller han havde hørt Tale om det fra Andre, men i hvert Tilfælde fik han vor Snedker til at lave et Brædt med et Hul i, som blev sat paa Objektivet; dette havde en Fals paa hver Side, hvori gled et andet Brædt, ogsaa med et Hul paa Midten. Naar derfor Brædtet var helt oppe, var der lukket for Objektivet, lod vi det falde, passerede Hullet Objektivet og naar det var gledet ned igen, var det nu lukket, Pladen var exponeret - saare enkelt.
Der blev anbragt en Fjeder, som Greb ind i et Hak, en Barnesut med en Boldt blev anbragt derimellem; et Tryk paa Bolden, Luften udvidede sig, trak Fjederen ud af Hakket - Bum! Skulde det gaa hurtigere, tog vi et Strømpebaand af den Slags Pigebørn dengang ​brugte - og fastgjorde forneden og foroven med en Tegnestift, Farten reguleredes ved Spænding. Det er den mest praktiske og overhovedet den, der er mindst Vrøvl med af alle de mange Lukkere der i Aarenes Løb er kommet frem, og saa havde den yderligere den Fordel tilfælles med Schleklukkeren, at den belyste Pladen ensartet. Existerede en saadan endnu, vilde jeg ofre en Cliche paa den. (Iøvrigt vilde det blive for bekosteligt at ofre alle de Clicheer en saadan lille Bog kunde gøre Krav paa).

Imidlertid var der kommen Udkast til Kontrakt fra Komiteen, der var heldigvis saa mange Ting jeg ikke kunde gaa ind paa og som skulde rettes, saa der skulde ikke bruges Penge straks og i Mellemtiden kom der virkelig en behjertet Dame og tilbød mig et Laan paa 1000 Kr. og kort efter tilbød førnævnte Torkild Møller mig en lignende Sum - nu havde jeg to -; for at faa flere averterede vi efter en Kompagnon, han skulde være Bogholder - et saa stort et Foretagende maatte have en Bogholder - og han skulde indskyde 5000 Kr og erholde Gage + Procenter. Vi fik baade Bogholder og Penge, dog kun 4000, men nu kørte den, og da jeg Nytaarsaften 1887 sagde farvel til Budtz Müller med Tak for al Hjælp, var den i fuld Sving og jeg færdig til at tage fat.

​Jeg laante et Kamera, tog Billeder af det København, som ikke havde Træer, de vigtigste Statuer i Thorvaldsens Museum, enkelte Malerier, som havde Salgsværdi og mødte paa Udstillingen, tog foreløbig enkelte Ting for Komite, Arkitekt o.a., samt Arbejdsgrupper.

Det var en meget streng Vinter med megen Sne, men alle de Forhaabninger, Folk havde til Udstillingen, ligesom varmede dem og satte Humør i det Hele. Der var straks Forretning.

Men jeg maatte jo have et Sted at kopiere og lave Billederne; jeg lejede da et Lokale hos den berømte Yorck i en ufuldendt Bygning paa Hjørnet af Frederiksberggade og Skoubogade, men da det ikke blev færdig i rette Tid, gav han mig foreløbig Husly i det Atelier, Komode-Dahl [Frederik Dahl udvandrede til Buenos Aires] lige havde forladt, Vimmelskaftet 47. Her blev alle Billederne lavet, 5 store Kopiereborde opstillet, 100 Kopierrammer, hvoraf 5 til 1/1 Ark, 10 ½ Ark, Resten 36x24 og 18x24. Her blev Personalet engageret, vi begyndte med 5 Kopierer, 3 Retoucheurer, 3 Fotografer til Udstillingen, 2 Voxne Bude, som hjalp med at flytte Apparater, 2 sprogkyndige Damer til Atelier og Butik. Her foreslog min Bror - Bøgelund Jensen, som i det hele taget var til utrolig Hjælp, at denne Dame med de mange Sprog skulde have den umaadelige Gage af 100 Kr. Men til gengæld skulde hendes Fader kautionere for min Husleje overfor Yorck, som havde været saa menenskekærlig absolut at stille dette Forlangende om Kaution. Han gik virkelig ind derpaa, dog kun for et halvt Aar, og jeg vil tilføje, at det var ikke mig der fandt paa det, og at han ​ikke heller kom til at fortryde det. -

Udstillingen aabnede sine Porte d. 18. Maj 1888 i straalende Solskin. Vi var paa Pladsen hver paa sit anviste sted. Den Dag stod ogsaa mit fotografiske Atelier færdigt med den lille Amor bag Apparatet, som siden har været mit Firmamærke, han var modelleret af Billedhuggeren [SJJ kunne ikke huske det].

Mit Personale talte 20 foruden mig selv og omtalte Dame og det kan nok være der blev fotograferet, fremkaldt og kopieret og Dagen efter sendt til alle Boglader og til udenlandske Blade. Og nu gik det løs fra 4 Morgen og somme Tider til 12 Aften (min Kone sagde hun saa ikke andet af mig end et Par svedige Sokker) jeg fotograferede Montrer, Grupper, Portrætter, Konger, Kejsere, Komiteen, Fællesrejsende fra alle Provinser, Heste, Køer, Mejerister: - med Damerne til Bøllemosen og Frederiksborg med 1/1 Ark. Kommerce snart her, snart der. Tænk at tage ud med saadant et Kamera med 2 Jalousi Kassetter.  
Men - det vilde fylde en hel Bog at uddybe dette nærmere.
Men da den sidste Plade var taget paa Udstillingerne, syntes jeg alligevel, jeg havde gjort et godt fotografisk Arbejde, hvad ogsaa blev anerkendt - omend jeg ikke havde tjent store Penge. Trods alt var jeg inderlig glad for Resultatet. -

Jeg har maaske skrevet dette lidt for udførligt, men jeg har gjort det, fordi jeg tænker der kommer nok en Udstilling her igen, og da kan maaske en og anden have nytte af at kende alle de Begynder Vanskeligheder og at det er nødvendigt at kunde sine Ting og have sine Apparater i Orden.
Under hele denne Tid er det vel forstaaeligt, at man ikke har haft Tid eller Tanker for andet end sit eget Arbejde. 
Men nu trængte man til at hvile ud - rigtig sove - men om Forladelse! Atelieret paa Udstillingen skulde rives ned - blev solgt til en Fotograf Hansen for 200 Kr. hvoraf jeg kun fik det halve og min lille Amor maatte endda gaa med i Købet.

Jeg flyttede ind i Frederiksberggade 21 og den 13. November 1888 aabnede jeg. 
Sophus Juncker Jensens atelier på Industriudstilingen i 1888. Den lille Amor ved fotoapparatet blev hans "firmamærke".
Billedet er fra tekniskkulturarv.dk
Juncker Jensens erindringer findes på Kongelige Bibliotek i håndskrift. 
Bagside på et af Juncker Jensens kabinetkortbilleder.
Sophus Juncker Jensen, o. 1888. BM. ​
Juncker.Jensens første atelier på Kunstindustriudstillingen 1888. Akvarel af I.T. Hansen. Fra "Min furiøse Fader".
En af siderne af Juncker Jensens håndskrevne beretning om Industriudstillingen i 1888. Kongelige Bibliotek. 
Sophus Juncker Jensen o. 1890. Foto fra "Min furiose far"
Vimmelskaftet 47, hvor Juncker-Jensen lejede sig ind i 1888. Bemærk udhængsskabene fra en af adressens mange fotografer. avk. 
1881-1882 Chr. P. L. Wismer - 1883-1888 Frederik Dahl & Co. 
1888 Sophus Juncker-Jensen - 1889-1895 L. Winther
1895-1897, Lauritz Olsen, Grand Atelier
Bagsiden af foto  af Christian 9s regeringsjubilæum. Lige efter afslutningen på Industriudstillingen i 1888. Dateret 15.11.1888. Fra Juncker Jensens første eget atelier i Frederiksberggade 21. 
Juncker Jensens kollegers afdeling på Industriudstillingen. ​ tekniskkulturarv.dk

Billeder solgt på udstillingen De officielle billeder af udstillingens stande ses HER. 

Th. Foto Juncker-Jensen, Kbh., 1888. Verdensudstillingen i København. Visitkortfoto, KB.
Erindring fra den nordiske Udstilling 1888. S. Juncker-Jensen. KB.
Til venstre er det den russiske portal (KB) til højre Apoteker Riises stand (ham med apotek på de Dansk Vestindiske Øer).  tekniskkulturarv.dk
Den berømte flaske fra Tuborg, som optrådte her for første gang. KB.
Sophus Juncker-Jensen, fra Den nordiske Kunst- og Industriudstilling i København 1888. KB.
Marinens afdeling på den Nordiske Udstilling 1888.
Foto: Marinens afdeling på den Nordiske Udstilling 1888. I forgrunden skibsmodeller, Torpedoudskydningsapparat, torpedo, modeller af dampmaskiner m.v. I baggrunden en skibskanon og foran endevæggen opbygget et brohus med åben bro svarende til "Valkyrien"s. I forgrunden og på broen underofficerer og værnepligtige. Opklæbet på hvidt karton med guldtryk: Eneret. Den Nordiske Udstillings Fotografiske Atelier. Eneret. Juncker-Jensen, Frederiksberggade 21, Kjøbenhavn, K. Guldkant. Nationalmuseets samlinger.
Erindring fra den nordiske Udstilling 1888. Model af en ildebrand. S. Juncker-Jensen. KB.
Billederne er fra Kongelige Bibliotek.